Datalogi-lærere får kold skulder: Vil ikke genoplive døende fag
Der skal ske noget lige nu, hvis ikke faget datalogi skal forsvinde helt fra det almene gymnasium. Og en af løsningerne er at få gjort det muligt at undervise i datalogi på B-niveau i stedet for C-niveau.
Med sådan en opgradering kan datalogi indgå i en studieretning og få en højere status og flere timer for de interesserede elever. Men en ansøgning fra Datalærerforeningen om at starte et forsøg med datalogi på B-niveau er netop blevet afvist af Undervisningsministeriet.
Det skyldes, at ministeriet i øjeblikket arbejder på at fastlægge, hvordan it skal indgå i gymnasiet fremover. En arbejdsgruppe har for nyligt afleveret en rapport med anbefalinger, som ministeriet nu er i gang med at behandle.
»Blandt de anbefalinger er ikke, at man begynder at udbyde datalogi på B-niveau. Faktisk foreslår arbejdsgruppen, at faget datalogi forsvinder helt, og hvorfor så lave forsøg nu, hvis faget er væk om tre år?« spørger studielektor Steen Lassen fra Undervisningsministeriet.
I stedet for datalogi foreslår arbejdsgruppen et bredere it-fag, som kan appellere til flere elever.
»Datalogi er jo blevet ret minimeret, og man vil gerne tiltrække flere. Og faget bliver jo ikke dårligere af at blive bredt ud til et informationsbehandlingsfag, hvis man synes, at programmering er for nørdet,« lyder det fra Steen Lassen.
Han peger også på, at HTX-gymnasiet har flere it-valgfag, blandt andet faget programmering, og at det almene gymnasium kan udbyde samme fag om nødvendigt.
Hos Datalærerforeningen er formand Steen Toft Jørgensen skuffet over afvisningen af forsøget med datalogi på et højere niveau, for der er behov for at sætte ind med nye tiltag lige nu, og ikke først om et par år.
»Det er ikke så afgørende, hvad faget kommer til at hedde, og jeg er helt med på at brede faget ud, men tiden går, og der sker ingenting. Vi taler heller ikke om et forsøg med 50 gymnasier, men bare en håndfuld,« siger han.
Skal der ske ændringer til skoleåret 2010-2011 er det lige nu, der skal ske noget, for til november lægger gymnasierne sig fast på næste års fag, forklarer han. Dermed er eventuelle nye tiltag nu udskudt til tidligst 2011-2012.
»Problemet er, at der bliver færre og færre, der kan undervise i datalogi og it. Om 1-2 år er der nærmest ingen tilbage, for mange af lærerne er oppe i årene, og mange har ikke haft et hold i flere år. Så bliver man rusten og ønsker ikke at vende tilbage til faget,« siger Steen Toft Jørgensen.
Siden gymnasiereformen blev gennemført i 2005 er andelen af elever i det almene gymnasium, som vælger datalogi, faldet fra 6 procent til 1,6 procent. Det skyldes blandt andet, at datalogi ligesom andre små valgfag er kommet i klemme i den nye ordning, der prioriterer fastlagte fagkombinationer.
Kommentarer (7)
Fag som programmering er mere interassante og relevante, da det er de færreste som vil have et valgfag som reelt set bare er mere matematik end de har i forvejen.
På en lang række gymnasier har Datalogi også bare været et programmeringskursus i diverse sprog, alt for tit irrelevant i forhold til hvilket år man befinder sig i.
Applikationsudvikling til mobiltelefoner, eller web-udvikling ville sandsyneligvis være mere interassant for de fleste på ungdomsuddanelserne, og skabe mere interesse for at tage en mellemlang eller længere vidergående uddanelse inden for IT.
Der er til stadighed en masse folk som ikke ved hvordan man ændrer standardprinter i Windows.
Undervis på et lavere niveau, gør det tvungent, og ram et bredt publikum i stedet for at lære folk at lave maskinkode, assembler og html-"programmering".
Gør undervisningen relevant for alle, lær folk "IT-tankegang", giv lidt overordnet netværksforståelse, forståelse for sikkerhed og så videre. Det ville hjælpe os alle i fremtiden er jeg sikker på.
for at bruge et godt programmerings term, så hvorfor ikke opdele det? Da jeg i tidernes morgen gik på handelsskole havde vi regnskab, det havde man ikke på gymnasiet. Vi havde heller ikke idræt som man havde på gymnasiet.
Min pointe er som Bjarne Hansen skriver, lad det blive en bredere undervisning (så de kan bruge en computer til fx. eksamen) men lad programmeringsfag være det sted hvor de hører hjemme, fx teknisk skole, hvor der er bred erfaring med programmering allerede i dag. Og lad det almene gynmasium fokusere på en almen uddannelse.
