Dansk IT: Uforståeligt, at politiet ikke kan tælle trojaner-brug

Hvis det virkelig er så svært at tælle antallet af sager, hvor man har installeret særlig sniffer-software, som politiet giver udtryk for, så rejser det mistanke om ganske overvældende brug af muligheden. Det siger direktøren for Dansk IT.

Politiet bør kunne tælle op, hvor mange gange aflytningsprogrammer er blevet listet ind på danske mistænktes pc'er, uden at det sender sagsbehandlerne i de enkelte politikredse hjem med stress.

Det mener brancheforeningen Dansk IT, DIT, der dermed ikke køber justitsminister Morten Bødskovs (S) forklaring om, at det er for krævende en opgave for politiet at sætte antal på sagerne.

»Det kan ikke være rigtigt, at politiet ikke kan sætte et kryds i et af deres systemer, hver gang de har brugt programmerne. Det burde ikke være så svært at holde styr på antallet, og jeg har svært ved at tro på, at man ikke kan lave den arbejdsgang i systemerne hos politiet,« siger direktør i DIT Tony Franke til Version2.

PET - Politiets Efterretningstjeneste - har siden 2002 benyttet såkaldte 'sniffer-programmer' - eller trojanere - mod mistænkte i sager, hvor strafferammen er seks års fængsel eller mere.

Det har man gjort i mange tilfælde og med succes i efterforskningen af for eksempel terrorsager som Glasvejsagen og Vollsmosesagen, har PET oplyst i en redegørelse fra Justitsministeriet.

Hvor mange gange de har været brugt, og hvor ofte det har resulteret i sigtelser vides dog ikke, for det ønsker PET ikke at oplyse.

Læs også: PET installerer trojanere på mistænktes pc'er i stor stil

Justitsministeren har i et svar til Folketingets retsudvalg forklaret, at det kræver for mange resurser af politiet at gøre op, hvor mange gange de såkaldte 'sniffer-programmer' har været i brug de seneste 10 år.

Det skal de nemlig gøre manuelt ifølge ministeren, som tidligere beskrevet på Version2.

Læs også: Minister nægter at optælle PET's brug af trojanere: For dyrt og ressourcekrævende

Både DIT og politikere fra begge sider af folketingssalen har kritiseret, at sammenhængen mellem målet og midlet fremstår uklar, fordi de konkrete antal fortsat henligger i mørke.

Læs også: Venstre: Justitsministeren må svare på PET's brug af trojanere

Men hvis en optælling er for stor en opgave at gennemføre manuelt for politiet, kan det kun betyde en ting, vurderer DIT-direktøren:

»Hvis det er så tungt og resursekrævende, som ministeren siger, så sidder man tilbage med en fornemmelse af, at overvågningen må være ganske omfattende. Men netop derfor er det vigtigt, at tallet kommer frem,« siger Tony Franke.

Direktøren slår fast, at politiet efter DIT's opfattelse skal have de mest avancerede redskaber til brug i bekæmpelsen af alvorlig kriminalitet som for eksempel terrorsager.

I det konkrete tilfælde med 'sniffer-programmerne' er politiet i stand til at modtage kopier af alle indtastninger på den mistænktes pc uden dennes vidende. Det gælder blandt andet tastetryk ved redigering af dokumenter.

Læs også: Lukkethed om PET-trojaner lodret imod regeringsgrundlag

Men politiets redskaber skal altid måles på, om de giver resultater i den anden ende. Og det er svært at få afklaret, når hverken politiet eller ministeren vil eller kan sætte antal på, mener direktøren:

»Der vil være nogle borgere, som bliver udsat for det her uden at være skyldige. Når det handler om overvågning i bred forstand, må politiet erkende, at transparens skaber tillid hos befolkningen. Og derfor bør politiet fortælle, for eksempel hvor ofte man bruger trojaner-programmerne,« siger Tony Franke.

Læs også: Ekspert: PET-trojaner et stærkt indgreb i uskyldiges privatliv

Hvis politiet virkelig ikke har resurserne til at optælle antallet af sager bagudrettet, bør det under alle omstændigheder sørge for, at det kan gøres lettere i fremtiden, mener Tony Franke.

