Derfor gik det galt for Rejsekort: Leverandør manglede ERP-erfaring

Det var et økonomisystem, og ikke komplicerede takstzoner, som væltede læsset for Rejsekort A/S og forsinkede projektet med flere år. Leverandøren havde nemlig ingen erfaring med ERP-software, men prøvede alligevel at bygge sit eget.

Danmarks nye billetsystem rejsekort blev ikke forsinket i fem år på grund af det komplekse samarbejde mellem alverdens trafikselskaber eller et zonesystem, som ingen kan finde ud af.

Det var noget - i den sammenhæng - så banalt som et økonomisystem, der gav alvorlige problemer for leverandøren East-West Denmark. Sådan lød det fra systemdirektøren hos Rejsekort A/S, der havde sagt ja til at dele erfaringerne fra det kritiserede projekt med deltagerne på konferencen Digitalisér Danmark 2012.

»Kæden knækkede et fuldstændig uventet sted. Der skal være styr på kroner og øre, men det var der nogen, som havde overset. Vi bestilte både billetsystem og en komplet suite af it-systemer hos East-West. Men det viste sig, at de var gode til billetsystemer, men overhovedet ikke havde kompetencer til at lave regnskabssystemer,« sagde Gregers Mogensen fra Rejsekort A/S.

Når rejsekortet bliver fuldt implementeret, vil der rulle omkring 7,5 milliarder kroner igennem systemet, så fejl i pengestrømmene kunne hurtigt udvikle sig til en katastrofe. Og mens it-systemerne skulle have været klar i 2008, lyder den endelige leveringsdato nu 2013.

»Vi opdagede først ret sent, at leverandøren ikke havde kompetencerne til det. Og vi havde heller ikke selv de kompetencer. Et regnskabssystem er noget, man køber som standardvare, som SAP eller Axapta, og så bygger man det ind,« sagde Gregers Mogensen.

Og faktisk er Rejsekort A/S nu også endt med at få en hyldevare efter mange års franske forsøg på selv at stykke noget sammen. Grundlaget for den endelige levering i 2013 bliver Axapta, der nu hedder Microsoft Dynamics AX.

»Så kan man skrotte alt det gamle møg. Men det tog altså fire år at nå til den erkendelse,« sagde han.

Problemerne med at få leveret et økonomisystem brugte han som eksempel på, at det som regel er fra den mest uventede kant, der opstår grimme forhindringer.

»Det var ikke uventet for os, at et regnskabssystem skal leve op til visse krav til revision. Men det var fuldstændigt uventet for leverandøren, at der er noget, der hedder debet og kredit og sporbarhed,« lød den beske evaluering fra systemdirektøren.

Ventede et par år før tjek af levering

East-Wests manglende evner til at kode ERP-software fik så stor betydning for projektet, fordi det blev opdaget alt for sent, forklarede han åbent.

»Vi begik en fejl ved at bruge kontrakten K02 (en standardkontrakt til offentlige udbud, red.) og skrive, at leverandøren havde det fulde ansvar for leverancen. Vores rolle var at vente, til de leverede, og så godkende det eller bede om noget nyt,« sagde Gregers Mogensen.

Derfor var der ingen føling med, hvordan det gik hos East-West Denmark, som er et konsortium domineret af giganten Thales, en fransk koncern med 68.000 ansatte.

»Da vi havde ventet et par år, gik det op for os, at de ikke rigtig kendte til danske forhold. Vi skulle meget tidligere have sat os på lårene af dem og sikret os, at det ikke førte et forkert sted hen. Det er nok den allervigtigste læring, vi har gjort,« vurderede han.

Undervejs overvejede Rejsekort A/S at lave om på kontrakten og leverancen, men det blev droppet.

»Da vi halvvejs igennem kontrakten fandt ud af, at vi burde have gjort det anderledes, kunne vi ikke røre os. De ændringer, vi ønskede, var så omfattende, at det kunne få andre bejlere til opgaven til at sige, at det var et brud på kontrakten, og at udbuddet skulle gå om. Så det turde vi ikke,« sagde han.

