Gå til hovedindhold
Version2 it for professionelle
Forsiden

Hovedmenu

  • It-nyheder
  • Blogs
  • It-job
  • It-firmaer
  • Whitepapers
  • Opret bruger
  • Log ind
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?
Se kommentarer (5)
Emner Linux, Netværk, Open source, Server-processorer, Supercomputere

DTU's ønskeseddel: Hvor meget supercomputer kan vi få for 9 millioner?

DTU står klar til at lægge ni millioner kroner for ny supercomputer, der skal bruges til komplekse vindmølle-beregninger på universitetet. Spørgsmålet er blot, hvor langt pengene rækker rent hardwaremæssigt.

Af Mikkel Meister Onsdag, 19. december 2012 - 6:29

Den skal bygges af almindelig hardware. Den skal køre Linux og læssevis af open source-værktøjer. Og så skal den flytte data rundt mellem regneknuderne over det rasende hurtige Infiniband-netværk.

Cirka sådan lyder ønskesedlen fra Institut for Vindenergi på DTU, der nu søger en leverandør af en ny supercomputer til ni millioner kroner.

Den skal næste år erstatte to tidligere supercomputer-klynger, som nu tynges af alderen og derfor er på vej på pension. Den ny maskine skal især bruges til rigtig tunge beregninger på vindmøller.

»80-90 procent af tiden vil den blive brugt til beregninger inden for computational fluid dynamics,« siger sektionsleder Thomas Buhl, DTU Vindenergi, til Version2.

DTU-forskerne kommer mest til at plage maskinen med beregninger af eksempelvis vindflow omkring vindmøllernes vinger, eller simuleringer af vindmøllers opførsel i komplekse terræner som bjerge eller skove, fortæller sektionslederen.

Når maskinen resten af tiden slapper af med lidt let talgymnastik, bliver det mest med opgaver inden for feltet strukturel optimering, fortæller Thomas Buhl.

»Det handler generelt om, hvordan man kan bygge tingene smartere og billigere. Kan man for eksempel gøre vingerne eller nacellen lettere?,« siger Thomas Buhl til Version2.

Et pænt stort cluster

Supercomputeren er nu sat i udbud, og DTU forventer at prækvalificere 3-5 leverandører, før den endelige vinder vælges omkring maj næste år.

Ifølge udbudsbekendtgørelsen bliver maskinen en såkaldt Beowulf-klynge, hvilket kort fortalt betyder, at maskinen så vidt muligt bygges op af hardware direkte fra butikshylden og benytter Linux og open source-værktøjer.

Michael Rasmussen, chefkonsulent i it-afdelingen på DTU, som får ansvaret for hardwaren, kan ikke afsløre de præcise detaljer om hardwaren. Dermed er antal CPU-kerner og samlet ydelse i flops endnu ikke kendt.

»Det vil ikke være betimeligt i forhold til udbudsreglerne. Men det bliver et pænt stort cluster,« siger han til Version2.

Lige nu findes der tre supercomputer-klynger på DTU Risø, som vindenergifolkene sender beregningsopgaver af sted til.

To af de gamle tages ud af drift, når den nye supercomputer står klar.

»Det skal ses som et led i fornyelsen af hardwaren, men også som en udvidelse af kapaciteten,« forklarer Michael Rasmussen.

For vindenergifolkene har den relativt nye, fællesnordiske supercomputer-installation i Island, Gardar, umiddelbart ikke den store interesse.

Læs også: Supergrøn, supernordisk supercomputer indviet

»Nøgleordet er tilgængelighed,« siger Michael Rasmussen.

»Vores erfaring viser, at hverdagen bliver mere smidig og fleksibel, når man har supercomputeren tæt på forskerne. På den måde opstår der ikke en masse restriktioner i forhold til kø og ventetid,« siger Michael Rasmussen.

Ifølge sekretariatsleder Gitte Kudsk fra DeIC (Danish e-Infrastructure Cooperation), der har andel i den islandske supercomputer, giver det da også god mening at holde vindenergifolkenes krævende beregninger helt væk. De ville formentlig æde al den regnekraft, danskerne har til rådighed i Island, oplyser hun til Version2.

De enkelte compute nodes i supercomputeren forbindes med Infiniband-netværk for at sikre lynhurtig dataudveksling mellem dem. Administrationen af maskinen kommer til at ske hen over almindeligt Ethernet-netværk.

Supercomputeren bliver derudover bestykket med Linux-distributionen CentOS Linux, som er baseret på Red Hat Enterprise Linux.

Opdateret klokken 10.10 med kommentar fra DeIC.

Læs også

  • DTU's nye talknuser: 3.296 kerner og open source over hele linjen
  • Niflheim - Danmarks hurtigste supercomputer
Send Tweet
Udskriv

Mere om Supercomputere

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg dette emne

For meget guld spolerer verdens kraftigste supercomputer

Udgivet 15. mar 15.02Opdateret 15. mar 15.02

Usandsynlig kædereaktion blæste væg og DMI's supercomputer omkuld

Udgivet 5. feb 6.29Opdateret 5. feb 6.29

Supercomputer bandede som en sømand: Måtte slette uartige ord fra hukommelsen

Udgivet 14. jan 9.05Opdateret 14. jan 9.49

Januarudsalg: Supercomputer med 14.000 kerner sælges i små bidder

Udgivet 3. jan 7.48Opdateret 3. jan 7.48

IT-job & karriere

  • Se alle it-job
  • Importer din kompetenceprofil fra LinkedIn
Netværkstekniker til Danmarks hurtigste netværksløsninger
Udgivet 8. maj 16.06
Senior Software Engineer
Udgivet 22. maj 12.53
GEUS søger IT systemkonsulent
Udgivet 22. maj 8.34
IT Network Administrator for Danske Commodities
Udgivet 2. maj 12.58

Kommentarer (5)

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Carsten Gehlings billede
Carsten Gehling 19. dec. 2012 - 11.01
 
Man kan jo købe

~ 40.000 stks Raspberry Pi's for det beløb :-)

/ Carsten

  • Stem op 5
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Kaj Nielsen 19. dec. 2012 - 11.39
 
Re: Man kan jo købe

Hej Carsten

Kan du så ikke lige fortælle os hvad det giver i flops?

