Danske hjemmesider i sneglefart: Svartider fordoblet på ét år

Det tager længere tid at indlæse danske hjemmesider, og især danske nyhedssider er blevet langsommere. Metadata og overflødig brug af sikre forbindelser gør siderne sløve.

Danske hjemmesider er blevet tid om at svare. Især danske nyhedssider er blevet langsommere, og det skyldes blandt andet skjulte tidsrøvere, som der slet ikke er brug for.

Det tager næsten dobbelt så lang tid i gennemsnit at indlæse et dansk nyhedssite anno 2012, i forhold til hvad det gjorde i 2011. Det fremgår af en undersøgelse af svartider, som sikkerhedsfirmaet Digicure har lavet.

I 2011 var svartiden for en dansk hjemmeside ifølge Digicures undersøgelse i gennemsnit 2,02 sekunder, men i 2012 var den vokset til i gennemsnit 2,70 sekunder.

»Alt andet bliver hurtigere, så du har alle forudsætninger for at skabe et hurtigere website, siger direktør Jesper Helbrandt fra Digicure til Version2.

Han mener, at forklaringen på de dårligere svartider ligger i, at der ikke er nok fokus på at eliminere de småting, som til sammen løber op i længere og længere svartider.

Fjern metadata fra billeder

»Billeder er for eksempel en stor synder. De har en størrelse, som er helt unødvendig, og man kan fjerne 30 til 80 procent af størrelsen bare ved at fjerne metadata,« siger Jesper Helbrandt.

De fleste kameraer og billedredigeringsprogrammer lægger metadata ind om alt fra geografisk placering til den software, der er brugt. Hvis en hjemmeside bruger mange billeder, bliver der derfor overført ganske mange små stumper data, som brugeren aldrig ser. Derfor kan man skære af sidens svartid blot ved at fjerne metadata fra billederne.

En anden storsynder er unødvendig brug af sikre HTTPS-forbindelser, som blandt andet bruges af de tracking-værktøjer fra eksempelvis Google, som findes på mange større hjemmesider i dag.

»Det er tredjepartskomponenter, der er med til at fylde op, hvis man har implementeret dem på en uheldig måde. De kører ofte i HTTPS, og det koster 0,2 til 0,3 sekunder pr. komponent,« forklarer Jesper Helbrandt til Version2.

Tracking behøver ikke køre HTTPS

Tracking-programmerne behøver ikke køre i HTTPS på de fleste sider, og de understøtter som regel også en almindelig HTTP-forbindelse, som ikke kræver så meget af browseren.

Men også antallet af forbindelser, som hjemmesiden skal lave med kontakt til flere komponenter fra sociale netværk til tracking og reklamer, koster.

»En browser kan kun håndtere 6-8 requests, men en side kan bestå af op til 80 requests,« siger Jesper Helbrandt.

Det kan især mærkes, hvis der ligger mange eksterne javascripts i toppen af siden i stedet for i bunden, hvor brugeren ikke bemærker det i samme grad, hvis det tager lidt ekstra tid at indlæse dem.

Danske nyhedssites ligger i bund

Svartiderne for danske nyhedssider lå i 2011 i gennemsnit på 2,89 sekunder, men var i 2012 vokset til 5,54 sekunder.

For alle brancher, hvor Digicure har målt over to år eller mere, er svartiderne imidlertid steget. Hjemmesiderne for de 20 største danske kommuner har således øget svartiderne fra 2,13 sekunder i gennemsnit i 2011 til 3,51 sekunder i 2012.

Det er unødvendigt, mener Jesper Helbrandt.

»Der er masser af lavthængende frugter, hvis man trimmer med fokus på, hvad du skal bruge siden til. Det er ikke serverne, der er blevet langsommere, det er mængden af data, der bliver sendt, der er blevet større,« siger han til Version2.

Mange brugere er desuden begyndt at bruge webstederne via mobile forbindelser, hvor de større mængder data kan mærkes ekstra tydeligt.

»Det er ofte designet, der vinder, hvis man ikke er opmærksom på problemet, men brugerne vil hellere have hastighed end lækkert design,« siger Jesper Helbrandt.

Kommentarer (26)

Markus Wüstenberg

Her kunne man måske også passende nævne de reklamer, som nogle nyhedssites er overdænget med, og som nok ikke gør noget godt for svartiden.

Et godt eksempel: Version2.dk. For fem minutter siden blev jeg på forsiden mødt med et kæmpe banner med en Microsoft-reklame, der fyldte hele skærmen, som jeg måtte klikke væk ved at klikke på et kryds i øverste højre hjørne. Når det hæslige banner endelig er væk, er resten af siden også overdænget med bannerreklamer til højre og venstre. Mon ikke det lægger en del millisekunder oven på load-tiden?

