Fejl i tinglysning fik servitutter til at forsvinde
Digital tinglysning har været ramt af store problemer med at følge med presset på den manuelle sagsbehandling, med enorme konsekvenser for det danske samfund til følge.
Men den store opgave med at indscanne 75 millioner papirdokumenter op til systemet blev taget i brug gik perfekt, har Domstolsstyrelsen forklaret.
Nu sætter Danske Advokater spørgsmålstegn ved den historie. For ifølge Steen Hermansen, it-chef i Danske Advokater, støder man regelmæssigt på problemer med manglende dokumenter. Det skriver Jyllands-Posten.
For nyligt fik en advokat således besked om, at der fandtes servitutter (betingelser og regler for en ejendom, red.) for et sommerhus. Men selve dokumentet med de juridisk afgørende oplysninger, var væk, skrev Tinglysningsretten og daterede det forsvundne dokument til 11/11 1111.
Det var heller ikke muligt at dykke ned i et papirarkiv og lede efter dokumentet, for umiddelbart efter indscanningen af samtlige juridiske dokumenter for tinglysning af ejendom i landet, blev de 75 millioner papirer makuleret.
Hos Tinglysningsretten kan man ikke genkende Steen Hansens oplevelse med ofte at støde ind i problemer med forsvunde dokumenter. Det skulle kun ske i 'uendeligt få tilfælde', siger retspræsident Søren Sørup Hansen til Jyllands-Posten.
Ifølge ham er problemerne ikke opstået ved digitaliseringen, som gik helt perfekt, men tilbage i de analoge papir-dage. Her manglede enkelte genparter, som derfor også vil mangle i det nye system. At man destruerede de mange tons papir efter indscanningen, har altså ikke nogen betydning, lyder det.
Opgaven med at indscanne de 75 millioner dokumenter kostede 202 millioner kroner, hvilket var over halvdelen af de samlede udgifter til at indføre digital tinglysning.
Kommentarer (12)
Jeg ville nok have opmagazineret papirversionen i nogle år, bare for en sikkerheds skyld...
Det er forresten forbavsende at historikerne ikke har protesteret imod destruktionen ?
Poul-Henning
-
0 -
0
Sad med den eksakt samme tanke, jeg ville nok have gemt papirversionen lidt endnu, lidt som at jeg også har en backupcyklus.
Men det har vel givet lidt billigere fjernvarme ;o)
-
0
-
0
Genparts-parpir er usædvanligt tyndt for ikke at fylde for meget. Men lidt varme har det vel givet :-)
-
0
-
0
..jeg ville nok have gemt papirversionen lidt endnu, lidt som at jeg også har en backupcyklus.
Backup er vel noget du tager fordi det har (økonomiske) konsekvenser for DIG hvis noget går tabt.
Hér er det kun potentielt andre som påvirkes...suk.
K
-
0
-
0
Som andre anfører, er det da da en skandale af dimensioner at destruere de oroginale data. Da der jo går lang tid imellem en ejendom handles, vil der potentielt gå lang tid før fejl i indscanning m.m. opdages - måske 5-10 år i gennemsnit og 100+ år i de længste tilfælde! Med andre ord er de aktuelle sager formentlig kun toppen af isbjerget. Og med mindre der har været grundig, manuel kvalitetskontrol på alle 75 mio. papirer (hvor det sikres at hvert eneste papir man makulerer også er scannet ind og i ordentlig kvalitet), så er der med sikkerhed mere end "uendeligt få" fejl. Hvis der har været en overfladisk manuel kontrol vil jeg ikke finde det usandsynligt, baseret på erfaringer fra andre projekter, at 1-2% af papirerne slet ikke er scannet ind.
Denne %-sats skal ses i forhold til de meget alvorlige konsekvenser fejl kan have.
I DK har man et system hvor det der står i tingbogen er 100% juridisk gældende, uanset hvor meget man råber og skriger og mener man kan bevise. Man er med andre ord fuldstændigt fucked hvis man er blandt de 1-2% det går udover.
Omkostningerne ved at arkivere 75 mio. ark må være ret små i.f.t. de omkostninger kludder i tingbogen kan få for samfundet. Hvis man er bange for at der opstår en opfattelse af 'dobbeltbogføring' (og tvivl om hvad der er gældende) kunne man have vedtaget at data fra den digitale tingbog er 100% gældenden, og have forseglet de oprindelige papirer. Man kunne så indføre en proces hvor en interessent kunne anmode om at få reviewet en registrering manuelt i.f.t. originalpapirerne, evt. mod betaling af et gebyr (som kun opkræves hvis der ikke findes fejl).
