Emner
Eniro-køb af Krak udløser fyringer
»Vi forventer, at cirka 100 skal afskediges,« siger direktør hos Eniro, Henrik Dyring, til Computerworld.
Han håber ifølge it-mediet, at cirka 20 stillinger kan nedlægges ved naturlig afgang, mens de øvrige fyringer vil ske ligeligt mellem ansatte hos Eniros og Krak. Sandsynligvis med virkning fra første september.
»Krak og Eniro ligner jo hinanden meget i struktur. Det vil sige, at der er overlappende arbejdsfunktioner på alle områder,« siger Henrik Dyring.
De to selskaber havde ved sammenlægningen cirka 675 ansatte, skriver Computerworld. Målet med fyringerne er at opnå besparelser i millionklassen.


Tilføj kommentar