Derfor blev Polsag skrottet: Ville koste 1,4 milliarder kroner

Da Rigspolitiet og justitsministeren i februar 2012 valgte at trække stikket på det store it-projekt Polsag, selvom systemet efter flere års forsinkelser endeligt var ved at være klar og havde kostet over en halv milliard kroner, var det en dyster økonomi for fremtiden, der var udslagsgivende.

Udgifterne til at gøre Polsag helt brugbart, uddanne alle betjente i det nye system og - ikke mindst - holde systemet i drift hos CSC, ville blive så store, at de langt oversteg gevinsterne.

Det viser den rapport fra Boston Consulting Group, der dannede baggrund for beslutningen, og som Version2 nu som det første medie kan rapportere fra, efter en langstrakt kamp om aktindsigt i Polsag-skandalens centrale dokumenter.

Rapporten fra Boston Consulting Group udkom i oktober 2011 og fremlagde en nedslående business case for Polsag: De samlede udgifter til at udvikle, indføre og drifte systemet ville frem til 2020 løbe op i 1.438 millioner kroner, altså næsten halvanden milliard.

Gevinsterne ved at indføre Polsag består af en besparelse på 65 millioner kroner ved at kunne slukke for Polsas, som Polsag skulle afløse, samt effektiviseringer i arbejdsgangene for mellem 549 og 857 millioner kroner i alt frem til 2020. Samlet set ville det altså betyde, at Polsag-projektet totalt set ville koste Politiet mellem 516 og 823 millioner kroner at have indført.

I efteråret 2011 er der dog allerede brugt mange penge på projektet til udvikling af Polsag og et stort antal timer hos politiet selv, som i gennemsnit havde 34 personer fuldtidsbeskæftiget med Polsag-projektet.

Skriver man 520 millioner kroner ud af projektet som ’sunk cost’, altså penge, som uanset hvad er tabt, ser business casen dog stadig meget risikabel ud. Kun i det mest optimistiske scenarie vil Polsag give overskud, på beskedne fem millioner kroner, mens overslagets nedre vurdering lyder, at der stadig vil være et samlet tab på at indføre Polsag på 303 millioner kroner.

Og omregnes tallene til nutidskroner, forsvinder gevinsten helt. Så giver den mest optimistiske fremskrivning et samlet tab på 64 millioner kroner, konkluderer Boston Consulting Group.

CSC fik 40 millioner om året til drift

I rapporten går konsulenterne ud fra, at Polsag-projektet fremover kører efter planen, og de største udgifter til Polsag i årene 2012-2020 er derfor driften hos CSC og uddannelse af alle landets betjente, som skal have et 3,5 dages kursus i at bruge det nye it-system.

Det koster knap 39,5 millioner kroner om året at få driftet og vedligeholdt Polsag hos CSC, fremgår det, og samlet skal der derfor bruges næsten en halv milliard kroner på drift, vedligehold og ændringer i systemet, der løbende skal tilpasses landets love.

At CSC skal have næsten 40 millioner kroner hvert år for drift og vedligehold af it-systemet, er en ’meget høj’ pris, lyder det i konsulentrapporten, baseret på andre kilders vurdering. Derfor er der også mulighed for at forhandle en bedre pris hjem, mener konsulenterne.

Uddannelse af betjentene koster 130 millioner kroner, når eksterne AMU-instruktører regnes med.

Ud over de nedslående økonomiske udsigter for Polsag, hvis man var kørt videre med projektet, var det også afgørende for Polsags skæbne, at den tekniske kvalitet af CSC’s og Scanjours programmeringsarbejde fik hårde ord med på vejen i en rapport fra Globeteam.

Et såkaldt code review, baseret på en række stikprøver, viste mange problemer med kodekvaliteten og manglende test, og det ville derfor være risikabelt at basere hele politiets fremtidige digitale strategi på Polsag-systemet.

Hele tanken med Polsag, som skulle have været politiets centrale sagssystem, var, at gevinsterne ved digitalisering især ville komme senere hen ved at bygge nye systemer oven på Polsag. For eksempel var det planen at integrere Polsag med domstolenes it-systemer, så en sag kunne sendes frem og tilbage digitalt, modsat i dag.