Digital Tinglysning: Tavshed efter opkrævnings-kaos

Der er lukket for forklaringer fra Tinglysningsretten, der står for den skandaleombruste Digitale Tinglysning.

I fredags fortalte Version2 om en fejl i Digital Tinglysning, der betød, at brugerne af systemet siden november har fået tilsendt store ekstraregninger uden grund.

Version2 ville gerne have Tinglysningsrettens kommentar til håndteringen af sagen om de ekstra opkrævninger, som skyldtes en fejl i it-systemet. Her fik boligrådgiver Noel Skaarup trods seks henvendelser på to måneder og fuld dokumentation for problemet blot at vide, at der ikke var noget problem.

Selv da problemet faktisk var fundet og løst med en opdatering i slutningen af februar, fik han forkert svar, i stedet for en undskyldning og en annullering af forkerte regninger for 28.000 kroner.

Men der er helt lukket af for svar fra Tinglysningsretten eller Domstolsstyrelsen til Version2.

»Vi har ingen kommentarer til sagen,« fortæller Domstolsstyrelsens pressekontaktperson.

Tidligere har Version2 forsøgt at få et interview med retspræsident for Tinglysningsretten, Søren Sørup Hansen, der er ansvarlig for projektet. Her endte forespørgslen med, at Domstolsstyrelsen kun besvarede Version2's spørgsmål skriftligt, via pressemedarbejderen.

Her er resultatet af brevvekslingen:

Hvordan kan de problemer, I har haft, komme som en overraskelse, hvis I har testet systemet grundigt?

Vores hovedudfordring har været en ophobning af de sager, der skal behandles manuelt af sagsbehandlerne i Tinglysningsretten. Dette er ikke et it-problem, men et sagsbehandlingsproblem. Selve systemet lever i det store hele op til hensigten, fordi systemet behandler flere tusinde sager automatisk hver dag på få minutter. Det er væsentlig hurtigere end før digitaliseringen. Det er vores klare opfattelse, at ophobningen af sager ikke har været relateret til testen af systemet.

Ophobningen af sager skyldes en række forhold, som har resulteret i en ekstraordinær travlhed i Tinglysningsretten. Blandt andet skulle der håndteres en meget stor mængde papirdokumenter op til overgangen, og brugen af papirfuldmagter i stedet for digitale signaturer viste sig at give større problemer end forventet. Desuden har oplæringen af både Tinglysningsrettens medarbejdere og de eksterne brugere af systemet taget længere tid end forventet.

Viste tidligere erfaringer med Digital Signatur ikke, at almindelige brugere ikke har været specielt begejstrede for at få og bruge en digital signatur?

Tinglysningsudvalget anbefalede, at det digitale tinglysningssystem skulle baseres på digital signatur. For de brugere der ikke havde ? eller måtte ønske at bruge ? en digital signatur, blev der etableret en fuldmagtsordning. Selve det forhold at flere har valgt at benytte fuldmagter i stedet for digital signatur har ikke i sig selv været et problem. Det kan systemet godt håndtere. Men fejl i udfyldelsen af fuldmagterne og i scanningsprocessen gav udfordringer i starten. Det gav lange ventetider i efteråret, som dog efterfølgende blev nedbragt til ganske få dage. Selvom vi godt kan håndtere fuldmagterne, anbefaler vi brugen af digitale signaturer, fordi det alt andet lige giver en hurtigere sagsbehandling.

Hvorfor stod der ikke et større beredskab klar til manuel behandling ved skiftet til Digital Tinglysning?

Der var et stort beredskab klar, da tinglysningen blev digital, men det er ikke muligt at forudse alt. Et så stort og kompliceret it-projekt vil altid have en vis indkøringsperiode. Derfor varslede vi også på forhånd, at der ville være en indkøringsperiode på fire måneder, og derfor havde vi fra starten ansat ti ekstra medarbejdere i Tinglysningsretten. Omfanget af ekstraopgaver i indkøringsperioden, og generne for brugerne har imidlertid været større end forventet, og det beklager vi.

I er blevet kritiseret for at lave en big bang-implementering. Hvorfor valgte I denne løsning?

Tinglysningsudvalget med repræsentanter fra flere brugergrupper forberedte systemet. Udvalget vurderede, at det ikke ville være hverken juridisk og teknisk hensigtsmæssigt at køre med to systemer i en periode. Det ville betyde, at der var forskellige regler, alt efter hvor i landet, ejendommen lå. Desuden var der enighed blandt de store systembrugere i finanssektoren om, at en gradvis udrulning af systemet ikke var ønskelig.

Hvorfor startede I ikke med en af de andre tingbøger, men valgte den mest omfattende først?

Efter den oprindelige tidsplan skulle Bilbogen være første led i digitaliseringen af tinglysningen. Men projektet blev forsinket og dermed blev næste led i kæden ? digitaliseringen af fast ejendom ? også forsinket. Det ville have kostet ca. 25 millioner kroner at udskyde digitaliseringen af fast ejendom til fastholdelse af medarbejderne på tinglysningskontorerne. Derfor blev der byttet om på lanceringen af de to bøger.