En killerapplikation i sort plastik: ZX81
Få måneder inde i 1981 var den lille britiske hjemmecomputer Sinclair ZX80 en kæmpesucces i Danmark med næsten 500 solgte eksemplarer. Og så startede rygterne om efterfølgeren ZX81, hvilket bremsede salget og var lige ved at slå det lille nye importfirma ihjel.
Hvor ZX80 havde et kabinet af hvid plast i en uheldig facon og et grimt blåt plastfolie-tastatur, så var ZX81 mere checket, kvadratisk, sort, pænere. Hardwaren i ZX81 var forenklet og forbedret i forhold til ZX80. I stedet for diskret logik var det meste af computerens funktioner pakket ned i en ULA - en specialdesignet chip. ZX81 var noget af en killerapplikation, skulle vi, som bragte den på markedet snart erfare.
SLOW/FAST gav skærmen ro
Det allerbedste argument for ZX81 i sammenligning ZX80 var, at maskinen kunne holde skærmbilledet fast takket være nye tilstands-kommandoer SLOW/FAST. Når resultater skulle præsenteres, satte man maskinen i SLOW-tilstand, mens man reserverede FAST til operationer, hvor der skulle regnes igennem. For brugeren var forskellen i betjeningskomfort monumental.
ZX-data, importfirmaet, som jeg arbejdede for, fik mere end travlt med at få de nye ZX81-maskiner hjem og vi skulle også i en fart af med de sidste ZX80'ere. Restlageret af ZX80 forsøgte vi blandt andet at sælge i førsteudgaven af Computerworld i september 1981 under overskriften ?Folke-datamaten ZX80 Kun 1985,-?. Ejeren af ZX-data var min onkel, journalist Svend Garbarsch. Han hyggede sig også som tekstforfatter til annoncerne.
Det lykkedes at komme af med de sidste 80'ere, mens det omvendt holdt hårdt at få ZX81 hjem. Briterne havde mange andre markeder i tankerne og syntes vist ret højrøvet, at Danmark ikke skulle tages alt for alvorligt. Så vi kom sent i gang med den nye model og kunne slet ikke møde efterspørgslen.
Høje priser, onde journalister, glade kunder
Briternes holdning betød også at vores indkøbspriser ikke var lave nok. Vi måtte sælge computerne langt dyrere i Danmark, end dygtige folk selv kunne skaffe dem hjem fra England for.
Præcis det forhold betød mit første møde med kritisk journalistik på den forkerte side af mikrofonen. Vi var på messe i Bella Center, og der blev lavet live udstillings-tv. Svend skubbede mig midt ud i nyhedsstrømmen, for al omtale er jo godt.
Men... ?Hvorfor koster jeres ZX-maskiner det dobbelte i Danmark i forhold til England?? lød spørgsmålet fra Børsens hårdkogte journalist. Jeg forsøgte med service-argumentet ? det var jo reelt nok, for vi ydede en service (og produktionskvaliteten af computerne var ringe).
Jeg slap på en eller anden måde væk fra journalisten og tilbage på standen, hvor vi stod dagen lang og introducerede uendelige mængder af gæster til programmering af ZX-maskinerne. Som regel var der to lag gæster uden på disken på standen, jævnligt tre. Krukken med bestillinger blev fyldt på lyntid.
Det er hårdt at stå på stand, lærte jeg. Vi gik ud som lys hver aften.
At vi var for dyre, generede ikke kunderne. Bestillingerne væltede ind i langt større tal end med ZX80. Da ZX81-salget lukkede ned, var vi oppe på over 10.000 styk á cirka 2.000 kroner. Forretningen var fint kørende. Styktallet må gøre ZX81 til det folkelige gennembrud for småcomputere i Danmark.
Bestillingerne faldt også i stimer på tilbehøret, blandt andet en grim og dum lille printer og et 16K ram-modul.
Reparationer, dørstoppere og frisbee's
Manglen på produktionskvalitet på ZX81 betød mange reparationer. Vi entrerede med et jysk reparationsværksted, som tog sig af defekte computere, og senere i forløbet tog vi reparationerne hjem, og Svend installerede et værksted i kælderen under butikken. Det var nødvendigt, selv om ZX81 var langt mere driftsikker end ZX80.
