Danmarks to sværeste job at besætte: Programmør og systemudvikler

Programmører og systemudviklere hænger ikke på træerne. Stillingerne topper listen over job, danske virksomheder har svært ved at besætte.

Er du programmør eller systemudvikler?

Hvis ja, kan du formentlig glemme alt om finanskrise og stigende arbejdsløshed - du kommer ikke til at stå uden job foreløbig.

Programmør og systemudvikler topper listen over de stillingskategorier, som danske virksomheder har meget svært ved at få besat, viser en ny rapport fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Rapporten opdateres hvert år og og bygger i 2012-udgaven på data fra 14.000 danske virksomheder .

I undersøgelsen har Arbejdsmarkedsstyrelsen spurgt virksomhederne om, hvilke stillinger, de har sværest ved at få besat, og her ligger programmører og systemudviklere på førstepladsen.

Det drejer sig i alt om 315 programmør- og systemudvikler-stillinger på landsplan, der i periode fra august 2012 og frem til november måned 2012 er forsøgt besat uden held.

Læs også: Danfoss outsourcer til Indien: 'Danske it-folk frygter Udkantsdanmark'

Undersøgelsen viser også, at der i hele Danmark findes godt 1.360 programmører og systemudviklere, som har været ledige i mere end tre måneder.

Du kan læse hele rapporten ved at følge linket på Arbejdsmarkedstyrelsens hjemmeside her.

Kommentarer (113)

Peter Johan Bruun

Siden starten af december har jeg uden held ledt efter freelance kontrakter indenfor programmering. Prisen er ligenu fra 395,- kr. pr. time når der bestilles i mere end et halvt år af gangen......hvis nogen af de programmør-mangel-ramte skulle læse med her, og ovenstående artikel har sin rigtighed, så skal de være velkomne til at henvende sig.

Jeg vil følge op i tråden her med om der optræder henvendelser.

Mvh. Peter J. Bruun
Kirkevænget 5
8400 Ebeltoft
www.cpi-hyllested.dk

EDIT:
Status Søndag 6. januar: 300 nye besøgende på hjemmesiden, www.cpi-hyllested.dk
* 1 henvendelse fra et lovende prospekt, afgøres måske sidst på ugen.
* 1 henvendelse fra en venlig person, med tilbud om brug af hans peronlige netværk.

Status Mandag 7. Januar, 22:34:
* Intet nyt at berette.

Status Tirsdag 8. Januar, 19:48:
* Ingen nye henvendelser.

Vijay Prasad

Problemet er vel at der er så mange specialiseringer indenfor IT?

Jeg kender ikke til antallet af specialiseringer indenfor Pædagogmedhjælpere, men, her er det iflg. rapporten 41 ubesatte jobs til 19428 ledige. Indenfor maskiningenører er det anderledes 302 ledige til 212 ubesatte jobs.

Mvh,

Mikkel Lauritsen

Som ansvarlig for rekruttering hos en lille softwarevirksomhed i hovedstadsområdet kan jeg kun erklære mig helt enig i, at det er meget svært at få fat på udviklere. Da vi sidst havde en stilling slået op - som vel at mærke ikke krævede nogen voldsomt specialiserede kompetencer, og hvor vi eksplicit også opfordrede nyuddannede til at søge - fik vi et antal umiddelbart interessante ansøgninger, som kunne tælles på en hånd. Vi endte med at hyre den ene nyuddannede, som søgte.

For vores vedkommende er mangelen på udviklere er reelt problem.

Peter Johan Bruun
Thomas Watts

Hvis der er (reelt) ledige jobs i en branche, der har stort optag på uddannelsesinstitutioner, er der noget galt.

Enten med branchen (på begge sider af bordet), eller med undersøgelsen ;)

Det kunne f.eks. tænkes, at enten arbejdsgiver eller -tager sætter nogle vilkår op, som modparten ikke kan affinde sig med... løn/timer/kompetence (eller en kombination).

En deltidsstilling til lav løn til en seniorprofil er måske ikke specielt interessant, som eksempel. Eller modsat - en nyuddannet, der kun vil tage jobs med en løn på 40.000+

Der kunne også være tale om, at "forgæves rekruttering" dækker over forkert tid/type annonce, der så efterfølgende ændres, og giver pote, hvorfor statistikken ikke siger noget om reelt optag af udviklere i virksomheder, men blot fejlslagne annoncer...

Kunne være interessant at høre lidt nærmere om præmisserne for rapporten.

Morten Fordsmand

Lønnen der er for lav, det vil enhver liberalistik økonom da skrive under på.

