Dokumentkrigen slut? S hælder til ODF
Med mindre der sker noget højst uventet på eftermiddagens møde mellem videnskabsminister Helge Sander og Folketingets it-ordførere, så er dokumentformatkrigen slut.
Vinderen hedder efter alt at dømme ODF, og taberen OOXML.
Det står klart, efter at socialdemokraternes it-ordfører Yildiz Akdogan overfor Version2 bekræfter, at hun på dagens gruppemøde har fået mandat til at få en løsning på spørgsmålet forhandlet på plads.
»Ja, jeg har fået mandat til at køre videre sammen med resten af oppositionen og finde den mest hensigtsmæssige løsning på processen om de åbne dokumentstandarder,« siger Yildiz Akdogan til Version2.
Her bør man hæfte sig ved vendingen »sammen med resten af oppositionen«, der klart indikerer, at socialdemokraterne tilsyneladende er landet i ODF-lejren.
Af forhandlingstaktiske årsager vil Yildiz Akdogan dog ikke bekræfte, at dette udsagn i praksis svarer til, at ODF udråbes som vinderen af dokumentformatkrigen. Faktum er dog, at SF, Dansk Folkeparti og Enhedslisten alle peger på ODF som det foretrukne dokumentformat, mens regeringen hellere så både OOXML og ODF som kommende offentlige dokumentformatstandarder.
Version2 følger it-ordførernes møde med ministeren, der begynder i dag onsdag klokken 16 og rapporterer, så snart nye oplysninger foreligger.
Kommentarer (8)
.. før geden er barberet.
Det ville være den bedste julegave i år. Ikke så meget fordi dokumentformater har min interesse, men fordi det definitivt vil markere starten på et opgør mod vendor lock-in. Og DET er på høje tid.
Men lad os nu lige se udfaldet af mødet først.
Det vil være klædeligt, hvis det offentlige endelig udviser lederskab og ikke lader sig trække rundt i manegen af en tyrannisk leverandør.
»Ja, jeg har fået mandat til at køre videre sammen med resten af oppositionen og finde den mest hensigtsmæssige løsning på processen om de åbne dokumentstandarder,« siger Yildiz Akdogan
Umiddelbart lyder det fornuftigt, men med tanke på at Microsoft ville få "nogen med flere stjerner i partiet" til at kontakte hende, så læser jeg at hun har ventet på at denne "nogen" skulle give mandat til at træffe det fornuftige valg.
Heldigvis lugter det - lige nu - af ODF.
K
Ha ha, Kim. Den var vel nok sjov.
Men totalt upassende. Lad os nu prøve at holde tonen nogenlunde stueren.
Peter,
Men totalt upassende
Åhh, hvor politisk korrekt !
Beklager at jeg glemte [humor] [/humor] tags..
Kan det virkelig passe at Microsofts lobbyister må give fortabt over for danske politikkeres integritet ?
Jeg tvivler, ingen champagne her før det endeligt...

