En legende fylder 30 år: ZX Spectrum tog verden med storm i 80'erne

For 30 år siden blev computerklassikeren ZX Spectrum lanceret. Den endte med at blive en af de største succeser i pc-branchen i 1980'erne.

I januar rundede den legendariske computer Commodore 64 sin 30-års fødselsdag. Og nu er samme tur så kommet til en anden computerklassiker, ZX Spectrum fra britiske Sinclair. Det skriver BBC.

Læs også: 10 PRINT "Tillykke med 30 års fødselsdagen Commodore 64!"

ZX Spectrum var et af de helt store numre på it-fronten i 1980'erne, og den nåede at blive solgt i fem millioner eksemplarer i løbet af sine otte år på markedet.

Læs også Torben Mogensens blogindlæg om hans erfaringer med ZX Spectrum: ZX Spectrum fylder 30

ZX Spectrum var efterfølgeren til ZX81, der dengang var den bedst sælgende computer i verden.

Den nye model var en 8-bit maskine med farvegrafik i 'høj opløsning' og lyd. Den kunne købes for 125 pund i modellen med 16 kilobyte ram. Den lidt mere potente udgave med 48 kilobyte ram blev solgt for 175 pund.

ZX Spectrum i 48 kilobyte-versionen fra 1982. (Foto: Bill Bertram/Wikimedia Commons) Foto: Bill Bertram

På grund af en række skæbnesvangre, økonomiske beslutninger endte Sinclairs computerdivision med at blive solgt til konkurrenten Amstrad i 1986.

BBC har i anledningen af ZX Spectrums 30-års fødselsdag 23. april talt med to af designerne bag computeren om konkurrencen med modeller som Acorn Computers' BBC Micro, Commodore 64 og den succes, ZX Spectrum opnåede i sin levetid.

Motherboardet fra en ZX Spectrum anno 1984. (Foto: Bill Bertram/Wikimedia Commons)

Læs også Version2's artikelserie fra 2008 om Sinclair-maskinernes indtog på det danske marked i begyndelsen af 1980'erne.

Læs også: Da vi bragte Sinclair til Danmark

Læs også: En killerapplikation i sort plastik: ZX81

Læs også: Succes i alle regnbuens farver: Spectrum

Læs også: Dobbelt knock-out lukkede ZX-land

Kommentarer (8)

Michael Dantzer-Sørensen

Sjovt nok hentede jeg min Spectrum ned fra loftet for lidt over en uge siden.
LOAD "" sad stadig i fingrene efter små 26 år....
Men keyboardet virkede ikke og da jeg åbnede maskinen knækkede plastik forbindelsen
til keyboardet øjeblikkeligt fordi den var blevet skør over årene. Det var naturligvis lidt ØV, men en hurtig søgning på nettet viste at reservedele stadig findes og endda produceres endnu!
http://www.sellmyretro.com er en slags ebay for gamle computere.
http://www.rwapsoftware.co.uk er folkene jeg købte mit keyboard af, men de henviser til sellmyretro.com.
Keyboards til Spectrum, ZX81, Timex etc. er produceret i 2011 :-)

Per Friis

Da jeg "fik" min spectrum var jeg meget begejstrede specielt for farve mulighederne, så så kunne man jå købe et MicroDrive, så vi ikke behøvede kassebånd. Fantastisk maskine!
Kan man ikke få en virtuel spetrum?

Erik Bruus

Ja det var tider den gang hvor man sad med sin lille "viskelæder" tastatur computer og fedtede med små programmer. Har smidt min ud, da den var helt slidt op til sidst. mvh, Erik.

Jens Madsen

Var det samme udviklere på ZX Spectrum, som på ZX80? Jeg syntes, at der er en vis forskel at spore i diagrammet. På ZX80 var det "geniet" der drev værket. Den er fyldt af geniale løsninger, og uden dem, havde den været umulig at lave, til en rimelig pris. Meddens ZX-Spectrum, mere er et almindeligt design. Har du en samling typiske ingeniører, vil kun 1/10 kunne opnå noget i retning af ZX80, altså ligeså gode feature, og ligeså lav pris, på det pågældende tidspunkt. Mens 8 ud af 10, vil opnå noget, ligeså godt som ZX-Spectrum. Og måske bedre. ZX-Spectrum, er tættere på at være taget fra applikationsdiagrammet.