Problemerne med økonomisystemerne var ikke det eneste, som kom bag på den i begyndelsen kun ti mand store organisation, der hurtigt blev overmandet af opgaven og måtte udvide.

Selvom man var klar til store datamængder, var man ikke forberedt på, at datakvaliteten hele tiden skal være i top.

»Det var en af overraskelserne. Når man kører et billetsystem med check-in/check-ud, skal hele datastrømmen inde bag ved være i orden. Det stillede faktisk nogle uventede krav til, hvor konsistent og præcis den datastrøm skal være,« sagde Gregers Mogensen.

Testbehov groft undervurderet

Behovet for test af systemet blev også oprindeligt sat alt for lavt både hos leverandøren og hos Rejsekort A/S selv.

»Test må ikke undervurderes, og her blev behovet groft undervurderet. Vi startede med én test-mand, og nu har vi otte, og vi er ikke færdige med at vokse i den gruppe,« sagde han.

Og så havde man planlagt to store udrulninger, først på Sjælland og øerne og året efter hele Jylland. Men det blev heldigvis stoppet i tide.

»Den planlagte udrulning ville have været tæt på en katastrofe. Gudskelov nåede vi at tale med London og Holland, som sagde, at det skulle vi ikke. Vi lærte at rulle ud i mindre bidder, hvor man så kan løse den første lille katastrofe og så den næste og så til sidst er helt klar,« forklarede systemdirektøren.

Med den nye, gradvise udrulning opstod så et andet problem, nemlig at rejsekortet mod forventning skulle fungere side om side med de gamle billetsystemer.

Det har heller ikke været helt nemt at være leverandør til Rejsekort A/S, lød en selverkendelse, for med vandfaldsmodellen og dermed en tyk, ufravigelig liste over krav fra starten af, blev det svært at håndtere ændringer.

»Vi fik for sent afdækket, hvilke krav der var til systemet, og den fejl vender begge veje. Ingen vidste, da man begyndte, hvilken rejse man var startet på. Og det er måske godt det samme, for ellers var rejsen aldrig startet,« sagde Gregers Mogensen.

Hvordan kunne man have løst det problem, spurgte ordstyreren og fik prompte svar:

»En prototype-fase, som er ved at være gængs i dag, ville have hjulpet gevaldigt. Først i det øjeblik, man kan sidde foran skærmen og prøve systemet, finder man fejlene,« sagde Gregers Mogensen.

Med al den opsamlede erfaring ville han gerne have mulighed for at starte forfra.

»Det er en skam, at vi ikke skal lave et nyt rejsekort, for vi er blevet meget klogere,« lød meldingen.

Se hele oplægget på video

Kommentarer (44)

Thomas Hansen

Det gik galt længe før, det var helt fremme i planlægningsfasen, det er jo tydeligt for enhver.
Man skaber jo ikke sådan et system, hvor man skal klikke sig både ud og ind. Det er jo helt ud i hampen.
Ifølge DR radioavisen, så trækker Fynbus også stikket over for rejsekortet, de har deres eget system.
Et fornuftigt valg, for den regning bliver stor, hvis ikke alle de rejsende skal til at betale taxapriser for at køre med under Rejsekortet.

En lille milliard i underskud, var gårsdagens melding om DSB's årsregnskab.
Det modsvarer, at hver medarbejder har genereret små 100.000 i underskud.

Er der snart mere der kan gå galt i DSB ?

Steen Thomassen

Det var oprindelig at leverandøren skulle have kompetencerne alene og Rejsekort A/S kun skulle kun modtage leverancen. Som der også står i artikel brugte de K02 som grundlag og det var en fejl. Begge parter har undervurderet projektet. Ellers er er meget klar tale fra Gregers Mogensen... Men Thalys kunne have trukket sig ud af projeket. Men de har valgt at forsætte og tage det store tab at lave det om igen - for de har ikke fået mere i betaling til at rette projektet op.

