Facebook lancerer ny Skype-videochat - med Microsofts hjælp
Rygtet var løbet i forvejen, så det var ikke nogen stor overraskelse, da Facebook onsdag præsenterede den seneste nyskabelse: Videosamtaler ved hjælp af Skype.
Modsat normal brug af Skype skal man ikke installere software på computeren på traditionel vis for at få gang i videosamtalen. Det klares automatisk, og det kræver kun to klik at komme i gang, skriver Informationweek.
Tiltaget er samtidig et tydeligt signal om en stadigt stærkere alliance mellem Facebook og Microsoft. Det skriver Cnet.com.
Microsoft købte Skype i maj måned, og samme dag den aftale blev meldt ud, var Skypes amerikanske direktør Tom Bates på besøg hos Mark Zuckerberg, direktør for Facebook, fortalte han på pressemødet onsdag.
Samarbejdet mellem Microsoft og Facebook går tilbage til 2007, hvor Microsoft købte 1,6 procent af Facebook for 240 millioner dollars. Med tiden er det blevet til samarbejde om reklamer på nettet, og Microsofts søgemaskine Bing bruger nu data fra Facebook til at prioritere søgeresultater, som er populære i en persons vennekreds.
Ved at koble Skype til Facebook kan de allerede imponerende 600 millioner brugere hos Facebook blive udvidet til endnu flere. Skype har nemlig også over 600 millioner brugere, og selvom der er overlap, giver samarbejdet en endnu større dækning af kloden.
Også Microsoft har planer om at integrere Skype med en række af sine produkter, blandt andet Outlook.
Kommentarer (7)
Min eneste kommentar til Facebooks nye tiltag er, "og hvad så". Glæder mig til Google åbner deres + tjeneste, for så går der meget kort tid før min Facebbok profil er fortid.
Facebook har gentagne gange vist, at de ikke respekterer brugerne. Det vil nye tiltag næppe lave om på.
Gælder det altid, eller er det under den forudsætning, at man selvfølgelig kører Windows?
jaaehh det er åbenbart for meget forlangt at V2 bruger 5-10 min på at finde ud af hvad den bagvedliggende teknologi er.
Så må Microsoft da håbe at der ikke er Google eller en anden "fjendtligsindet" organisation der har taget et SW patent på "to klik".
;-)
Har lige skypet med konen der er i Orlando, over en hotel net forbindelse og Skype virkede af h.... til. Dårlig lyd elendig billed. Så slog vi over på video funktionen på vores Gmail og det var helt fantastisk. Forskellen var virklig stor. Så jeg ser mere frem til Google+ end en ned-skalleret Skype forbindelse på FB.
Har lige skypet med konen der er i Orlando, over en hotel net forbindelse og Skype virkede af h.... til. Dårlig lyd elendig billed. Så slog vi over på video funktionen på vores Gmail og det var helt fantastisk. Forskellen var virklig stor. Så jeg ser mere frem til Google+ end en ned-skalleret Skype forbindelse på FB.
Det kan der altså være mange grunde til. Jeg har også oplevet at Ventrilo har kørt elendigt, mens Skype har kørt fint - og omvendt.