Synet var voldsomt: Der var fire karakteristiske bunker på gulvet. Bunken med reservedele fra England. Bunken med indleverede computere. Bunken med reparerede computere. Bunken med computere, som vi opgav allerede efter den første tilslutning.
Sidstnævnte bunke ZX81'er gjorde så nytte som dørstoppere, ligesom vi ved enkelte lejligheder forsøgte en form for frisbeespil med dem hen over lagerreolerne, når Svends opmærksomhed var andetsteds.
Vi kendte de fleste fejl og deres symptomer og vidste, at bestemte symptomer var ensbetydende med så stort arbejde, at reparation ikke kunne betale sig.
Hardwaren i ZX81 var ellers super enkel med en simpel bus på bagkanten af printet. Med en Zilog-manual i hånden og en lille smule indsigt i elektronik, var det overhovedet ikke noget problem at bygge egne tilbehørskomponenter. Kodning var heller ikke svært. Det britiske marked svømmede med bogtitler, for eksempel ?Mastering Machine Code on Your ZX81 or ZX80? af Toni Baker.
Timet kode gav nye spil Personligt fik jeg en del hjælp af en britisk programmør, som forklarede mig, hvordan man i assembler kunne lave løkker, som på en gang holdt skærmopdateringen kørende og lod CPU'en regne. Hehe! Basis for spil!
Tricket var at lave kode, som timede perfekt inden for nogle store løkker. Det vil sige, at hver enkelt instruktions eksekveringstid talte med, og bestemte timinger skulle bare passe. Noget af koden havde så til opgave at spilde tiden, mens skærmbilledet blev vist. Første gang jeg forsøgte at læse sådan en kodestump, fattede jeg ikke de mærkelige instruktionssekvenser.
Udvidelsesbussen bag på maskinen var fin til det ekstra 16K-ram modul, som sad og vrikkede og forsøgte at gribe om printpladen. Man skulle være forsigtig med at flytte en tændt ZX81, som kunne tabe rammen og maskinen kunne gå i ?Over-byte? (siges på engelsk).
?Over-byte?? Ja, det var et fantastisk udtryk, som blev lanceret på servicetelefonen af en jysk kunde og straks gik ind i vores arbejdssprog. I dag ville vi nok bruge Blue Screen of Death.
Lego gad ikke læse manualer Jeg passede servicetelefonen fast om eftermiddagen efter studierne.
Det gjorde jeg også den dag, en Legoudvikler ringede og ville vide alt om bussen, kode, CPU'en osv. Der var ingen tvivl om formålet; computerstyret legetøj. Men da jeg måske lidt telefontræt henviste til standardlitteraturen om Z80-arkitekturen som forklaring på maskinens bus og instruktionssæt i assembler og til de mange fine pocketbøger om ZX81 mhbl. på programmering, blev manden i den anden ende godt sur og gad ikke bruge mere tid på ZX81. Exit Lego.
Det tog så Lego 20 år at finde på et anstændigt computerbåret produkt, Mindstorms NXT.
Hele 1981 og noget af 1982 gik med at lange 81'ere over disken. Men vi kunne uroligt fornemme, at dens dage hurtigt ville være talte. Maskinen var billig, men der manglede grafik, lyd, farver. Spaceinvaders var for primitivt. Og et anstændigt lagringsmedie.
Vi blev derfor rigtig glade, da Sinclair begyndte at fortælle os om udviklingsprojektet ZX82, som senere blev til ZX Spectrum. Om den i næste kapitel på tirsdag.
Kommentarer (22)
Hvis man havde købt den forældede ZX80'er kunne man opgraderer ROM'en til en ZX81-ROM og sætte 16KB RAM på. Så virkede den næsten som en ZX81'er.
Det tror jeg i hvert fald nok var hvad "vi" gjorde. Men jeg er lige et par år for ung til rigtigt at kunne huske det. Hjemmets næste computer, en Oric Atmos, står meget mere klart i hukommelsen.
-
0 -
0
well - rettere det var min fars (arbejdes) som han fik lov til at låne med hjem. Det tog mig et par dages skepsis at nærme mig "dyret" ... siden da er det vist gået ned af bakke.
