Finanslov: Sundheds-it skal kæmpe for pengene

Drop puljepolitikken og udform i stedet en national plan for it i sundhedsvæsnet med bl.a. elektroniske patientjournaler - og med nogle faste bevillinger.

Sådan lyder opfordringen fra direktøren for den offentlige organisation Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark (SDSD), Otto Larsen, på baggrund af regeringens udspil til en finanslov, der foreslår 365 mio. kroner afsat til en fælles pulje for hele den offentlige sektor til investeringer i såkaldt arbejdskraftbesparende teknologi og nye arbejds- og organisationsformer.

»Vi burde generelt have en helt anden og bedre måde at få fremmet investeringerne i it-teknologi i sundhedssektoren på end ved de her underlige puljer. Nu har man valgt at gøre det på den her måde, men det sikrer ikke den bedste prioritering, for det afhænger af, hvem i den offentlige sektor der er bedst til at skrive ansøgninger,« siger Otto Larsen, der forventer "kamp" mellem f.eks. sundheds- og socialsektoren om de afsatte penge.

"Men det er nogen, der ikke dagligt beskæftiger sig med sundhedsvæsnet, der skal fordele pengene," siger han og mener samtidig, at SDSD er bedre til at prioritere pengene.

Otto Larsen er heller ikke tilfreds med, at Finansministeriet kræver en dokumenteret gevinst af de projekter, som der bevilges penge til.

»I dag er vi meget afhængige af at kunne fremvise en positiv businesscase i forbindelse med ansøgningerne. Men det, vi har behov for, er den infrastruktur, som kan bære forskellige produkter - f.eks. et net der bærer data rundt mellem aktørerne - men her er det meget vanskeligt at lave en businesscase,« siger han og tilføjer, at de målbare gevinster først kommer med de it-produkter, der kobles til stamnettet og infrastrukturen.

Regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance aftalte i juni at afsætte knap 40 mio. kr. af 2010-pengene til bl.a. telemedicin, videokonferencer, patientkufferter og teknisk hjælpeudstyr til ældre.

SDSD har en ansøgning til behandling om et fælles medicinkort på 119 mio. kroner og vil senere søge om et landsdækkende billedarkiv. Det skal sikre, at alle læger kan få adgang til røntgen, CT- og MR-billeder uanset hvor lægen arbejder og hvor billedet ligger.