Erhvervsskoler slås med 20 år gammelt monopol-it-system

Et tyve år gammelt it-system, der ikke engang kan fortælle eleverne, om deres timer er aflyst.

Det er, hvad Erhvervsskolerne er bundet til. Erhvervsskolerne uddanner blandt andet it-supportere, mekanikere og buschauffører.

Skolerne kan ikke skifte systemet ud, fordi regler fra Undervisningsministeriet dikterer, at skolerne skal bruge det aldrende system Easy-A, som undervisningsministeriets styrelse UNI-C driver og udvikler.

Peter Enevold er direktør for Tietgenskolen i Odense og formand for økonomiudvalget i Danske Erhvervsskoler. Han kalder systemet for gammeldags.

»For eksempel arbejder Easy-A med decentrale servere. Hver enkelt skole har sin egen server til at drive Easy-A, og det virker lidt paradoksalt i 2010,« siger han.

Han savner flere konkrete funktionaliteter, som for eksempel at eleverne selv kan logge på systemet hjemmefra og se, om deres timer er aflyst eller flyttet. En funktionalitet, der for eksempel er standard i det privatdrevne administrationssystem til gymnasierne Lectio.

»Det sådan, at vi kan ikke servicere vores brugere, så hurtigt og så optimalt som vi kunne tænke os. For eksempel tager det længere tid at kommunikere skemaændringer til eleverne og det er mere bøvlet,« siger Peter Enevold.

»Vi ville gerne have, at der kom mere konkurrence på markedet. Så ville skolerne få frihedsgraden, og vi ville formentligt også få nogle mere moderne systemer,« siger Peter Enevold.

Undervisningsministeriet holder imidlertid fast i, at Erhvervsskolerne skal bruge Easy-A til at administrere eleverne.

Socialdemokraternes uddannelsesordfører Christine Antorini stillede i juli et spørgsmål til undervisningsminister Tina Nedergaard om, hvorfor Erhvervsskolerne ikke må få lov til at vælge it-system selv.

Til det svarede ministeren, at der ikke er andre systemer end Easy-A, der kan administrere de indviklede uddannelser på erhvervsskolerne og overholde de krav, som ministeriet stiller til skolerne om indberetning af oplysninger om elevoptag og lignende.

Derfor kan man ikke få en ordentlig konkurrence imellem firmaerne og et friere systemvalg for skolerne, mente ministeren.

Peter Enevoldsen er helt enig i, at Undervisningsministeriet er nødt til at have en finger med i spillet omkring administrationssoftware, fordi ministeriet skal sikre sig, at det får de oplysninger, som det skal have. Han har et andet forslag.

»I den ideelle verden så skulle det studieadministrative system deles fuldstændigt op, sådan så du havde en indberetningsdel med myndighedskrav, som staten laverede, for det er jo dem, der skal bruge indberetningerne. Så var der nogle plugins, som man kunne overlade til det frie marked. Alt det brugervendte burde være i udbud,« siger han.

Han er er dog ikke sikker på, at ønsket går i opfyldelse.

»Spørgsmålet er, om der nogensinde er nogen, der tør og tage ansvaret for at ændre så radikalt på Easy-A med de risici, der ligger i det, og de omkostninger det medfører,« siger han.