Jeg kan stadig huske at der udkom et blad på dansk (hed det "ZX-bladet"?) hvor der var program-lister man kunne taste ind og så bruge programmet. Som regel var det et spil som anvendte de indbyggede sprites. Ak ja, det var noget andet end at smide en DVD i drevet og vente på at det installerer sig selv.
-
0
-
0
Tak for en god histore om ZX81'eren. Et nyhedssite kan også sagtens levere sådanne baggrunds-artikler, det er meget mere givende end historer om at hardwarepusher_09 nu OGSÅ har lavet hype_dims_07 (insert Dell og EEE-klon)
Og til Makholm: en Oric Atmos.... Så var jeg altså ikke den eneste der ikke købte en Commadore 64, og som derfor måtte sidde og lave spil selv, istedet for at loade Bruce Lee med turbo-tape på 64'eren
-
0
-
0
Jeg købte faktisk også et godt tastatur til min ZX81. Jeg tror ikke det havde noget med Sinclair at gøre, men det gjorde at man kunne taste løs uden at være bange for at den løse ramudvidelse fik maskinen til at gå ned.
Z80 kernen er iøvrigt kommet på speed og lever videre i rabbit processoren. Se f.eks: www.rabbit.com
-
0
-
0
Bilka solgte på et tidspunkt en ZX81-klon, som hed Lambda 8300. Den havde et tastatur, der mere lignede Spectrum'ens gummimåtte. Nogle af mine bekendte købte den (fordi den var en del billigere end ZX81).
Se mere på http://www.2kb.dk/lambda_historie.html .
-
0
-
0
jeg har skam 2 stks liggende hjemme i en kasse af denne herlighed. Een original og så een med et hvidt tastatur som man kunne LODDE på som blev solgt af et firma der vist hed Jumbo i Roskilde.
En Lambda indgår også i samlingen..den var så vidt jeg husker også født med 16K fra starten af.
PalleA
-
0
-
0
Især tak til Version2 for at bringe den slags artikler. Jeg startede selv på en Lambda i 2. klasse, og ja, det vækker glade minder :-)
Der var dengang mulighed for at låne bøger på biblioteket med kode (primært spil), man kunne taste ind på sin hjemme-computer. Det var dog muligvis lidt senere end ZX81/Lambda, at dette blev udbredt.
Er der nogle der tilfældigvis kan huske disse bøger? De udkom i A3 format, og så vidt jeg husker var der i alt 5 bind. Spillene udmærkede sig ved at være simple, og da der var tale om rene tekst-baserede spil, var det i højere grad game-playet end grafikken, der var lagt vægt på.
Især var der et spil, "Hestevæddeløb", som vi stadig snakker om kunne være sjovt at have i dag. Et meget simpelt spil, hvor der først blev genereret nogle odds for heste, som man derefter kunne spille på. Simpelt, men ikke desto mindre kan vi stadig huske det.
Hvis nogen derude skulle have adgang til disse bøger, eller ved om de skulle være tilgængelige online, så skriv endelig en kommentar.
Mvh. Rasmus
-
0
-
0
Uuuh ha - ja, lambda'en, sådan een havde jeg også. Inklusive den 16K ramudvidelse til bare 800 kr :)
Husker du tonerne i forskellige frekvenser der lød når man tastede? - man kunne faktisk høre om man tastede rigtigt. Jeg måtte "modde" min lambda med nogle bananstik og en modstand for at dæmpe larmen så jeg ikke vækkede min mor ;)
-
0
-
0
Jeg synes Rolf burde behandle os trofaste kunder fra ZX-data i Rebæk Søpark med lidt mere respekt :-)
Jeg var f.eks. en af køberne til den lille termo-printer, http://en.wikipedia.org/wiki/Spark_printer, der i dag kunne markedsføres som en decideret bærbar-printer. Uheldigvis ville den nok blive forbudt på grund af de synlige dampe og lygt den angav under under print/brænding.
Sammenligningern med Oric Atmos er vist heller ikke helt rimelig, da det var Oric 1 der var aktuel på tidspunktet og som havde hele 16kb ram indbygget.
Lambda'en fra Bilka havde præcis de samme specs som ZX81 (2kb ram, Z80 osv) men et langt bedre tastatur. Selv havde jeg en Power 3000 fra BR Legetøj, der var den samme maskine som Lambda, men i federe mørke farver og kostede 100 kroner mere.
