Dansk succes-CMS får redigering fra forsiden

Det danske CMS-system Umbraco har sendt version fire på gaden. Bag systemet står Niels Hartvig, som siden hen har fået selskab af Per Ploug Hansen.

Niels Hartvig mener selv, at den største nyhed er muligheden for at redigere i teksten på et website - uden at skulle navigere rundt i en indviklet backend-del. Det er én af tidens varme trends i CMS-verdenen, som går under navnet "inline-redigering" eller "kontekst-redigering."

»Du opdager slet ikke, at der ligger et CMS,« siger Niels Hartvig om den nye brugerflade.

»Du logger ind, og så ryger du tilbage til dit website. Hvis der er noget du vil ændre, klikker du på det, og kan med det samme skrive i det,« forklarer han til Version2.

»Et succeskriterie for os, er hvis brugerne slet ikke aner, at de bruger Umbraco. Det er lavet så diskret, at man slet ikke behøver at tænke over det.«

En anden vigtig nyhed er, at Umbraco har erstattet sit egen tidligere skabelonsystem med "master pages," som er ASP.Nets officielle pendant. Brugerhåndteringen er også blevet erstattet af Microsofts system, hvilket skulle gøre det nemmere at migrere brugere.

Nyt er også muligheden for at installere moduler, ved at sætte et enkelt klik i en krydsboks under installationen. Modulerne hentes fra en central server. Pakkerne testes af en gruppe, og det kræves, at modulerne skal benytte MIT-licensen, ligesom Umbracos motor. Det betyder, at licenserne er kompatible. Derudover skal kildekoden også være tilgængelig.

Version 4 blev lagt ud til offentlig download i fredags, efter en længere testperiode. Indtil videre har 1500 downloadet den nye udgave.

Umbraco har målt 61.000 aktive websites over hele verden, over det sidste , der i blandt Peugeot.com, Bilzonen.dk og den amerikanske ketchup-fabrikant Heinz.

Bag systemet står Niels Hartvig, som siden hen har fået selskab af Per Ploug Hansen. Systemets popularitet skyldes blandt andet, at der er ganske få open source CMS-systemer til .Net-platformen.

Umbraco består af en motor, som er open source under den meget liberale MIT-licens, samt en brugerflade, som er freeware med adgang til koden. Det er også tilladt at ændre i brugerfladekoden, men ikke at genudgive den. Niels Hartvig forklarerer, at det er for at undgå, hvad han kalder for »et fjendtligsindet fork,« altså at et open source-projekt bliver splittet i to.