Gå til hovedindhold
Version2 it for professionelle
Forsiden

Hovedmenu

  • It-nyheder
  • Blogs
  • It-job
  • It-firmaer
  • Emner
  • Opret bruger
  • Log ind
Se kommentarer (3)
Emner Udviklingsværktøjer, Social software

Googles bølge er let at erobre for udvikleren med ben i næsen

Google Wave er stadig under udvikling og er derfor en ustabil og omskiftelig affære at gå til. Til gengæld er det let at skrive kode til, og på sigt kan der opstå et nyt marked for salg af applikationer til Google Wave.

Af Mikkel Meister Mandag, 2. november 2009 - 6:59

Google Wave er markedsført og hypet som den næste store revolution indenfor digital kommunikation og samarbejde, og værktøjet er allerede nu et tilløbsstykke for udviklere verden over.

I hvert fald for de heldige, der har fået en invitation til at afprøve Wave.

Selvom Wave i høj grad stadig er i sin spæde begyndelse, er det let at skrive ny kode til.

Og hvis succes'en indtræffer, som hypen foreskriver, kan der opstå et nyt marked for softwareudviklere og virksomheder, der vil kunne tjene penge på at skrive udvidelsesprogrammer til Wave.

Det vurderer Version2-blogger Tommy Dejbjerg Pedersen, der har stået bag Google Wave Hackathon i Århus og København, hvor interesserede udviklere kunne prøve kræfter med Wave.

Google Wave er indtil videre kun frigivet som et preview i et begrænset omfang til udviklere, og det kan beskrives som et sammenkog af e-mail, chat, dokumenter og Facebook. Wave-brugerne snakker med hinanden ved at koble sig på 'waves', som er en slags tavle, hvor den fælles kommunikation finder sted.

Deltagerne i wave'en kan med det samme se, når andre deltagere skriver, og deltagerne kan redigere i hinandens skriblerier.

»Det er en helt anden mental model at arbejde efter, at en anden kan ændre i noget, du har skrevet, mens du selv skriver noget andet. Det svarer lidt til, at man står ved et whiteboard og samarbejder om en opgave,« siger Tommy Dejbjerg Pedersen.

Marked for moduler til Wave Tommy Dejbjerg Pedersen ser et fremtidigt marked for udviklere, der vil skrive 'indstiksmoduler' til Google Wave.

»Potentialet ved Wave er, at det er så let at udvide ved for eksempel at integrere med et SAP-værktøj, så virksomhedens ERP-system kan trækkes ind i en wave. Man kan forestille sig, at der vil opstå noget forretning omkring at udvikle moduler, der kan integrere Wave med værktøjer fra Oracle, Microsoft, SAP og så videre,« siger Tommy Dejbjerg Pedersen.

Dét var netop, hvad ERP-producenten SAP demonstrerede i en tidlig demo i sidste uge på en konference i Wien, hvor Version2 var med.

Tommy Dejbjerg vurderer, at indtjeningsmulighederne for udviklere vil kunne ligge i at sælge Wave-applikationer i en online-butik - en slags 'app store'.

»Jeg tror, at man skal se det som en sammensmeltning af, at man tjener noget på applikationen, og så på transaktioner. De robotter, vi laver til Wave, ligger lige nu i Googles cloud (Google App Engine, red.), men vil også kunne komme til at ligge på Amazons cloud. Og der tror jeg, at brugerne vil komme til at betale for, hvor meget man bruger det,« siger Tommy Dejbjerg Pedersen.

Robotterne er en central del af Google Wave, og de kan sættes op til at reagere på forskellige hændelser og handle på dem, for eksempel når en ny deltager hopper ind i en wave.

»Med en robot bestemmer man selv, hvilke hændelser man vil have besked om. Hvis jeg kun vil vide, hvilke nye deltagere, der kommer på en wave, så kan jeg gøre det,« siger Tommy Dejbjerg Pedersen.

Nemt at arbejde med gadgets En anden grundlæggende del af Google Wave er de såkaldte gadgets som også kendes fra iGoogle.com En gadget er et lille stykke dynamisk hjemmesideindhold, som for eksempel kan være et spil, en lille applikation eller lignende.

Gadgets kodes i Javascript og HTML og indlejres i en XML-fil.

»Det smarte er, at du kan lægge din gadget ind i en wave, og så har du wave-deltagerne lige ved hånden. Man kan spole tilbage i en wave, og det kan man også i en gadget. Hvis man for eksempel har kodet et skakspil som en gadget, kan man også spole hele skakspillet tilbage,« siger Tommy Dejbjerg Pedersen.

