Gå til hovedindhold
Version2 it for professionelle
Forsiden

Hovedmenu

  • It-nyheder
  • Blogs
  • It-job
  • It-firmaer
  • Whitepapers
  • Opret bruger
  • Log ind
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?
Se kommentarer (26)
Emner Smartphones, Windows Phone 7

Danske Bank: Microsoft køber Nokia i 2012

Analytikerne i Danske Bank tror på, at Microsoft har tænkt sig at købe Nokia i løbet af første halvår 2012, selvom de to selskaber før har afvist rygtet.

Af Jesper Stein Sandal Torsdag, 15. december 2011 - 8:56

Danske Banks analytikere gætter i en ny rapport på, at Microsoft har tænkt sig at fuldbyrde partnerskabet med Nokia og købe den finske mobilproducent i løbet af første halvår 2012. Det skriver InformationWeek.

Microsoft og Nokia vakte stor opsigt, da de i februar annoncerede, at Nokia ville droppe dets Symbian Series 6-platform og Meego til fordel for Microsofts Windows Phone i dets smartphones.

Allerede dengang gik der rygter om, at Microsoft op til partnerskabsaftalen havde overvejet at købe Nokia for at få et afsæt for Windows Phone-platformen.

Siden har både Microsoft og Nokia afvist rygter om opkøb, og den besked gentager Nokia også denne gang.

»Vi har lagt disse rygter i graven for længe siden,« udtaler Doug Dawson, talsperson fra Nokia, til Bloomberg.

Danske Bank vurderer, at et opkøb vil give mening for de to parter. Det, der kan tale imod, er, at Microsoft allerede samarbejder med blandt andet HTC og Samsung om Windows Phone-telefoner. Et opkøb af Nokia kunne få de andre mobilproducenter til at trække sig.

Til gengæld har Microsoft også oplevet problemer med at få især mobilforhandlerne til at markedsføre Windows Phone på linje med Android og iPhone, og der kunne et køb af Nokia give Microsoft mere direkte kontrol over salgskanalen.

Send Tweet
Udskriv

Mere om Windows Phone 7

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg dette emne

Bill Gates: Microsofts smartphone-strategi har slået fejl

Udgivet 20. feb 7.38Opdateret 20. feb 8.43

Windows Phone 7.8-opdatering klar til danske Lumia-ejere

Udgivet 1. feb 8.42Opdateret 1. feb 8.42

Microsoft klar med forsinket Windows Phone 7.8

Udgivet 24. jan 11.39Opdateret 24. jan 11.39

Skype er nu klar til Windows Phone 8 - i en testversion

Udgivet 13. nov 2012 7.16Opdateret 13. nov 2012 7.16

IT-job & karriere

  • Se alle it-job
  • Importer din kompetenceprofil fra LinkedIn
Udvikler til platformsudvikling
Udgivet 23. apr 14.34
MainFrame-udvikler
Udgivet 14. maj 13.02
Junior Windows Software Engineer
Udgivet 25. apr 14.13
Applikationsarkitekter til IT Udvikling, Aalborg og København
Udgivet 12. sep 2012 10.41

Kommentarer (26)

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Christian Nobel 15. dec. 2011 - 09.06
 
Kurs 20-25

Når trojaneren Elop har fået nået sit mål, nemlig at køre Nokia helt ned og kursen ligger et sted mellem 20 og 25, så er Nokia nødt til at lade sig overtage.

Elop arbejder fint på sagen, men endnu er det kun lykkedes ham at nå kurs 35, men han skal nok få succes.

Nokias redning ville være at smide Elop på porten, og så tage arbejdshandskerne på og få livet MeeGo op, samtidig med en anden streng lavede Android telefoner - men det fordrer nok to torsdage i en uge.

Nokia RIP

  • Stem op 17
  • Stem ned 6
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Bo Grünbergers billede
Bo Grünberger 15. dec. 2011 - 09.06
 
Hvorfor?

Hvad vil Microsoft opnå ved købet af Nokia? Nokia satser jo allerede helt på Windows Phone, så Microsoft vil altså ikke opnå at få flere af Nokias telefoner til at køre Windows Phone

Til gengæld vil Microsoft sidde med et potentielt endnu større tab end ellers, hvis det ikke lykkes dem at få Windows Phone til at blive en succes. Hvorfor i alverden skulle de risikere det?

