Endelig lykkedes det: Elever til digital eksamen uden nedbrud
23.000 folkeskoleelever præsterede mandag at gennemføre folkeskolens afgangsprøve i biologi i digital form - uden nedbrud.
»Det ser ud til, at eleverne har kunnet gennemføre deres afgangsprøve, som de skulle. Det er vores indtryk, at de er tilfredse med at bruge computere til prøven og med at få karakteren med det samme,« siger direktør Martin Isenbecker, Skolestyrelsen, til Politiken.dk.
Tidligere har der været problemer med prøverne i biologi i både 2006 og 2007. Sidste år gik systemet, der er leveret af ingeniørfirmaet Cowi, helt ned.
Det bevirkede at Skolestyrelsen aflyste prøven i biologi, som ellers skulle være holdt dagen efter. I år er der på grund af den kedelige afgangsprøve-historik blevet afholdt flere generalprøver med det digitale eksamenssystem.
I morgen, tirsdag, skal omkring 22.000 elever op til den digital afgangsprøve i geografi.
Kommentarer (2)
Hvis maskinen kan vise karakteren til de enkelte elever med det samme, må den også kunne vise landsgennemsnittet.
Er det muligt at få oplyst landsgennemsnittet for den første vellykket digitale afgangsprøve i Danmark?

