Gå til hovedindhold
Version2 it for professionelle
Forsiden

Hovedmenu

  • It-nyheder
  • Blogs
  • It-job
  • It-firmaer
  • Whitepapers
  • Opret bruger
  • Log ind
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?
Se kommentarer (28)
Emner It-arbejdsmarked, Karriere

Dells danske direktør: Vi er superkede af sexisme-kritik

Direktør Nicolai Moresco fra Dell undskylder, hvis nogen følte sig stødt over det, 'Blærerøven' Mads Christensen sagde om kvinder i it-branchen, da han var moderator ved et stort Dell-event.

Af Jesper Stein Sandal Onsdag, 18. april 2012 - 16:37

»Vi er superkede af det, der er sket. Jeg vil godt undskylde, hvis der er en nogen, der føler sig stødt over det, der blev sagt,« siger administrerende direktør Nicolai Moresco fra Dell Danmark til Version2.

Den udmelding kommer på baggrund af den kritik, som Electronista-blogger Christiane Vejlø har rejst på baggrund af 'Blærerøven' Mads Christensens optræden i forbindelse med, at han var moderator ved et stort Dell-event i København tirsdag.

Læs også: Dell anklaget for sexisme efter optræden af 'Blærerøven'

Mads Christensen sagde ifølge Christiane Vejlø blandt andet:

»It-branchen er heldigvis en af de sidste bastioner, som kan holde kvinderne ude.«

Hans udtalelser har ført til flere reaktioner på både Twitter og Facebook og også fra Version2-blogger Anne-Sofie Nielsen.

»Mads Christensens udtalelser afspejler på ingen måde vores holdning,« siger Nicolai Moresco til Version2.

Han oplyser, at Dell ikke på forhånd havde aftalt indholdet af Mads Christensens eget oplæg, men blot havde mødtes med ham forinden for at fortælle, hvilke personer han skulle introducere på scenen. Ifølge Nicolai Moresco ville Mads Christensen selv lave et indslag 'for at få energi i salen'.

»Det var ment som et satirisk indslag. Det er trist, at det har taget denne drejning. Jeg har i dag haft flere kvindelige ansatte, som har fortalt, at de føler sig stødt over debatten,« siger Nicolai Moresco til Version2.

Nicolai Moresco er også blevet kritiseret for at have rost Mads Christensens optræden.

»Det, jeg kommenterede, var hans rolle som moderator, ikke indholdet af hans indslag,« siger Nicolai Moresco til Version2.

Han understreger, at Dell arbejder for balancen mellem kønnene i it-branchen ved blandt andet at tilbyde interne forummer for kvinder på lige fod med andre interessegrupper.

Det er ikke første gang, at Dell bliver mødt af sexime-anklager. I maj 2009 måtte selskabet justere en PR-kampagne for nye netbooks, der blev anklaget for at tale ned til 'det smukke køn' ved at fremhæve muligheden for at finde opskrifter online, holde styr på kalorierne, downloade fitness-videoer og podcaste meditationsmusik. Og i 2008 blev Dell sagsøgt for diskrimination, for ikke at aflønne kvinder på lige fod med mænd og for ikke at forfremme kvinder.

Send Tweet
Udskriv

Omtalte virksomheder

Dell

Udgivet 6. jan 2012 14.17Opdateret 20. mar 2012 14.50
LokationKøbenhavn S

Mere om Karriere

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg dette emne

Mogens Nørgaards Miracle-mareridt: »Velkommen til IBM«

Udgivet 18. jun 13.23Opdateret 18. jun 15.11

Danmarks største spiludvikler fyrer halvdelen

Udgivet 17. jun 21.24Opdateret 18. jun 11.12

Skat fyrer 375 - men ansætter it-medarbejdere

Udgivet 17. jun 16.22Opdateret 17. jun 16.22

Mogens Nørgaard fyret fra Miracle

Udgivet 17. jun 15.28Opdateret 17. jun 16.23

IT-job & karriere

  • Se alle it-job
  • Importer din kompetenceprofil fra LinkedIn
Digitaliseringsstyrelsen søger generalist til arbejdet med informationssikkerhed
Udgivet 12. jun 13.13
Senior Software Engineer
Udgivet 22. maj 12.53
Optimization software developer, Maersk Line, Copenhagen
Udgivet 11. jun 14.11
Forretningsanalytiker til IT Udvikling
Udgivet 30. maj 8.35

Kommentarer (28)

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Therese  Hansens billede
Therese Hansen 18. apr. 2012 - 19.29
 
Dårlig undskyldningsform

Hvornår lærer folk det? Det er dårlig stil at undskylde at nogle har følt sig stødt - for det er man ikke herre over. Det er en non-undskyldning.