Hvis jeg havde været leder på dette projekt havde jeg beordret samtlige papirer gemt på denne facon i mindst 100 år. Desværre er de fleste offentlige ledere (og også mange private) inkompetente og har - som følge heraf - alt for stor tillid til de "vidunderlige" systemer de selv udvikler.
-
0
-
0
Der findes faktisk en lov der regulerer hvad stat og i nogen grad kommuner skal gemme og hovedreglen er - ALT!
Rigsarkivaren kan så give tilladelse til at visse arkivalier destrueres efter brug i administrationen, og det skal han også have givet her.
En anden regel/praksis er, at alt der er direkte borgervendt skal bevares.
Desværre ligger rigsarkivaren tydeligvis under for sin egen forvaltnings bekvemmeligheder og er flink til at give disse tilladelser.
For eksempel fik Polotiet i sin tid tilladelse til at destruere arkivalier vedrørende udlevering af nummerplader hvilket ved overgangen til SKAT betød at alt der var over 20 år gammelt blev destrueret. Da havde man mikrofilm af papirer fra begyndelsen af centralregisteret som røg ved den lejlighed.
Nu er historikken omkring ejendomshandler gået samme vej som historien om bilahndler/ejerskifter.
Det må være de såkaldte historieløse unge der efterhånden kommer ind på de betydelige pladser der træffer den slags tåbelige beslutninger. Som er i strid med ånd og bogstav i Arkivloven.
-
0
-
0
DIKU har længe haft et stort bibliotek af tidsskrifter, men for at spare kvadratmeter har KU's bibliotek (som DIKU's hører under) besluttet kun at have papirudgaver af de tidsskrifter, der ikke var tilgængelige på anden vis (enten elektronisk eller via udlån fra andre biblioteker). Inden de ansatte opfattede det, var en stor mængde gamle (og omhyggeligt indbundne) tidsskrifter helt tilbage fra 1960'erne kørt til destruktion. Det med tilgængeligheden viste sig efterfølgende at være lidt af en illusion: Man kunne godt nok bestille en artikel fra et andet bibliotek, men det tog en uge, og man fik et næsten ulæseligt scan.
Der var ingen af de involverede i processen, der overhovedet overvejede, om der kunne være nogen (f.eks. datahistorisk museum), der ville være interesseret i at overtage samlingen.
Jeg mindes Hal Drapers novelle "Ms fndt p bt" fra 1961 (http://en.wikipedia.org/wiki/Ms_Fnd_in_a_Lbry), hvor man digitaliserer og komprimerer alle skrifter, og til sidst mister det digitale arkiv.
-
0
-
0
Da jeg købte hus for et halvt års tid siden manglede der data på flere af servitutterne da papirerne var blevet scannet ind på den forkerte led...
Visse ting måtte advokaten derfor opgive af afklare og handlen måtte blot accepteres uden alle data.
-
0
-
0
Jeg fandt skødet for en naboejendom i et af de tinglyste dokumenter for min egen ejendom. Det ser ud til at "uendeligt få" er flere end man umiddelbart skulle tro.
-
0
-
0
at de indskannede filer, der refereres til i min tingbog, indeholder meget mere end, hvad der er relevant for mig. Og i referencen for skødet ligger ikke mit, men 100 andre skøder; tilgengæld ligger mit skøde i en reference, som skulle vedrøre tilslutningstvang ifm naturgas !!!
Så vidt jeg kan se, er de indskannede filer hele arkiver på skuffe/folder niveau ?!?!
Og så er der i øvrigt ingen begrænsning på hvilke indskannede dokumenter man har ret til at åbne :-(
Det er sgu vældigt.
-
0
-
0
nabogrunden hvor jeg bor, er ubebygget og har været det siden udstykningen i 1950. For at sikre at der ikke blev bygget klods op ad huset, blev der i 1950 tinglyst en servitut på nabogrunden og mit hus, hvor der forbydes at bygge tættere på mit hus end 4,5m fra skel.
Denne servitut er "forsvundet" i det nye system.
Jeg har dog en udskrift fra tingbogen fra da jeg købte ejendommen, hvor denne servitut kan ses.
Skal jeg virkelig til at kæmpe en (på forhånd tabt) kamp mod staten (som jo ikke laver fejl) eller skal jeg bare acceptere at naboen kan bygge klods op af mit hus, selvom dette var forbudt pga. en tinglyst servitut (som nu er "væk") da jeg købte huset??
-
0
-
0
Tilføj kommentar