Palle Pallesen

Thomas jeg synes du udlægger dine holdninger som ubestridelige fakta i dit indlæg. Du skriver f.eks. følgende:
"Man skaber jo ikke sådan et system, hvor man skal klikke sig både ud og ind. Det er jo helt ud i hampen."
Mig bekendt er det modellen samtlige tilsvarende systemer rundt omkring i verden benytter. At vi så ikke har samme begrænsende adgangsforhold som f.eks. undergrundsbanen i London besværliggør naturligvis brugen. Hvordan vil du konstruere et system der ikke eksplicit registrerer en rejses begyndelse og afslutning hvis det ikke skal være forudbetalt som papirbilletter er det i dag?
Rent teknisk kunne man måske have lavet ind- og udcheckninger mere "elegante" men selve princippet synes jeg er svært at komme udenom.

Derudover synes jeg din kobling til DSB virker malplaceret da Rejsekort A/S, som navnet antyder, er et selvstændigt selskab der ikke er underlagt DSB eller andre rejseaktører.

Allan Astrup Jensen

Man har her som i andre offentlige udbud sikkert mest koncentreret sig om laveste pris, uden hensyn til ansøgerens faglige kvalifikationer og erfaringer. Men måske kan embedsmændende ikke kravspecificere, samt beskrive og vurdere teknisk standard, kvalitet og referencer? De burde i den henseende støtte sig til eksterne kompetente konsulenter, ligesom Mercuriurval hjælper dem med ansættelser af chefer. Denne ekstra startudgift kommer godt igen, hvis den kan forhindre disse gentagne skandaler.

Michael Peters

Hvordan vil du konstruere et system der ikke eksplicit registrerer en rejses begyndelse og afslutning

Man kunne gøre som nogle Biblioteker ret genialt gør. Man skal bruge sit sygesikringskort når man låner bogen, men når man afleverer den, registrerer en lille chip at den er leveret tilbage.

Det må i vore dage være relativ simpelt at lave en "af registrering".

Palle Pallesen

Man kunne gøre som nogle Biblioteker ret genialt gør. Man skal bruge sit sygesikringskort når man låner bogen, men når man afleverer den, registrerer en lille chip at den er leveret tilbage.


Det vil jeg mene er samme princip bortset fra at biblioteksbogen ikke behøver kobles op mod (rejse-/)sygesikringskortet igen.
Jeg har meget svært ved at se hvordan det skulle kunne overføres på en rejse hvor man jo ikke afleverer en fysisk genstand når rejsen afsluttes.

Palle Pallesen

Det er ikke fordi man afleverer bogen - den registreres som tilbageleveret ide man kommer i nærheden af chiplæseren - man skal altså ikke holde bogen op mod et blåt lys som med rejsekort.


Jeg argumenterer ikke for den valgte tekniske løsning, jeg argumenterer for princippet om at registrere en rejses begyndelse og afslutning og derudfra beregne prisen. Det gør du tilsyneladende også...
Den tekniske diskussion om hvordan det løses bedst vil jeg overlade til andre og mere kompetente (indenfor det felt :) ).

Michael Peters

jeg argumenterer for princippet om at registrere en rejses begyndelse og afslutning og derudfra beregne prisen

:-) - det kan nemt gå galt og du har helt ret. Jeg mener at man ikke skulle registrerer selv når man stopper rejsen, men at systemet selv registrer når man går af bussen og dermed beregner prisen. Lige nu er der en del der får "dummebøder" fordi de glemmer at registrer når de står af bussen og nu også med de toge det begynder at gælde til.

Jeg tror nemlig at rigtig mange har travlt med at skulle møde til tiden og stresser om morgenen, for derefter at glemme at "afslutte" rejsen.

Det er det sidste jeg argumenterer imod - når nu biblioteket kan burde rejsekortet også kunne.

