Gå til hovedindhold
Version2 it for professionelle
Forsiden

Hovedmenu

  • It-nyheder
  • Blogs
  • It-job
  • It-firmaer
  • Whitepapers
  • Opret bruger
  • Log ind
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?
Emner Phishing, Datakriminalitet

Danske bankkunder tabte 1,9 mio. kr. ved netbanksangreb

I første halvår af 2008 blev danske netbanker angrebet 45 gange, og de it-kriminelle fik fingrene i 1,9 millioner kroner. Tabet fra phishing-angreb var på 3 millioner kroner.

Af Jesper Kildebogaard Onsdag, 1. oktober 2008 - 16:23

Digitale indbrud ramte i første halvdel af 2008 danske netbanker 45 gange. Det viser nye tal, som bankernes organisation Finansrådet har offentliggjort i anledning af it-sikkerhedskampagnen Netsikker Nu, der løber af stablen i næste uge.

I alt 1,9 millioner kroner trillede ud af danske bankkonti, efter at it-kriminelle havde fået adgang til kontoen og sendte pengene videre. Men ofte ramte kriminaliteten også andre danskere, som skulle bruges som 'muldyr', altså mellemmænd, der skulle sløre sporet tilbage til tyvene.

Det foregår typisk ved, at folk bliver lokket til at modtage pengene, hæve dem og derefter sende dem videre anonymt via for eksempel Western Union, mod at beholde en del af byttet.

»Det kan være ganske svært at gennemskue, at man bliver udnyttet til hvidvaskning af penge. Rekrutteringen af 'muldyr' sker via mails, der beder om hjælp til for eksempel at sende penge videre fra en Røde Kors-indsamling,« forklarer Birgitte Mikkelsen, kontorchef i Finansrådet.

Desværre for mellemmanden er det ret nemt for bankerne at følge pengeoverførslen og sende politiet efter personen. Det beløb, som mellemmanden har beholdt til sig selv, vil så blive inddraget. Og det er bankernes erfaring, at ingen finder på at forsøge at beholde hele beløbet selv.

»Enten er de i god tro og tror, at det faktisk er penge fra en indsamling, og vil derfor ikke forsøge at beholde flere penge end aftalt. Ellers lugter de lunten, men har på det tidspunkt givet så mange oplysninger om dem selv til tyvene, at de ikke tør andet end at sende pengene,« siger Birgitte Mikkelsen.

Sidste år var det samlede tal på 85 indbrud, altså nogenlunde samme niveau. Antallet kan desuden holdes op mod, at 3,2 millioner danskere jævnligt bruger netbank.

»Det, mener vi, ikke er alarmerende,« siger Birgitte Mikkelsen.

Phishing for 3 millioner

En mere udbredt metode hos de it-kriminelle er at opsnappe et kortnummer på nettet og hæve penge fra kortet. Mest omtalt er phishing, hvor en falsk side lokker kunder til at indtaste følsomme oplysninger. Men bankerne vurderer, at tyveriet af oplysninger oftere sker i andre led.

»Det kan være et betalingsmodul på nettet, hvor der går noget galt, eller en anden måde, hvor oplysningerne bliver tilgængelige,« siger Birgitte Mikkelsen.

Samlet forsvandt der 3 millioner kroner fra danske konti på grund af stjålne kortoplysninger, langt det meste via internettet.

»Det er heller ikke et alarmerende niveau, men det viser, at det er værd at holde øjnene åbne. Det er aldrig sjovt at se penge forsvinde fra kontoen,« siger Birgitte Mikkelsen og understreger, at kunderne ikke selv skal dække tabet.

Nigeria-breve, en anden af internet-svindlernes klassiske tricks, kan også stadig få folk på krogen. Her får offeret en mail om en stor lotterigevinst eller lignende, der kan indløses mod et mindre gebyr. Men betaler man, fortsætter kravene om flere penge. Denne form for misbrug har Finansrådet ikke tal på, men det finder stadig sted.

»De fleste ved godt i dag, at man bare skal slette den slags mails. Men vi oplever af og til, at bankerne ringer og spørger, hvad de skal gøre for at stoppe en kunde, der har sendt det første beløb og vil overføre flere penge. Så overbeviser vi kunden om, at det er en dårlig idé, men nogle gange er det faktisk svært,« siger Birgitte Mikkelsen.

Netsikker Nu-kampagnen rammer landeveje og reklamesøjler i næste uge med en række kendte skuespillere som ambassadører.

Send Tweet
Udskriv

IT-job & karriere

  • Se alle it-job
  • Importer din kompetenceprofil fra LinkedIn
Mobility arkitekt
Udgivet 7. dec 2011 13.13
Software Engineering Manager
Udgivet 2. maj 9.51
Akademiker til metodeområdet
Udgivet 9. maj 17.29
QA Manager
Udgivet 2. maj 11.03

Tilføj kommentar

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Log ind herunder eller opret en bruger for at skrive kommentarer
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?