Som der rigtigt skrives, så vil Microsoft garantrisser ikke risikere det som Google risikerer lige nu, nemlig at skræmme andre telefonfabrikanter væk ved selv at producere telefoner til deres eget OS.

Microsoft har altid primært været et softwarefirma, bortset fra Xbox, så jeg kan simpelthen ikke se det ske.

  • Stem op 4
  • Stem ned 8
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jens Holm 15. dec. 2011 - 09.38
 
Hvis nu Windows phone flopper

hvad så? Nokia vil skifte hest, hvad gør Microsoft så? Selv med et ringe salg er de nødt til at holde fast.

  • Stem op 2
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Claus Jacobsen 15. dec. 2011 - 09.39
 
Re: Hvorfor?

præcis - det eneste de ville få ud af det er nogle møgsure partnere hos htc og samsung som jo også laver winmodeller. og som med alt deres andet hardware - så burde de holde sig langt væk fra det.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Bo Grünbergers billede
Bo Grünberger 15. dec. 2011 - 09.41
 
Re: Hvis nu Windows phone flopper

Hvis Windows Phone flopper og Nokia skifter hest, så dropper MS med garanti projektet, ligesom de gjorde med Zune player.
De vil minimere deres tab og ikke blive ved med at jagte et håbløst projekt.

Men det er hvis Windows Phone flopper. Det tror jeg nu ikke det gør. :)

  • Stem op 2
  • Stem ned 3
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Martin Bøgelunds billede
Martin Bøgelund 15. dec. 2011 - 10.00
 
Re: Hvorfor?

Hvad vil Microsoft opnå ved købet af Nokia?

Tænk på et scenarie, hvor Nokias aktiekurs bliver tillokkende lav, og en anden spiller køber sig afgørende indflydelse i Nokia...

  • Stem op 3
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Bo Grünbergers billede
Bo Grünberger 15. dec. 2011 - 10.05
 
Re: Hvorfor?

Tænk på et scenarie, hvor Nokias aktiekurs bliver tillokkende lav, og en anden spiller køber sig afgørende indflydelse i Nokia...


Uanset hvem der kunne tænkes at købe Nokia, ville de ejere jo også være interesserede i at Nokia trivedes.
Og hvis Nokia pludselig meldte ud, at de ikke længere ville satse på Windows Phone, men i stedet f.eks. Android, så ville de miste al troværdighed blandt udviklere og investorer, og der ville opstå endnu større usikkerhed end der har været det sidste år.

Så jeg tror stadig ikke på at nogen køber Nokia, og slet ikke Microsoft.

  • Stem op 2
  • Stem ned 1
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Thomas Bundgaard 15. dec. 2011 - 10.16
 
Re: Kurs 20-25

Når trojaneren Elop har fået nået sit mål, nemlig at køre Nokia helt ned og kursen ligger et sted mellem 20 og 25, så er Nokia nødt til at lade sig overtage.

Hvis man ikke har beviser for sine påstande, bør man så ikke holde sig for god til at komme med dem? Nokia var på vej i graven længe inden de droppede Symbian. Med skiftet til WP har de fået en chance mere.

Om det ville have været bedre at skifte til Android er meget hypotetisk. Android er ikke pr. automatik en guldkalv.

  • Stem op 8
  • Stem ned 4
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Martin Bøgelunds billede
Martin Bøgelund 15. dec. 2011 - 10.56
 
Re: Hvorfor?

Uanset hvem der kunne tænkes at købe Nokia, ville de ejere jo også være interesserede i at Nokia trivedes.

Du indikerer at Nokia trives under den nuværende aftale med Microsoft(?) Når jeg læser sidste afsnit i artiklen, får jeg det modsatte indtryk.

  • Stem op 1
  • Stem ned 1
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Johnnie Hougaard Nielsen 15. dec. 2011 - 11.08
 
Fordelen for Microsoft

Hvis det nu skulle vise sig at WP7 fortsat ligger meget lavt, kunne der være en stor risiko for at de allerede ret nervøse Nokia investorer går i panik, og skifter hest igen.

Det ville være et alvorligt PR nederlag for Microsoft, der derfor kunne have markant egeninteresse i at sikre sig mod dette sammenbrud. Og de har råd til at tage tabet på et "billigt" køb hvis det hellere ikke på mellemlangt sigt skulle lykkedes.

