Dansk indie-film afdækker internettets skumle fødsel

Hvem opfandt internettet? Det spørgsmål ville den danske it-skribent Morten Bay have svar på med en ny film og afslørede undervejs, at det var et kontroversielt spørgsmål at stille.

Internettet blev til, da det amerikanske militær udviklede ARPAnettet.

Sådan lyder den typiske forklaring på internettets fødsel, måske kombineret med et par ord om Vint Cerf, der sammen med Robert Kahn udviklede TCP/IP. Men det var ikke godt nok for it-skribenten Morten Bay, som derfor i mange år har arbejdet på sin egen dokumentarfilm om de personer, der stod fadder til internettet.

Morten Bay fortalte historien bag filmen og om de opdagelser, han gjorde undervejs, til konferencen Fagfestival søndag i Odense. Og det, som oprindeligt skulle være en hyggelig historie om de teknologiske landvindinger, udviklede sig faktisk til en konfliktfyldt fortælling, hvor der bestemt ikke er enighed blandt de gamle pionerer om, hvem der bør have æren for internettet.

Filmen ’Who Invented the Internet?’ er endnu ikke helt klar, og det var derfor kun korte klip, Morten Bay viste frem. Men til januar skulle filmen gerne være klar til festivalen Sundance - næsten ti år efter, at ideen til filmen opstod.

»Jeg læste i 2003 en bog om internettet, der var fra omkring 1991, og jeg fandt ud af, at det var ganske få mennesker, som stod bag. Dem bliver jeg simpelthen nødt til at møde, inden de kradser af, tænkte jeg. Tænk hvis vi havde video med Alexander Graham Bell, der fortæller om, hvordan han opfandt telefonen?« sagde Morten Bay, der ud over filmproduktionen og opgaver som it-journalist er i gang med at skrive en ph.d-afhandling på University of California i Los Angeles.

Da han i 2008 flytter til USA og får en omgangskreds inden for filmproduktion, begynder projektet for alvor at tage fart. Ved hjælp af vennetjenester og en kæreste, som er tv-producent, kunne filmen laves på et meget lavt budget, og optagelserne af de gamle pionerer skete fra 2010 til april 2012.

Undervejs dør en af de medvirkende, så det var faktisk i sidste øjeblik, at internettets historie for alvor blev videodokumenteret.

Et netværk, som forbandt andre netværk

Før det, vi kender som internettet i dag, opstod, var der lavet netværk mellem for eksempel amerikanske universiteter.

Hos det amerikanske militær havde man også - i lyset af atomkrigstruslen under den kolde krig - udviklet et netværk, som forbandt varslingsstationerne og sendte data videre i systemet.

Men problemet var, at de forskellige netværk ikke kunne tale sammen. I stedet sad en internet-pioner som Bob Taylor og måtte skifte mellem forskellige terminaler, som hver havde forskellige kommandoer. Det førte til ideen om en fælles standard, og med midler fra det militære forskningsinstitut ARPA blev ARPAnettet til i slutningen af 1960’erne.

»ARPAnet er første komponent. Alle de efterfølgende netværk er alle inspireret af ARPAnet. Men ideen om, at det amerikanske militær opfandt internettet, er helt gal. Det eneste, de gjorde, var at poste en masse penge i universitetsfolk,« sagde Morten Bay.

Faktisk fik folkene bag ARPAnettet tildelt én million dollars på stedet, som blev taget fra forskning i ballistisk missilforsvar, efter en tyve minutters telefonsamtale med en leder på ARPA-instituttet.

Den 29. oktober 1969 bliver ARPAnettet testet for første gang, med fire computere i netværk, placeret på fire forskellige amerikanske universiteter, herunder UCLA, som Morten Bay har sin gang på i dag, og Stanford i San Francisco. Første kommando skulle være ’log’, der var kort form af ’login’, men efter ’lo’ crashede systemet. ’Lo’ blev derfor det første ord, som blev sendt via en internet-forbindelse.

Vint Cerf, en af internettets fædre.
I starten af 1970’erne kom de protokoller, som stadig i dag danner grundlaget for trafikken på internettet, nemlig TCP/IP. Stanford-forskerne Vint Cerf og Robert Kahn stod bag arbejdet for en fælles standard, og i den forbindelse opstod ordet ’internet’ også. Det var kort form af ordet ’internetworking’.