Og oven på alt det, så kan man begynde at måle, hvor lang tid ekstra det tager for mig som bruger at forholde mig til alle de her ting, og den tid jeg skal bruge for at klikke l****t væk. For slet ikke at tale om de mere eller mindre skjulte reklamer, der fremstår som artikler, men ikke er det. Version2.dk er vel efterhånden et case-study i, hvordan man ikke skal gøre det.

Beklager det sure opstød. ;)

Off-topic: Jeg forstår udemærket Version2's behov for at tjene penge, jeg synes bare det er en helt forkert måde at gøre det på.

Oliver Billing

Well betal eller find dig i det.

Jeg er ved at være der hvor jeg godt ville betale for at få min medie dækning i god kvalitet. Her taler vi om indhold og form som virker digitalt, savner dybde..

Kim Schilling

Burde der ikke stå ANNONCE i toppen af artiklen når den 100% er basseret på en kilde fra en virksomhed der netop sælger - Website optimering.

Nicholas Colding

Ja - popups og flimmer reklame er de ægte tidsrøvere.
Når vi snakker indlæsningstider, så er det ligegyldigt om man betaler eller ej. Hvor lang tid tager det at få hjemmesiden op på skærmen? Det er spørgsmålet.

Frithiof Andreas Jensen

"Firefox" + "Adblock Plus" fixer det, automagisk!

Jeg har bemärket med "Safari", som jeg lejlighedvis anvender, at reklamerne over det seneste årstid er blevet helt uterlige med både lyde, blinke-effekter, vinduer der forfölger läseren ned af siden (mens de blinker), crap der däkker hele siden blot ved mouse-over o.s.v. Det er stöj og distraktion.

Helt Ärligt!

Hvis jeg ikke kunne blokere disse reklamer ville jeg helt fravälge disse sider präcis som jeg ikke längere betaler(!) for TV-kanaler med 15 minutters reklameblokke 3 gange i timen. Jeg vil også, så vidt muligt, undgå at köbe de produkter som annonceres på denne agressive måde.

Peter Müller

Der er ingen tvivl om at mediehuse som serverer sider med en masse indhold plus reklamer kunne have brug for en ordentlig overhaling i forhold til frontend kode.

over 80% af load tiden ligger på klienten. For mobiltelefoner er det tal langt højere. Der er mange velkendte optimeringsteknikker for at få siden til at loade hurtigere.

Når man har brugt alle teknikker for at få indholdet overført så hurtigt man kan, bør man tage fat i de underbevidste optimeringer. Load ting i den rigtige rækkefølge, sørg for at det uvigtige ikke blokerer for det vigtige. Optimer efter at få tegnet det indhold på skærmen som brugeren ledte efter asap. Perceived performance er virkelig vigtigt. Så gør det ikke noget at resten af indholdet loader efter et par sekunder.

Jörn Martin Hajek

Jeg synes det er lidt fjollet at man fra en overskrift der siger "svartider fordoblet" kommer til "næsten dobbelt så lang tid" i brødteksten for så at læse de konkrete tal: fra 2,02 sekunder til 2,7 sekunder - en forøgelse på en tredjedel.

Rasmus Skovmand

Jeg har det helt som Oliver Billing. Jeg tror vi har gennemlevet en tidsepoke nu, hvor vi bare har glædet os over, at alt var "gratis". Gratis i den forstand, at Internettet selvfølgelig byder på alt muligt, man ikke skal have penge op af lommen for at komme til. Det gælder også TV-mediet. Men så er det jeg har indset personligt, at kvantitet ikke rigtigt opfylder mit behov i længden.

Vil jeg virkelig surfe rundt på 5-10 gratis nyhedssites, som overvejende kopierer nyhederne fra hinanden eller får det hele fra samme kilde, fordi de ikke har råd til egne journalister? Og tilmed kejte mig gennem en skov af reklamer? Eller vil jeg ikke hellere betale lidt håndører for et godt gammeldags abbonement, og få rigtig journalistik uden reklamer. Det samme gælder TV. Livet er bare for kort til TV3 og lignende, der klipper filmene i stykker og giver mig 7 minutter's reklameblok hvert kvarter.

Jeg ved godt det lyder lidt små-frelst, men man får såmænd hvad man betaler for - big surprise! Markus mener ikke medierne skal tjene penge, men hvordan skal man så aflønne journalisterne. Næ Markus, frem med slanterne eller accepter standarden. ;-)

Rasmus Skovmand

Ja Jörn, der er gået Sass-Larsen i den. Du ved - ham med de 24 mia... :-) Desværre er overdrivelser og underdrivelser midlet man bruger til at folde folks ører ud... H.C Andersen havde også spottet det, med hans fjer og 5 høns eventyr.