(Og de øvrige WP7 producenter er vel alligevel noget gnavne over den særstatus Nokia allerede nu har fået).

  • Stem op 2
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Christian Nobel 15. dec. 2011 - 11.38
 
Re: Kurs 20-25

Hvis man ikke har beviser for sine påstande, bør man så ikke holde sig for god til at komme med dem? Nokia var på vej i graven længe inden de droppede Symbian. Med skiftet til WP har de fået en chance mere.

Nu kan man ikke spå om fremtiden, kun gætte, og ovenstående er mit gæt - tiden vil så vise om jeg har ret.
Så enhver tale om bevisførelse kan først ske engang i fremtiden - vi må se.

Nokias aktiekurs har skredet stille og roligt over tid ja, men tog et voldsomt spring ned med Elops berømte boreplatform - og sidenhen har den fortsat ned ad bakke, hvilket kun understreger at beslutningen virker fatal, og beslutningens motiver kan betvivles.

  • Stem op 9
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Thomas Bundgaard 15. dec. 2011 - 12.45
 
Re: Kurs 20-25

Nu kan man ikke spå om fremtiden, kun gætte, og ovenstående er mit gæt - tiden vil så vise om jeg har ret. Så enhver tale om bevisførelse kan først ske engang i fremtiden - vi må se.

Det var nu mere din udtalelse om, at han er en trojan. At man gentager noget nok gange gør det ikke til en sandhed. Og hvis man ikke har beviser for den påstand, så forstår jeg ikke, hvordan man i ramme alvor kan holde fast i den.

Nokias aktiekurs har skredet stille og roligt over tid ja, men tog et voldsomt spring ned med Elops berømte boreplatform

Det er vel ikke underligt, at aktiekursen falder voldsomt, når direktøren går ud og siger, at deres nuværende platform er død.

- og sidenhen har den fortsat ned ad bakke, hvilket kun understreger at beslutningen virker fatal, og beslutningens motiver kan betvivles.

Det passer altså ikke. At aktiekursen falder kan du ikke kæde sammen med, at beslutningens motiver kan betvivles. Det er ren spekulation.

  • Stem op 2
  • Stem ned 9
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Erling Friis Egelund 15. dec. 2011 - 13.25
 
Re: Kurs 20-25

Det passer altså ikke. At aktiekursen falder kan du ikke kæde sammen med, at beslutningens motiver kan betvivles. Det er ren spekulation.


Er aktiekurser ikke udtryk for spekulation?

/Erling

  • Stem op 5
  • Stem ned 1
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Bo Grünbergers billede
Bo Grünberger 15. dec. 2011 - 13.31
 
Re: Kurs 20-25

Nokias aktiekurs har skredet stille og roligt over tid ja, men tog et voldsomt spring ned med Elops berømte boreplatform - og sidenhen har den fortsat ned ad bakke, hvilket kun understreger at beslutningen virker fatal, og beslutningens motiver kan betvivles.


Virkelig? HTCs aktier er styrtdykket siden forsommeren, hvor også LGs aktier er faldet kraftigt.

  • Stem op 1
  • Stem ned 2
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Bjørn Frobergs billede
Bjørn Froberg 15. dec. 2011 - 13.36
 
Er så lykkelig for min Meego telefon

Det bliver nok den første, sidste og eneste af sin slags - så jeg er ovenud lykkelig for at jeg har reddet mig et eksemplar.

Håber stadig at Nokia vågner op og indser at Meego er et virkeligt flot stykke arbejde som de bør forfølge.

  • Stem op 6
  • Stem ned 1
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Bo Grünbergers billede
Bo Grünberger 15. dec. 2011 - 13.52
 
Re: Er så lykkelig for min Meego telefon

Sorry, jeg kom til at anmelde dig!

Jeg er også glad for min Lumia 800, der kører Windows Phone. For mig er Windows Phone et fedt system fordi det kører perfekt, er meget let at bruge, og er flot (subjektivt selvfølgelig).

For min skyld kunne Nokia blive ved med at lave Meego telefoner, men jeg tror det har været vigtigt for Nokia at sende et kraftigt signal om, at de skifter strategi, og det har givetvis været en af Elops store opgaver at slanke Nokia og satse på færre ting. Da Steve Jobs kom tilbage til Apple i halvfemserne gjorde han nøjagtig det samme, nemlig skar en masse produkter væk og satsede i stedet på nogle ganske få.