»’Internet’ betød oprindeligt ’det mellemliggende net, mellem alle de forskellige netværk’,« forklarede Morten Bay.

Vil sætte fokus på packet switching

Men internettets historie går længere tilbage, viste det sig undervejs, og det var også et af stridspunkterne mellem de gamle herrer - kombineret med romantiske forviklinger, der stadig spøger i kulissen.

Det revolutionerende ved ARPAnettet var nemlig packet switching-teknologien, hvor data blev splittet op i små pakker og sendt af sted via servere forbundet på kryds og tværs, så der altid var redundans, hvis en forbindelse blev skåret væk.

Og den teknologi udtænkte Paul Baran allerede i årene 1960-1962 - han fik bare aldrig rigtig anerkendelse for, hvor vigtig en opdagelse det var, lød det fra Morten Bay.

»Det var ham, der tog ideen om, hvordan en menneskehjerne virker og så, at vi kunne bruge det i teknologiens verden. Det, synes jeg, var den største bedrift. Så min pointe med denne her film blev lidt at sætte fokus på packet switching. Det er måske i virkeligheden den vigtigste opfindelse af dem alle sammen. Det er princippet bag al vores kommunikation på internettet,« sagde Morten Bay.

Hvad med briten Tim Berners-Lee, som udviklede hyperlinks og world wide web i 1991? Han tæller ikke som en af internettets opfindere, mener Morten Bay.

»World wide web er ikke internettet, men en applikation oven på internettet,« sagde Morten Bay.

Filmen Who Invented the Internet får - hvis filmfestivalen Sundance accepterer den som en del af programmet - premiere i januar til Sundance.

Kommentarer (34)

Mogens Ritsholm

Det bliver svært at beskrive historien, når man ikke forstår de helt grundlæggende kendetegn. IP er ikke packet switching (pakkekobling).

Der var i 70'erne to skoler. Den ene gik ind for packet switching i form af logiske forbindelser, der giver mulighed for ressourcekontrol. Det var IBM og teleselskaberne - primært AT&T - som drev dette. Det blev til X.25 mv.

Den anden skole var connectionless pakketransport, som var uden ressourcestyring. Til gengæld kunne det udnytte dyre linier maksimalt og det var nemmere at udbygge. Det var typisk universitetsverdenen og hedengangne Digital, der drev denne udvikling. Det blev til IP mv.

Sporene fra denne kamp mellem to fundamentalt forskellige metoder til pakkeoverførsel kan også spores i IBM's token ring, der jo også indeholder ressourcekontrol.

IP vandt som bekendt til sidst, og det er som sagt netop ikke packet switching. For der er jo ingen kobling af pakkerne, kun rutning.

Jeg var med i standardiseringen internationalt via ISO, ITU mv. på ovennævnte felter fra 1979-1991.

Peter Makholm

Det bliver svært at beskrive historien, når man ikke forstår de helt grundlæggende kendetegn. IP er ikke packet switching.

Jon Postel skriver ellers i RFC 760:

The Internet Protocol is designed for use in interconnected systems of packet-switched computer communication networks.

Skimmer jeg en række kommentare og papers igennem fra dengang ser jeg heller ingen enighed om at begrebet 'packet switching' nødvendigvis forudsætter en forbindelsesorienteret struktur. Flere steder skelnes der netop mellem forbindelsesorienteret packet-switching hvor X25 nævnes som eksempel og ikke-forbindelsesorienteret packet-switching hvor IP er et ofte brugt eksempel.

Mogens Ritsholm

Hej Peter

Ja. Men jeg kan garantere dig for, at man var knivskarpe vedr. forskellene i inderkredsen i standardiseringsorganisationerne, hvor kampen stod. Du kan faktisk kende en rigtig ekspert- eller det modsatte - på vedkommendes evne til at håndtere de helt fundamentale forhold.

Packet switching var den pakkebaserede variant af circuit switching. Derfor hed det faktisk heller ikke en IP-pakke, men et IP-datagram. Datagram var også en connectionless ekstrafacilitet i X.25. Data blev overført med opkaldsforsøget, som blev afvist. Og forbindelsen blev derfor aldrig etableret.