Povl Hansen

Det er ikke fordi man afleverer bogen - den registreres som tilbageleveret ide man kommer i nærheden af chiplæseren - man skal altså ikke holde bogen op mod et blåt lys som med rejsekort.

jeg er da sikker på af biblioteket kunne have puttet noget blåt lys i deres aflæser hvis de havde valgt det

Men nu er der stor forskel på af gå over af sætte bogen på plads og biblioteket så ved af den er aflevert
til af føre bogen forbi en aflæser, som der ved registrerer af du ønsker af afslutte dit lån

Hvis du ser det som om alle bøgerne har fået påklistret et rejsekort, så virker det på præis samme måde som det gøre med rejskortet, du reigstrerer når lånet/rejsen begynder og du registrerer når rejsen/lånet afslutter

Michael Peters

Hvis du ser det som om alle bøgerne har fået påklistret et rejsekort, så virker det på præis samme måde som det gøre med rejskortet, du reigstrerer når lånet/rejsen begynder og du registrerer når rejsen/lånet afslutte

Jeg udtrykker mig måske dårligt.

Mit pointe er at at bogen (eller rejsekortet) registreres uden at man skal holde den op foran noget som helst. Den er afleveret og går jeg ud af døren med den i hånden, aktiveres alarmen.

Nå never mind - jeg kører på cykel de næste mange måneder i dette fantastiske vejr.

Michael Lykke

Hele problematikken omkring ind og udlogning i forbindelse med rejser kunne vel ordnes rimelig simpelt ved at benytte RFID teknologien. Ved indstigning i toget træder alle jo igennem en lille åbning og ved at have den åbningen dækket af en RFID læser som automatisk læser brugerens RFID kort/tag så er den del håndteret. Derefter kan lignende læsere placeres ved udgangen fra peronnen og stationerne generelt.

Som med så mange andre projekter så er idéen med rejsekortet udemærket men duførelsen er tåbelig og det at man ikke har trukket på de erfaringer der findes rundt omkring i verden er simpelthen en skandale. På den anden side... Så er det bare "dansk" - Det er jo nærmest blevet en national hobby at gøre ting på den virkelig tåbelige og ineffektive måde.

Christian Nobel

Det er vist også de færreste mennesker der ligefrem synes det er morsomt at tælle zoner, hovedparten vil bare betale for deres rejse!

Tåbelig bevisførelse - hvis man i stedet voldsomt forenklede takstsystemet, i stedet for krampagtigt at holde fast på et fortidsmonster, så vil det være overmåde enkelt at bruge - igen, kik på hvordan Jojo fungerer!

Og hovedparten vil ikke bare betale for deres rejse, hovedparten vil bare rejse, det er bla. derfor Fyn har droppet systemet, da Fynboerne er så kloge at de hellere vil rejse end betale (for ingenting)!

Steen Thomassen

Tåbelig bevisførelse - hvis man i stedet voldsomt forenklede takstsystemet, i stedet for krampagtigt at holde fast på et fortidsmonster, så vil det være overmåde enkelt at bruge - igen, kik på hvordan Jojo fungerer!

Tja. Tjek med JoJo er bestemt ikke et forbilled - en simpel rejse fra Malmö til en anden by kræver mindste 3-4 skanner plus der kommer en papir billet, som man skal vises med kontrol - er det bedre? Og hvis man skal rejse langt skal buschaufføren ind over og manuel fortælle systemet hvor langt man skal.

Anders Jøndrup

Det Skånske Jojo kort virker som et elektronisk klippekort, hvor man kun skal checke ind.

Det svenske jojo kort er ikke noget specielt genialt system. Hvis man skal køre med tog og rejse på e-pungen, skal man først hen til en automat og fortælle, hvor man vil rejse hen. Sidst jeg var til koncert i Malmø arena betød det, at der var en kø på flere hundrede mennesker foran de ellers ganske mange automater. Min konklusion: systemet er ikke velegnet til storbytrafik.

I mine øjne udnytter jojo kortet slet ikke alle de fordele, man burde få ud at elektronis billetsystem - man har faktisk bare taget det gamle skånske rabatkort med magnetstribe og gjort det trådløst.