Jette Hartmann

og få rigtig journalistik


Åhh kunne du ikke sige mig hvor det er??? Jeg synes der er langt imellem ordentlig journalistik nu om stunder. Det meste er cp fra andre medier, oversat med Google Translate, eller ligner noget en praktikant har fået lov til at muntre sig med.

I øvrigt er jeg enig i, at så længe man ikke betaler for at gæste diverse netsider, må man tage reklamerne med.
Ja, de er irriterende, men man (jeg)lærer at overse dem, ganske som reklamer og de evige gentagelser både i radio og på TV.

Markus Wüstenberg

@Rasmus Skovmand (og Oliver Billing): Jeg vil skam meget gerne betale for it-nyheder af høj kvalitet. Jeg tror mit indlæg blev lidt misforstået. Jeg er imod reklamerne, og for anden form for indtjening/betaling. Version2 skal bare gi' mig muligheden, og helst i går. :)

Jan Ferre Jensen

Jeg er meget enig med Markus: En reklamefri udgave af en netavis er bestemt værd at betale for.

Men der hører jo mere med! For hvor ofte oplever man ikke, at en side står og venter på, at en eller anden ligegyldig trackingserver ikke kan kontaktes? Den slags skal altså også pilles fra i betalingsudgaven.

Rasmus Skovmand

Åhh kunne du ikke sige mig hvor det er???

Jeg er da enig i, at forholdene på markedet generelt er ringe, specielt hvis man er sådan lidt fagligt interesseret, lidt udover normaldanskeren, som f.eks. mig. Det korte svar er vel, at den generelle standard er lav, fordi forbrugerne har valgt det skal være sådan. Markedet er en organisme, der tilpasser sig forholdene. Markedet følger med, hvis man er kritisk, men ja, kun når man er mange nok, det ved jeg godt. Men især med min generation, blev danmark en nation af prisbevidste forbrugere mere end kvalitetsbevidste. Vi har uden sidestykke et af Europa's dårligste udbud af fødevarer f.eks., både mht. kvalitet og udvalg, hvilket også kan ses på discountkædernes store succes i Danmark.

John Vedsegaard

Kunne man ikke tænke sig det var dårlige CMS-systemer der var medvirkende årsag, sider der ikke validere er nærmere reglen end undtagelsen, på en eller anden måde burde det give browserne problemer, altså som minimum gøre det langsommere.

For øvrigt, findes der overhovedet noget CMS som validere?

Rasmus Skovmand

Eller ok, jeg ved ikke om vi altid kun har kigget på prisen. Siden 80'erne, hvor jeg har været her, har det i hvertfald overvejende været sådan. Men markedet giver dig hvad du vil have. Hvis vi "falder af på den" og giver det videre til vores børn, så ændrer samfundet og markedet sig stille og roligt den vej. Da jeg var ung og kæk (jeg er liiige præcis ikke ung mere - jeg forsøgte at trække den så længe som muligt, men nu går den ikke længere desværre) gjorde jeg mit til at nedbryde de forrige generationer's vaner, holdtninger og principper. Der var mange ting jeg var ligeglad med og synes var latterligt, men de har nok alligevel haft fat i noget. Sådan noget med at tage ansvar og være kritisk. Hmmm. Ellers ender man stille og roligt med et discountsamfund på alle områder, åndeligt, materielt osv. Det er der jo ingen der vil leve i, trods alt!

Rasmus Skovmand

Jeg er meget enig med Markus: En reklamefri udgave af en netavis er bestemt værd at betale for.

Markus og Jan - jeg er helt enig. Det kunne være interessant hvis man fik den mulighed selv at betale for de reklamer, altså betale Version2 f.eks, for at få dem fjernet.

Der er jo i øvrigt en del software der kommer i forskellige betalingsversioner på den måde. Medierne burde også differentiere på den måde, også med kvaliteten af indholdet måske. Men måske er problemet netop, at der er for få der ønsker at gøre brug af det. Og så bliver det måske for dyrt at administrere, jeg ved det ikke... En del af årsagen ligger også i at vi er et lille land. I England kan BBC f.eks. producere gode dokumentarudsendelser, sådan noget er dyrt, men markedet er naturligvis også større der.

Michael Olesen

Well betal eller find dig i det.

Well, betaler du ikke (som mange andre) for Viasat's kanaler, som er fyldt med reklameafbrydelser - og det seneste nye tiltag med reklamer for ligegyldige udsendelser, der er lagt ind oven i udsendelserne?! (grrr, de mister sgu snart en kunde på grund af det sidste).