I Danmark forsøgte vi at belyse forskellen ved at kalde IP-net for pakkefordelingsnet.

Men sproget er som bekendt flertallets diktatur. Sådan er det. Det er bare synd, når de egentlige pointer fortoner sig med flertallets vaner ( læs: uvidenhed).

Poul-Henning Kamp

Det bliver svært at beskrive historien, når man ikke forstår de helt grundlæggende kendetegn. IP er ikke packet switching (pakkekobling).

Det vil komme som en stor overraskelse for praktisk taget hvem som helst der har været involveret i netværk i nyere tid.

Jeg var med i standardiseringen internationalt via ISO, ITU mv. på ovennævnte felter fra 1979-1991.

Ahh, det forklarer misforståelsen...

ISO og ITU fattede ikke en meter af computernetværk dengang (det er til overflod veldokumenteret i X.200 og opefter) og deres terminologi handlede stort set ene og alene om taksering af teletjenester, mere end om hvad der faktisk foregik på linierne.

Jeg vil foreslå at du læser noget moderne literatur om computer netværk og får opdateret dit ordforråd.

Thomas (bbb) Hansen

Hvad med briten Tim Berners-Lee, som udviklede hyperlinks og world wide web i 1991? Han tæller ikke som en af internettets opfindere, mener Morten Bay.

»World wide web er ikke internettet, men en applikation oven på internettet,« sagde Morten Bay.

Jeg synes det er noget vås at sige fra Morten Bay. WWW er internettet idag.

Poul-Henning Kamp

Mogens,

Jeg brugte 10 år af mit liv på ITUs forkvaklede protokoller, fra X.21 til og med X.5xx jeg ved til overflod hvad jeg taler om.

Men det behøver slet ikke at handle om min troværdighed: Jeg kan bare føre virkeligheden som sandhedsvidne:

A) Hvor mange TP4 forbindelser er der i Danmark lige nu ?

B) Hvor mange TCP forbindelser er der i Danmark lige nu ?

Case closed.

Livet er for kort til OSI protokoller.

Mogens Ritsholm

Kunne du tænke dig at komme med en definition af begrebet? Og helst en der er noget mere brugbar en "det som x.25 gør og IP ikke gør".

Man skelner fagligt mellem packet switching og en datagramtjeneste. Som omtalt er forskellen markant mellem connectionoriented og connectionless nettjeneste. Det behøver jeg næppe uddybe.

Men I har ret i, at man uden for core ekspertisen sjusker og kalder det hele packet switching. Også blandt mere fremtrædende folk.

Her er et eksempel:

Omkring 1997 besøgte Nicholas Negroponte København. Han var udråbt til den store Internetguru, og hele sildesalaten med Jytte Hilden (VTU-minister) i spidsen mødte forventningsfulde op til hans foredrag. Negroponte kaldte også internet packet switching, og han sagde, at pakkerne mellem to destinationer fulgte samme rute. Flere andre ”småting” viste, at Internet ikke var hans kernekompetance, men så havde han sikkert bedre check på andre områder – hvad hans senere udvikling også indikerer. Men folk klappede begejstret efter indlægget, og det var bare med at holde kæft.

Problemet med forskellen på packet switching og datagramtjeneste skærpes, når det oversættes til dansk. For packet switching bliver jo til pakkekobling og mister dermed den bredde, der kan ligge i ”switching”.

Både pakkekobling og packet switching er forkerte betegnelser for IP-net. Men pakkekobling er mere forkert. For der er som sagt slet ingen kobling af ”pakkerne” i et IP-net.

Er det ikke ligegyldigt pedanteri.

Jo, måske.

Men hvis man skal forstå hvordan IP opstod og udbredte sig, er det vigtigt. Omkring 1975 var processorkraft vigtigt i valget af metode til overførsel af pakker. Datagramprincippet krævede 10 gange mere processorkraft pr. pakke end packet switching i et stort net pga. dirigeringsanalysen.

Men det betød ikke så meget for universiteter, der havde stor rigelighed af små og mellemstore computere (typisk PDP), der var engangsbevilget. Til gengæld var linierne en dyr post på det løbende driftsbudget. Derfor var det helt naturligt, at datagramprincippet først udviklede sig i denne verden, hvor DoD også ønskede datakommunikation til større samarbejde mellem deres mange støttede forskningsprojekter ved amerikanske universiteter.