Mvh. Anders

Peter Kyllesbeck

@Michael Peters og @Michael Lykke
Det nytter jo ikke, at aftastningsfeltet for rejsekortet er så stort, at man ikke kan identificere de enkelte kort. Det ville give fejlregistrering i stor stil. Kortet skal aflæses for saldo, opdateres med startsted/tid og saldo opdateres, altså både læsninger og skrivninger.
Tænk hvis kortet fejlagtigt aftastes bare fordi du passerer udgangen i bussen eller toget, eller står og hænger ved døren (måske fordi der ikke er plads andre steder).
Derfor er den valgte løsning, som bruges af 100+ millioner, hvor aftastningen foregår i en afstand af få cm fra et blåt felt den bedste.

Bjørn Jørgensen

Microsoft Dynamics AX har nu været en del af projektet fra starten. Leveret af Accenture som en del af partnerskabet med Thales.
Det er rigtigt at Thales ikke leverede et økonomisystem til de to andre projekter i London og Holland.
Rejsekortet er en DSB opfindelse, og der er også nøglepersoner fra DSB i rejsekortet. At Rejsekortet ikke har haft den fornødne viden fra starten er tydeligt.
Nu mangler de bare at overbevise Region midt om at de skal bruge 40 mil på et billetsystem om året, i stedet for de 5 mil de bruger nu.

Steen Thomassen

@Bjørn
Jeg har set videoen igennem - Gregers Mogensen siger meget tydelig at systemmet fra leverancen til slutningen 2013 bliver integreret med Axapta (Microsoft Dynamics AX) og skrotter det "gamle" møg - fra 23:10 inden i videoen.

Derudover er DSB den største ejer af Rejsekort A/S og den nuværende direktør er hentet fra DSB.

Marcel Buttrup

Jeg er testpilot i hovedstadsområdet, og ligger i øjeblikket i mailkrig med Rejsekortet pga. kravet om indtjekning undervejs - f.eks. når jeg på Nørreport skifter fra S til M. Jeg nægter, da jeg ikke kan se formålet. (jo, det kan jeg godt. Selskaberne vil gerne kende kundernes rejsemønster, men dt gider jeg ikke bruge tid på.)Så jeg stiger glad ind i Metroen, og tjekker ud ved rejseslut. Prisen beregnes korrekt, og rejsen registreres korrekt på min side på systemet.
Ind til videre omfatter pilottesten åbenbart ikke kontrolsystemet, for kontrolørerne smiler venligt, når jeg bliver bedt om at se min billet, og jeg beder om lov til at se deres scanner... den har de nemlig ikke fået endnu.
Rejsekortmonsteret hævder, at hvis jeg ikke tjekekr ind undervejs, så har jeg ikke gyldigt rejsehjemmel, og vil blive pålagt et gebyr på 750 kr - desuagtet jeg forlods er blevet trukket 50 kr ved indtjekningen. Så gad vide hvad de siger i byretten, landretten og højesteret - for jeg agter fortsat at tjekke ind undervejs.
Et er, at jeg skal tjekke ind og ud - det går nok, men hvisde hundreder af rejsende, der dagligt spæner fra Metro til S-perronen for at nå toget, helt unødigt skal forbi en bip-stander først, så bli'r vi da først rigtig sure...
Så støt mig, og vis civil ulydighed mod overflødige mellemtjek!
Hvad med en Facobookgruppe mod overflødige indtjekninger?
(Argumentet er, at metrokontrolløren så ikke kan registrere min indtjekning! Så må hans scanner eddermageme indrettes, så den kan aflæse andre indtjekningssteder end kun metroens egne!)

Peter Kyllesbeck

Der står i reglerne :" Dette gælder dog ikke, hvis du skifter fra ét S-tog til et andet eller én metro til en anden på en og samme station." Så det er S-tog til S-tog eller Metro til Metro.
Ellers ville du jo også efter din regel 'undlade' check-ind ved skift f. eks. mellem tog og bus, men det gør du nok ikke. Årsagen til kravet er nok, at du skifter transportselskab.

Elund Christensen

Så forstår jeg bedre hvorfor, der er så mange offentlige software projekter, som fejler:

Vores rolle var at vente, til de leverede, og så godkende det eller bede om noget nyt,« sagde Gregers Mogensen.

