Wow! Lab-bænk med 46″ touch skærm og objektgenkendelse gør forskning til en leg

Laboratoriebænken har fået en gevaldig ansigtsløftning. Den nye laboratoriebænk, kaldet eLabBench, har en indbygget 46″ multi-touch skærm, objektsporing, videokameraer og RFID-læser.

På den måde kan bænken genkende stativer, kolber og andet laboratorieudstyr via objektgenkendelse, således at meget af den manuelle notering undgås.

»Vi har forsøgt at modernisere laboratoriebænken, fordi biologer i dag spilder meget tid med at finde notater i nogle programmer, forsøgsprotokoller i andre programmer, finde data i regneark og få det hele med ud af laboratoriet, når de skal bruge dataene på deres kontor,« siger Jakob E. Bardram, professor på IT-Universitetet, og leder af projektet.

Bænken er blevet udviklet i samarbejde med IT-Universitetet, iNANO-centeret på Aarhus Universitet og virksomheden CLC Bio.

Bænken er udstyret med software, der gør, at systemet kan begynde der, hvor forskeren slap sidst. Når forskeren sætter sig ved den interaktive laboratoriebænk og logger på, vil systemet automatisk åbne alle de data, som det forventer, at forskeren skal bruge. Videnskabsmanden kan dermed gå i gang med det samme, i stedet for at skulle åbne alle de programmer, der skal bruges, og finde alle de data, der skal bruges, igen.

»Selve bænken er en stor tavle-pc, og mens forskeren arbejder med sit biologiske materiale, vil den relevante information være tilgængeligt for ham,« siger Jakob E. Bardram.

For eksempel vil bænken kunne genkende et givent stativ eller en kolbe, som sættes på touch skærmen. Genkendelsen sker via kameraerne, og systemet åbner de relevante informationer. Forskeren kan yderligere tage et billede af stativet eller kolben til at dokumentere eksperimentet.

RFID-tags skal gøre arbejdet endnu lettere

Den første model af bænken er stillet op på Århus Universitet, men IT-Universitetet arbejder stadig videre på bænken for at optimere den og udvikle nye funktioner.

Systemet er også designet til at bruge RFID-tags - dette er dog ikke blevet implementeret på den labbænk, som er stillet op på Århus Universitet endnu.

»Når vi får RFID-mærkning med i ligningen, betyder det, at meget af den manuelle mærkning af rør kan undgås, fordi systemet kan genkende rørene. Det vil også betyde, at forskeren hele tiden ved, at han har fat i den rigtige opløsning, fordi alle opløsninger er mærkede og kan spores.«

eLabBench er blevet udviklet som en del af ”Mini-grid” projektet, der er støttet af Det Strategiske Forskningsråd. Projektet blev påbegyndt i januar 2007 og skal efter planen vare 5 år. Projektet har desuden udviklet et Mini-grid, der kan dele digitale ressourcer på arbejdspladsen, samt computer-baserede værktøjer, der udnytter disse ressourcer til at bestemme hidtil ukendte genetiske kort over HIV, SARS og Influenza virus.

Fotos: Alle fotografierne er taget af Morten Fauerby.