Seneste nyt

Yahoos nye browser får uheldig start - lækker eget sikkerhedscertifikat

Udgivet 24. maj 14.52Opdateret 24. maj 14.53

Danske internetudbydere nægter at blokere 12 pokersites

Udgivet 24. maj 13.58Opdateret 24. maj 13.58

Dokumentation: Her er Spillemyndighedens krav - og 12 ulovlige pokersider

Udgivet 24. maj 13.58Opdateret 24. maj 13.58

Ny blog: Offentlige it-projekter set indefra

Udgivet 24. maj 13.19Opdateret 24. maj 13.30

De 170 fyrede hos IBM Danmark får 30.000 kroner i hånden

Udgivet 24. maj 12.19Opdateret 24. maj 12.19

Flere it-nyheder »

Tilmeld dig Version2's it-nyhedsbrev og vind den nye iPad.

Whitepapers

Om eBinder

eBinder ApS

Kick-start your master data management initiative

Affecto Denmark

Affecto Data Quality Assessment: Er din indsigt og beslutning baseret på validt data?

Affecto Denmark

Framework til datamigrering i SAP miljøer - spar op til 50% på dine Data Migration udgifter

Affecto Denmark

Få et Data Warehouse (DW) review hos Affecto

Affecto Denmark
  • Flere whitepapers

Branchenyheder

Konica Minoltas stand på drupa 2012 slog besøgsrekord

Konica Minolta Business Solutions Denmark

Komplex it er blevet Brocade Premier Partner

Komplex IT

Øg din effektivitet og produktivitet med bizhub C654/C754

Konica Minolta Business Solutions Denmark

Brugerfjendtlige it-løsninger gør brugerne til en sikkerhedstrussel

Projectplace

Athena IT-Group A/S med solid indtjening

Athena IT-Group

Seneste debat

  1. Danske internetudbydere nægter at blokere 12 pokersites

    3 comments.
    Last update 5 minutter 50 sekunder
    Skrevet af Jesper Lund Stocholm
  2. Meego-afløseren Tizen klar til at tage kampen op med Android

    10 comments.
    Last update 6 minutter 16 sekunder
    Skrevet af Jacob Sparre Andersen
  3. Oracle tabte, vandt Google Java ?

    15 comments.
    Last update 7 minutter 36 sekunder
    Skrevet af Jesper Lund Stocholm
  4. Dokumentation: Her er Spillemyndighedens krav - og 12 ulovlige pokersider

    3 comments.
    Last update 7 minutter 52 sekunder
    Skrevet af Jens Larsen
  5. GOTO - programming with the stars (F#)

    9 comments.
    Last update 8 minutter 37 sekunder
    Skrevet af Baldur Norddahl
  6. ESA arbejder på interplanetarisk internet

    5 comments.
    Last update 13 minutter 28 sekunder
    Skrevet af Jarle Knudsen
  7. Jysk hospital bygger eget socialt netværk på Drupal

    2 comments.
    Last update 18 minutter 15 sekunder
    Skrevet af Lars K. Hansen
  8. Fokus på ny model når kravspecifikationen skal vurderes

    1 comment.
    Last update 42 minutter 50 sekunder
    Skrevet af Christian Kirkedal

Mere debat »

It-virksomheder

IBM Danmark
|
Structura - IT
|
Stay Secure Denmark
|
Intelliglobe
|
Visma
|
Redpill Linpro
|
CODEWIRE.NET
|
Pekke
|
Webdanmark.Com
|
Siblingsoft
|
GlobalConnect
|
Devteam Danmark
 

Information

  • Kontakt redaktionen
  • Job- og annoncesalg
  • Teknisk support
  • Om Version2
  • Brugerbetingelser
  • Privatlivspolitik

Aktuelle emner

  • Agil udvikling
  • Android
  • Bruttolønsordning
  • Business Intelligence
  • Cloud computing
  • Download Windows 8
  • HTML5
  • Harddisk-priser
  • IE9
  • Intranet
  • It-sikkerhed
  • Kindle Fire
  • Multimedieskat
  • NemID
  • OS X Mountain Lion
  • Open source CMS
  • Projektledelse
  • Scrum
  • Sharepoint intranet
  • Storage
  • Ubuntu 11.10
  • Virtualisering
  • Windows 8
  • Windows Phone 7
  • iOS 5
  • iPhone 4S

Tjenester

  • Android-app
  • iPhone-app
  • RSS-feeds
Følg @version2dk
Tilmeld dig Version2's it-nyhedsbrev og vind den nye iPad.

Version2 udgives af

  • Mediehuset Ingeniøren A/S work Skelbækgade 4 1717 København V
  • Tlf. work 33265300