Det man skal undskylde for (hvis man mener det) er det man har gjort som har ført til at nogle har følt sig stødt. I dette tilfælde at man har hyret Mads C med det kendskab man har til hans track record (det kan ikke komme bag på nogen at Mads C udtaler den slags ting).

Man kan også lade være med at undskylde, hvis man mener det er et godt valg, men denne mellemvare non-undskyldning er et forsøg på at tale udenom og Dells Direktør ved det godt. Kendt trick.

  • Stem op 14
  • Stem ned 2
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jesper Hansen 18. apr. 2012 - 22.18
 
Uanset hvad man synes om manden...

...så er det da ret tydeligt at det er for sjov...

http://www.comon.dk/art/216015/kvinder-skal-holde-k-ft-b-rn-skal-have-v-...

Men nu må vi heller ikke have det sjovt mere.

  • Stem op 10
  • Stem ned 7
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Mark Gjøl 18. apr. 2012 - 23.59
 
Re: Uanset hvad man synes om manden...

Thumbs up til begge ovenstående. Jeg er også træt af non-undskyldninger som "Jeg er ked af at du føler dig stødt". Det er en sætning der kun kan efterfølges af et "men", og hvis ikke den gør det, så forstår personen ikke pointen med den formulering. Samtidig kan jeg ikke se hvorfor der er så meget røre. Det er satire, og det er ment til at være kritisk over for den kultur der er inden for vores (it) branche. Måske støder formen på humoren nogen - det er jeres ret at blive stødt. Men så længe I i bund og grund er enige med mandens budskab, er det så ikke en ligegyldig kamp at tage?

  • Stem op 9
  • Stem ned 1
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Tomas Ussing 19. apr. 2012 - 08.58
 
Kvindekortet

For 10-20 år siden så trak man racekortet som automatreaktion, idag trækkes "kvindekortet" i tide og især i utide. Det er så trættende at mærke hvordan den politiske overkorrekthed trækker sig ind over os som en tung og kvælende dyne. Hvis vi stripper (undskyld undskyld - har intet med striptease at gøre...undskyld igen) - hvis vi stripper reklame, satire, film og teater for underfundige ordspil der f.eks. refererer til stereotype fordomme, så ender vi i et åndeligt Nordkorea. Det er sååååå trættende :-(

  • Stem op 12
  • Stem ned 3
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Henrik Sørensen 19. apr. 2012 - 09.04
 
Optagelse?

Er der nogen der har en optagelse af MC's Dell stand-up? Det er useriøst at tage objektivt stilling med de indlæg der hidtil er dukket op. Jeg er ikke vild med manden, men han fortjener fair trial inden han bliver henrettet offentligt.

  • Stem op 6
  • Stem ned 1
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jimi Rønberg 19. apr. 2012 - 09.11
 
Latterligt

Hvorfor skal Dell undskylde i det hele taget, jeg forstår det ikke.
Det næste bliver at folk der deltager i Dells arrangementer skal underskrive en formular om at de accepterer risikoen for at blive stødt eller fornærmet, da de har hyret en standup'er der måske kan sige noget upassende.

  • Stem op 9
  • Stem ned 2
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jette Hartmanns billede
Jette Hartmann 19. apr. 2012 - 09.37
 
Altså.....

Mads er som han nu engang er. Han lever af at være "sådan".
Tag det dog for hvad det er: stand-up
Mvh. en kvinde der IKKE går ind for kønskvotering, men efterhånden savner ligeberettigelse FOR MÆND

  • Stem op 6
  • Stem ned 2
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Henrik Schmidt 19. apr. 2012 - 10.12
 
Til alle MC-apologisterne

Har I overhovedet LÆST blogindlægget?

Bemærkningen om at IT-branchen er dejligt fri for kvinder var bare en af røvens (jeg nægter at kalde ham blærerøv, han er bare en røv) "morsomme" udtalelser. Hans afskedssalut var, at alle i publikum skulle huske at gå hjem og sige "hold nu kæft kælling".

