Gå til hovedindhold
Version2 it for professionelle
Forsiden

Hovedmenu

  • It-nyheder
  • Blogs
  • It-job
  • It-firmaer
  • Emner
  • Opret bruger
  • Log ind
Emner Webapplikationer, It-iværksætteri

Guld-start til danske it-iværksættere: Alle vil høre om Tradeshift

Med meget positiv omtale i it-medier som Wired og Techcrunch har danske Tradeshift fået en overvældende start, inden der overhovedet er lanceret et produkt. Målet er at revolutionere betalinger mellem firmaer.

Af Jesper Kildebogaard Mandag, 1. marts 2010 - 8:16

Det lille danske it-firma Tradeshift, der indtil for nyligt hed Porta, er kommet på verdens it-læber efter en overvældende omtale i det indflydelsesrige it-magasin Techcrunch.

Version2 skrev i december om firmaet, der har planer om at revolutionere den måde, virksomheder handler med hinanden på. Og selvom Tradeshift endnu ikke har lanceret et produkt, har modtagelsen været voldsomt positiv.

»Et af de mest potentielt banebrydende it-iværksætterfirmaer i de sidste ti år kommer frem i lyset denne uge. Og jeg siger det ikke for sjov,« lød for eksempel den første linje i artiklen i Techcrunch.

Den slags anbefalinger går ikke ubemærket hen i USA og resten af verden. Siden da er Tradeshift blevet kimet ned, fortæller direktør Christian Lanng.

»Jeg har ikke sovet så meget i nat, fordi telefonen blev ved med at ringe. Det er lidt vildt, og det har været en vild uge. Men det er også fedt, at verden har fået øjnene op for det, vi laver,« fortæller han.

Udover Techcrunch har også det legendariske magasin Wired skrevet om Tradeshift.

»Jeg tror ikke, der findes mange, der har med it at gøre, som ikke har en drøm om at komme i Wired. Så det er helt fantastisk,« siger Christian Lanng.

Den store opmærksomhed lige nu vil dog ikke få Tradeshift til miste fokus, lover han.

»Alt det her er sjovt, men når man kommer fra Aalborg, taber man ikke besindelsen hverken i dag eller i morgen. Vi fortsætter stille og roligt med de planer, vi har,« siger han.

Vil udfordre de store banker

Tradeshift vil bruge erfaringerne fra Danmark for at erstatte papirfakturaer med e-handel og omsætte det til en løsning, som hele verden kan bruge. Dermed mister banker og finansgiganter pludseligt et monopol på betalinger, der ellers bliver beskyttet hårdt.

Det er det banebrydende - eller på engelsk 'disruptive' - ved løsningen: En hel branche kommer til at gentænke eksisterende systemer, på grund af et lillebitte firmas nye alternativ. En oplagt sammenligning er, hvordan Skype gjorde det nemt og billigt at ringe til udlandet, i stedet for at betale ågerpriser til teleselskaberne.

Lanceringen af e-handelsplatformen sker i løbet af foråret, fortæller Christian Lanng, mens Tradeshift i disse dage har travlt med at rulle pilottest ud.

»I øjeblikket kigger vi på betatest på enterprise-siden, hvor vi kan skabe noget værdi. Firmaer vil så stille og roligt modtage invitationer til at komme med, ligesom de selv kan skrive sig op som betatestere,« forklarer direktøren.

Bag Tradeshift står udover Christian Lanng, der har en fortid i IT- og Telestyrelsen, også datalogen Mikkel Hippe Bruun fra samme styrelse, og som rådgiver Morten Lund, der blev kendt for investeringer i Skype og Nyhedsavisen.

Dorte Toft, it-blogger på Business.dk og it-journalist gennem mange år, skriver også om projektet. Her kalder hun Christian Lanng for 'en af Danmarks klogeste mennesker at høre på' i forhold til it og idéer, der virkelig gør en forskel.

