Google truer med at forlade Kina efter hackerangreb og censur
Censurerede søgeresultater og målrettede hackerangreb mod blandt andet Gmail-konti kan betyde, at søgegiganten Google er ved at have fået nok af sit kinesiske eventyr.
»Vi har besluttet, at vi ikke længere er villige til at forsætte censuren af vores resultater på Google.cn, og derfor vil vi i løbet af de næste par uger diskutere grundlaget for at kunne drive en ufiltreret søgemaskine inden for lovens rammer, hvis overhovedet. Vi anerkender, at det meget vel kan betyde, at vi må lukke Google.cn ned, og muligvis vore kontorer i Kina,« skriver juridisk chef i Google, David Drummond, i et blogindlæg.
Google oprettede den kinesiske variant af søgemaskinen, Google.cn, i januar 2006 og var villig til at acceptere en hvis grad af censur af søgeresultaterne, mod til gengæld at kunne give kineserne adgang til internettets væld af oplysninger.
At Google samtidig fik adgang til et marked, der nu har mere end 350 millioner internetbrugere, har nok heller ikke arbejdet mod beslutningen om at etablere sig i verdens mest folkerige nation.
Men stadig mere avancerede og målrettede hackerangreb har sammen med den tiltagende censur at søgeresultaterne fået Google til at tænke sig om en ekstra gang.
David Drummond forklarer, at Google som så mange andre store virksomheder er mål for alle mulige former for hackerangreb. Men for nylig blev Google udsat for et usædvanligt ét af slagsen.
Målrettede hackerangreb fra Kina »I midten af december opdagede vi et meget sofistikeret og målrettet angreb på vores virksomhedsinfrastruktur med oprindelse i Kina, som resulteret i tyveri af intellektuel ejendomfra Google,« skriver David Drummond.
Ifølge den juridiske chef var det ikke et enkeltstående tilfælde, men en del af en byge af angreb mod mindst tyve store amerikanske virksomheder, som Google nu er i gang med at underrette om sagen.
»For det andet har vi beviser, der peger på, at et vigtigt mål for den angribende part var at få adgang til Gmail-konti for kinesiske menneskerettighedssaktivister. Foreløbig mener vi ikke, at dette er lykkedes. Kun to Gmail-konti lader til at være tilgået, og adgangen har været begrænset til kontooplysninger som oprettelsesdato og emnefelt, fremfor indholdet i e-mails,« skriver David Drummond.
Google har uafhængigt af det konkrete angreb afdækket, at adskillige forkæmpere for menneskerettigheder i Kina baseret i USA, Kina og Europa jævnligt har fået deres Gmail-konto brudt op af tredjepart.
Ifølge David Drummond har Google besluttet at dele selskabets opdagelser med den brede offentlighed på grund af sikkerhedsspørgsmålet, men også fordi sagen rammer ned i en større debat om ytringsfrihed.
I juni 2009 spærrede de kinesiske myndigheder flere gange for adgangen til Google, Gmail og andre tjenester fra Google, fordi der efter myndighedernes smag slap for meget pornografisk materiale gennem filteret.
Kommentarer (6)
Det er et utrolig stort markedsområde Google går glip af ved at lukke i Kina, men omvendt så strider ovenstående jo mod alt hvad Google står for.
Jeg synes personligt de skal lukke det.
Det er stadigvæk mest et potentielt marked, en kinesisk bruger er langt mindre værd end en amerikansk eller europæisk. Muligvis har google.cn været en underskudsforretning.
Hele internettet bør lukkes for alle kinesiske sider og forbindelser. Sådan bør det forblive, indtil Kina gør noget for at fjerne ulovlige sider, virus, og alt det andet crap der hovedsaglig! kommer fra Kina.
Det kan ikke nytte noget Kina har en vild censur når man ikke fejer for egen dør først og det ser faktisk slet ikke ud til at viljen er der.
Altså luk for al adgang til og fra Kinesiske sider, her og nu!!
Jeg tror det her skal ses som et markant signal til Kina ikke kun fra Google, men fra de amerikanske myndigheder, om at der nu bliver trukket en streg i sandet.
I det hele taget har USA og resten af den vestlige verden jo nok en del udfordringer med Kina. Pentagon har før udtrykt bekymring for en militær oprustning i Kina. Det er selvfølgelig aldrig ønskværdigt for en anden supermagt, ej heller i lyset af Kina's syn på menneskerettigheder.
Se rapporten til den amerikanske U.S.-China Economic and Security Review Commission.
http://www.uscc.gov/annual_report/2009/09_annual_report.php
Samt denne rapport for Northrop-Grumman
http://www.uscc.gov/researchpapers/2009/NorthropGrumman_PRC_Cyber_Paper_...
Jeg har sagt andetsteds at jeg anser det som en pr-diskussion fra Googles side.
Men det er ikke pointen - prøv at se den falske måde Version2 sætter spørgsmålet op:
Er du tryg ved at bruge Googles tjenester til fortrolige data?
Ja
Nej, ikke efter hackerangrebet mod Google
Nej, jeg bruger andre, sikre webtjenester
Nej, fortrolige data har jeg altid kun lokalt
Stemn
Der mangler det åbenlyse svar
Nej, jeg har ikke tillid til Googles risikokoncentration og datamisbrug.
Selv med den bedste opfattelse af Google, så er Google selv skyld i at lave grove designfejl som staten kan misbruge. Staten vil også misbruge persondata, men problemet drives og skabes af Googles kommercielle interesser i profit på markedets bekostning.
Og drop ordet "fortrolige" - problemet starter når Version2 sælger viden om at du ser denne side til Google Analytics.