Den slags kan ikke retfærdiggøres med "stand-up" eller ironi. Hans idioti støder mig SOM MAND, fordi jeg ved at de fleste mænd ikke er sådan, og de nok mere krøller tæer over hans mundlort end at de sidder og godter sig og tænker "tag den, kællinger". Men hvis man siger det højt er man måske ikke en af gutterne længere, så man holder det for sig selv.

Havde jeg selv været til stede (det var jeg ikke - jeg har været i branchen i 20 år, men i den definitivt ikke-slips-bærende del) havde jeg buhet højt af idioten.

  • Stem op 6
  • Stem ned 7
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Henrik Schmidt 19. apr. 2012 - 10.15
 
Re: Altså.....

Indbrudstyve lever af at være "sådan". Retfærdiggør det deres handlinger?

  • Stem op 2
  • Stem ned 7
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Thomas Bundgaard 19. apr. 2012 - 10.28
 
Re: Kvindekortet

Hvor er det trist, at det tilsyneladende er vigtigt for kvinderne, at der ikke bliver lavet sjov på deres bekostning.

Jeg kender ingen mænd, der ville blive stødte, hvis Lotte Heise til en [indsæt-kvinde-domineret-fag]-konference bralrede op om, at man skulle holde mændende væk. Om Mads Christensen er sjov eller ej er nok en smagssag; jeg synes det ikke, men at piske en stemning op over et sjovt indlæg er sgu lidt sørgeligt.

Som Tomas Ussing skriver det - sexisme er den nye racisme.

  • Stem op 8
  • Stem ned 3
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jimi Rønberg 19. apr. 2012 - 10.37
 
Re: Til alle MC-apologisterne

Bemærkningen om at IT-branchen er dejligt fri for kvinder var bare en af røvens (jeg nægter at kalde ham blærerøv, han er bare en røv) "morsomme" udtalelser. Hans afskedssalut var, at alle i publikum skulle huske at gå hjem og sige "hold nu kæft kælling". Den slags kan ikke retfærdiggøres med "stand-up" eller ironi.

Jeg tror ikke du forstår indbegrebet af stand-up eller satire.

Men til trods for at du ikke synes at Mads Christensen er sjov, hvilket jo er en smagssag, synes du så ikke at man må gøre grin med kvinder ?

  • Stem op 7
  • Stem ned 1
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Henning Hansen 19. apr. 2012 - 10.39
 
overskriften siger en del

"Vi er superkede af sexisme-kritik"
Det er vel det modsatte af at være kede af sexisme?

  • Stem op 2
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Henrik Schmidt 19. apr. 2012 - 10.48
 
Re: Til alle MC-apologisterne

"Jeg tror ikke du forstår indbegrebet af stand-up eller satire."

Jeg tror ikke, du kan dansk.

Satire er i orden, satire er fint, stand-up ligeså. Men hvad nu hvis jeg stillede mig op til din mors bisættelse og begyndte at harcelere over "elendige, gamle kællinger"? Tror du, jeg ville kunne dække mig ind under "satire"?

Den største fejl er begået af Dell. Ja, Mads Christensen er "sådan", det er hans schtick, og den kan man elske eller hade. Men det er fandme uprofessionelt at hyre ham til at styre sit show, når hans opfattelse af humor er at svine et mindretal af publikum til (et publikum han er hyret til at UNDERHOLDE) og mere end antyde, at de skulle tage at skrubbe hjem i køkkenet. Hvis du ikke kan se noget galt i det, så må du jo også høre til i den fraktion af moderne mænd, der mener at kvinder er roden til alt ondt, og de er så pussywhipped at det kun kan modvirkes ved at svine kvinder til ved enhver lejlighed.

  • Stem op 2
  • Stem ned 7
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Thomas Bundgaard 19. apr. 2012 - 11.20
 
Re: Til alle MC-apologisterne

Satire er i orden, satire er fint, stand-up ligeså. Men hvad nu hvis jeg stillede mig op til din mors bisættelse og begyndte at harcelere over "elendige, gamle kællinger"? Tror du, jeg ville kunne dække mig ind under "satire"?

Det var dog en forfærdelig analogi. Det kan du forhåbentlig selv se.

Hvis du ikke kan se noget galt i det, så må du jo også høre til i den fraktion af moderne mænd, der mener at kvinder er roden til alt ondt, og de er så pussywhipped at det kun kan modvirkes ved at svine kvinder til ved enhver lejlighed.

Ah ja. Er man uenig med dig, så er man naturligvis en tøffelhelt, der ikke ved bedre.

