Databaser på slankekur booster performance og skærer i CO2-udledning

For hver terabyte data, du gemmer, udleder du 1,3 ton CO2 på årsbasis. Hvis dine data er spejlet i to datacentre, er det dobbelt op. Og hvis dine data samtidig er replikeret i virksomhedens udenlandske filial ? spejlet naturligvis ? ja så ligger hver eneste terabyte fire steder og udleder langt over fem tons CO2 om året.

Udregningen stammer fra virksomheden Lector, der blandt andet har specialiseret sig i Information Lifecycle Management, ILM, for store databaser. Lector har udviklet et værktøj, der kan klassificere data efter vigtighed og siden partitionere databasen med udgangspunkt i klassifikationen.

»Vi ser typisk, at vores kunder kan smide mere end 70 procent af de data, de går og gemmer på, ud. Samtidig kan vi klassificere de resterende data efter forskellige kriterier som fx alder, vigtighed, lovkrav og andre parametre, så virksomheden løbende smider de unødvendige data ud,« forklarer ILM konsulent hos Lector Kåre Kristoffersen.

Nordea Markets er en af de virksomheder, der har benyttet Lectors løsning til at slanke deres transaktionsdatabase. Virksomheden har en hosted løsning, hvor den betaler et antal euro pr. gigabyte, og slankekuren af nærmest anorektiske dimensioner gav en millionbesparelse på årsbasis.

»Vi har hjulpet dem med at finde en cyklus for deres transaktionsdata, som bliver arkiveret efter 15-18 måneder. På nogle af systemerne havde de data liggende tilbage fra år 2002, så der var en pæn besparelse at hente der,« siger Kåre Kristoffersen.

Ud over de sparede udgifter til at gemme på overflødige data, giver en database partitioneret efter vigtighed ifølge Lector også en bedre performance og hurtigere retablering efter nedbrud på grund af en trinsvis tilgang til at genskabe tabte data.

Så hvorfor har alle ejere af store Oracle-database så ikke for længst indført 'datafitness' som en integreret del af forretningen? Ifølge Kåre Kristoffersen handler det ofte om frygten for at miste uundværlige data.

»Kunderne siger som regel 'Kan du huske dengang vi mistede?.' eller 'det er et godt forsigtighedsprincip at gemme alle data.' Derfor hjælper vi altid virksomheden med en proces, hvor de rigtige kriterier bliver sat op og laver en kontrakt mellem databaseadministratoren og databaseejeren om, hvad der må slettes eller arkiveres hvornår,« siger han.

Og hvis ellers den proces er udført ordenligt, tør Kåre Kristoffersen godt lægge hovedet på blokken.

»Vi har endnu ikke hørt om kunder, der har mistet data fordi de har slettet det forkerte. Og jeg er også helt overbevist om, at vi ville have hørt om det, hvis vores værktøj skulle fejle,« siger han.

Ind til videre findes løsningen kun til Oracle-databaser, men Lector har et færdigt udviklingsprojekt klart i skuffen, hvis en kunde skulle efterspørge samme løsning til en Microsoft SQL-server.

»Vi har proof of concept liggende klar. Det kommer til at koste omkring en million at udvikle, så vi venter bare på det rette opkald,« siger han.