I øvrigt tror jeg ikke at der er mange der vil søge en stilling hvor man søger en nyuddannet APL-programmør med kendskab til DL/I samt gerne erfaing i LISP.
Industrikendskab til dueavl vil være en fordel.

Thomas Watts

Hvad er det mon for spader herinde, der downvoter kommentarer, der intet kontroversielt indeholder?

F.eks. at downvote:


Hej Mikkel

Hvilke kompetencer søgte I ?

Mvh. Peter


Ikke at jeg tillægger votes nogen værdi... bare en undren over folk, der synes at have behov for anonymt at udtrykke utilfredshed med alt :)

Edit: Tak, tak! Det er næsten alt for meget :D

Mads Randstoft

Nu er jeg som senior konsulent med speciale i web og mobil frontends samt Java, Hibernate, Spring middleware/backend for ikke så længe siden blevet tilbudt et job med en månedsløn på 28.000.- Det var hvad jeg fik som nyuddannet, så nej, den stilling for de svært ved at finde nogen til. Hvis de var villige til at tage en direkte fra skolen, sikkert, men i forhold til deres forventninger til kandidaterne og deres tilbud, så bliver den stilling ikke besat, den er vel også med i denne statistik?

Christian Christiansen

Måske virksomheder skulle gøre noget ud af at promovere sig selv, hvis de mangler arbejdskraft som de påstår?

Som praktiksøgende synes jeg umiddelbart det er svært at finde relevante virksomheder udover de store virksomheder og dem der allerede findes i lokalområdet.

Dette kunne jo eksempelvis løses ved at opslå stillinger eller stillinger der evt. kunne besættes af den rigtige person.
På den anden side er det jo så et problem at mange jobsider tager sig ret godt betalt for at tage imod et opslag og at det derfor ikke er særlig spændende for mindre virksomheder med et mindre HR budget.

David Nielsen
Thomas Watts

...kunne være interessant.

Kom til at tænke på, at en stor del af de forgæves søgninger måske er fra små/nye firmaer, der har ildhu og spændende planer, men ikke evner at betale ordentlig pris for det? Meget lig Mads Randstofts eksempel.

Så får de folk ind til samtale der modsvarer kompetenceønsker, men må give op når der bedes om lidt mere end 28k... næste skridt for dem som arbejdsgivere er så at justere forventningerne hos sig selv.

Det er i hvertfald noget, nogle af mine venner med udviklingsbaggrund har oplevet first hand.

Så hvis det var en del af statistikken, kunne man begynde at grave dybere i årsagerne.

Per Hansen

En Java programmør får du i dag i bulk fra Indien/Kina/Ukraine/etc.


Har du bemærket at langt de fleste job der out-sources til indien, bliver flyttet retur efter et par år?
En indisk programmør ER skam billig, men når man så istedet bruger ressourcerne på at lave en langt mere detaljeret kravspec, samt ekstra tilbageløb, så er besparelsen hurtigt væk.

Björn Sveinbjörnsson

Hej.

Hvis virksomhederne har svært ved at finde programmører så skal der flere penge på bordet som vi siger i Sverige. Det er enkel økonomi.

Hvis det er en fungerende økonomi betaler de hvad I fortjener.

Problemet som jeg ser det er alle inkompetente mellemhænder der skal tjene en slant på denne mangel.

Til de unge programmører der læser dette: Her kommer nogle gode råd fra en gammel programmør der både har arbejdet som selvstændig og ansat. Sælg jer ikke for billigt.

Pas på. Der er mange der vil forenkle problemstillingen så selveste programmeringsdelen fremstår som en lille detalje der skal løses. Sådan er det ikke. Programmering er svært. God programmering er meget svært.

Der er ufatteligt meget "Cargo-cult" science i denne branche. Snake oil sælgere der kalder sig arkitekter, mæglere der agerer mellemhånd mellem programmør og kunde. De kunne lige så godt sælge karameller.

Problemet er tit at det er svært at kople sammen gode programmører med en relevant kunde. Jeg troede at sites som LinkedIn skulle hjælpe. Bare i dag har jeg fået henvendelser fra mæglere der aner ikke hvad forskellen er mellem iOS og OSX. Hjælp.

Og en lille ting der irriterer mig:
- Jeg kan ikke lide denne opdeling i programmør og systemudvikler. Hvad er forskellen? Er systemudvikleren den der ser de "store ting" eller kender alle patterns og anti-patterns? Eller den der snakker mest ved Dilbert tavlen?
Bevar mig. Eller som Joel Spolsky siger. Architecture astronauts

http://www.joelonsoftware.com/items/2008/05/01.html

Med venlig hilsen fra den gamle sure programmør i Skåne,
/björn

P.S. 395 kr./timme lyder som en fornærmelse, også for et halvt års gig.