Jeg ved ikke om du er bekendt med udtrykket "White knight syndrome"? Det passer ganske fint på dig lige nu. Ligeledes er "Den, der kun tager spøg for spøg, og alvor kun alvorligt, han og hun har faktisk fattet begge dele dårligt. " også passende i denne ombæring.

  • Stem op 10
  • Stem ned 3
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
kurt christensen 19. apr. 2012 - 11.25
 
Re: Til alle MC-apologisterne

lad os alle iføre Mao-dragter og pagehår, ser at Mette Frederiksen er startet med frisuren.

  • Stem op 3
  • Stem ned 4
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jimi Rønberg 19. apr. 2012 - 11.27
 
Re: Til alle MC-apologisterne

Satire er i orden, satire er fint, stand-up ligeså. Men hvad nu hvis jeg stillede mig op til din mors bisættelse og begyndte at harcelere over "elendige, gamle kællinger"? Tror du, jeg ville kunne dække mig ind under "satire"?

Så det er iorden at gøre grin med kvinder, men det er forkert at gøre det på et Dell arrangement ?

  • Stem op 5
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Pia Milwertz Jensen 19. apr. 2012 - 11.45
 
Kvinder og humor

Problemet med Mads Christensens "humor" er ikke at han bruger satiren til at beskrive kvinder og kvinders væsen - hvis det så bare var det han gjorde - men derimod at han bruger humoren(?)til at latterligegøre og udelukke en befolkningsgruppe.

Det er humor når det foregår i øjenhøjde og vi alle kan grine af det. Men her bliver kvinderne ikke engang lukket ind i selskabet, vi er ikke en del af fællesskabet så vi kan grine med - tværtimod er budskabet at vi ingen plads har og vi kan gå hjem og vente på at nogen kommer hjem og siger hold kæft til os

At argumentere med at kritikken kommer fordi vi ingen humor har og ønsker nordkoreanske tilstande er ligeså idiotisk som vittigheden om hvorfor kvinder ingen hjerne har (- fordi vi ikke har en pik at ha den i)

  • Stem op 4
  • Stem ned 7
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Knud Erik Madsen 19. apr. 2012 - 11.45
 
Mads i spinatbedet

Mads Christensen gør sit bedste for at være sjov ved at sige nogle uventede ting og i dette tilfælde nogle politisk ukorrekte ting. Havde han holdt sig til det politisk korrekte - været kønsneutral, angrebet borgerlige vælgere, folk der kører i bil, rygere osv. som jo gerne må latterliggøres og såres - ville det ikke være underholdende. MC kan kun klandres, hvis publikum i salen følte, at det ikke var sjovt - jeg var ikke til stede, så det kan jeg ikke vurdere. Men at tillægge Dell holdninger, som MC har fremført i forsøg på at være sjov, og måske i virkeligheden slet ikke mener, er at skyde vildt langt over målet.

  • Stem op 5
  • Stem ned 1
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Ulrik Friis 19. apr. 2012 - 11.52
 
Hun fik hvad hun kom efter

Bloggeren Vejlø fik sgu da, hvad hun kom efter. Smæk for skillingen. Hun skriver (angiveligt) om "digital livsstil", og mente at en tur til Dell's roadshow måtte være det rigtige sted at mænge sig. Hun mødte "dybe stemmer snøret sammen af koboltblå slips" og havde meget svært ved at få øje på andre kvinder end PR pigerne. Og så skriver hun Gud-hjælpe-mig om Michael Dell: "Han er en af de helt store verdenskendte IT stjerner og så hygger han sig på plads nummer 41 på Forbes liste over millardærer. Jeg har placeret mig på første række for i håb om at det smitter bare lidt af."

Hvad har hun egentlig gang i?

Hvis hun skriver om "digital livsstil" så har hun i hvert fald helt glemt sit forehavende i sin forargelse over Mads C.

Det bekymrende er, at Nicolai fra Dell går ud og undskylder at en spejlblank blogger har fået optrinnet med Mads C. galt i halsen. Det ka' ske for enhver. Men Vejlø kender guddødemig Mads C. i forvejen, men alligevel bliver hun skolepigefeministfornærmet. Og det tørrer hun så af på Dell. Kors i hytten siger jeg bare.

Velkommen til den den del af IT verden der er befolket af dybe stemmer og med håbet om at blive udsat for sexchikane.