Når ham havde brugt alt rammen til at kode sit BASIC program og forsøgte at putte mere ind skrev computeren blot 'Om.' og ignorerede indtastningen. Sikke en fantastisk tid :-)
-
0
-
0
Sammenligningern med Oric Atmos er vist heller ikke helt rimelig
Hvem har talt om at Oric Atmos skulle indgå i en rimelig sammenligning? Jeg har omtalt den som den næste computer efter ZX80'eren (opgraderet) og Søren sammenligner den med C64'eren.
-
0
-
0
Oric-1 kunne fås med 64Kb, jeg havde selv en, og 16Kb modellen kunne opgraderes uden videre til 64Kb.
Det var kun de 48Kb som var synlige til Basic men der var 64Kb i og man kunne udnytte dem det blev bl.a. brugt af FORTH til Oric.
Oric havde i øvrigt en std. Centronics port indbygget men med et alt andet end std. stik.
-
0
-
0
Lego gad ikke læse manualer Jeg passede servicetelefonen fast om eftermiddagen efter studierne. Det gjorde jeg også den dag, en Legoudvikler ringede og ville vide alt om bussen, kode, CPU’en osv. Der var ingen tvivl om formålet; computerstyret legetøj. Men da jeg måske lidt telefontræt henviste til standardlitteraturen om Z80-arkitekturen som forklaring på maskinens bus og instruktionssæt i assembler og til de mange fine pocketbøger om ZX81 mhbl. på programmering, blev manden i den anden ende godt sur og gad ikke bruge mere tid på ZX81. Exit Lego.
Det er en god historie, men næppe sand. Dengang hed Lego's computerstyring 'Interface A' og blev solgt som undervisningsudstyr gennem en afdeling der hedder Dacta. Man havde også et symbolsk programmeringssprog til lego modeller, det hed Lego Logo. Jeg ved ikke om det stadig findes, men det blev ihvertfald udbudt til en række forskellige computer platforme.
Jeg mener at kunne sige med sikkerhed, at Lego's manglende interesse for ZX81 ikke skyldes at man ikke gad at læse manualer. Men det kunne jo evt. skyldes at IBM's nye barn PC'en på det tidspunkt stormede frem på markedet, og det derfor var mere interessant at satse på den. Bare et gæt.
-
0
-
0
Noget kvalitet må der have været, for de HP maskiner jeg kørte på, brugte ZX81 cpu som preboot til at loade microcode ind i CPU'en inden den endelige boot.
Muligvis først hen omkring '83 - eller deromkring.
-
0
-
0
"...at IBM's nye barn PC'en på det tidspunkt stormede frem på markedet, og det derfor var mere interessant at satse på den..."
Det tror jeg ikke du skal gætte på når man tager prisen med i betragtning. Lige for at sammenligne: IBM PC kostede mere end de billigste biler og en ZX81 kostede mindre end den billigste vaskemaskine.
En PC var faktisk ikke noget at råbe hurra for dengang.
-
1
-
0
Lego var med på mange fronter, men det er vel først med RCX og senere NXT at de har fået et gennembrud.
Jeg lavede et interface til Amstrad CPC464 for Lego i 1983 (vistnok) - jeg har aldrig moret mig så meget! Det er rigtig svært at skrive lange kommandoer for at stoppe en robot der er ved at implodere sig selv i ledninger, når man er ved at dø af grin!!! Derfor kom der en rød dødmandsknap på boksen i senere udgaver!
Da jeg lavede interfacet var det dejligt nemt, pga. af den simple bus struktur, men desværre gik der kludder i kommunikationen engang imellem, så alle registre ude på mit kort fik helt tilfældige værdier, hvilket selvfølgelig var død irriterende. Det var kun efter at jeg frustreret læste Amstrad's egen bibel - eller var det en af de mange bøger på markedet, der i en sidebemærkning fortalte at hvis mem- og I/O-select blev sat høj samtidigt, så var det hverken memory eller I/O der blev addresseret!
Ah, efter at jeg fjerne en lus og koble mem-select til mit interface fungerede alt perfekt!