Ida Jacobsen

Min engelske kæreste har stadig sine gamle spectrums - da vi boede i Cambridge var jeg frivillig på Teknologi museet, og i forbindelse med en udstilling der fokuserede på byens teknologiudvikling og innovation, havde vi en lille afdeling med fokus på spiludvikling. Min kærestes maskiner fungerede stadig fint, og vi fik stillet dem op så besøgende kunne prøve forskellige spil på dem, blandt andet Frogger og så det meget berømte Elite! Det var guld værd at se 'gamle' spiller hensynke i nostalgi over pludselig at kunne genspille Elite. Men sjovest var det at se børn prøve kræfter med det. Bare loadtiden er jo milevidt fra hvad de er vant til og den meget begrænsede brugergrænseflade var noget de fleste fandt bizart - men sjovt!

Niels Foldager

Det var fantastisk, da konen havde givet mig lov til at købe en ZX-81. Jeg købte den i en lille butik på jagtvej (husker ikke navnet).

Jeg husker tydeligt den store oplevelse, da jeg sluttede den til fjernsynet og så den blinkende curser i hjørnet af skærmen.

ZX-81eren introducerede mig til maskinkode. Jeg skrev bl.a. en kodestyret tekstbehandler og konstruerede et interface til en elektrisk All-skrivemaskine. Så kunne den skrive en fil ud med et par karakterer per sekund (hak hak hak. Stor fryd!).

Den kom i krig, da jeg skrev et kritisk læserbrev til stort set samtlige dagblade i landet og fik det bragt næsten alle steder; måske fordi mine breve alle var orignaler (Jeg havde indskrevet et par rettelser med vilje for at tydeliggøre det). Det var om regeringens negative holdning til Columbus rumprogrammet. Undervisningsminister Bertel Haarder blev rasende, fordi jeg var bevillingshaver fra Rumudvalget og burde være taknemmelig i stedet for at bruge min ytringsfrihed til kritik. Han kaldte Christian Rovsing til sig, så han kunne orientere mig om ministerens holdning. Det blev så gjort i al venlighed. Og jeg havde opdaget værdien af mangfoldiggørelse (før internettet) takket være ZX-eren.

Jeg udvidede den siden med et 64 kRAM-modul, hvilket var fantastisk. Og jeg har min ZX-81 endnu!

ZX-Spectrum fik jeg aldrig. I stedet købte jeg en Enterprise (som jeg også har endnu). Den var omtalt i bladene længe før den kom, så jeg glædede mig til den et helt år. Enterprise havde et fantastisk lækkert design og en mængde nye faciliteter. Men den slog aldrig an; nok pga. Commodore 64.

http://en.wikipedia.org/wiki/Enterprise_(computer)

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

JobfinderJob i it-branchen

TDC skifter koncernchef efter faldende mobilomsætning

Jesper Stein Sandal Mobil og tele 14. aug 2015

Nyeste job

KurserStyrk dine evner med et kursus

Få succes ved forhandlingsbordet

Hvornår: 2015-09-09 Hvor: Storkøbenhavn Pris: kr. 5990.00

IT til Facilities Management organisationen

Hvornår: 2015-11-02 Hvor: Storkøbenhavn Pris: kr. 5990.00

Strategisk rekruttering i praksis

Hvornår: 2015-10-22 Hvor: Storkøbenhavn Pris: kr. 11400.00

PRINCE2 business casen

Hvornår: Hvor: Efter aftale Pris: kr. Efter aftale

ATEX diplomkursus

Hvornår: 2015-11-18 Hvor: Sydjylland Pris: kr. 12500.00