  • Stem op 9
  • Stem ned 5
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jette Hartmanns billede
Jette Hartmann 19. apr. 2012 - 11.53
 
Re: Kvinder og humor

Slap nu af. Jo mere der bliver skrevet om det her, des mere til grin er det. Det er HUMOR. Og det skal ikke undskyldes hverken af MC eller Dell.

  • Stem op 7
  • Stem ned 3
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Søren Schack Hansen 19. apr. 2012 - 12.07
 
Re: Kvinder og humor

Bortset fra, at standup-komikernes forsøg på at være morsomme virker mere og mere desperate (ja, jeg generaliserer), og kun sjældent bevæger sig op til den højde over bæltestedet, hvor intelligensen sidder.
Bl. andet derfor er der ingen grund til at føle sig trådt over tæerne - MC's humor er tidens standard.
Jeg længes efter god, skarp satire!

  • Stem op 2
  • Stem ned 2
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jesper Stein Sandals billede
Jesper Stein Sandal 19. apr. 2012 - 12.50
 
RAW

Som hvid, heteroseksuel mand fra middelklassen er jeg ikke i en position til at vurdere, om Mads Christensens show gik over stregen.

Men det lyder som om, Mads Christensen kunne trænge til et par lektioner i god standup. For eksempel ved at starte med Old School Standup 101 - Eddie Murphys Raw - og notere sig, hvilke teknikker der lader Eddie sige de ting om mænd og kvinder, han siger, uden publikum krummer tæer. Der er sikkert mange, der bliver stødte over det show, men ikke fordi de opfatter det sexistisk.

  • Stem op 3
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Martin Kofoed 19. apr. 2012 - 12.51
 
Re: Hun fik hvad hun kom efter

Hvis hun skriver om "digital livsstil" så har hun i hvert fald helt glemt sit forehavende i sin forargelse over Mads C.

+1.

I en verden hvor mænd må finde sig i det udpræget humoristiske og selvmodsigende koncept, "kønskvoter", er det da rart, at nogen vil hyre en ægte ur-mand til at fortælle folk, hvor skabet skal stå (med et ironisk glimt i øjet). Hvis man nægter eller ikke evner at se humoren, burde man måske bare lade det passere i stedet for at skrige sig blå i hovedet og derved bekræfte en masse fordomme?

  • Stem op 5
  • Stem ned 1
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Henrik Schmidt 19. apr. 2012 - 13.47
 
Re: Til alle MC-apologisterne

Så det er iorden at gøre grin med kvinder, men det er forkert at gøre det på et Dell arrangement ?

Ja, et langt stykke hen ad vejen. Hvis folk går til stand-up må de være forberedt på hvad som helst, og kan (næsten) ikke tillade sig at blive fornærmet over noget (hvis nogen skulle være i tvivl om, hvorfor jeg skriver "næsten", så kig her: http://today.msnbc.msn.com/id/15816126/ns/today-entertainment/t/richards... ). Hvis man deltager i et seriøst arrangement som Dell's, har lov til at forvente i det mindste ikke at blive svinet til og ydmyget udelukkende pga. ens køn.

I snakker alle sammen om MC's såkaldte glimt i øjet. Hvis bare han havde det, men hans fremtoning virker så blottet for ironi at det svært IKKE at tage udtalelser for pålydende. Den der hipsterundskyldning med "det er jo bare ironi" er ikke et wildcard til at opføre sig som en uopdragen femårig, der løber gennem børnehaven og skriger "TISSEMAND".

  • Stem op 2
  • Stem ned 5
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Martin Grønholdt 19. apr. 2012 - 17.18
 
Re: Til alle MC-apologisterne

Det er vel rimeligt individuelt om man fornemmer glimtet i øjet. Jeg fornemmer det personligt, da Mads Christensen ikke er dum nok, til rent faktisk at mene disse ting. Jeg vælger at tro ham smider disse udtalelser ud for at sætte gang i en tankeprocess, der blandt andet handler om hvorfor det stadig er muligt for ham, med en hvis selvfølge, at komme med disse udtalelser.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Martin Grønholdt 19. apr. 2012 - 17.19
 
Re: Til alle MC-apologisterne

Det er vel rimeligt individuelt om man fornemmer glimtet i øjet. Jeg fornemmer det personligt, da Mads Christensen ikke er dum nok, til rent faktisk at mene disse ting. Jeg vælger at tro ham smider disse udtalelser ud for at sætte gang i en tankeprocess, der blandt andet handler om hvorfor det stadig er muligt for ham, med en hvis selvfølge, at komme med disse udtalelser.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jan Lunddal Larsen 19. apr. 2012 - 17.52
 
Re: Kvinder og humor

Problemet med Mads Christensens "humor" er ikke at han bruger satiren til at beskrive kvinder og kvinders væsen - hvis det så bare var det han gjorde - men derimod at han bruger humoren(?)til at latterligegøre og udelukke en befolkningsgruppe.