Når IP nu er helt enerådende, skyldes det dybest set processorkapacitetens udvikling efter Moores lov. Det er gået hurtigere end transmissionskapacitetens vækst. Det har gjort IP mere og mere interessant og til slut helt enerådende.

Så datagram er indtil videre vinderen over mindre processorkrævende metoder som X.25, ATM osv.

Det betyder også, at vi måske skal kigge efter nye teknologier, hvis transmissionskapaciteten pludselig eksploderer. Men den tid, den sorg.

Efter min mening må en holdbar historie om internettet og IPs opståen og udvikling have nævnte forhold med som væsentlige. Og det kræver, at man forstår forskellen på datagramtjeneste og packet switching.

Mogens Ritsholm

Men du har stadigvæk ikke defineret begrebet 'packet switching'

Jo det har jeg. Det er en connection-oriented fysisk netværkstjeneste, der overfører data opdelt i pakker.

Jeg kan se på nettet, at mange kalder IP en tjeneste baseret "datagram packet switching", og dermed en form for packet switching.

Men det er noget vrøvl - alene af den grund, at datagram i sig selv betyder, at data er opdelt i pakker. Datagram service er således en tilstrækkelig præcis betegnelse, sådan som traditionen også har været.

Historien er nok, at rigtig packet switching stort set er forsvundet. Men begrebet er ikke dødt, og så bruges det bare på det, som man ser i praksis - nemlig IP. Men det er stadig forkert og misvisende.

Og hvis du oversætter packet switching til pakkekobling går det jo helt galt. For hvor er koblingen ?

Hvordan vil du med din opfattelse oversætte packet switching?

Poul-Henning Kamp

Når IP nu er helt enerådende, skyldes det dybest set processorkapacitetens udvikling efter Moores lov.

Det er en version af historien.

Den anden version er at telemonopolerne var benhårdt fokuseret på at al trafik skulle afregnes til minuttakst og forventede at man slog folks X.400 addresse op i telefonbøger.

Hvorom alt er, så giver jeg intet for dit pendanteri, der så vidt jeg kan se kun handler om fejloversættelsen fra "packet switching" til "pakke-kobling"

Har vi virkelig ikke andet at lave ?

Mogens Ritsholm
Mogens Ritsholm

Ja det brugte vi godt nok lang tid på at få telemonopolerne til at fortælle os, men vi fik aldrig noget svar :-)

Den var god.

X.400 ideen blev født, da der ikke var adgang til datanet på tværs af landegrænser og der også nationalt var ringe konnektivitet. Ideen var derfor netop, at X.400 skulle være e-mail bindeled og totalt uafhængig af underliggende transmissionsvalg. Derfor har X.400 intet at gøre med andre X-anbefalinger. Det står nok på side 1.

Din kommentar er helt i klasse med historien om bondemanden Jens Peter fra Nordsjælland. Han var netop blevet tilsluttet en lille automatisk telefoncentral, og han skyndte sig hjem med sit nye drejeskiveapparat.

Men han kom hurtigt tilbage klagende og en smule vred. Han kunne nemlig ikke kalde op til smeden på nr. 14.

For hans drejeskive gik kun til nr. 9.

Poul-Henning Kamp

Mogens,

Jeg betvivler ikke at I har siddet og hygget jer i elfenbenstårnet, vittigheden er helt på line med den måde kunderne blev behandlet på af telemonopolerne.

Der findes ingen absolut eller definitiv historisk virkelighed, men det betyder ikke at der ikke findes definitive historiske fakta.

Et af disse fakta er at bortset fra X.509 er alle de standarder, du sad og brændte telefonpenge af på at skrive, idag totalt ligegyldige.

Men RFC 791 stadig er gældende og bruges til stort set al computer-computer kommunikation og en forbavsende stor andel af menneske-menneske telekommunikationen.

Forskellen handler ikke kun om CPU kraft, det handlede i langt højere grad om folkene bag standarderne overhovedet ville lade andre lege med og hvad det i givet fald kostede at lege med.

Telemonopolerne ville have det for sig selv og det fik de.

Og længere er den egentlig ikke.