Bachelorstuderende ved den naturvidenskabelige linje på RUC Bjarke Walling deltog i Wave-Hackathon i København, og han var overrasket over, hvor nemt det var at komme i gang med at udvikle nye gadgets til Google Wave.

»Jeg har aldrig leget med gadgets før, men synes det var nemt at komme i gang med. Men det er nok en forudsætning at kende lidt til XML, Javascript og HTML, inden man går i gang,« siger Bjarke Walling.

Første forsøg med gadgets i Google Wave for Bjarke Walling var at indsætte en spørgeskema-gadget, som var kodet på forhånd af en anden deltager.

»Spørgeskemaet kunne importeres og besvares i Wave, og det var egentlig nok bare at inkludere det i noget gadget-kode, så den blev vist. På den måde er det fedt, at man kan udnytte eksisterende kode direkte i Wave,« siger Bjarke Walling.

Andre gadgets til Hackathon var et' tegnebræt' til frihåndstegninger og en gadget til kommentering og kritik af digitale fotos.

Protokol uden dikkedarer Selve Wave-protokollen, Google Wave Federation Protocol, er baseret på messaging-protokollen XMPP, som kører henover HTTP.

»Man har valgt HTTP og JSON (format til dataudveksling, red.), så Wave kan bruges på alle platforme, der kan modtage et HTTP-request. Og det er meget nemt at lave en wrapper omkring, så man kan enable SAP eller Microsoft Dynamics (ERP-software, red.), eller hvad man nu har lyst til,« siger Tommy Dejbjerg Pedersen.

Bjarke Walling ser det også som en styrke, at Wave-protokollen ikke stiller nogen særlige krav til programmøren.

»Det er rart, at der ikke er nogen kompleks objektstruktur, man først skal lære. Når man lige har fået inkluderet de rigtige Javascript-filer, er der kun tre funktioner, man skal kende for at kommunikere over protokollen,« siger Bjarke Walling.

Det drejer sig ifølge Bjarke Walling om en funktion til at sende de såkaldte deltaer, som er registreringer af ændringer i en 'wave'.

De to andre funktioner bruges til at registrere eventhandlere, hvor den ene eventhandler bliver kaldt, når der er sket ændringer i tilstanden i en wave - altså når der enten er blevet sendt et delta fra én selv eller fra de andre deltagere i wave'en. Den anden eventhandler bruges til at registrere, når der er blevet ændret eller tilføjet deltagere til en wave.

Endnu et element i værktøjskassen Bjarke Walling ser netop realtime-delen som det helt store tilløbsstykke i Wave indtil videre.

»Jeg er blevet grebet af realtime-opdateringen, og jeg kan mærke, at jeg savner at kunne se, hvad den anden person skriver, når jeg sidder på Facebook. Jeg vil håbe, at idéerne fra Wave påvirker udviklere af andre applikationer til at indse, hvad realtidsperspektivet betyder,« siger Bjarke Walling.

»Og så er det interessant, at Google har givet Wave frit, så andre kan udvikle til det. Det synes jeg er noget, andre store virksomheder kunne lære noget af,« siger Bjarke Walling.

Han er med i et software-startup, der skal udvikle software til arkitekter. Wave kan måske komme til at spille en rolle i det projekt på sigt.

»Vi arbejder på at udvikle et kollaborativt værktøj til arkitekter, så de kan tegne sammen. Og der vil det måske være oplagt med en Wave-applikation, så det er i hvert fald noget, vi vil undersøge muligheden for,« siger Bjarke Walling.

Tommy Dejbjerg Pedersen vurderer også Google Wave som lovende på sigt ? både som protokol og applikation.

»Wave er endnu i et meget tidligt preview, og udviklerne savner noget stabilitet. Det går ned på givne tidspunkter, og undervejs i Hackathon fandt vi ud af, at noget virker på én måde den ene dag, og en anden måde den næste. Der sker ændringer med Wave fra dag til dag, og derfor er det også et meget tidligt stadie at vurdere det på,« siger Tommy Dejbjerg Pedersen.

Når Wave er helt flyvefærdigt, vil det dog ikke sende al kommunikation, som vi kender det, på museum.

»Jeg ser det hverken som en Facebook-killer eller en e-mail-killer. For mig som en storbruger af sociale medier er det bare endnu en ting i værktøjskassen. Hvis man for eksempel skal arbejde sammen med andre om at skrive et blogindlæg eller en mødedagsorden, er det det helt rigtige værktøj,« siger Tommy Dejbjerg Pedersen.