Et problem med datalogi i gymnasiet er, at det ikke er adgangskrav til nogen videregående uddannelse, så det er kun et interessefag i gymnasiet.
Hvis det var adgangskrav til datalogiuddannelser, var der nok flere, der tog det, men det ville gå ud over søgningen til datalogi på universiteterne. Så det er nok ikke nogen god løsning. Der er et lignende problem (omend mindre) for biologi, for det er ikke noget entydigt krav for optagelse på biologistudiet (her er kravene enten Fysik B + Kemi B eller Fysik B + Bioteknologi A).
Udover adgangsgivende fag, underviser gymnasierne også i "alment dannende" fag, såsom oldtidskundskab og musik. Det har jeg ikke noget problem med, for universitetsuddannelserne er så specialiserede, at man ikke bliver alment dannet af dem. Hvis disse fag røg ud af gymnasiet, ville vi få en masse fagnørder uden kultur.
Men er datalogi alment dannende? Man kan argumentere for, at i et samfund, der er gennemsyret af IT, så er en forståelse for begreber og begrænsninger indenfor IT et krav for at være alment dannet. Men er det nødvendigt med et særskilt fag? Der bliver jo brugt IT flittigt i stort set alle fag, så begrebsdannelsen kan i høj grad ske derigennem. Den resterende almentdannende del er nok for lille til et særskilt fag.
Studerende uden datalogi i gymnasiet klarer sig fint på datalogistudiet, så jeg vil ikke græde, hvis faget forsvinder helt fra gymnasiet.
Principielt så jeg gerne, at man i gymnasiet begrænsede undervisningen til alment dannende fag samt fag, der er adgangsgivende til mindst tre-fire videregående uddannelser. Dermed forhindrer man studerende i at skyde sig selv i foden ved at vælge fag, der ikke leder til noget. Universitetsuddannelserne skal så indstille sig på at lave deres adgangskrav, så de ikke er for specialiserede.
Alt for specialiserede fag i gymnasiet lider ofte af mangel på kvalificerede undervisere, og de undervisere, der er, bruger i reglen det meste af deres tid på andre fag, så de vedligeholder ikke faget. Specielt i et område som datalogi, er den vedligeholdelse påkrævet, og uden den får man nemt utidssvarende undervisning, der ikke repræsenterer faget, som det undervises på universiteterne. Det kan decideret skade optaget på disse fag -- dels ved at nogle fravælger det på grund af deres erfaring med gymnasiefaget, og dels ved at nogle vælger det under forkerte forudsætninger og bliver skuffede, når virkeligheden er en anden.
Steen Toft Jørgensen fra Datalærerforeningen går også højt op i at få afsat nogle timer til undervisning i computerbrug for alle i gymnasiet.
Men hans oplevelse er, at politikere/embedsmænd er overbeviste om, at de unge nu til dags sagtens kan bruge en computer.
Han nævnte et eksempel på, hvordan det ser ud i virkeligheden, oplevet for nyligt: Han beder sin klasse om at sende en opgave pr. email, med kopi til de andre i gruppearbejdet. Men ingen i klassen kendte til funktionen CC, når man sender en e-mail, for det er ikke synligt i Hotmail/Gmail.
vh.
Jesper
Version2
Han nævnte et eksempel på, hvordan det ser ud i virkeligheden, oplevet for nyligt: Han beder sin klasse om at sende en opgave pr. email, med kopi til de andre i gruppearbejdet. Men ingen i klassen kendte til funktionen CC, når man sender en e-mail, for det er ikke synligt i Hotmail/Gmail.
Her i firmaet bliver massemails sendt til afsenderen selv med "All"-mailinglisten i BCC for at stoppe alle dem der trykker Reply All pr. rygmarvsrefleks.
men lad programmeringsfag være det sted hvor de hører hjemme, fx teknisk skole, hvor der er bred erfaring med programmering allerede i dag.
Tekniske Skole? Erfaring med Programmering?
Tekniske Skole har mindre erfaring med reel programmering end Gymnasierne. Det niveau af programmering der benyttes på tekniske skole er dybt latterligt, og under alt kritik.
Det meste af tiden holder dig sig til sprog som PHP, som undervises på et absolut banalt niveau, så banalt at en god bog og 14 dage, kan erstatte 1½ års undervisning.
Og her snakker jeg af personlig erfaring, samt udveksling af erfaringer med andre studerende på forskellige tekniske skoler omkring i Danmark.
Nej, Teknisk Skole bør holde sig til håndværker fagene, og slet ikke røre ved IT. Det har de overhovedet ikke kompetancer til.