  • Stem op 1
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Carsten Gehlings billede
Carsten Gehling 19. dec. 2012 - 11.55
 
Re: Man kan jo købe

Nogen er kommet mig i forkøbet:

http://www.southampton.ac.uk/~sjc/raspberrypi

Og en udregning (med visse antagelser):

http://www.raspberrypi.org/phpBB3/viewtopic.php?f=9&t=4324&start=70

Hvis vi nu derefter antager 20% "overhead" ved parallel computing, så burde vi for 9 millioner kr. *) kunne købe os til ~5.600 Gflops

*) minus ~20.000 kr. til indkøb af det LEGO, som vi vil samle computeren med...

/ Carsten

  • Stem op 7
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Kaj Nielsen 19. dec. 2012 - 13.59
 
Man kan jo købe

Hvis jeg har forstået konceptet omkring computational fluid dynamics korrekt, så vil det være optimalt at benytte sig af en GPU løsning, f.eks. kunne dette måske inspirere: http://fastra2.ua.ac.be/ 6000 Euro for 12TFLOPS - det lyder da meget billigt. hvis vi så ganger der op, så bliver 192 af denne type maskiner for 9 millioner kroner. 12TFLOPS * 192 - 10% til overhead giver ca. 2.073,6 TFLOPS. Heri er naturligvis ikke indregnet udstyr til netværk lagerplads og meget meget andet.

  • Stem op 2
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Maciej Szeliga 22. jan. 2013 - 11.44
 
Byg eget ?

Billige bundkort uden lyd og grafik + CPU + RAM ca.3000 kr = 3000 noder = 12000 cores
ved den mængde burde man nok kunne presse prisen til max 1500 kr hvilket ville resultere i 6000 noder med 24000 cores
Det ville så blive et undervisningsprojekt for førsteårsstuderende at sætte det hele sammen... man lærer som bekendt bedst ved at gøre tingene selv.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Tilføj kommentar

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Log ind herunder eller opret en bruger for at skrive kommentarer
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?

Seneste nyt

Politiken lancerer online-betalingsmur: Hullet som en si

Udgivet 22. maj 17.28Opdateret 22. maj 17.41

Chefredaktør om hullet betalingsmur: »Vi er fuldstændigt klar over, at det kan omgås«

Udgivet 22. maj 17.26Opdateret 22. maj 17.43

Firefox vil blokere cookies som standard - men teknikken driller

Udgivet 22. maj 15.49Opdateret 22. maj 15.49

40.000 digitale afgangsprøver blev rettet automatisk i år

Udgivet 22. maj 14.50Opdateret 22. maj 14.50

CSC indgår millionforlig i sag om regnskabssvindel

Udgivet 22. maj 13.34Opdateret 22. maj 13.34

Flere it-nyheder »

Tilmeld dig Version2's it-nyhedsbrev og vind den nye iPad.

Whitepapers

Version2 Insight: Softwaretest

Mediehuset Ingeniøren

Mobile Test Service - Device & Test Coverage

Testhuset

Succes historier om OPS – Optimized Print Services

Konica Minolta Business Solutions Denmark

OPS - Optimized Print Services

Konica Minolta Business Solutions Denmark

Mobile Test Service - Device Strategy & Planning

Testhuset
  • Flere whitepapers

Branchenyheder

Redpill Linpro hjælper kunderne ud af IBM Notes' databaser

Redpill Linpro

Redpill Linpro udvikler LibreOffice modul til Alfresco ECM

Redpill Linpro

Seks ud af ti virksomheder er blanke på big data

Interxion Danmark

Briefing - ESDH, intranet og projektstyring med Alfresco

Magenta

Scanbox får eget nordisk netværk

GlobalConnect

It-virksomheder

Kobalt
|
Credocom
|
Headnet - open minds
|
KJAER DATA
|
Customerwise A/S
|
Belsø It
|
Adapt
|
Agema
|
Agidon A/S
|
solvo it
|
Trustpilot
|
Zap Technology
 

Information

  • Kontakt redaktionen
  • Job- og annoncesalg
  • Teknisk support
  • Om Version2
  • Brugerbetingelser
  • Cookie- & privatlivspolitik

Aktuelle emner

  • Agil udvikling
  • Business Intelligence
  • Cloud computing
  • Intranet
  • It-sikkerhed
  • NemID
  • Open source CMS
  • Projektledelse
  • Scrum
  • Sharepoint intranet
  • Storage
  • Ubuntu
  • Virtualisering
  • Windows 8
  • Windows Server 2012
  • iOS 6
  • iPhone 5

Tjenester

  • iPhone-app
  • RSS-feeds
Følg @version2dk
Tilmeld dig Version2's it-nyhedsbrev og vind den nye iPad.

Version2 udgives af

  • Mediehuset Ingeniøren A/S work Trekronergade 26 2500 Valby
  • Tlf. work 33265300