Jeg har lige siden ønsket mig at få fat i noget Lego teknik og nu har jeg investeret i Lego Mindstorms - hvilken fryd! Glæden er tilbage!!! :-)
-
0
-
0
"Det er en god historie, men næppe sand"
Det er i hvert fald korrekt at LEGO's udviklingsfolk ringede til ZX Data mhbl. oplysninger om ZX81.
Måske læseren udvikleren med her på debatten?
-
0
-
0
Hmm. kan man 'dobbeltquote?
Prøver lige
[quote]"...at IBM's nye barn PC'en på det tidspunkt stormede frem på markedet, og det derfor var mere interessant at satse på den..."
Det tror jeg ikke du skal gætte på når man tager prisen med i betragtning.[/quote]
Det vil jeg erklære mig enig i.
Jeg så selv HP's første bud på PC'er på deres Lab i '80.
Det eneste man reelt kunne bruge den til var Visicalc.
Her var der dog tale om at bygge en CP/M ind i en eksisterende terminal.
Man skal medtage infrastrukturen i erhvervslivet med i betragtning hvis man skal vurdere de, efter min mening, træge start.
Hvis man ikke samtidig kunne bruge den som terminal, ville det kræve 2 kæmpe klodser på skrivebordet.
Der var heller ikke integration til Visicalc, så den forretningsmæssige gevinst var ikke til at få øje på.
Og prisen - var det ikke i omegnen af 70K+ ?
I aktuelle '80 kroner, ikke 2008 kroner.
I de områder jeg arbejdede synes jeg først (IBM) PC'en tog fart omkring '85-'86.
Billigere kloner tror jeg også havde en effekt, vi brugte eks. Olivetti M24 (+M28) til et PC'baseret projekt i '86+.
Men det er lidt ude af scope i forhold til artiklen.
Her handler det om at bringe EDB/Datamater/Datamaskiner[1] til menigmand - altså inden for økonomisk råderum.
De store EDB afdelinger var ikke kendt/tilgængelige for menigmand.
Det var 'nogle hemmelige højborge, hvor man udførte voodoo og sort magi.' :)
[1] Jeg tror nok vi brugte Datamaskiner som det folkelige udtryk for Computere.
-
0
-
0
"En PC var faktisk ikke noget at råbe hurra for dengang."
njarj måske ikke, men det lykkedes dog for PC'en at overtage 98% af markedet, så helt tosset var den vel ikke..? :-)
Men du har ret, dengang fik man ikke meget computer for pengene, en 4,87 MHz med 64k RAM, 360k floppy og monochrom skærm kostede rask væk kr. 25.000.
Men det forstår de unge mennesker slet ikke i dag :-)
Man skal så lige huske på at Lego på det tidspunkt kun lavede de computerstyrede modeller til undervisningsbrug, altså hvor det var skoler der købte udstyret til klasselokalerne. Derfor var prisen på ZX81 i forhold til en PC måske ikke så vigtigt, som hvis det var private forbrugere der var kunderne.
-
0
-
0
Det var fedt, god artikel gode indlæg derefter.
Så kom man endnu engang en tur tilbage til fortiden.
Lydene fra microdrev, tapestation, lugten af loddeting, gnisterne printer og den der lugt som stadig får en helt op i det røde felt når man står i server rummet ;-)
Jeg var også en af kunderne fra dengang i ZX-Data.
Tænk en gang hvor mange folk som det lille sorte bæst gav en karriere. I stedet for at få kolde fingre om vinteren som Glarmester har jeg arbejdet i over 20år med IT.
Tak for det til Sir Clive Sinclair og de visionære folk som førte an her i DK!
-
0
-
0
Men du har ret, dengang fik man ikke meget computer for pengene, en 4,87 MHz med 64k RAM, 360k floppy og monochrom skærm kostede rask væk kr. 25.000.
Jeg fik på et tidspunkt lavet følgende historiske oversigt over mine "primære" computere:
http://www.routeware.dk/pc.html
Den er dog ikke blevet opdateret de senere år og der mangler også priser.
-
0
-
0
Leder efter et billed af en Amstrad CPC464 med dansk tastatur layout.
Hvis du har et sådan billed kan det sendes til mig, eller blot sættes på siden: http://www.cpcwiki.eu/index.php/Keyboard_Versions
Martin.
-
0
-
0
Tilføj kommentar