Rekvalmer på tv-kanaler, der koster penge (TV3, 3+ osv.) ser jeg yderst sjældent. Optager pt udsendelserne så jeg kan se dem når jeg har tid og primært; spole forbi afbrydelserne.

Min pointe er at, når der først er kommet betaling for noget uden reklamer, så bliver leverandøren af indholdet grådig og vil have endnu flere penge (læs tilføjer reklamer igen).

Og når det kommer til webreklamer, så har jeg blokeret ca 30 "spam"-servere, som har leveret hylende/blinkende indhold, og dette forbedrer hastigheden gevaldigt på mange sites*.

*jeg klikker af princip aldrig på reklamer, så siderne mister ingen penge på klik (som tak får den en højere klik-rate til affiliates).

Lucas Rolff

Rigtig mange CMS'er er faktisk bygget til at kunne loade ting den rigtige vej - eksempelvis Wordpress - kan loade de filer der kun skal bruges - dog er der ingen udviklere der kan finde ud af det :) Og så lidt fu her og der, så kan man sagtens få en side til at loade hurtigt.

Faktisk er EB en af de nyhedssider der nok har tænkt mest over det. De køre en cache proxy (varnish), hvilket ihvertfald tager meget af loading tiden i backend. Dog er den stadig sløv.

Lossless (fjernelse af ren meta data) - kan de på forsiden lige nu fjerne ca 100KiB (27%) data - men ved at sætte kvaliteten af billeder til f.eks. 80 eller 85% vil de spare en hel del.

De kan også specify browser caching. Og definere højde og bredde på deres billeder (denne kan man jo altid regne ud server side), dette vil gøre at browseren rendere bedre, fordi man ikke skaber reflows.

Expires headers mangler, og evt. bruge et CDN, som kan levere filerne bedre end de kan. De har rigtig mange filer der blocker hinanden.
Der kan laves rigtig mange forbedringer, men de klare sig egentligt godt - når man lige tjekker hurtigt :)

En af de problemer der er i danmark, er at folk ikke fokusere på performance overhovedet - kun meget få mennesker, og disse mennesker ved som regl heller ikke særlig meget - så assumptions is the mother to fuckups.

Hvis der kom mere fokus på det - så tror jeg også at de ville hjælpe rigtig meget. Men danmark er stadig nyt, når det gælder performance - og det tror jeg det vil være i en del år endnu.

Men det er vel også meget få hjemmesider vi har i danmark, der faktisk har globale besøgende, på et højere plan?

John Vedsegaard

Lucas,du har selvfølgelig ret i at de fleste Danske hjemmesider ikke har overvældende meget trafik, men som du ved, alt der tager længere tid end at blinke er irriterende.

Ekstrabladets sider er vel i vid udstrækning hæmmet af alt for meget flash, ud over de årsager du påpeger.

Henrik Madsen

Som flere andre også har nævnt.

Man optimerer da bare selv tiden det tager ved at bruge en adblocker.

Så kan det godt være at der er nogen som går glip af nogle indtægter men hvis man insisterer på at lave reklamer som pisser kunderne af, er lige op i ansigtet på folk, pop-over reklamer og reklamer som begynder at larme enten ved mouse-over eller endda uden mouse-over så er man selv ude om det.

Husker stadigvæk den reklame som gjorde at jeg blokkede alle reklamer.

En 4 reklame med en dame som kører i bus og så pludseligt uden varsel og uden mouse-over så kommer der et ordentligt tordenskrald.

For satan jeg var tæt på at stryge ned af stolen som jeg havde sat mig lidt mageligt og yderligt på.

Siden den dag har alt det hedder reklamer været blokeret.

Uden alle de flash reklamer på f.eks eb.dk så er siden MEGET hurtigere til at blive vist.

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

JobfinderJob i it-branchen

TDC skifter koncernchef efter faldende mobilomsætning

Jesper Stein Sandal Mobil og tele 14. aug 2015

Nyeste job

KurserStyrk dine evner med et kursus

AUTODESK INVENTOR PRODUKTKONFIGURATION (ILOGIC)

Hvornår: 2015-12-07 Hvor: Østjylland Pris: kr. 9500.00

Implementing Microsoft Azure Infrastructure Solutions [20533]

Hvornår: 2015-10-22 Hvor: Østjylland Pris: kr. 19500.00

Den fængende fortælling

Hvornår: 2015-10-26 Hvor: Storkøbenhavn Pris: kr. 5900.00

PowerPoint kursus grundlæggende

Hvornår: 2015-09-16 Hvor: Storkøbenhavn Pris: kr. 2950.00

Chefsekretæren - sparringspartner og kommunikator

Hvornår: 2015-09-08 Hvor: Østjylland Pris: kr. 7990.00