Digital signatur spænder ben for elektroniske dødsattester på sygehuse

Fra 1. januar 2007 har det været obligatorisk for de danske sygehuse og praktiserende læger at indberette årsagen til et dødsfald digitalt til det såkaldte Dødsårsagsregister.

Det skulle give bedre datakvalitet og hurtigere opdatering af registeret.

Men i dag er det stadig ikke alle sygehuse herhjemme forundt at gennemføre indberetningerne elektronisk, hvilket blandt andet skyldes problemer med at få lægerne til at bruge digital signatur, som er påkrævet til indberetningen.

Det fremgår af et notat fra Rigsrevisionen, der beskriver status på den elektroniske indberetning til Dødsårsagsregisteret og det såkaldte Cancerregister

Det betyder, at nogle sygehuse oplever problemer med at indberette dødsattesterne digitalt og ind i mellem må ty til gammeldags papirblanketter for at få arbejdet gjort.

Faktisk kan det i nogle tilfælde være hurtigere for lægerne at udfylde en dødsattest på papir, ifølge en konsulent med specialviden om området, Version2 har talt med.

Stadig masser af papirblanketter Når en person dør i Danmark, gennemfører en læge et ligsyn af personen.

Lægen udfylder i den forbindelse en dødsattest, som indeholder en række oplysninger om dødsfaldet. Oplysningerne danner basis for Dødsårsagsregisteret, som varetages af Sundhedsstyrelsen.

Tidligere ? og altså stadig på visse sygehuse den dag i dag ? udfyldte lægen dødsattesten på gennemslagspapir i tre kopier ? ét til sygehuset, ét til Sundhedsstyrelsen og ét til bedemanden.

Det er Sundhedsstyrelsen selv, der kræver af sygehusene og de praktiserende læger, at de skal indberette én kopi af dødsattesten digitalt til styrelsen.

Men Sundhedsstyrelsen er kun interesseret i en digital kopi til sig selv, og den kopi af dødsattesten, sygehuset selv skal opbevare, er det stadig ikke alle sygehuse, der i dag er i stand til at opbevare digitalt, forklarer konsulent med speciale i offentlig it hos Rambøll Management, Peter B. Lau, til Version2.

Oven i det er kopien til bedemanden, som bruges til at sikre, at ingen begraves uden at være erklæret død, stadig ikke blevet digitaliseret.

»Det har været ét af problemerne i forhold til indberetningen, at Sundhedsstyrelsen kun er interesseret i den udgave, de skal bruge til deres eget register. Men på sygehusene slipper lægerne ikke for at lave to attester i alt,« siger Peter B. Lau til Version2.

»Derfor er der stadig mange attester på papir, også på de sygehuse, der indberetter digitalt til Sundhedsstyrelsen,« siger Peter B. Lau.

Digital signatur spænder ben Et andet problem er den digitale signatur, som kræves for at indberette dødsattesterne digitalt. Signaturen bruges til at sikre, at det er en læge, der har udfyldt dødsattesten.

En af de danske regioner oplyser til Rigsrevisionen, at man har haft en »teknisk og organisatorisk udfordring med at udbrede digitale certifikater og installation samt med at anvende« dem.

Ifølge Peter B. Lau skyldes det i praksis, at signaturen er noget nær ubrugelig, hvis lægen kun kan bruge den fra en bestemt pc.

»Man skal forstå, at læger er omvandrende arbejdskraft, som bevæger sig fra stue til stue og til undersøgelsesrum og operationsstuer i løbet af en dag. Derfor kan den digitale signatur i praksis være svær at håndtere for sygehusene, fordi certifikatet ofte ligger på en bestemt pc, men udskrivningen af dødsattesten kan ske forskellige steder på sygehuset,« siger Peter B. Lau.

»Derfor kan det i praksis være hurtigere at udfylde en papirblanket.«

Ifølge konsulenten hjælper det på problemerne med digital signatur, hvis lægen selv bærer certifikatet med rundt på afdelingerne på en USB-nøgle, eller sygehuset har installeret en central certifikatserver, der gør det muligt at logge på med digital signatur fra alle sygehusets afdelinger.

Hvorfor har man så ikke bare løst problemet ude på sygehusene ved for eksempel at installere certifikatservere?

»Det er igen et spørgsmål om, at dét at få signaturen til at virke ikke er den eneste it-mæssige udfordring på sygehusene,« siger Peter B. Lau.

»Og så er it jo rykket gradvist ind på sygehusene, og man kan stadig finde sygehuse, hvor der ikke er et enkelt lokalnet, der dækker hele sygehuset. Så kan det være nødvendigt at opstille flere certifikatservere,« siger konsulenten.

Styrelse burde have forudset signatur-bøvl Peter B. Lau mener, at Sundhedsstyrelsen burde have forudset problemerne med digital signatur på sygehusene.

»Man kan sige det på den måde, at Sundhedsstyrelsen på forhånd burde have overvejet, hvor svært det kunne blive for sygehusene at få det her til at fungere, når det nu kræver digital signatur,« siger Peter B. Lau.

Ifølge notatet fra Rigsrevisionen har én af de danske regioner oplyst, at Sundhedsstyrelsens program til indberetning ? Sundhedsstyrelsens Elektroniske Indberetningsystem (SEI) - både er svært at installere, men også kan være svært at bruge i det daglige.

»Dette skyldes bl.a., at læger, der kun anvender systemet få gange årligt, ikke opnår tilstrækkelig rutine,« hedder det i notatet.

Notatet oplyser, at to af de sygehuse, Rigsrevisionen har besøgt, indberetter nogle eller alle dødsattester på papirblanket. Af Sundhedsstyrelsens hjemmeside fremgår det, at Dødsårsagsregisteret er opdateret til og med 2008.

Det er ikke lykkedes Version2 at indhente en kommentar fra Sundhedsstyrelsen inden deadline.

Opdatering mandag d. 22. februar kl. 14.30: Sundhedsstyrelsen skriver i en mail til Version2, at styrelsen "stiller sig uforstående overfor, at det skulle være et problem at opbevare en kopi af den elektroniske dødsattest (på sygehusene, red.). Enhver elektronisk attest, der afsendes, ligger herefter som kopi i indberetningsprogrammet (SEI, red.).?