Er der i det hele taget noget offentligt udbud, som har haft succes med standardkontrakten K02?

Marcel Buttrup

Peter K. Du mister pointen, der er, at når så mange brugere her brokker sig over ind- og udtjek, som der dog er en vis logik i, hvordan vil det så ikke gå, med en ulogisk mellemtjek. jeg kan godt selv regne ud, at det vil være rart for de forskellige trafikselskaber med en mere præcis afregning af transportdelmængderne, end det sker i dag. men det VIRKER jo i dag. Og kontrolløren i Metroen er jo i dag i stand til at aflæse på mit klippekort, at jeg er stået på i Birkerød. Hvor er logikken i, at han ikke også skal kunne det i fremtiden?
Opgaven er jo at få rejsekortet til at blive så beskeden en fiasko som muligt, og det gør man jo ikke ved at gøre det unødigt besværligt at bruge, og hvorfor skal vi i fremtiden besværes af, at der er tale om flere trafikselskaber, når det ikke rager os i dag?
At "det står i reglerne" er ikke noget validt argument i dette forum.

Peter Kyllesbeck

At "det står i reglerne" er ikke noget validt argument i dette forum.

Men gør du det når du skifter mellem (S-)tog og bus?
Så hvis dit argument 'kun' er, at det ikke burde være nødvendigt at checke ind ved omstigninger på stationer (bus-bus, bus-tog osv), hvor zonen er den samme, ville det vel gælde et meget stort antal steder.
Har du forelagt dit argument for Rejsekortet?
En anden årsag til 'mellem'-indcheckning er opsamling af trafikdata for bedre planlægning af køreplaner.
Den danske løsning er i modsætning til andre implementeringer uden tvungne gates man skal igennem.
PS Jeg er også 'testpilot'.

Henrik Biering

En anden årsag til 'mellem'-indcheckning er opsamling af trafikdata for bedre planlægning af køreplaner.

Hvis selskaberne skal kunne bruge mellemcheckningsinfo til at optimere køreplaner, så er det jo NETOP nødvendigt at man kun mellem-checker, hvis man HAR et formål med at passere en givet lokation (f.eks. møde nogen eller købe ind i en kiosk eller anden form for ønsket rejseafbrydelse), og UNDLADER det hvis man kun har som formål at blive transporteret hurtigst muligt fra A til B og mellempunktet er en unødig omvej forårsaget af en suboptimeret ruteplan.

Marcel Buttrup

Peter, jeg ved nu ikke.. Udtjekning er da tvungen - ellers vanker der jo bøde i form af oprunding til 50 kr, og udsmidning af det gode selskab ved tilstrækkeligt mange gentagelsestilfælde. Og de udenlandske stationer er da også kendetegnet ved rigtig mange gates, så flowet ikke standes nævneværdigt. Det kan man vist ikke sige om de få forølede standere, der er opsat på strækningen fra Metro til S-tog.
Vedrørende mellemtjek til bus, så er der jo ikke nogen i mit område endnu, der er med, men forskellen på at tjekke - eller mellemtjekke her, er jo ikke større end at skulle vise sit krøllede klippekort. Så ok med mig - når busserne kommer med i større stil. Men principielt bør man jo kunne gå ind også af udgangsdørene, hvis der er tale om en fortsat rejse, og derfor har tjekket ind et andet sted.
Det er kontrollen, der skal fange snydere. Ikke chaufføren.
Formålet er stadig at gøre det enklere at bruge rejsekortet, end at bruge klippekort. Mellemtjekket gør det unødigt vanskeligere.
Ja, jeg har forelagt argumenterne for Rejsekortet - og agter at bide mig fast!

