Domstole vil spare millioner med video-møder over nettet

Politiet slipper om få år for hyppige og tidskrævende fangetransporter, når retterne landet over indfører videokonferencer. Projektet ventes at spare 30 millioner om året.

17-18.000 gange om året må de danske domstole forlænge den periode, en person sidder varetægtsfængslet. Og ofte kræver det, at politiet transporterer den indsatte til og fra retten, hvor også anklageren skal møde op personligt.

Det kræver især store ressourcer af politiet, men det ændrer en ny videokonference-løsning, Video3, når den fra 2015 er fuldt udrullet i arresthuse og retssale over hele landet.

Den skal efter planen gøre retsmøderne delvist digitale og videotransmitterede, så møderne ikke længere kræver, at alle parter er fysisk til stede.

»Det vil for eksempel sige, at en indsat ikke vil skulle fragtes mellem arresten og retten. På den måde sparer man ressourcer, samtidig med at risikoen for flugtforsøg i forbindelse med transporten reduceres,« forklarer chefkonsulent Inge de Neergaard, Domstolsstyrelsen, i et skriftligt svar til Version2.

Løsningen skal også give bedre rammer afhøring af såkaldt 'bange vidner' og understøtte digital fremvisning af bevismateriale under retsmøder.

Projektet anslås i alt at koste 129,9 millioner kroner, og selve løsningen er nu sendt i udbud. Det ventes at kunne spare retssystemet 30 millioner kroner om året fra 2016 og frem.

Der er tidligere gennemført to pilotprojekter med videokonference ved retterne. Det seneste fandt sted i Syd- og Sønderjylland i 2009, med en støtte på 7,7 millioner kroner fra ABT-fonden, og i foråret 2010 besluttede Domstolstyrelsens så at videomøderne skulle udbredes til hele landet.

Læs også: 140 retssale skal have videokonferencer til 150 millioner kroner

Video3-projektet er et samarbejde mellem domstolene, anklagemyndigheden, politiet og Kriminalforsorgen.

Følg forløbet

Kommentarer (1)

Allan Astrup Jensen

Først og fremmest er det et af statens sædvanlige digitaliseringsprojekter, der bliver meget dyrene en estimeret, fordi hvis man nævner den rigtige pris, så kan det ikke betale sig økonomisk.

Og hvad med retssikkerheden? Enhver ved at videokonferencer kun dur mellem personer, der i forvejen kender hinanden godt. Hvad med manipulationer? Hvad med tekniske nedbrud? Hvad med forsvareren? Skal vedkommende være i retsalen eller i fængslet? Hvis han/hun ikke er fysisk i samme lokale bliver det svært med kommunikationen. Og hvis advokaten skal transportere sig ud til fængslet bliver det ligeså dyrt, men skal betales af den sigtede, den svage part. Det vil også give ekstra udgifter for fængslerne. Hvis advokaten ikke er i retsalen, hvordan kan han så føre et effektivt forsvar? Han vil ikke kunne se reaktioner fra alle parter etc.
Det er en ommer. Stop det inden det bliver for dyrt!

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

JobfinderJob i it-branchen

TDC skifter koncernchef efter faldende mobilomsætning

Jesper Stein Sandal Mobil og tele 14. aug 2015

Nyeste job

KurserStyrk dine evner med et kursus

Reporting Services

Hvornår: Hvor: Østjylland Pris: kr. Efter aftale

Masteruddannelsen Deutschland heute

Hvornår: Hvor: Fyn Pris: kr. Efter aftale

CERT 70-484 Essentials of Developing Windows Store Apps using C#

Hvornår: 2015-11-13 Hvor: Storkøbenhavn Pris: kr. 4950.00

MSI pakker. Videregående kursus

Hvornår: 2015-09-21 Hvor: Østjylland Pris: kr. 14000.00

Business Intelligence (BI) med Excel PowerPivot grundlæggende kursus

Hvornår: 2015-11-18 Hvor: Storkøbenhavn Pris: kr. 3500.00