»Hvis ikke man bagudrettet kan gøre det, uden at det kræver en tung, manuel sagsbehandling, så må politiet sørge for, at det rent systemmæssigt bliver muligt fremadrettet. Politiet og PET må vel også have en interesse i at kunne se, om overvågningen virker, og om der kommer et efterforskningsmæssigt resultat ud af det.«

Kommentarer (14)

Peter Nilsson

Måske mangler de ressourcerne til det og hvis politiet havde flere midler så ville de nok også gå mere ind i opklaringen af teknisk krævende sager og føre bedre statistikker. Syntes altid man hører om at politiet sparer, så måske man skulle kigge lidt på det også. Det er ikke sikkert det er særligt krævende, men er der for mange af de små opgaver så bliver man nød til at prioritere dem. Er man presset så kan det godt være at ens forklaring på en ikke løst opgave også bliver "lidt ulden", så hvis man spørger mere i dybten så er der sikkert en anden forklaring på hvorfor man ikke kan gøre det.

Syntes dog at aflytning og brug af snifferprogrammer kun bør finde sted hvis politiet har fået en dommerkendelse, det er en alvorlig krænkelse af privatlivet.

Sker det uden brug af dommerkendelse vil jeg mene at politiet gør noget ulovligt.

Michael Jensen

Spørg domstolene hvor mange gange de har givet tilladelse til brug af snifferprogrammer, kan være de har lidt mere styr på hvad de har tilladt.

Og spørg it-folkene hvor mange aktive snifferprogrammer der sender data tilbage i øjeblikket. De har det sikkert i et pænt regneark/database.

Esben Madsen

ok, hvis de ikke har midlerne til det, så lad os prøve på en anden måde: kom med et overslag på hvad det vil koste og så lad os så lave en indsamling til at dække de udgifter - med lidt held er vi nok med en interesse i privatlivets fred til at det vil kunne financieres...

Per Gøtterup

Det er nok det bedste svar hidtil.

Selvfølgelig ved de hvilke der er aktive, og da man med garanti ikke smider data væk før man er sikker på at de ikke skal bruges mere, og det er lige så sikkert at data er organiseret med f.eks. sagsnummeret som index (så man kan holde styr på hvad der hører til hvad), så er det en simpel ting at tælle antallet af sagsnumre på deres server(e).

Jørgen Halland

Da politiet skulle have adgang til en styrelses data, blev styrelsen nødt til at fremstille en særlig indgang for politiet, idet de ikke evnede at benytte hverken digital signatur eller nemid !!!
Fem år efter indførelse af SAP hos politiet er der fortsat meget store problemer med at få adhoc-informationer ud af systemet !!!
Det kan derfor ikke undre undertegnede, at politiet i virkeligheden ikke evner at levere den slags oplysninger - eller noget som helst andet.

Michael Intile

Selvfølgelig ved PET hvor mange sniffer-programmer de har installeret hos folk, at påstå at det skulle være for ressourcekrævende at oplyse det tal er noget sludder og forøvrigt ualmindelig arrogant.
Jeg håber virkelig at et par aggressive journalister fortsætter med at grave indtil vi får et svar.
Det er som om at PET aggeren er blevet øget gevaldigt under den borgerlige (liberale???) regering.

Jørgen Halland

PET er forhåbentligt bedre udrustet til at besvare diverse adhoc-spørgsmål, men man være seriøst bekymret for omfanget af overvågning, såfremt PET enten ikke er i stand til eller ønsker at besvare helt rimelige spørgsmål og hvorvidt omfanget af overvågningen står i forhold til antallet af domfældelser. Vi kan ikke have at PET's vurderinger har retsvirkninger på nogen måde.

bo lytzen

Så vidt jeg er orienteret, er en minister en, der ifølge sit navn skal TJENE folketinget og folket - altså SKAL han skaffe et svar, når han bliver spurgt.
så kort er sagen - han har altså pligt til at skaffe materialet eller sørge for en bedre baggrund fremover - eller smutte ud af døren..

Thomas Hansen

Ja, de er nød til at spørge DanID.

DanID's NemID har, ifølge Digitaliseringsstyrelsen, netop baggrund i loven omkring terrorisme og loven omkring hvidvaskning.
Derfor er DanID, nødvendigvis nød til at agerer på politiets vegne, som ekstern tredie part. Ellers er der jo ikke baggrund for, at Digitaliseringsstyrelsen forsvarer DanID, med henvisning til loven omkring terrorisme og loven omkring hvidvaskning.

