Forsker vil reducere knudepunkter på nettet til en tiendedel
Kan man forestille sig et postbud, som ved hvert eneste vejkryds tømmer hele sin postsæk for at tjekke, om den indeholder et brev til en af sidevejene? Næppe.
Det er ikke desto mindre præcis sådan, at verdens største post-system, internettet, virker. Ved hvert eneste digitale vejkryds, de såkaldte knudepunkter, sorteres posten på ny, hvilket både dræner kapacitet, koster strøm og gør internettet unødvendigt kompliceret.
Men ifølge Lars Dittmann, professor ved DTU Fotonik, er det muligt at reducere nettets knudepunkter ganske markant, så man både sparer strøm og opnår en langt bedre udnyttelse af den kapacitet, som teleselskaberne allerede i dag har svært ved at garantere til deres kunder. Det vil dog kræve en udskiftning af dele af teknologien i de hubs og switches, der udgør internettets knudepunkter.
Knuder kan reduceres til en tiendedel
»Transmission i netværk foregår som optiske signaler, men i knudepunkterne er det nødvendigt at gøre signalet elektrisk, så det kan blive analyseret og sendt videre i den rigtige retning. Denne konvertering er utroligt strømkrævende og derfor kan udviklingen af mere pålidelige optiske komponenter spare en masse strøm og kapacitet,« forklarer Lars Dittmann og understreger, at udskiftningen af teknologien skal kombineres med en reduktion af det samlede antal knudepunkter.
»Internettet er i dag indbegrebet af knopskydning. De færreste havde forestillet sig, hvor hurtigt nettet ville vokse, og derfor har nettet aldrig været præget af langtidsplanlægning. Det har gjort hele infrastrukturen ekstra kompliceret og ført til, at vi i dag har rigtigt mange knudepunkter, der alle er med til at forsinke processen,« siger Lars Dittmann.
DTU-forskeren vurderer, at man kan reducere antallet af knudepunkter til en tiendedel af det nuværende niveau. Det vil for Danmarks vedkommende betyde, at godt 5000 knudepunkter reduceres til 500.
»Det er bestemt ambitiøst, men ikke urealistisk at nå dertil. Man kan godt forestille sig, at det stigende fokus på grøn it vil fremskynde udviklingen. Og når virksomhederne i dag er blevet mere grønne, er det jo ikke kun af hensyn til miljøet, men i høj grad på grund af udgifterne til strøm. En router i et større netværk har i dag en levetid på tre-fem år. På den tid koster den lige så meget i strøm som i anskaffelse, så der er meget at hente, hvis man kan sikre en højere kapacitet og færre knudepunkter,« siger Lars Dittmann.
Kommentarer (4)
Færrer knudepunkter gør det vel nemmere at aflytte og overvåge, for så skal der ikke installeres udstyr på så mange steder. Desuden kunne man forestille sig at trafikken imellem 2 knudepunkter, fx. Danmark og Norge lettere kommer til at løbe via en 3. part, fx. Sverige, og så kan de legalt aflytte og overvåge os :-/
Vil nettet ikke blive mere sårbart med færre knudepunkter ?
Jo flere knudepunkter, des flere alternative veje kan trafikken tage, hvis ét af dem går ned.
Husker tydeligt her for lille års tid siden, hvor forbindelsen til østen blev reduceret kraftigt pga. et kabel der var revet over.
Artiklen nævner hubs, routere og switche, men siger ikke noget om hvad der skal udskiftes og til hvad. Er der mon tale om sonet, atm eller IP routning? Det ville være interessant med flere tekniske detaljer end blot kling klang om at spare el og CO2.
Det er allerede i dag muligt at spare en masse routerhop ved at bruge optiske netværk, og det sker også i stor stil.
Med den nuværende teknologi kunne det dog sagtens ske i endnu større stil, end tilfældet er, men mange service providers vil hellere have en routet core end en optisk core, der i princippet er fully meshed.
Det er et spørgsmål om balance mellem de to teknologier, og denne findes hos de større providers ret naturligt ud fra at sammenholde en række faktorer, herunder blandt andet økonomi.

