Fynsk talegenkendelse sparer ikke nok

På med headsettet, tryk play i optagevinduet, og få sekunder senere ligger der en fuld sagsbehandling som tekst. Men i stedet for at bruge 10-fingersystemet, bruger man stemmen. Det er grundidéen i talegenkendelse.

Fra marts måned er mere end 700 sagsbehandlere blevet udannet til at bruge programmet, der ved hjælp af talegenkendelse kan omdanne talte ord til skrift. Systemet er østrigsk udviklet og leveret af IBM.

Set over en treårig periode skulle det nye system give en besparelse på 78 millioner og reducere skrivetiden hos hver medarbejder med omkring 50 procent. Den samlede aftale med IBM har kostet Odense Kommune 17,1 millioner kroner.

Men da programmets ordbog kræver minimum seks timers ren tale for at lære vendinger, danske endelser og den fynske dialekt (eller andre), skal der afsættes en del tid til at gøre programmet effektivt.

»Vores erfaringer viser, at det tager tre gange længere tid end forventet, at lære programmet ens stemme og kende. Med den kendsgerning in mente må vi sige, at de beregnede besparelser ikke bliver nået inden for de tre år, vi har afsat,« siger projektejer og digitaliseringschef i Odense Kommune, Allan Schiellerup Bager, til Version2.

It-systemet for en gangs skyld på plads

Ud over almindelig serverplads, en halv gigabyte ledig hukommelse på computeren, et endagskursus og omkring seks timers tale til programmet, kræves der ikke mere. Systemet kræver hverken ekstra login, specialdesignede optagere til at fange lyden eller andet. Man taler bare.

Og ifølge Allan Schiellerup Bager er it-systemet i sig selv for en gang skyld ikke problemet. Han medgiver, at den træge ordbog er en sten på talens vej, men omvæltningen for medarbejderne er klart den største udfordring. Især frustrationer i starten hos den enkelte sagsbehandler kan bremse systemets integration.

»Vores medarbejdere gør en stor indsats med det her system. Og rigtig mange har flotte statistikker i forhold til tidsbesparelse og genkendelsesgrad. Men at oplære systemet til fuld forståelse er en ekstra udfordring i en i forvejen travl hverdag. Så vi skal over en bakke her, « forklarer Allan Schiellerup Bager til Version2.

Bredt erfaringsgrundlag

Odense Kommune holder fast i målsætningen om, at alle 1425 sagsbehandlere lige fra daginstitutionsområdet og til økonomiudvalget skal bruge talegenkendelse. I dag er det kun omkring halvdelen, som bruger systemet i deres hverdag. Alligevel er projektet det største af sin art i hele Europa, og i starten af 2013 vil programmet være fuldt udrullet til alle, der bruger mere end halvanden time dagligt på at skrive journaler og lignende.

Og netop den brede udbredelse sikrer kendskab på flere arbejdsområder frem for bare ét område, som for eksempel jobcenteret. I Odense Kommune har både ledere, sagsbehandlere og andre benyttet systemet til alt fra mailskrivning, interne dokumenter og lignende – altså helt almindelige dagligdags opgaver for kontoransatte.

Men netop skiftet mellem forskellige stofområder har programmets ordbog haft mere end almindelig svært ved at gennemskue.

»De foreløbige test viser, at dem som arbejder med andet end de mere standardiserede journaler, kan have svært ved at få systemet til at forstå, at det ene øjeblik handler det om sund mad i børnehaverne, og i det næste øjeblik om den økonomistyring. Så når vi taler om den brede bruger, kommer systemet lidt til kort,« siger projektleder i Odense Kommune, Carl Østergaard, der siden foråret har brugt næsten al sin arbejdstid for at få indlejret systemet i kommunen.

Og han tilføjer: »Den væsentligste faktor ved indførelse af talegenkendelse, er den forandring, det er at skulle diktere i stedet for at skrive på et tastatur, som vi har været vant til i mange år. Det er vanskeligt, at formulere hele sætninger inden man udtaler dem,« siger Carl Østergaard til Version2.

Afkastet skal nok komme

Selvom systemet betyder en stor omvæltning, en ordbog som endnu ikke har indstillet sigtekornet særlig godt på danske endelser - og lidt begynderfrustrationer, tror digitaliseringschef Allan Schiellerup Bager klart på de langsigtede gevinster.

»Jeg synes, erfaringerne fra afdelinger som Jobcentret eller eller Borgerservice beviser, at talegenkendelse helt klart har sin berettigelse. Her viser vores statistik, at medarbejderne på ganske kort tid har nå en tidsbesparelse på 50 procent. Derfor tror vi på det her,« siger Allan Schiellerup Bager til Version2.

Et udtræk fra kommunens system viser, at den såkaldte genkendelsesgrad ligger på mellem 96 og 97 procent. Så kun tre-fire ord ud af 100 misforstås af programmet. Alligevel er han lidt tøvende i forhold til, om andre kommuner på nuværende tidspunkt skal investere i en tilsvarende løsning.

»Vi må sige, at dette projekt i en lidt længere tidshorisont faktisk er ganske lovende. Til efteråret kommer der en opdateret ordbog, og så vil vi rulle det ud til fuld kapacitet. Og erfaringerne viser, at jo mere man taler til systemet, desto skarpere bliver det. I sidste ende tror vi klart på, at det giver en stor gevinst,« siger Allan Schiellerup Bager til Version2.