Dansk stavekontrol er tilbage i Google Docs
Den danske stavekontrol ser efter to års ustabilitet nu endelig ud til atter at virke efter hensigten i den danske udgave af Googles online tekstbehandlingsprogram Google Docs.
Version2 har siden 2010 flere gange testet stavekontrollen i Google Docs og fundet problemer, hvor den danske stavekontrol kun fungerede sporadisk, og Google Docs havde svært ved at identificere sproget korrekt.
Google oplyste i marts, efter gennem længere tid at have afvist, at der var problemer, at selskabet nu arbejdede på en løsning, og nu ser det ud til, at stavekontroller virker efter hensigten.

Der er således ikke længere falske positiver eller forslag om ord fra andre sprog som erstatning for korrekt stavede danske ord.
Kommentarer (1)
Jeg kan simpelthen ikke finde stavekontrollen i Google Docs..
[edit]
ahh simpel reload af siden gjorde underværker.

