Google: Web 3.0 er små og fleksible applikationer

Web 3.0 er dér, Google er på vej hen. Det er dér, hvor applikationerne er små, hurtige og kan tilpasses efter behov og tilgås på mange måder, online.

Sådan lød det fornylig, da Googles CEO, Eric Schmidt, besøgte Seoul Digital World. Her blev Schmidt bedt om at give sin definition af Web 3.0.

Google's efterhånden mange webapplikationer er kun starten, var Eric Schmidts budskab. Samme udvikling sker nemlig også med alle ens data: De lever online, i skyen, erklærede Schmidt. Den ultimative virtualisering. Google er selvfølgelig ikke alene om at tænke i skyer. Microsoft har eksempelvis sin Live SkyDrive, der er en omdøbt og relanceret version af selskabets gratis, netbaserede lagrings-service med flere nye detaljer i brugerfladen. Apple har sin .mac, og der findes et væld af Web 2.0-firmaer indenfor området.

Den amerikanske webteknologiguru Shelley Powers kalder disse idéer for en proprietær web med en jernrøv (Proprietary Web with an Iron Butt). Hun ser mere skyen som en uafhængig og meget løst koblet sky, som man kender fra peer-to-peer, fildelingsnetværkene.

»Google-skyen mangler både den fleksibilitet og frihed, som P2P-skyen har, fordi den i sit hjerte har ... Google. Og du kan ikke have en sky med en fast jernkerne,« siger hun.

Shelley Powers er selv en respekteret ekspert og forfatter indenfor semantiske webteknologier. Alligevel er hun ikke med på web 3.0-toget.

Web Ni Trekvart

»Web 1.0, 2.0, 3.0 det er i bund og grund noget marketingvås,« erklærer Shelley Powers.

»Når vi navngiver webben, giver den numre og stramme beskrivelser, så hælder vi jern ind i skyen.«

Skal der endelig gives numre, foreslår Powers at kalde det Web Ni Trekvart. Årsagen: I Harry Potter-bøgerne er der en togperron nummer ni-trekvart, som kun de indviede kan finde.

»Med andre ord kan web ni-trekvart findes af dem, der har brug for det, mens resten af verdenen synes det er noget vås,« siger Powers.

Sagen er nemlig den, at Shelley Powers selv er en ivrig fortaler for den semantiske web. Hun har skrevet flere bøger om de semantiske teknologier og anser ikke diskussionen herom for at være ny.

»Hold op med at snakke om fremtiden. Se i stedet at komme i gang med at lave semantiske løsninger,? siger hun og påpeger, at alle teknologierne faktisk findes i dag.

Vi bliver ikke klogere

Beder man Shelley Powers kigge lidt ud i fremtiden, kan hun ikke lade være med at blive lidt kynisk.

»Vi vil have ti gange så meget semantisk information, tilgængelig for ti gange så mange mennesker. Men vi vil ikke være klogere,« mener hun.

En af udfordringerne er at få markedet til at tage de semantiske teknologier og standarder til sig, fastslår Powers. En af hendes yndlingsaversioner er Microsofts Internet Explorer webbrowser:

»Til den tid er vi vel kommet til IE 8. Den vil langt om længe have fuld understøttelse af CSS 2.x. Selvfølgelig vil vi til den tid have både CSS6 og HTML7.«

Men der er også andre udfordringer, understreger hun:

»Netværkets infrastruktur får belastningsproblemer, og kvælende flaskehalse og dårlig service bliver hverdagen. Myndighederne vil afholde vigtige høringer, men intet bliver gjort.«

Shelley Powers er netop i disse dage ved at lægge sidste hånd på sin næste bog. Den handler om webgrafik og om at have det sjovt.

»Vi tager alt for ofte os selv alt for alvorligt, og glemmer at det også skal være sjovt,« siger hun.

Det handler om brugerkultur

Morten Høybye Frederiksen fra MFD Consult er en af de få danske eksperter i semantisk web. Han foreslår, at det, der kommer efter Web 2.0, betegnes Web 2.1, og han er enig med Shelley Powers i, at den semantiske web allerede eksisterer i dag.

»Versionsnumre er gode til markedsføring, men så længe vi ikke helt ved eller er enige om hvad begreberne dækker over, er det lidt omsonst at diskutere dem,« siger han til snakken om web 3.0.

»Der er ingen tvivl om, at vi vil se en kraftig udvikling indenfor netop de områder, der typisk bliver placeret under web 3.0-hatten mikroformater og det semantiske web men også mulighederne for brugerinddragelse vil skabe nye platforme,« påpeger han.

Webbens største udfordring i dag er troværdighed, mener Morten Høybye Frederiksen.

»Vi ser flere og flere tilfælde af varm luft og fusk, senest med ego-ændringerne i Wikipedia, men der er også eksempelvis problemer med at føre debat, som Nyhedsavisen opdagede det i forsommeren. Webben er stadig en ny del af vores kultur, og det tager tid at få det helt ind under huden.«