Peter Kyllesbeck
Marcel Buttrup

Man kan ikke bruge "bør" til ret meget. Det er nødvendigt at vide hvad sanktionen er, hvis man ikke overholder reglerne. Den eneste sanktion reglerne tilsiger, er oplysning om, at gentagne manglende udtjek kan medføre "bortvisning." At rejsehjemlet skulle miste sin gyldighed ved manglende indtjek mellem S og M må ind til videre stå for deres egen regning, ind til der er retspraksis på området.
Nej, jeg afventer svar på min "duplik" - hvor jeg imødegår deres første svar. Der gik 3 uger inden 1. svar, så dialogen er lidt langsom.
I øvrigt afbrød jeg af forskellige grunde min rejse i over 2 timer i fredags, og foretog herefter en kort lokal metrotur med diverse mellemtjek - bare for at se om de blev registreret. det gjorde de ikke, men den endelige regning lød så på 47 kr. mod de normale 40. Helt efter bogen, fordi der var forløbet mere end den normerede tid mellem ind- og udtjek i forhold til zoneantallet.

Thomas Hansen

Helt ærligt, hvor svært kan det være at finde ud af om en person er stået på et tog eller ej.
Det er godt nok noget af den simpleste elektroniske registrering man overhovedet kan foretage.
Det indgår i logistik over hele verden, og håndterer mange tusinde registreringer i minuttet, hvis det er målet.
Det er kun et spørgsmål om at vælge den rigtige leverandør.
Ren narhat idioti, at man skal registrerer sig ind og ud.

Sikkerhedsteknisk, så er der tale om det absolutte lavmål, for man har jo ikke den mindste anelse om en given pasager overhovedet er kommet med det respektive tog, eller om man sår på perronen og venter ( som sædvanligt ) på DSB.
Det er et ekstremt udtryk for fuldstændig og absolut indkompetence, at man gør som man gør.

Det var så det praktiske....

I forlængelse af de mangler der er ved den praktiske registrering, så opstår der problemet med at finde ud af hvad passageren skal betale for en given rejse, hvilket kunne have været en meget enkel sag, hvis ellers man havde haft styr på den praktiske del af opgaven.
Det er noget som enhver IT-sælger kan snaske sammen, på et godt salgsmøde, og levere efter 3 måneder.

Det er svært at vurderer hvorfor der er valgt som der er gjort, men det forekommer at der kan være elementer af obstruktion, men der kan også være tale om direkte inkompetence.

Skrot det skrammel og start forfra.

Marcel Buttrup

Peter, jeg holdt skam meget nøje øje med, at der ikke forløb mere end 4 timer. jeg kan godt læse indenad. Forskellen er jo ikke så stor, i forhold til tidligere at skulle holde øje med hvornår der var gået 2 timer på det grønne klippekort. Og forskellen på 47 og 50 kr. er ikke velfærdstruende for min privatøkonomi...
Men jeg vil nødigt ha' et "klip" i mit Rejsekort pga. manglende udtjekning. (Jeg plejer at være rimelig "tjekket..)
Et evt. "klip" skal bruges til skænderiet om mellemtjekket.

Peter Kyllesbeck

Forskellen er jo ikke så stor,i forhold til tidligere at skulle holde øje med hvornår der var gået 2 timer på det grønne klippekort.

Men der er tidsfristen sidste påstigning, og ikke afslutning af rejse.

Billetten eller det stemplede klippekort kan bruges til et ubegrænset antal rejser inden for den tid og de zoner, den er gyldig i. Flere klip på en gang udvider gyldigheden i max. to timer. Den sidste påstigning skal ske, inden billetten udløber og inden det tidspunkt, bussen eller toget skal køre ifølge køreplanen.

Marcel Buttrup

Ja, Peter, jeg kan stadig godt læse - også regler jeg ikke er enige i, og det er jo netop derfor tidsfristen nu er udvidet til 4 timer, så man kan nå at afslutte rejsen.
Nå, men nu har jeg kontaktet en journalist fra Københavs Radio. Så må vi se om han kan røre lidt i andedammen.