Antallet af overvågede, må derfor mindst være det samme antal, som antallet af NemID brugere.

Thomas Hansen

Når man gennem en ekstren aktør, som f.eks. DanID's NemID overvåger alle NemID brugere, så er der tale om, at man ikke kan redegøre for andet end, at det drejer sig om alle NemID brugere bliver overvåget.
Ellers skal man optælle hver enkelt anvendelse af NemID, og redegøre for hvorfor denne overvågning har fundet sted.

Det er derfor at NemID er udformet som det er. Altså at ingen NemID bruger får en kvittering for, hvornår NemID er brugt som identifikation, og i hvilken forbindelse denne identifikation har fundet sted.

Der er i NemID tale om et system, hvor 3'die part, udreder oplysninger om en identitet uden identitetens vidende. Det har INTET med identifikation at gøre.

Der er med NemID, IKKE tale om et system der på nogen måde identificerer, men om et system der kan bruges som login, uden at den enkelte kan vide hvad dette login benyttes til, eller vide hvem der benytter dette login.

I forbindelse med Banktransaktioner, er dette login måske godt nok, for der er her tale om private aktører, der gensidigt "aftaler" at det er en del af deres samarbejde.
Men i forhold til retssamfundet, altså vores alles relation til den magt vi finder beskyttelse under, er det ikke et system der på nogen måde må anvendes.

IDENTIFIKATION; Hvis dette skal foregå i henhold til almindelige love og regler, kan man KUN identificerer i første person, altså tilspørge den enkelte identitet i enhver given identifikationssituation.
Alternativet er, i et retssamfund, at man dømmer i en domstol. Altså skal man føre bevis for at en given identitet har ageret i forbindelse med en given handling.

Fordi NemID er sat sammen som det er, kan ingen redegøre for, om de er blevet kigget over skulderen af f.eks. PET.
Derfor kan PET til enhver tid benægte, at dette er sket.

Velkommen til Politi- og finansstaten !
Her er det ikke længere Demokratiet og Retsstaten der suverænt redegør for hvem du er, men et privat firma, med grundlag i finanssektoren, der redegør for hvem du er, bag din ryg.

Du er ikke mere en identitet der finder beskyttelse i Demokratisk Retssystem, men en identitet der finder beskyttelse under et finanssystem der åbner for at du skjult overvåges af Politiet.

Man KAN identificerer i første person !
Det ER blevet tilbudt, for det har været oppe til diskussion før, men det afvises med henvisning til loven omkring terrorisme og loven omkring hvidvaskning.
Hvorfor man finder hjemmel i disse lovgivninger, til at undlade at overholde basale regler for retssamfundet, vil man ikke redegøre for !
Derfor må det udledes, at man ikke har noget ønske om at overholde basale regler for retssamfundet.

Når man tvinger alle borgere til at benytte NemID, for at kunne deltage i alle samfundets muligheder, samt forholde sig til retssamfundet generelt, afskaffer man retssamfundet og indfører en anden magtstruktur !

Igen, det ER muligt at få identifikationsløsningen til at fungerer, så det overholder demokratiet og retssamfundets almindelige spille regler, men det VIL man ikke.
For så fjerner man muligheden for "Plausible deniability " !

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

JobfinderJob i it-branchen

TDC skifter koncernchef efter faldende mobilomsætning

Jesper Stein Sandal Mobil og tele 14. aug 2015

Nyeste job

KurserStyrk dine evner med et kursus

Netværksteknologi - det samlede kursusforløb

Hvornår: 2015-09-28 Hvor: Storkøbenhavn Pris: kr. 37260.00

Developing Microsoft SQL Server Databases [20464]

Hvornår: 2015-09-28 Hvor: Østjylland Pris: kr. 19975.00

HD 2. del i organisation og ledelse

Hvornår: Hvor: Vestsjælland Pris: kr. Efter aftale

AUTODESK INVENTOR SUPERMODELLER (SKELETKONSTRUKTION)

Hvornår: 2015-11-30 Hvor: Østjylland Pris: kr. 9500.00

IT-diplomuddannelsen

Hvornår: Hvor: Efter aftale Pris: kr. Efter aftale