Dansk internet gennem 26 år - fra e-mail på DIKU til én million dk-domæner

For ti år siden blev administrationen af de danske domæner lagt i hænderne på foreningen Dansk Internet Forum (DIFO). Det skete efter at først græsrødder og siden kommercielle kræfter havde siddet på domænet, og det jubilæum blev torsdag fejret med en tur ned igennem den danske internethistorie.

Keld Simonsen fra DKUUG (Dansk Unix user group) var med fra de første spæde internetpip og fortalte om, hvordan han som studerende og siden ansat på Datalogisk Institut på Københavns Universitet (DIKU) fik tilsendt Danmarks første e-mail i 1983.

Det kom i stand, fordi han i 1980 installerer Unix på DIKU og derefter kommer i kontakt med en Unix-gruppe for hele Europa. I 1982 opretter gruppen et EU-net, og 2. januar 1983 fik Keld Simonsen en e-mail fra Amsterdam og blev dermed den første til at modtage en e-mail i Danmark.

»Vi brugte bang-adresser, hvor man i adressen skriver navnene på alle de maskiner, e-mailen skal igennem. Min adresse var 'ucbvax!mcvax!diku!keld', og kommunikationen foregik med 300 bits pr. sekund,« fortalte han.

Et pænt og nydeligt domæne

Enkelte private firmaer kommer også på dette net hen ad vejen, og den danske Unix-gruppe overtager arbejdet med netværket fra DIKU. I 1984 var der således 10 maskiner på netværket, og man kunne for 200 kroner om året få adgang til at bruge e-mail-funktionen.

Det danske toplevel-domæne .dk kom til i 1987. Da havde DKUUG døbt netværket DKnet, og der bliver oprettet 25 danske domæner.

»Dk-domænet var jo pænt og nydeligt, syntes vi. Det var også derfor, vi aftalte ikke at lave org.dk og com.dk. Det er tre overflødige bogstaver i adresserne, og det ville være pænere - og bedst for samfundet - uden,« sagde Keld Simonsen.

DKnet vokser stille og roligt, og i 1993 blev DKnet lavet om til et anpartsselskab. Interessen for at komme på nettet var dog begrænset blandt de fleste almindelige danskere. DKnet-folkene delte for eksempel 1.700 disketter ud til en Kontor & Data-udstilling i Bella Center, men indsatsen gav kun tre kunder.

Men så begynder internettet så småt at røre på sig. DKnet får flere og flere kunder, og andre selskaber er vågnet op. Det endte med, at TDC, der dengang hed Tele Danmark, købte DKnet for 20 millioner kroner i 1996.

»Der har gået rygter om, at DKnet solgte det danske .dk-domæne for 20 millioner kroner, men det var vores forretning, vi solgte. Domænet forærede vi væk oven i. Det var lidt tilfældigt, og vi kunne lige så godt have beholdt det,« huskede Keld Simonsen, til tilskuernes overraskelse.

Domænet var en administrativ abe

Så tog Tom Togsverd, direktør for ITEK, over. Han var dengang ansat i Tele Danmark og huskede også dk-domænet som en ekstra bonus - eller faktisk en belastning.

»Det var faktisk noget bøvl at få med, en administrativ abe, så det var vi faktisk ikke specielt glade for. Det betød også, at resten af branchen kom på mærkerne og brokkede sig,« sagde han.

DK-Hostmaster blev oprettet til at håndtere de danske domæner, og Foreningen af Internet Leverandører stod bag. Men den periode af de danske domæners liv fik ikke så mange pæne ord med på vejen til jubilæet.

»Her var det ikke bare sidegadevekselerer, der ikke opførte sig særligt fornuftigt - hovedgadevekselererne gik foran. Der var ingen kontrol overhovedet, og de ledende aktører i branchen hamstrede og tillod pirateri med domænenavne,« sagde Tom Togsverd.

Da salget af domæner blev liberaliseret i 1997 satte TDC og Cybercity sig for eksempel på en sand guldgrube af gode adresser, og mens TDC stadig ejer domænerne, valgte Cybercity-ejeren Telenor at sælge dem for nylig.

Så der var virkelig brug for at sætte skik på det vilde vesten, der herskede, fremhævede Tom Togsverd og glædede sig over, hvor vellykket konstruktionen DIFO blev.

Uvidenhed hos formanden førte til sole registry

Mads Bryde Andersen, formand for DIFO, var med til at starte DIFO, men han blev først interesseret i at kaste kræfterne ind i denne nye organisation, som skulle stå for de danske domæner, da han hørte om hamstrings-skandalen.

»Der var sket ting, som var ret chokerende, og det skulle der ryddes op i nu. Vi gik ned i banken og lånte 500.000 kroner på vores glatte ansigt, og så gik vi i gang og købte administrationen af domænerne ud af TDC,« forklarede han.

Grunden til, at DIFO valgte sole registry-modellen, hvor slutkunderne skal betale direkte til DIFO, i stedet for gennem et mellemfirma, var hans egen manglende viden om domæner, sagde han. Ellers havde DIFO nok gjort som alle andre lande dengang og brugt shared registry-modellen, lød det.

Da DIFO kom på plads som en forening med medlemmer fra mange dele af internetsamfundet i 1999, faldt der lidt ro over domæne-håndteringen, udover en fogedsag, der måtte helt til Højesteret, og anklager om at være en annoncehaj, der sender falske fakturaer.

I de ti år steg antallet af danske domæner støt og hastigt, og Danmark er nu en suveræn topscorer i antal domæner pr. indbygger på verdensplan.

I midten af maj måned 2009 blev dk-domæne nummer én million passeret, fortalte Per Kølle, direktør for DK-Hostmaster.

»Jeg forventer ikke, at vi når ret meget højere op end det - men det sagde jeg også i 1997, da der var 30.000 danske domæner,« lød det spøgefuldt fra direktøren, som startede arbejdet med de danske domæner i midten af 1996.