Hvis du savne dine elskede men ubrugelige protokoller er du velkommen til at stikke hovedet forbi datamuseum.dk, vi har de sidste rester af det danske X.21 og X.25 netværk og vi kan muligvis også godt finde DDE's X.400 implementering til dig.

Det kunne være sjovt at koble det sammen med vores fjernskrivernet, men det kan vi jo ikke, for det grænsesnit er stadig "for further study" så vidt jeg husker ?

Mogens Ritsholm

Ja, åbenheden i standardiseringen for tele og internet - hvor det faktisk var industrien, der var mest aktive - har netop betydet, at vi ikke er blevet hængende i gamle vaner.

Gid det havde været på samme måde for IT, hvor mange stadig hænger fast i gamle propriotære systemer.

Eskild Nielsen

Det sørgelige er at X. standarderne ikke er blevet valgt fra udfra tekniske overvejelser, men rent økonomiske:

Prispolitikken på X. baserede tjenester gjorde dem uinteressante at bruge.

Derudover var de så syltet ind i patenter, at ikke alle kun implementere dem - derved bliv udstyret også dyrere - selvom det efter Mogens ræsonnement skulle være billigere.

Det er heller ingen hemmelighed, at kun teleadministrationer (dvs. det der indtil for nylig hed ITST i Danmark) har stemmeret i ITU. I Europa før deruguleringen i 90'erne var der ingen grænse imellem teleadministration og PTTerne. I USA var FCC ofte repræsenteret ved personer udlånt fra de store spillere i teleindustrien, fx ATT eller IBM.

Det er derfor ikke usandsynligt at de tekniske gupper i ITU og ISO har været fokuseret på andre sider af opgaven end den, der ville have gjort arbejdet til en succes i dag.

Poul-Henning Kamp

Det sørgelige er at X. standarderne ikke er blevet valgt fra udfra tekniske overvejelser, men rent økonomiske:

Det vil jeg nu ikke sige.

X. standarderne var designet til hastigheder under 64kbit/sec og de ville have været et helvede at få op i nærheden af Ethernet hastighed.

Det var primært derfor vi skiftede alle Europa-Parlamentets PC'ere fra OSI/TP4 til TCP/IP over Kommisionens harmdirrende protester.

Derudover var der tale om sindsygt komplexe standarder og i modsætning til IETF var der ikke nogen reference-implementeringer, så 1) Der var ingen ting at kigge på og 2) ingenting at teste imod.

Resultatet var at enhver havde sin engen implementering og ingen af dem kunne tale med hinanden, før man havde ringet sammen på telefon først, for at finde ud af om der var et fælles parametersæt man kunne blive enige om.

Et særligt stort problem var at route-arkitekturen bestod af "Det skal du ikke tænke på, det tager dit telemonopol sig af"

Desværre var telemonoponlerne jo ikke klar med noget, så alle mulige skod-løsninger florerede, rigtig mange af dem bestod af to broer forbundt med leased-line eller i extreme tilfælde X.25.

Den best bizarre opstilling jeg har set, terminerede OSI trafikke på en PC, pakkede den ind i NETBIOS, derfra via en Retix Bridge over X.25 til en tilsvarende opstilling i den modsatte ende.

Så nej, OSI protokollerne døde absolut også på grund af deres tekniske mangler.

Mogens Ritsholm

. standarderne var designet til hastigheder under 64kbit/sec og de ville have været et helvede at få op i nærheden af Ethernet hastighed.

De gamle X-anbefalinger dækkede et stort felt. Men jeg formoder, at du tænker på offentlige datanet.

At de ikke var designet til højere hastigheder er det rene vrøvl.

Men de døde som udbredt WAN af helt en helt anden årsag. Der var nemlig ikke brug for deres primære alle-til-alle trafikmulighed. Defor blev de på WAN-området overtaget af frame relay, delvist ATM og MPLS, mens den eksterne kommunikation voksede op på internet.

Og så er vi tilbage ved hovedhistorien, hvor det er så vigtigt at forstå, hvad der i virkeligheden drev udviklingen. Tænk hvis historien blev, at X.21 og X.25 døde, fordi de ikke var designet til hastigheder over 64 kbit/s.

I den samlede udvikling er det ikke den ene paladsrevolution, der afløst den anden med skiftende helte og skurke. Det er i kernen den samme kultur, de samme mennesker og de samme virksomheder, der har ført udviklingen kontinuerligt videre i stadig nye klæder.