  • Stem op 1
  • Stem ned 3
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Heine Andersen 15. dec. 2011 - 13.57
 
Re: Kurs 20-25

Det var nu mere din udtalelse om, at han er en trojan. At man gentager noget nok gange gør det ikke til en sandhed. Og hvis man ikke har beviser for den påstand, så forstår jeg ikke, hvordan man i ramme alvor kan holde fast i den

Er det ikke svært at se ham som andet. Forklaring går på at det gik alt for langsomt med at få meego telefoner sendt på markedet, alligevel kom N9 noget før deres wp7, og enda med flotte anmeldelser.

De havde altså deres helt egen platform, som de kunne gøre med hvad de vil, uden at være afhængige af MS eller Google. Hvorfor skide det hele væk ?

  • Stem op 4
  • Stem ned 1
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Thomas Bundgaard 15. dec. 2011 - 13.58
 
Re: Kurs 20-25

Er aktiekurser ikke udtryk for spekulation?

Absolut. Men Christian Nobel brugte den faldende aktiekurs som bevis for, at Elop skulle være en trojan. Dét kan man ikke - men det passer selvfølgelig godt ind i folkestemningen herinde :)

  • Stem op 1
  • Stem ned 3
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Thomas Bundgaard 15. dec. 2011 - 14.03
 
Re: Kurs 20-25

Er det ikke svært at se ham som andet. Forklaring går på at det gik alt for langsomt med at få meego telefoner sendt på markedet, alligevel kom N9 noget før deres wp7, og enda med flotte anmeldelser. De havde altså deres helt egen platform, som de kunne gøre med hvad de vil, uden at være afhængige af MS eller Google. Hvorfor skide det hele væk ?

Meego er/var ikke klar til primetime. Konceptet i Meego har fået masser af ros, mens implementationen har fået en del kritik (lag, crashes mv.). N9 fik store mængder ros, men meget af det var designet af hardwaren.

Og at man har en platform er ikke nødvendigvis nok. Der skal skabes et økosystem også. Apple er et fremragende eksempel på det, Google har også en del services og MS ligeså. Nokia har, mig bekendt, ikke det der ligner.

  • Stem op 1
  • Stem ned 3
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Christian Nobel 15. dec. 2011 - 14.12
 
Re: Kurs 20-25

Absolut. Men Christian Nobel brugte den faldende aktiekurs som bevis for, at Elop skulle være en trojan. Dét kan man ikke

Hvis nu det viser sig at MS vitterlig køber Nokia, vil du så stadig ikke synes det i det mindste er lidt påfaldende at en tidligere MS chef får job i Nokia, kort efter styrtdykker kursen, og sluttelig køber MS Nokia?

Så kan man kalde det hvad man vil.

  • Stem op 2
  • Stem ned 1
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Bjørn Frobergs billede
Bjørn Froberg 15. dec. 2011 - 14.12
 
Re: Kurs 20-25

Nu bruger jeg faktisk telefonen (N9) til daglig. Den slår alle mine bekendtes' telefoner på batteritid, har ingen sløvhed bemærket - ej heller crashes.

Økosystemer giver jeg ikke fem flade ører for. Jeg har vitterligt intet behov for alle de apps som folk bliver ved med at øffe om. Jeg har hentet en lommelygte, lidt tv2 vejret/nyheder.. der er tonsvis af "apps" (hvis det er hvad du mener med økosystem.) og facebook, twitter, skype m.m. er integreret på OS niveau.

Det er en fantastisk telefon, både på hardware og software. Så medmindre den imploderer inden for kort tid, så må jeg stille mig uforstående over for dine bemærkninger.

  • Stem op 4
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Heine Andersen 15. dec. 2011 - 14.17
 
Re: Kurs 20-25

Jeg har aldrig selv prøvet en N9, men mon ikke det kunne være løst i en version 1.0x.
Det lyder heller ikke som om det er samme oplevelse Bjørn Froberg 5 posts længere oppe har af den.

  • Stem op 3
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Bjørn Frobergs billede
Bjørn Froberg 15. dec. 2011 - 14.22
 
Re: Er så lykkelig for min Meego telefon

Personligt skal jeg ikke nyde noget af at indlæse web-bank på en mobil enhed. Vil gerne holde penge-sager af en enhed der så let kan blive tabt. Men det er da bestemt en deal-breaker for nogen, I guess. Jeg er blot ikke en af dem. :)

Derudover er det måske værd at nævne, at der lige nu arbejdes på at man kan afvikle alle Android apps på Meego også.