Send Tweet
Udskriv

IT-job & karriere

  • Se alle it-job
  • Importer din kompetenceprofil fra LinkedIn
Salesforce.com - udviklere til Vallensbæk
Udgivet 30. nov 2011 10.44
Java J2EE udvikler ( J2EE )
Udgivet 23. nov 2011 13.43
SAP Senior Solution Architect – Business Warehouse and Business Intelligence
Udgivet 25. jan 9.25
SAP Supply Chain Management Senior konsulent
Udgivet 13. okt 2011 13.40

Tilføj kommentar

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Log ind herunder eller opret en bruger for at skrive kommentarer
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?

Seneste nyt

Teknologirådet reddet: Fortsætter i ændret konstruktion

Udgivet 10. feb 11.32Opdateret 10. feb 11.32

Version2 tester: Her kan du fare vild i Windows 8

Udgivet 10. feb 10.44Opdateret 10. feb 11.04

Rygte: Google snart klar med Dropbox-konkurrent

Udgivet 10. feb 10.19Opdateret 10. feb 10.19

Ny blog stiller skarpt på juraen i it-kontrakter

Udgivet 10. feb 10.00Opdateret 10. feb 10.15

Windows 8 Consumer Preview klar til download 29. februar

Udgivet 10. feb 9.49Opdateret 10. feb 10.24
Flere it-nyheder »
Få it-nyheder og blogs hver dag med Version2's nyhedsbrev.

Seneste debat

  1. XBMC på fit-PC3

    20 comments.
    Last update 2 minutter 10 sekunder
    Skrevet af Peter Toft
  2. Microsoft skrotter Startknappen i Windows 8

    14 comments.
    Last update 4 minutter 12 sekunder
    Skrevet af Alex Larsen
  3. Konklusion af Polsag-review fra 2009: Elendig kode hånd i hånd med elendig kontrakt

    14 comments.
    Last update 4 minutter 21 sekunder
    Skrevet af Casper Skydt
  4. Opdateret liste over danske iværksættere

    3 comments.
    Last update 5 minutter 51 sekunder
    Skrevet af Johannes Ulfkjær Jensen
  5. 4 gode sikkerhedsråd: Sådan gør du firma-pc'en vinterferieklar

    6 comments.
    Last update 9 minutter 13 sekunder
    Skrevet af Maciej Szeliga
  6. Enhedslisten: Nødvendigt med ny it-strategi, hvis skandaler skal undgås

    11 comments.
    Last update 24 minutter 31 sekunder
    Skrevet af Martin Ipsen Pedersen
  7. Er it-skandalerne kontrakternes skyld?

    3 comments.
    Last update 30 minutter 19 sekunder
    Skrevet af Johnnie Hougaard Nielsen
  8. ACTA er i orden!

    52 comments.
    Last update 32 minutter 1 sek.
    Skrevet af Mads Randstoft
Mere debat »

Information

  • Kontakt redaktionen
  • Job- og annoncesalg
  • Teknisk support
  • Om Version2
  • Brugerbetingelser
  • Privatlivspolitik

Aktuelle emner

  • Agil udvikling
  • Android
  • Bruttolønsordning
  • Business Intelligence
  • Cloud computing
  • Digitaliseringsstyrelsen
  • HTML5
  • Harddisk-priser
  • IE9
  • Intranet
  • It-sikkerhed
  • Kindle Fire
  • Multimedieskat
  • NemID
  • OS X Lion
  • Open source CMS
  • Projektledelse
  • Scrum
  • Sharepoint intranet
  • Storage
  • Ubuntu 11.10
  • Virtualisering
  • Windows 8
  • Windows Phone 7
  • iOS 5
  • iPhone 4S

Tjenester

  • Android-app
  • iPhone-app
  • RSS-feeds
Følg @version2dk
Få it-nyheder og blogs hver dag med Version2's nyhedsbrev.

Version2 udgives af

  • Mediehuset Ingeniøren A/S work Skelbækgade 4 1717 København V
  • Tlf. work 33265300