Tele, Internet og netværk er en succes med imponerende produktivitetsforbedringer. Primært på grund af brugen af standarder og den kultur, der er omkring deres udvikling og anvendelse. Og så er det fuldstændig ligegyldigt i hvilket regi standardiseringen foregår. For det er altid dem, der vil noget, der kommer til at præge det.

Standarder er ikke en garanti for succes. Men man får ikke succes på kommunikationsområdet uden brug af standarder.

Tænk, hvis samme produktivitetsforbedringer forekom på hele det øvrige IT-område, der jo nyder den samme basale teknologiske udvikling. Tænk hvis udvikling af store IT-systemer var blevet tilsvarende effektiviseret.

Stig Larsen

"Tænk hvis vi havde video med Alexander Graham Bell, der fortæller om, hvordan han opfandt telefonen?"

Det ville nok blive en lige så mudret fortælling om hvem der opfandt telefonen.

PS:
For f..... nu havde jeg lykkeligt glemt alt om x.400 og x.25 og den langsomme død.

Claus Nedergaard Jacobsen

Nu kan jeg ikke se, om kommentaren er ironisk, men det slår mig, at hele filmoplægget og debatten her antager, at Internettet skulle være en teknisk opfindelse, og så er Al Gore eller en hvilken som helst anden ikke-tekniker, som skulle formaste sig at mene, at han eller hun har opfundet Internettet selvfølgelig en idiot, som man kun kan klaske sig selv på lårene af grin over.

Men er Internettet virkelig en tekniske triumf? Ville Internettet, som vi kender det nu, være opstået af sig selv, hvis en af os dygtige teknikere/ingeniører blot havde opfundet en tilpas generel protokol, som vi opfordrede alle lande til at understøtte? Fandes der ikke allerede generelle protokoller? Ville backbone forbindelserne være opstået af sig selv, blot fordi de gav tekniske muligheder for et net, som vi kender det i dag. Ville 2 milliarder mennesker verden over have ønsket at komme på nettet pga. de muligheder, som det giver - blot fordi det var teknisk muligt at skabe et net?

Nej, der ligger meget mere i det end blot det tekniske. Problemet er det samme som med den første eller rettere den anden telefon: Hvorfor skulle man købe sådan en, hvis ikke der er nogen at ringe til? Hvem skal investere i telefonkabler og infrastruktur, når der ikke er nogen til at bruge infrastrukturen.

Det er et klassisk hønen-og-ægget dilemma. Internettet er intet værd uden en stor brugerskare - så hvordan får man skabt den kritiske masse der gør, at det vokser videre af sig selv? Det er der nogen dygtige mennesker, der på en eller anden måde har fundet ud af. Om det var Al Gore, der gjorde det, ved jeg ikke, men jeg er ret sikker på, at de mennesker ikke var teknikere, og at vi teknikere kun udstiller vores uvidenhed ved at gøre internettet til en (ren) teknisk triumf.

Poul-Henning Kamp

Mogens,

Jeg var involveret i et bud på de millioner EU kastede i grams for at bevise at X.25 kunne implementeres på 2Mbit. Vi vandt ikke opgaven og mig bekendt lykkedes det aldrig dem der vandt den at vise noget resultat der stod mål med investeringen.

Uanset hvor meget du prøver at spinne det, så faldt hele OSI stakken til gulvet med et hult brag fordi den ikke kunne bruges til noget nogen ville betale for.

Jeg kan sagtens se hvorledes du kan have brug for at nå en anden konklusion, men hvor du er velkommen til at have egne holdninger, bliver du nødt til at acceptere de samme fakta som resten af os også bruger.

Mogens Ritsholm

Jeg har sådan set kun brug for rigtige konklusioner.

Der manglede dedikeret hardware til X.25, fordi markedet var for lille. Men det skyldes jo ikke, at standarden ikke er brugbar ved højere hastigheder.

Som sagt døde X.25, fordi der ikke var brug for switchingen. Ikke fordi den ikke skalerede.

Men jeg kommer først og fremmest tilbage fordi du blander X.25 og OSI sammen. X.25 er en fysisk netværksprotokol, og det har sådan set ikke noget direkte med OSI at gøre. Så er alting jo OSI.

