Ekspert: Sådan sikrer du tilgængelighed på din hjemmeside

Hver anden danske offentlige hjemmeside har alvorlige problemer, når talen falder på tilgængelighed. Det viser en ny undersøgelse, konsulenthuset Sensus har lavet for IT- og Telestyrelsen.

Men det er ikke ond vilje hos udviklerne og organisationerne, der giver det nedslående resultat, forklarer rådgiver i Sensus, Helene Nørgaard Bech, der også har været dybt involveret i kortlægningen af de offentlige hjemmesiders tilgængelighed.

Myte: Tilgængelighed er for de få Samtidig afliver hun myten om, at tilgængelighed handler om at tilgodese en lille gruppe af brugere som har et handicap.

»Det er jo noget vrøvl. 25 procent af alle brugere har tilgængelighedsproblemer, så det handler slet ikke kun om hjemmesider til synshandicappede. For eksempel er der masser af mennesker med læsevanskeligheder, der har glæde af en skærmlæser eller oplæsning ? og så handler det altså også om, at for eksempel mac-brugere med Safari skal kunne se siden, som den var tænkt. Ja i det hele taget handler det om, at man tænker på alle mulige andre end lige netop dig og mig,« siger Helene Nørgaard Bech.

Myte: Et valideringsværktøj klarer ærterne En anden myte, Helene Nørgaard Bech gerne vil ramme en tyk pæl igennem er, at man kan teste for tilgængelighed ved at bruge et automatisk valideringsværktøj som for eksempel Compliance Sheriff.

»Ja ja, det er supersmart, at man bare indtaster webadressen, får en rapport tilbage, og så må den ged være barberet . Men nej, der er nødt til at være mennesker ind over på rigtig mange områder: Giver alt-teksterne mening, eller står der bare ?bannerbillede?? Eller er rækkefølgen, indholdet præsenteres i html'en, meningsfuld?,« spørger Helene Nørgaard Bech videre.

Det værste eksempel, hun er faldet over, er en offentlig hjemmeside, hvor der øverst på siden er placeret et søgefelt. Desværre var den tilhørende ?søg?-knap placeret nede i bunden af koden, og da skærmlæsere pløjer html'en igennem fra start til slut, fik brugere af skærmlæser-løsninger aldrig muligheden for at søge på sitet.

Myte: Et tilgængeligt site er også tilgængeligt om to år Den sidste myte, Helene Nørgaard Bech giver nådestødet, er den om, at den hellige grav er vel forvaret, hvis blot udviklere og leverandører leverer et produkt, der ifølge kravspec'en er tilgængelig.

»Der er mindst tre steder, tilgængeligheden risikerer at gå fløjten: i designet af løsningen, i udviklingen ? og på det redaktionelle plan. Vi prædiker hele tiden, at tilgængelighed er en proces ? man er ikke 'home free' i det øjeblik, leverandøren afleverer det, de kalder en tilgængelig løsning,« siger Helene Nørgaard Bech.

»Tilgængelighed er en proces. Vi anbefaler at tænke det ind i alt fra designmanualer til sprogpolitik. Tænk på tilgængelighed, når virksomheden laver skabeloner til Word og pdf'er. Man bliver nødt til at uddanne sine webredaktører og dem, som skaber digitale dokumenter, i at skabe indhold, som er tilgængeligt. Ingen cms'er laver god, tilgængelig kode off the shelf, men der findes nogle leverandører, der laver gode implementeringer,« fortsætter hun.

»Et eksempel er dansksprogede hjemmesider, hvor der indføjes en kort, engelsk tekst. Her skal man lave lokalt sprogskift, og det kan de færreste cms'er af sig selv. Det findes der leverandører, der er villige til at implementere den slags,,men det kræver igen, at kunden efterspørger det,« lyder det fra tilgængeligheds-eksperten.