Flertal uden om regeringen vil fjerne nytteløse DNS-blokeringer

Enhedslisten og oppositionen vil have stoppet muligheden for at DNS-blokere websider, der sælger ulovlig medicin. Reglen er kun brugt én gang - uden effekt.

Et flertal uden om regeringen vil nu have afskaffet en af de meget omdiskuterede blokeringer på nettet, nemlig muligheden for at spærre for danskernes adgang til udenlandske web-apoteker.

Enhedslistens Stine Brix får opbakning fra hele oppositionen til at gå imod regeringen og fjerne spærringen af sider med ulovlig medicin, for reglen har vist sig ikke at have nogen særlig effekt. Det skriver Information.

Kun én gang i de halvandet år, der har været mulighed for at sætte en DNS-spærring op mod for eksempel salg af Viagra, er reglen blevet brugt, viser det sig nu. Og da denne ene side blev spærret, dukkede der lynhurtigt alternativer op på nye domæner, som ikke er blevet spærret.

Læs også: Sådan vil staten DNS-blokere ulovlige spilhjemmesider

Vil man besøge siderne, kan folk med en smule teknisk sans også nemt komme uden om spærringen, der sker ved, at teleselskaberne ikke viderestiller opslag på et domænenavn til den rette IP-adresse.

Reglerne blev indført under VK-regeringen, men Venstre er nu klar til at droppe spærringerne, som har fået kritik for at være et forsøg på censur af internettet.

Udover websider, der sælger ulovlig medicin, er der i dag mulighed for at spærre danskernes adgang til sider med børneporno, fildeling og pengespil som poker. For eksempel er sider som Grooveshark og The Pirate Bay blevet spærret hos de danske internetudbydere.

Læs også: Dansk politiker chatter om DNS-blokering med open source-værktøj

Læs også: It-fagforening vil hjælpe Red Barnet med nyt børneporno-filter

Ministeren for forsknings, innovation og videregående uddannelser, den radikale Morten Østergaard, har tidligere udtalt til Version2, at han som »den altovervejende hovedregel« er imod den omtalte type DNS-spærringer.

Læs også: Radikale: Begræns it-overvågningen af danskerne nu!

Kommentarer (9)

Jørgen Elgaard Larsen

Det er flot, at Stine Brix har overtalt de borgerlige til ville fjerne den regel, de selv indførte, da de sad i regering. Thumbs up for det.

Men det ville være endnu bedre, hvis der i stedet blev lavet en lov, der gjorde blokering ulovlig. Så kunne vi slippe af med de andre blokeringer også - og forhinde, at der blev indført nye blokeringer fremover.

Martin Kofoed

Det ærgrer mig voldsomt, at jeg skal helt ud på den ekstreme venstefløj for at finde synspunkter, der i denne sag matcher mine egne.

Kristoffer Olsen

Det ærgrer mig voldsomt, at jeg skal helt ud på den ekstreme venstefløj for at finde synspunkter, der i denne sag matcher mine egne.


Selv hvis man kun læser overskriften på artiklen er det måske værd at hæfte sig ved, at Enhedslisten ikke kan mønstre et flertal i Folketinget uden om regeringen alene baseret på egne mandater. For nu at skære det ud i pap, kan du altså finde opbakning til dit synspunkt fra såvel Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

Således er en Venstre-ordfører såmænd i Informations oprindelige artikel citeret for følgende synspunkt:

vi må bare konstatere, at lovgivningen kun har været brugt i et enkelt tilfælde, og der havde det ikke nogen effekt

Jan Ferre Jensen

Fuld støtte til ethvert forsøg på at fjerne de nyttesløse og i praksis skadelige dns-blokkeringer. Ud over at de er nemme at omgå for folk, der vil det, fungerer disse blokkeringer nemlig som 'early warning' for de, der ønsker at distribuere ulovligt indhold (børneporno).
Men der er selvfølgelig en lille gevinst ved at normale mennesker bliver stoppet inden de uforvarende lander på en børneporno-side.
Hertil er det stærkt betænkeligt, at dns-blokkeringerne i praksis bliver brugt til at censurere lovligt indhold fra (lovligt i det land, hvor det kommer fra).

Jesper Lund

Selv hvis man kun læser overskriften på artiklen er det måske værd at hæfte sig ved, at Enhedslisten ikke kan mønstre et flertal i Folketinget uden om regeringen alene baseret på egne mandater. For nu at skære det ud i pap, kan du altså finde opbakning til dit synspunkt fra såvel Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

Hvis denne opbakning gælder andre DNS blokeringer end medicinsider, er der lige nu en oplagt chance for at gøre noget. Retsplejeloven er for tiden ved at blive revideret (lovforslag L 47), og et flertal i Folketinget kan bestemme at det ikke fremover skal være lige så nemt som i dag at få DNS-blokeret et internetdomæne.

IT-Politisk Forening har skrevet til ordførerne
http://www.itpol.dk/notater/henvendelse-L47-retsplejelov-internetblokeri...

I foråret lavede vi et høringssvar om den betænkning som ligger til grund for lovforslaget
http://www.itpol.dk/notater/betaenkning-1530-forbud-retsplejelov-hoering...

Henrik Madsen

På at de afskaffer de nyttesløse DNS spærringer men så til gengæld bruger denne afskaffelse som begrundelse for at indføre DPI af al trafik istedetfor.