  • Stem op 5
  • Stem ned 1
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jesper Poulsen 15. dec. 2011 - 17.16
 
Re: Kurs 20-25

Der skal skabes et økosystem også. Apple er et fremragende eksempel på det, Google har også en del services og MS ligeså. Nokia har, mig bekendt, ikke det der ligner.

Microsoft har da ikke noget økosystem omkring WP. Nokia har Ovi Store til deres egne platforme.

  • Stem op 2
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Bjørn Frobergs billede
Bjørn Froberg 15. dec. 2011 - 17.29
 
Re: Kurs 20-25

Det hedder bare "Market" på MeeGo. ;)

  • Stem op 1
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Thomas Bundgaard 15. dec. 2011 - 17.44
 
Re: Kurs 20-25

Microsoft har da ikke noget økosystem omkring WP. Nokia har Ovi Store til deres egne platforme.

? Integration med Sharepoint, Xbox Live, Windows Live, Skydrive mv. Det må siges at være et økosystem.

  • Stem op 1
  • Stem ned 1
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Tilføj kommentar

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Log ind herunder eller opret en bruger for at skrive kommentarer
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?

Seneste nyt

Politiken lancerer online-betalingsmur: Hullet som en si

Udgivet 22. maj 17.28Opdateret 22. maj 17.41

Chefredaktør om hullet betalingsmur: »Vi er fuldstændigt klar over, at det kan omgås«

Udgivet 22. maj 17.26Opdateret 22. maj 17.43

Firefox vil blokere cookies som standard - men teknikken driller

Udgivet 22. maj 15.49Opdateret 22. maj 15.49

40.000 digitale afgangsprøver blev rettet automatisk i år

Udgivet 22. maj 14.50Opdateret 22. maj 14.50

CSC indgår millionforlig i sag om regnskabssvindel

Udgivet 22. maj 13.34Opdateret 22. maj 13.34

Flere it-nyheder »

Tilmeld dig Version2's it-nyhedsbrev og vind den nye iPad.

Whitepapers

Version2 Insight: Softwaretest

Mediehuset Ingeniøren

Mobile Test Service - Device & Test Coverage

Testhuset

Succes historier om OPS – Optimized Print Services

Konica Minolta Business Solutions Denmark

OPS - Optimized Print Services

Konica Minolta Business Solutions Denmark

Mobile Test Service - Device Strategy & Planning

Testhuset
  • Flere whitepapers

Branchenyheder

CES 2013 - Fra hjernebølger til smart home

GlobalConnect

Udskriv fra din smartphone eller tablet via ny app på Google Play

Konica Minolta Business Solutions Denmark

Lyncs stormløb - høje ambitioner og køb af Skype

GlobalConnect

Redpill Linpro hjælper kunderne ud af IBM Notes' databaser

Redpill Linpro

VP SECURITIES skaber overblik over kunderne med ny Microsoft CRM løsning

ProActive

It-virksomheder

Huawei Technologies (denmark)
|
Mobile Advisor
|
Mirsk Digital
|
Webitall
|
IT Company
|
Systematic
|
Viggonet
|
CodeSealer Aps
|
Solitwork A/S
|
Netop Business Solutions
|
H. Brandt Consulting
|
Hedal Kruse Brohus
 

Information

  • Kontakt redaktionen
  • Job- og annoncesalg
  • Teknisk support
  • Om Version2
  • Brugerbetingelser
  • Cookie- & privatlivspolitik

Aktuelle emner

  • Agil udvikling
  • Business Intelligence
  • Cloud computing
  • Intranet
  • It-sikkerhed
  • NemID
  • Open source CMS
  • Projektledelse
  • Scrum
  • Sharepoint intranet
  • Storage
  • Ubuntu
  • Virtualisering
  • Windows 8
  • Windows Server 2012
  • iOS 6
  • iPhone 5

Tjenester

  • iPhone-app
  • RSS-feeds
Følg @version2dk
Tilmeld dig Version2's it-nyhedsbrev og vind den nye iPad.

Version2 udgives af

  • Mediehuset Ingeniøren A/S work Trekronergade 26 2500 Valby
  • Tlf. work 33265300