Det digitale sundhedsvæsen har lang vej til målet

Elektroniske patientjournaler, der printes ud på papir og sendes med fax. CT-scanninger og røntgenbilleder, der må kopieres over på en cd-rom og køres fra det ene sygehus til det andet i en taxi eller sendes med brev. Og daglige frustrationer over it-systemer, der ikke snakker sammen og kræver en håndfuld forskellige brugernavne og kodeord.

Det er en del af hverdagen for læger og sygeplejersker på flere af landets sygehuse i 2012, fortæller læger og it-eksperter til Ingeniøren.

For selvom landets regioner, der driver sygehusene, siden 2010 har arbejdet målrettet på at løse de mange it-problemer - og har haft succes med det et stykke hen ad vejen - er der stadig store udfordringer med at få systemerne til at spille sammen.

En af de læger, der har oplevelserne i frisk erindring fra sygehuse flere steder i landet, er Aske Mathias Bohm. Han er medicinstuderende på uddannelsens 12. og sidste semester og har indtil for ganske nylig arbejdet som lægevikar i blandt andet Nordjylland og på Sjælland.

Han har set eksempler på, at journaler og røntgenbilleder ikke kan sendes elektronisk mellem regionerne. De må i stedet sendes med brev. Eller med taxi, når det er mere akut.

»Min erfaring er, at der ofte opstår problemer, når informationer om en patient skal deles mellem sygehuse i to forskellige regioner,« siger han.

Han nævner et eksempel fra sin tid på et sygehus i Region Nordjylland sidste efterår. En patient havde pådraget sig en ansigtsfraktur efter en våd nat i byen, der endte med et slagsmål. Men fordi patienten tilhørte et sygehus hos naboen, Region Midtjylland, gik det galt.

»Jeg kunne ikke selv se nogen oplysninger på patienten. Og på hospitalet i Region Midtjylland kunne de ikke se CT-scanningen af ansigtsfrakturen, så derfor blev jeg nødt til at beskrive den med ord og derefter få en sekretær til at sende røntgenbillederne på en cd-rom med posten dagen efter. Det gik, fordi patienten var ved fuld bevidsthed og uden for livsfare, men det kunne lige så vel have været en akut situation. Hvis en person er alvorligt syg, så har du ikke den tid til rådighed,« siger Aske Mathias Bohm.

Han nævner også et eksempel med en elektronisk journal, der ikke kunne deles digitalt mellem hospitaler i to forskellige regioner i Jylland. Derfor måtte den 50 sider lange journal printes ud og sendes med fax.

En skov af kodeord

Som belyst i en ny undersøgelse fra Aalborg Universitet er det helt store problem i hverdagen dog, at læger, sygeplejersker og lægesekretærer hver dag skal jonglere med i gennemsnit op til fem forskellige brugernavne og kodeord til it-systemer.

Også det problem kender Aske Mathias Bohm, der på grund af sine egne frustrationer i foråret gennemførte en spørgeskemaundersøgelse blandt lægerne på det hospital i Region Sjælland, hvor han på det tidspunkt var i et klinikophold.

»En af lægerne svarede, at han i løbet af en dag havde brugt programmerne Orbit, Opus, EPM, EPJ, Mirsk, Labka og Patweb. Det er en hel del programmer, man skal åbne i løbet af en dag, samtidig med at man skal tale med patienterne. Det bliver meget forvirrende for både lægen og patienten,« siger Aske Mathias Bohm.

Ifølge professor Christian Nøhr, som er en af ophavsmændene til login-undersøgelsen fra Aalborg Universitets Institut for Planlægning, illustrerer de mange brugernavne og kodeord, at it-systemerne ikke snakker ordentligt sammen.

»Vi bruger tallene som en indikator på, at systemerne ikke er integrerede,« siger professoren.

Selvom den nye undersøgelse viser et lille fald i antallet af brugernavne og kodeord over en bred kam på sygehusene i regionerne fra 2010-2012, er der langt fra tale om nogen lavineeffekt.

»Man har nogle målsætninger i regionerne om at indføre single sign-on, men det sker ikke over night,« siger Christian Nøhr.

Fokus på pejlemælrker

Regionernes Sundheds-it har siden 2010 sat fokus på sygehus-it med 24 pejlemærker, der alle skal være i orden inden udgangen af 2013. Det handler for eksempel om konsolidering af sygehusenes forskellige elektroniske patientjournaler (EPJ), nedbringning af log-ins, indførelsen af Fælles Medicinkort og det kommende Sundhedsjournalen, der kort fortalt er en forbedret udgave af EPJ.

Ifølge regionerne selv er Region Sjælland og Region Midtjylland så godt som i mål med single sign-on, mens Region Hovedstaden og Region Syddanmark endnu halter bagefter, men ventes at nå deadline inden slutningen af 2013.

Hos lægernes interesseorganisation, Lægeforeningen, anerkender man den udlægning, den medicinstuderende Aske Mathias Bohm har af hverdagen på sygehusene.

Men formand for Lægeforeningens Sundheds-it, Lars Riber, mener samtidig, at der er sket mere på området det seneste års tid, end man har set tidligere. Ikke mindst på log-in-delen.

»Det rykker hurtigere end nogensinde, så det er positivt. Men omvendt skal systemerne jo fungere, før vi er tilfredse,« siger Lars Riber.

Hvad får vi ud af det?

Selvom der hersker bred enighed om, hvad systemerne skal kunne for at hjælpe læger, sygeplejersker og lægesekretærer mest muligt i hverdagen, er det småt med viden om, hvad man egentlig får for pengene, når der investeres i selve hjertet i sygehus-it, EPJ.

Det viser et nyt masterprojekt fra Aalborg Universitet gennemført af Jens Erik Warfvinge, der til daglig er EPJ-konsulent på Aarhus Universitetshospital. Han har identificeret 102 evalueringer af EPJ fra 1987 til 2007 og har fremskaffet de 85 af dem til et nærmere studium.

Jens Erik Warfvinge konkluderer, at rapporterne meget sjældent ser på fiaskoer eller fejl og kun berører områder som kvalitet, økonomi og patientsikkerhed i meget få tilfælde. Samtidig er der ingen sammenligninger af de forskellige EPJ-systemer, og kun et fåtal af rapporternes forfattere vedgår at have brugt andres metoder eller spørgsmål i egne undersøgelser.

»Man har været meget dårlige til at bruge hinandens resultater. Og der heller er ikke nogen af evalueringerne, der forholder sig til, hvor godt det EPJ-system, man er ved at udrulle, fungerer andre steder,« siger Jens Erik Warfvinge.

EPJ har altså gennem i hvert fald 20 år udviklet sig, uden at nogen har undersøgt nærmere, om det har ført til bedre kvalitet og øget effektivitet.

»Vi har en idé om, at EPJ er godt, og at mere EPJ er bedre, og det tror jeg da også er rigtigt. Men det er utrolig svært at vise effekten,« siger Jens Erik Warfvinge.