Så er det jo godt (?) at det var mændende der blev latterliggjort i hans optræden.

Kvinderne blev flere gange nævnt som det stærke køn, og én af pointerne var at mændende nu skulle se at komme med ind i "kampen" igen.

CV hænger sig i en kort kommentar sagt i starten, og fejlciterer ham i øvrigt for den han afsluttede med.

  • Stem op 1
  • Stem ned 1
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Knud Larsen 25. apr. 2012 - 19.57
 
Dårlig presse

Ja man skal ikke invitere Mads Blærerøv, Han er også for dyr og se hvad der komme rud af det.
Men i øvrigt savner jeg da også pressens indmeldinger. Hvor der de/den hende?
Altså så dårlig presse giver jo ikke ligefrem lyst til at invitere pressen og betale for dyre middag en anden gang.
Poul Hilbert var måske lidt pudsig en gang imellem, men der kom da noget omtale, der gør der åbenbart ikke mere.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Tilføj kommentar

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Log ind herunder eller opret en bruger for at skrive kommentarer
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?

Seneste nyt

Kommune udvider mobil selvbetjening uden om NemID

Udgivet 18. jun 15.44Opdateret 18. jun 15.44

Whistleblower: Ja, NSA overvåger dig uden dommerkendelse. Obama: Nej - i hvert fald ikke amerikanere

Udgivet 18. jun 14.19Opdateret 18. jun 14.19

Mogens Nørgaards Miracle-mareridt: »Velkommen til IBM«

Udgivet 18. jun 13.23Opdateret 18. jun 15.11

Verdensrekord: Nyt printhoved i A4-bredde sprøjter 70 sider ud i minuttet

Udgivet 18. jun 12.02Opdateret 18. jun 12.03

Mobil-løsning forsinker nyt Oddset-system

Udgivet 18. jun 10.44Opdateret 18. jun 11.12

Flere it-nyheder »

Tilmeld dig Version2's it-nyhedsbrev og vind en iPad mini.

Whitepapers

Version2 Insight: Bring Your Own Device (BYOD)

Mediehuset Ingeniøren

Version2 Insight: Business analytics

Mediehuset Ingeniøren

MobileTest Service – App Performance Evaluation

Testhuset

IT challenges in the mobile community

Interxion Danmark

Redpill Linpro Learning Management System

Redpill Linpro
  • Flere whitepapers

Branchenyheder

Christian Frøjk som Senior Konsulent hos Affecto Denmark A/S

Affecto Denmark

Ny chef for HP’s skandinaviske service- og outsourcingforretning

HP

HP udnævner Jakob Schou Meding som ny administrerende direktør for HP Danmark

HP

Anbragte unge jubler over bærbare

GlobalConnect

Talend - førende open source produkt - har fået dansk support

Viteco

It-virksomheder

Humac Pro
|
Trustpilot
|
Webtuner ApS
|
Abusiness
|
Sharkcell
|
Magirus Nordic
|
TOPdesk Danmark
|
Visma Sirius A/S
|
BusinessMann
|
Adactit
|
Praktisk IT
|
Wunderkraut
 

Information

  • Kontakt redaktionen
  • Job- og annoncesalg
  • Teknisk support
  • Om Version2
  • Brugerbetingelser
  • Cookie- & privatlivspolitik

Aktuelle emner

  • Business Intelligence
  • CSC-hacking
  • Cloud computing
  • Intranet
  • It-sikkerhed
  • NSA Prism
  • NemID
  • Open source CMS
  • Projektledelse
  • Scrum
  • Storage
  • Virtualisering
  • Windows 8
  • iOS 7

Tjenester

  • iPhone-app
  • RSS-feeds
Følg @version2dk
Tilmeld dig Version2's it-nyhedsbrev og vind en iPad mini.

Version2 udgives af

  • Mediehuset Ingeniøren A/S work Trekronergade 26 2500 Valby
  • Tlf. work 33265300