Mads Randstoft

Jeg vil også gå ud fra at meningen ihvertfald er at gøre det værre, altså at fjerne den nytteløse DNS blokering for i stedet at indføre DPI, gøre VPN og kryptering forbudt og evt. indføre en global adgang til logfiler på routere solgt i Danmark... Eller noget i den stil...

Henrik Kramshøj

@Henrik Madsen, du må gætte og spå alt du lyster :-)

Men hvem gør hvad? Det er nok så vigtigt at sige hvem der foreslår hvad og hvem der prøver at bekæmpe. Konkret tror jeg ikke du skal forvente at Stine Brix foreslår DPI (Deep Packet Inspection) i snarlig fremtid.

Vi har som jeg ser det mindst følgende problematikker - forsimplet for at undgå for langt indlæg.

1) Blokeringsordningen indført som frivilligt samarbejde mellem TDC, Redbarnet og rigspolitiet med formål
at begrænse udbredelsen og tilgængeligheden af ulovligt materiale omfattet af straffelovens § 235.
Primus motor Redbarnet som stadig mener det er et super værktøj

2) Fogeddomme relateret til ophavsret og piratkopiering, diverse ISP'er er i flæng hevet i retten og der er domme med thepiratebay.org (men ikke thepiratebay.se som fint kan besøges fra de fleste ISP'er)
Primus motor rettighedsalliancen som med Maria Fredenslund udspreder FUD om den lille kunstner der er i klemme og oppustede salgstal/tab.

3) Spillelove angående online spil som forsøges blokeret i DNS eksempelvis http://www.casinodelrio.com
Primus motor monopolet tipstjenesten der med sine dummebøder til matematisk udfordrede danskere forsøger at undgå konkurrence

4) Lægemidler købt over internet som forsøges blokeret i DNS eksempelvis http://www.24hdiet.com
Primus motor - hmmm sundhedsstyrelsen? nogen som ikke kender internet ihvertfald.

INGEN af disse blokeringer virker effektivt og det har altså fået Enhedslisten til at foreslå at fjerne sidstnævnte.

Ad 1) er idag reduceret til en informationsside som ingen ser. Almindelige borgere der surfer på internet bliver ikke i flæng kastet rundt på pornosider med misbrug af børn - og rammer ikke siden. Hardcore pædofile som leder efter misbrugsmateriale finder det uden problemer, uden at se denne. Potentielle pædofile som leder efter misbrugsmateriale af børn har så vidt jeg kan se en MEGET ringe chance for at ramme stop siden - og blive dirigeret til hjælpesider som Redbarnet påstår er en positiv følge af denne stopside.

Fakta er at denne side som man sendes til rammes meget få gange - her spørger du nok hvor mange gange! Det vil politiet ikke oplyse og jeg har klaget videre til Justitsministeriet fordi jeg mener at vi med et sådant værktøj nødvendigvis løbende må vurdere effektiviteten og indsatsen, specielt da indførelsen ALDRIG har været diskuteret politisk.

Ad 2) vil jeg helst ikke blande mig pt. Andre diskuterer allerede dette emne Jeg kan dog fortælle at jeg som forbruger nyder iTunes som virker fint og betaler for Netflix - så problemet kan måske reduceres til. Make it and they will come, som i hvis der ER lovlige alternativer så vil folk gerne betale.

Ad 3) og 4) Disse er bare til grin, fordi der er så mange sider med disse produkter og et nyt domænenavn koster så lidt at en udbyder vil kunne skifte hurtigere end DNS blokering kan følge med. Specielt med lægemidler hvor der er et fysisk produkt er det specielt anstrengende at man prøver at bruge DNS til at blokere det - altså lukker øjnene og tror man har "løst problemet", naivt og hamrende dumt.

Mht. DPI nu vi har sagt det så vil en effektiv DNS blokeringsordning fordre 100% kontrol med netværk i Danmark og underlagt strenge straffe for brug af andre DNS servere. Dette vil udover censuren rent praktisk gøre internet i Danmark mere ustabilt og fjerne redundans og dublering af services som ellers er en del af internets hjørnesten.Og vil (jf. Kina) stadig kunne omgås hvis man virkelig vil. Måske endda gøre det nemmere for "de onde" at holde deres ting for dem selv.
- ja, selv i Kina bruger de censurfridns :-) - no joke!

BTW med 100% kontrol vil man forøvrigt nødvendigvis kræve forbud mod krypterede protokoller - ingen e-handel, ingen hjemmearbejdspladser, ingen udenlandske firmaer med VPN til hjemlandet.

Jeg håber det giver stof til eftertanke, herunder at vi IKKE skal være medvirkende til at legitimere censur og være i samme båd som Kina m.fl.

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

JobfinderJob i it-branchen

TDC skifter koncernchef efter faldende mobilomsætning

Jesper Stein Sandal Mobil og tele 14. aug 2015

Nyeste job

KurserStyrk dine evner med et kursus

Grundlæggende web udvikling

Hvornår: 2015-11-11 Hvor: Østjylland Pris: kr. 7700.00

Project 2013 Videregående

Hvornår: 2015-11-26 Hvor: Østjylland Pris: kr. 3500.00

CERT 70-413 Designing and Implementing a Server Infrastructure

Hvornår: 2015-09-25 Hvor: Storkøbenhavn Pris: kr. 4950.00

AUTODESK INVENTOR CAD ADMINISTRATOR

Hvornår: 2015-10-19 Hvor: Østjylland Pris: kr. 7000.00

Knowledge Centered Support® Foundation + Leader

Hvornår: Hvor: Storkøbenhavn Pris: kr. Efter aftale