Dansk sundheds-it stadig i telefax-alderen

Milliarder af kroner er postet i it-løsninger til hospitaler og resten af sundheds-sektoren gennem årene, men resultatet i dag er stadig pauvert. Kommunikation internt på et hospital - eller endnu værre: mellem forskellige regioner - er stadig mange steder et mareridt af enkeltstående systemer, der ikke er integrerede.

Virkeligheden er stadig, at papir og telefax er kendte gæster på de danske hospitaler, forklarede Rambøll-konsulent Peter Holbech, som har stået i spidsen for Dansk IT's arbejde med fire anbefalinger for dansk sundheds-it.

Da en af hans bekendte for nyligt blev scannet for galdesten, måtte han vente to en halv time på resultatet, fordi det skulle faxes fra én afdeling til en anden.

»Han kunne se over til den afdeling, som havde resultaterne, mens han ventede,« lød det hovedrystende fra Peter Holbech, da anbefalingerne fra Dansk IT blev fremlagt.

En halvfærdig bro

Tilstanden i sundheds-it i Danmark i dag er ligesom en bro, der er brugt mange penge på, men som ikke er bygget færdigt og derfor er ubrugelig.

»Der mangler mange brofag. Og det hjælper ikke, at ét sygehus er langt fremme, hvis ikke alle er det. Der skal være sammenhæng,« forklarede han.

Bedre sammenhæng har været efterlyst i mange år og førte i 2006 til oprettelsen af organisationen Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark (SDSD). Men SDSD har ingen reel magt, fordi det var resultatet af en masse kompromiser, lød vurderingen.

Derfor må og skal der fokus på bedre sundheds-it i Danmark, hvis vi skal høste de gevinster, som ligger for snuden af os. Og tidspunktet til den erkendelse og reel handling er godt nu, mente Tony Frank, direktør for Dansk IT.

»Nu har vi den brændende platform med et stort underskud i statskassen. Rigtig meget af løsningen på udfordringerne ligger i debatten om sundheds-it,« sagde han.

Den debat er desværre bare foruroligende stille, kunne alle blive enige om. Sophie Hæstorp Andersen, Socialdemokraternes sundheds-ordfører, har oplevet mange diskussioner om sundhedssektoren, men det var første gang, hun var til debat om sundheds-it, selvom det er så centralt for forbedringerne.

»En diskussion om kvalitet i sundhedssektoren trækker alle med. Hvordan får vi gjort sundheds-it til en ligeså heftig diskussion?« spurgte hun.

Central løsning eller telefax?

Anbefalingerne fra Dansk IT's arbejdsgruppe handler i høj grad om at få placeret et centralt ansvar for udviklingen af dansk sundheds-it. Men den tankegang var Sophie Hæstorp Andersen lidt loren ved. Det kan hurtigt betyde, at kommuner og regioner så vil blive passive, mente hun.

»Da man oprettede SDSD i 2006, gik regionerne baglæns i to år, fordi man afventede et udspil fra sundhedsministeren,« sagde hun og efterlyste i stedet fælles standarder, som alle så kunne udvikle it-løsninger op mod.

Peter Holbech understregede, at det ikke var rent central styring, der var målet. Det er fint med forskellige EPJ-systemer, hvis det betyder, at alle hospitaler så vil have digitaliseret deres arbejdsgange.

»Man kan konvertere data mellem forskellige systemer rimeligt smertefrit, mens det er svært at integrere EPJ med papirjournaler. Og en hjerteafdeling og en fødselsafdeling har også vidt forskellige behov,« sagde Peter Holbech.

På nogle områder er det bare helt nødvendigt at komme i gang med forpligtende fælles løsninger eller standarder, for ellers spærrer det for udviklingen. For eksempel præhospital behandling, hvor ambulance og hospital udveksler data om patienten allerede under køreturen mod hospitalet.

»Sygehuset skal kunne modtage de data fra ambulancen, uanset hvilket sygehus eller region det er. Det kræver en fælles løsning, med mindre de skal sende en telefax fra ambulancen,« sagde han.

Læs anbefalingerne fra Dansk IT (PDF-rapport)