Kim Michelsen

Det helt store problem var at det tilbud East-West leverede ikke opfyldt Rejsekorts krav til leverandørerne, men de valgte det sandsynligvis på grund af lavere pris. Når det så viste sig at systemet ikke levede op til de oprindelige krav kunne man ikke gøre noget, for man havde jo godkendt deres tilbud. Hvis man sammenligner systemet som det er i dag så opfylder det på ingen måde de krav som man opstillede i starten, hvilket også gjorde at trafikselskaberne havde svært ved at gå over til systemet, systemet kunne simpelthen ikke håndtere de forskellige takstsystemer, på den anden side kan det så ende med at vi får et simpelt system baseret på km i fugleflugtslinie.

Peter Kyllesbeck

systemet kunne simpelthen ikke håndtere de forskellige takstsystemer, på den anden side kan det så ende med at vi får et simpelt system baseret på km i fugleflugtslinie.


Såvidt jeg har forstået, findes prisen ved 'simpelt' opslag i en matrix med start- og slutzone samt tidspunkter. Med rejsekortet er det kun start- og slutzone, som bruges, så det er vel fugleflugtslinje.
Jeg mener også, at var økonomi- og betalingssystemet, som var ukendt land for leverandøren.

Kim Michelsen

Såvidt jeg har forstået, findes prisen ved 'simpelt' opslag i en matrix med start- og slutzone samt tidspunkter. Med rejsekortet er det kun start- og slutzone, som bruges, så det er vel fugleflugtslinje.


Fugleflugtslinie betyder at du ganger en km-pris med en afstand. Med matrix-opslag får du den pris der er lagt ned i tabellen og det er en trafikpolitisk beslutning.

Jeg mener også, at var økonomi- og betalingssystemet, som var ukendt land for leverandøren.

Det er hvad der fortælles og det er det politisk set mest ufarlige at sige.
Kravspecifikationen sagde at systemet skulle kunne beregne prisen på baggrund af:
❶ Amtstrafikselskabernes takstsystemer - her var der to systemer: zonerelation og zoneantal.
❷ Amtsoverskridende rejser, der kombinerede to amtsselskabers takster.
➌ Andre trafikselskaber der overskred amtsgrænser og specielt bro og færge mellem Sjælland og Jylland/Fyn.
➍ DSB's takster.

Systemet fungerede ved at man viste kortet ved indstigning i nyt transportmiddel og ved udgang af sidste transportmiddel ved afslutning af rejsen. Undervejs opsamles oplysninger om hvilke leverandør med højest enciennitet, med ❶ som lavest og ❹ som højest og med den fjerneste via holdeplads på ruten. Udfra dette valgtes hvilket takstsystem der skulle benyttes og prisen blev fundet frem. Og der skulle også tages højde for om det var via storebælt eller Odden.

Ud over dette var der en masse petitesser som persontyper, rabattyper, dagtyper, mmm.

Dette var med i kravene og jeg tror ikke at East-West forstod kompleksiteten af dette, da der er relativt få i Danmark der havde denne ekspertise, så de har givet lavet et tilbud der svarede til hvad de leverede i Holland og Rejsekort har sikkert sagt ja pga. prisen, til gengæld så har de så måttet betale sidenhen, men det er lettere at få pengene til brandslukning end til forebyggelse.

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

JobfinderJob i it-branchen

TDC skifter koncernchef efter faldende mobilomsætning

Jesper Stein Sandal Mobil og tele 14. aug 2015

Nyeste job

KurserStyrk dine evner med et kursus

Medborgerskabelse - Playmaker

Hvornår: 2015-09-01 Hvor: Østjylland Pris: kr. 17200.00

C# grundlæggende programmering

Hvornår: 2015-11-23 Hvor: Østjylland Pris: kr. 21500.00

Google Android OS - Advanced

Hvornår: 2015-09-23 Hvor: Storkøbenhavn Pris: kr. 11995.00

Automating Administration with Windows PowerShell 3.0 [10961]

Hvornår: 2015-10-19 Hvor: Østjylland Pris: kr. 19975.00

MCP 6292 kursus: Installing and Configuring Windows 7 Client

Hvornår: 2015-12-07 Hvor: Storkøbenhavn Pris: kr. 11250.00