Fluid-dynamik sparer strøm i datacenteret

En betragtelig del af eludgiften til at køre et datacenter udgøres af airconditionen. Derfor kan der være penge at spare ved at optimere luftstrømmene i datacenteret, så der ikke bliver spildt strøm på unødvendig køling.

Det gælder også for helt nye datacentre, der er indrettet efter moderne retningslinjer og med nyt udstyr. Da to datacentre sjældent er helt ens indrettet, kan der være forskelle i luftstrømmene.

Ved at opstille en fluid-dynamisk model over, hvordan de kolde og varme luftstrømme bevæger sig i datacenteret, kan airconditionen optimeres til at køle mindst muligt og bruge mindre strøm.

Finansvirksomheden Scottstrade i St. Louis har således sparet otte procent ved at skrue ned for airconditionen efter at have justeret indretningen af datacenteret ud fra en fluid-dynamisk model. Det skriver CIO.com.

Det vel at mærke i et datacenter opført i 2007. I ældre datacentre er det muligt at spare op til 25 procent ved at optimere indretningen, hævder firmaet Glumac, som opstiller fluid-dynamiske modeller for datacentre.

Problemet i datacentrene ligger i adskillelsen mellem de kolde og varme zoner, som typisk benyttes i designet. I praksis betyder placeringen af selve airconditionen og halvfyldte racks, at der kan ske en blanding af de kolde og varme zoner.

Det kan føre til, at enkelte servere ikke får tilstrækkelig køling. Den typiske løsning er at skrue op for airconditionen, så rummet bliver holdt koldere.

Med en fluid-dynamisk model er det imidlertid muligt at se præcist, hvor sammenblandingen af luftmasserne sker, ligesom det er muligt at se, hvis der er områder, som køles for meget eller for lidt. Det kan bruges til at flytte rundt på udstyret, så der opnås en mere optimal cirkulation.

Hewlett-Packard har udviklet en model, der gør det muligt i selskabets egne datacentre løbende at skrue op og ned for de enkelte airconditionenheder i forhold til ændringer i belastningen på serverne.

Det sker ved at forholde sig til en fluid-dynamisk model af luftstrømmene i datacentret, som opdateres gennem et netværk af følere i datacentret. Det gør det muligt i realtid at optimere kølingen.