DTU-verdensrekord på 1,28 terabit sat med én laser

Forskerne på DTU Fotonik har slået en 10 år gammel verdensrekord for transmission af data ved hjælp af én enkelt laser. Den tidligere rekord var på 640 gigabit pr. sekund, men holdet fra DTU har formået at fordoble den hastighed til 1,28 terabit pr. sekund.

»Det er et fundamentalt gennembrud, idet det ikke er lykkedes i over 10 år,« siger lektor Leif KatsuoOxenløwe til Version2.dk.

Det japanske teleselskab NTT, som stod bag den gamle rekord, har ganske vist formået at transmittere op til 14 terabit pr. sekund gennem et fiberoptisk kabel. Men det er gjort ved hjælp af flere lasere.

»Den væsentligste forskel er, at deres opstilling kræver meget mere strømslugende udstyr i form af eksempelvis mange lasere og kompliceret modulationsudstyr. De nåede så også op på en samlet højere bitrate, men selv hvis de var stoppet ved 1,28 terahertz, så ville de have brugt mindst 10 parallelle lasere,« forklarer Leif Katsuo Oxenløwe.

DTU-eksperimentet er derimod en seriel opstilling med en enkelt laser og er første gang det lykkes at bryde den psykologiske grænse på én terabit i sådan en opstilling.

»Det er en psykologisk mur, fordi det har været så drønsvært at nå derop,« siger Leif Katsuo Oxenløwe.

En anden væsentlig fordel ved DTU-eksperimentet i forhold til NTT's forsøg er, at DTU-forskerne har brugt den simpleste form for modulation af signalet kaldet binær on/off-keying. Det gør det ifølge Leif Katsuo Oxenløwe meget simplere at regenerere signalet.

Ved kun at benytte en enkelt laser og meget simpel modulation har DTU-eksperimentet også bedre mulighed for at kunne bruges i mere kompakt netværksudstyr.

Et af forskernes håb er derfor, at teknologien kan bruges til at skabe fiberoptisk netværksudstyr, som kan håndtere meget store transmissionshastigheder med et forholdsvis lavt strømforbrug.

Forskerholdet ved DTU Fotonik har tidligere demonstreret, at det er muligt at foretage signalbehandling ved 640 gigabit i forholdvis kompakte og simple komponenter. Det er en forskning, som forskerne håber vil kunne bruges til at skabe fremtidens optiske chips.

En af de store udfordringer i håndtering af store datatransmissionshastigheder er de flaskehalse, som opstår, når signalet skal konverteres til et elektrisk signal. Derfor håber mange chipproducenter på at kunne skabe optiske chips, som kan håndtere de store hastigheder og udskyde konverteringen af signalet længst muligt.