Send Tweet
Udskriv

IT-job & karriere

  • Se alle it-job
  • Importer din kompetenceprofil fra LinkedIn
Skarp C#-udvikler søges til fast stilling i spændende virksomhed i Østjylland
Udgivet 8. feb 9.17
Frontend-udvikler
Udgivet 2. feb 10.01
Application Consultant- AIX og Linux
Udgivet 9. dec 2011 12.11
Erfaren BI konsulent til Business Information Management afdeling
Udgivet 8. dec 2011 9.44

Kommentarer (3)

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Thomas Brodersen 2. nov. 2009 - 10.24
 
Kollaborativt værktøj til arkitekter?

Fortæl, fortæl! :-)

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Bjarke Walling 2. nov. 2009 - 21.26
 
Re: Kollaborativt værktøj til arkitekter?

Med arkitekter menes der folk som tegner huse (og andre målbare tegninger). Er det dem du spørger til? Det er det projekt jeg arbejder på.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Thomas Brodersen 3. nov. 2009 - 09.23
 
Re: Kollaborativt værktøj til arkitekter?

Jo tak, jeg skulle nok mene at vide, hvad en arkitekt er :-)

Det var nu mere det kollaborative aspekt, der lød rigtigt spændende og relevant, og som jeg gerne ville høre nærmere omkring.

  • Thomas
  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Tilføj kommentar

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Log ind herunder eller opret en bruger for at skrive kommentarer
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?

Seneste nyt

Teknologirådet reddet: Fortsætter i ændret konstruktion

Udgivet 10. feb 11.32Opdateret 10. feb 11.32

Version2 tester: Her kan du fare vild i Windows 8

Udgivet 10. feb 10.44Opdateret 10. feb 11.04

Rygte: Google snart klar med Dropbox-konkurrent

Udgivet 10. feb 10.19Opdateret 10. feb 10.19

Ny blog stiller skarpt på juraen i it-kontrakter

Udgivet 10. feb 10.00Opdateret 10. feb 10.15

Windows 8 Consumer Preview klar til download 29. februar

Udgivet 10. feb 9.49Opdateret 10. feb 10.24
Flere it-nyheder »
Få it-nyheder og blogs hver dag med Version2's nyhedsbrev.

Seneste debat

  1. Enhedslisten: Nødvendigt med ny it-strategi, hvis skandaler skal undgås

    11 comments.
    Last update 4 minutter 10 sekunder
    Skrevet af Martin Ipsen Pedersen
  2. Er it-skandalerne kontrakternes skyld?

    3 comments.
    Last update 9 minutter 58 sekunder
    Skrevet af Johnnie Hougaard Nielsen
  3. ACTA er i orden!

    52 comments.
    Last update 11 minutter 40 sekunder
    Skrevet af Mads Randstoft
  4. Stop SOPA, PIPA, ACTA, TPP og alle dem der kommer efter

    54 comments.
    Last update 13 minutter 59 sekunder
    Skrevet af Jarle Knudsen
  5. Konklusion af Polsag-review fra 2009: Elendig kode hånd i hånd med elendig kontrakt

    13 comments.
    Last update 14 minutter 6 sekunder
    Skrevet af Jimmy Frydkær Dürr
  6. Microsoft frigiver Android-version af OneNote

    7 comments.
    Last update 57 minutter 24 sekunder
    Skrevet af Thomas Bundgaard
  7. Derfor bliver dårlige it-projekter ikke stoppet i tide

    3 comments.
    Last update 1 time 10 minutter
    Skrevet af Kasper Jørgensen
  8. 4 gode sikkerhedsråd: Sådan gør du firma-pc'en vinterferieklar

    5 comments.
    Last update 1 time 23 minutter
    Skrevet af Thomas Vestergaard
Mere debat »

Information

  • Kontakt redaktionen
  • Job- og annoncesalg
  • Teknisk support
  • Om Version2
  • Brugerbetingelser
  • Privatlivspolitik

Aktuelle emner

  • Agil udvikling
  • Android
  • Bruttolønsordning
  • Business Intelligence
  • Cloud computing
  • Digitaliseringsstyrelsen
  • HTML5
  • Harddisk-priser
  • IE9
  • Intranet
  • It-sikkerhed
  • Kindle Fire
  • Multimedieskat
  • NemID
  • OS X Lion
  • Open source CMS
  • Projektledelse
  • Scrum
  • Sharepoint intranet
  • Storage
  • Ubuntu 11.10
  • Virtualisering
  • Windows 8
  • Windows Phone 7
  • iOS 5
  • iPhone 4S

Tjenester

  • Android-app
  • iPhone-app
  • RSS-feeds
Følg @version2dk
Få it-nyheder og blogs hver dag med Version2's nyhedsbrev.

Version2 udgives af

  • Mediehuset Ingeniøren A/S work Skelbækgade 4 1717 København V
  • Tlf. work 33265300