Få dit eget billede på NemID-papkortet

NemID indleder en ny charmeoffensiv. I lighed med en række banker, der tilbyder personaliserede dankort, lancerer DanID den 1. april muligheden for selv at designe udseendet på sit NemID-papkort.

Løsningen består af en ny portal på DanID's hjemmeside, hvor man udover at kunne vælge andre farvepaletter end det grå standard-design også kan uploade sine egne billeder, der kan udfylde to af de tre fløje på papkortets bagside.

DanID stiller en række prædefinerede designs til rådighed med blandt andet Hello Kitty, Sidney Lee, Kongehuset, Jellingestenen og andre nationale motiver.

For at dække omkostningerne har DanID valgt at bruge den nederste tredjedel af papkortet på en diskret reklame. Reklamerne vil typisk være målrettet brugeren af kortet, idet DanID både kender brugerens alder, geografiske tilhørsforhold og hvilke sites, brugeren anvender NemID på.

Marketingsekspert Andreas Fundersen fra forskergruppen New Advertisement Research (NAR), kalder DanID's nye satsning for visionær.

»Jeg synes, det er godt set af DanID. De ligger jo allerede nu inde med store mængder marketingdata om danskernes brugeradfærd på nettet. Så uden meromkostninger får de dækket udgifterne ved NemID-kortet samtidig med, at reklameblokken kommer til at appellere mere til brugerne. Det er nye og spændende toner,« siger Andreas Fundersen til Version2.

DanID vil i fremtiden se på, hvordan man kan bruge brugernes adfærdsdata til at opsøge nye sponsorer, der også måtte have relevans for den enkelte bruger.

Indtil da vil man åbne for muligheden for, at kunder kan købe sig til reklameplads på de kort, hvor DanID ikke har kunnet indsamle nok adfærdsdata fra brugeren til at kunne generere en reklameprofil.

»Man kunne nemt forestille sig, at det lokale forretningsmiljø eller måske lokalpolitikeren op til et valg vil gribe den mulighed. Selv om DanID ikke har nok adfærdsdata fra for eksempel de ældre borgere, der ikke bruger internettet så meget, så er DanID stadig i besiddelse af brugernes grunddata såsom bopæl og alder. Hvorfor ikke udnytte den information, så det offentlige kan spare penge?,« siger Andreas Fundersen.