Jeg har heller aldrig været begejstret for den stærke OSI-binding, som nogle ønskede i sin tid. Faktisk bekæmpede vi forsøg på bundne krav om OSI i nye standarder i et temmeligt stort slagsmål. Efter vores opfattelse var gevinsten ved fælles interne grænseflader i endesystemer i mange tilfælde for ringe i forhold til prisen ved at undlade at udnytte fysiske systemers særlige egenskaber - også i interne grænseflader i endesystemet. Som amerikanerne sagde var spørgsmålet om OSI var mål eller middel.

Men arkitekturen i OSI er et nyttigt designredskab. Og X.25 protokolelementerne danner jo paradigme for mange andre protokoller, herunder IP. Tænk bare på HDLC.

Men for min skyld må du også gerne blive i din tro, hvis du har behov for det.

Men jeg må selvfølgelig reagere på en kavaleristudlægning af forhold, som jeg har været rigtig dybt involveret i sammen med mange andre over hele verden.

Eskild Nielsen

Resultatet var at enhver havde sin engen implementering og ingen af dem kunne tale med hinanden, før man havde ringet sammen på telefon først, for at finde ud af om der var et fælles parametersæt man kunne blive enige om.

Som følge deraf blev net efter de standarder dyre at bygge, og med manglende generel konnektivitet. Det gav så en tjeneste der blev svær og dyr at bruge.

Og det resulterede så i at den sidste større anvendelse af IOS/OSI er/var til intern management af tele-backbone - så vidt jeg ved ikke begrænset til 64 kbit/s. En kontext, der også er plaget af manglende leverandøruafhængighed....

Og forskellen i omkostning var på alle punkter så betydelig, at forskellen i realiseret ydeevne var uden betydning.

Carsten Olsen

Det nuværende Internet er udelukkende baseret på TCP/IP som var noget Vinc Cerf beskrev i 1974 RFC675 (mest TCP=connection, men datagrammer IP er fundamentet som TCP hviler på)

Tidligere (1967-1974) havde man man også et Internet (et netværk bestående af forbundne LANer) mellem nogle universiteter. Disse netværk var også packet_switch_net , men du kommunikerede via en IMP i dit eget "Neighbourhood" disse IMPer blev gradvis afskaffet frem til ca 1983. IMPen svarrede til en Ethernet HUB (Den var uintelligent).
Nu bruges der direkte kommunikation mellem to hoste i samme "Neighbourhood" uden IMP dette er "opfundet" af Cerf-Kann.

Det ser ud til at Paul Baran opfandt Packet Switching (men med IMP)

I øvrigt er det modsatte af packet switching - circuit swithing.
I øvrigt er det modsatte af connection orienteret - datagram orienteret.

ISO har altid haft et mere gennemtænkt (=bedre) system. Men men da der aldrig blev tager nogen endegyldige beslutninger, samt lukkethed i systemet (og altfor stor lydhørhed overfor særinteresser) døde det. ISO står idag som et skræmmeeksempel på hvordan man ikke skal gøre hvis man ønsker succes (de mage penge var spildt). Jon Postel (arpa darpa) er et eksempel på hvordan en mand kan lave 7 dokumenenter der ændrer verden radikalt, RFC790-796 (bl.a. IP TCP ICMP IPv4-adresse system). Dette blev udført i total åbenhed!

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

JobfinderJob i it-branchen

TDC skifter koncernchef efter faldende mobilomsætning

Jesper Stein Sandal Mobil og tele 14. aug 2015

Nyeste job

KurserStyrk dine evner med et kursus

Færdighedskursus: Indeklima efter DS 3033

Hvornår: 2015-09-28 Hvor: Fyn Pris: kr. 25000.00

Avanceret C#

Hvornår: 2015-10-26 Hvor: Østjylland Pris: kr. 12600.00

Diplomuddannelse i ældrearbejde

Hvornår: Hvor: Efter aftale Pris: kr. Efter aftale

Informationsarkitektur: Struktur på nettet

Hvornår: 2015-09-24 Hvor: Storkøbenhavn Pris: kr. 7300.00

Project 2013 Grundlæggende

Hvornår: 2015-09-10 Hvor: Østjylland Pris: kr. 5900.00