Skybrud sendte DMI's webtrafik på himmelflugt med 500 mbit/s
Da Danmarks Meteorologiske Institut midt i juni varslede kraftig regn, strømmede danskerne til computer og smartphone og tjekkede vejrudsigten. Dengang fik det DMI’s servere i knæ meget af dagen, så da næste store sommerregnvejr ramte Danmark, var teknikerne klar til at tage imod de mange besøgende.
Og faktisk gav fredagens varsel om skybrud ny besøgsrekord hos DMI, selvom det i meteorologisk sammenhæng ikke var helt vildt vejr.
»Der har været godt med tryk på fra morgenstunden, og vi har ikke før set så stor belastning af vores servere. For selvom vejret i dag var alvorligt, med lynbrande nogle steder, har vi jo set vejr, der var mere alvorligt end dette skybrud,« siger Bjarne Siewertsen, informationschef hos DMI, til Version2.
Grafer fra forskningsnettet, som DMI har caching-serverne stående på, viser dagens trafik (server 1, server 2). Da der var mest gang i den, spyttede hver server over 200 megabit i sekundet af sted til danskerne. Tilsammen blev der sendt over 500 megabit af sted pr. sekund, da DMI også supplerede med ekstra kapacitet, som ikke fremgår af graferne.
»Vi satte en ekstra caching-server på i morges, da vi kunne se, at vi ville nå op på et niveau, der er højere end tidligere, så der var i alt fem servere i gang. Og vi havde en ekstra klar til brug, hvis det skulle blive nødvendigt,« forklarer informationschefen.
Målt på besøgstal havde DMI 120.000 brugere hver time fra klokken otte fredag morgen og frem til over middag. Det er næsten dobbelt så meget, som Ekstrabladet.dk havde samtidigt, og omkring seks gange så mange, som Politikens netavis kunne prale af.
Hvorfor et skybrud i mellemklassen kunne give trafikrekord, kan DMI kun gisne om, men det er en blanding af tidspunktet - fredag før skolesommerferien - og teknologi, lyder vurderingen.
»Jeg tror, at det hænger sammen med, at mange har studenterkørsel i dag, og andre skal ud og rejse og vil se, om de skal frygte oversvømmede kældre,« lyder Bjarne Siewertsens egen analyse.
Samtidigt er der gået folkesport i at tjekke vejrudsigten, i takt med at smartphones breder sig i befolkningen.
»Nu får folk varsler på deres telefon, som push-meddelelser eller sms, og på en smartphone kan du hurtigt trykke dig frem til hele vejrudsigten,« siger informationschefen.
De mange data bliver i øvrigt sendt ud med hjælp fra Varnish, der er open source-software til caching af webindhold, og som Version2-blogger Poul-Henning Kamp står bag.
Kommentarer (14)
Jeg vil tro, at mange unge menneskers snarlige afgang til Roskilde kan have haft noget at sige.
Blærer Varnish sig ikke med at kunne sende data ud med "linespeed", det vil sige hver server burde kunne levere 1 Gbit/s i stedet for "kun" 200 Mbit/s?
Er det en mindre optimal opsætning hos DMI eller?
For mig kom det som en overraskelses for igår kl. 12:00 sgade DMI at er kun vil falde 0,4 mm og da dr sagde tog trafik var stoppe af skybrud, gik jeg ind på dmi, og så at de kl. omkring 08:00 i morgen har varslet skybrud.
Jo men i artiklen omtales 5 servere med en ekstra i reserve. Det er enten voldsomt overkill, dårlig opsætning eller en del dynamisk indhold. Det ligner bare ikke at der er en masse dynamisk på dmi.dk.
Selvom DMI-appen til smartphones nok ikke trækker voldsomt meget data, så må det alligevel også kunne mærkes som øget trafik. Jeg får i alle tilfælde samme vejrvarsling 10-20 gange henover dagen :-(
Vel og mærke også selv om det pågældende uvejr er i den anden ende af landet end du selv er. Jeg har flere gange i dag fået advarsler om "farligt vejr" og derefter fundet ud at at det er på Bornholm. Hvis man skulle leve op til den generelle standard for Apps burde man være lidt mere intelligent og filtrere så brugerne kun hører om vejrevents der påvirker dem. Det ville samtidig fjerne lidt af trafikken når ikke alle brugere af deres App vest for Øresund skal gå ind og loade content for at finde ud af at "møgvejret" er på Bornholm.
Det er ikke megen båndbredde DMI råder over hvis 500 millibit/s kan bringe dem i knæ :-/ Ellers er det bare et fagtidsskrift som Version2, der ikke kender forskel på m og M og dermed prefixene milli og mega. Tyndt og Version2 skal nok være glade for at det ikke er dem der har været til eksamen den forgangne uge eller to.
..... Det ligner bare ikke at der er en masse dynamisk på dmi.dk.
Noget dynamisk er der nu, og der er nok mange der netop følger med i det.
Radarbilledet bliver opdateret hvert 10. min. Og det giver et meget aktuelt billede af hvor regn/lyn er, og hvor det er på vej hen.
Det kan gøre forskellen på om man eks. venter en time med at tage afsted på cykkel for at undgå regnvejr.
..... Det ligner bare ikke at der er en masse dynamisk på dmi.dk.
Noget dynamisk er der nu, og der er nok mange der netop følger med i det.
Radarbilledet bliver opdateret hvert 10. min. Og det giver et meget aktuelt billede af hvor regn/lyn er, og hvor det er på vej hen.
Det kan gøre forskellen på om man eks. venter en time med at tage afsted på cykkel for at undgå regnvejr.
Forsikringsselskab os hele to SMS' er i løbet af dagen- begge efter dethavde regnet kraftigt og tordnet i en hel ½ time. Det er sødt af dem, men vi bor i kote 5,5 m og har ikke kælder, eller flere 100 kvm fliser om huset. Hvis vi får stormflod skal der nogen meget meget specielle forhold til: Fx en meget kraftig storm maser en mængde vand ind i de indre danske farvande, der efter skal der være springflod og en kraftig orkan fra stik vest, så- måske.
Men vi plejer ikke at få voldsomt megen regn på mine kanter, men det svinger også meget lokalt. Jeg har oplevet dagsregn i Odense, skybrud i Bogense- og her er der så faldet tre dråber... Samme dag!
Men forsikringen tror åbenbart 5400 ER Bogense city- og de fik godtnok vand- ved orkanen i -99 og vistnok stormen efter. Der var jeg nede ved stranden, der var en 4 meter klint da noget gnavet i- men, det var det. Alt det flade ind mod os (1½ km i fugleflugt) så nu meget almindeligt ud.
Der går vejrpsykose i alle efter ikke-så-almindelige-begivenheder! Om det er okaner, skybrud eller sne. Selvfølgelig orienterer man sig, hvis man bor i et udsat/risiko-område, meen: Her sidst lovede de også skybrud i mit fynske hjørne- og der kom nogen få kortvarige middelkraftige byger. Ingen torden.
Men jeg tjekker da jævnligt dmi.dk for min nysgerrigheds skyld.
Mvh
Tine