Michael Nielsen

Jeg holdte op med at være freelancer i 2008, men har holdt kontakt med markedet, da alle konsulent opgaverne tørrede ind - jeg havde på daværende tidspunkt et ry som en billig og effektiv resource, men efter 12 måneder uden at finde nogen der skulle bruge noget, skiftede jeg til at blive fastansat igen. Jeg har som konsulent rejst det Danske rige tyndt, tror kun det er kun små ø samfund hvor jeg ikke har arbejdet.

Jeg holder stadigvæk øje med markedet, for at se hvad der bevæger sig, og jeg har bemærket at ofte søges der noget som de kalder udvikling, som feks produkt styring, det er ikke udviklings jobs, men kræver specialer inden for et snævret produkt felt, de er ikke interesseret i at træne folk, så hvis du ikke lige er 100m mesteren i det felt, men har erfaring fra andre, vil de ikke snakke med dig.

Jeg har feks mange års erfaring med C, C++, Java, Assembler, php, javascript og har kendskab til udvikling i ca 17 andre sprog, som jeg har brugt som konsulent rundt omkring i verden, jeg er meget fleksibelt, men i Danmark er er reelt få jobs inden for den slags udvikling, det er kun justeringer og installationer af produkter det drejer sig om.

Men de sidste jeg hørte som SKREG efter udviklere/programmør/system udvikler var en virksomhed i Silkeborg der ville havde COBOL udviklere, som de påstod ikke kunne findes... Ja ja det er da 15 år siden jeg har arbejdet med COBOL, så jeg søgte. Men fik at vide at, hvis jeg ikke havde 10-15års erfaring, var de ikke interesseret - men det påstod de var desperate for folk.. Men 20 års erfaring som software udviklere, og kendskab til COBOL var ikke nok for dem.. Altså var de desperate for folke i nicher, og var ikke villige til at træne folk.. - Hvis jeg havde svært ved at lære computer sprog, undre det mig at jeg har lavet professionel udvikling i over 10 af de sprog jeg kender, men det var ikke interessant.

Andre kræver at man flytter bopæl for at tage jobs, ofte til områder hvor huslejen er enorm høj - hvis man da kan få et sted at bo - og fjern arbejde er absolut ikke en mulighed...

Så de der reelt ikke kan finde nogen til udviklings opgaver ligger som regel meget upraktisk, altså steder hvor der er meget konkurrence om folkene, og meget få steder at bo.. Derfor kan de ikke finde nogen, men at tænke uden for kassen, og tagen en der fjernarbejder 2-3 dage om ugen, og ellers pendler ind, falder dem slet ikke ind, eller har ingen interesse..

Ja ja der er undtagelser til hvad jeg har beskrevet oven over, men det er min oplevelse fra 2008 (hvor jeg stoppede som freelancer/konsulent) til omtrent i dag, hvor jeg er fastansat.

Hvis virksomheder finder det dyrt med konsulenter, er det ofte fordi de hyrer igennem konsulent huse, det ligger ofte meget oven i prisen, men mange vil ikke hyre en konsulent direkte - forstår ikke helt hvorfor - det er de samme folk de hyrer igennem konsulenthusene.

Mikkel Lauritsen

Mikkel: hvor mange kvalificerede ansøgere skal der til, før du er tilfreds ?

Principielt set er svaret 1, hvis man ellers kan blive enige om løn osv. :-)

I praksis er det sjældent, at det er manglende "hårde" kvalifikationer som kendskab til bestemte teknologier, som gør, at en ansøger ikke kommer i betragtning. Meget kort fortalt går vi især efter folk, som er skarpe og som udviser entusiasme for stillingen, og det sidste er der sjovt nok gennemgående ikke den store fokus på hos den gennemsnitlige ansøger.

Mikkel Lauritsen

Hvilke kompetencer søgte I ?

Primært Java, sekundært relationelle databaser, så det er virkelig basalt. Kendskab til forretningsdomænet er selvfølgelig ikke nogen skade til, men ikke et krav.

Det krav, som endte med at sortere det største antal ansøgere fra, var, at stillingen også indebar en smule kundekontakt, så man skulle kunne tale og skrive dansk.

Mikkel Lauritsen

Så får de folk ind til samtale der modsvarer kompetenceønsker, men må give op når der bedes om lidt mere end 28k... næste skridt for dem som arbejdsgivere er så at justere forventningerne hos sig selv.

For what it's worth, så tror jeg ikke, at det var tilfældet hos os. Jeg kan ikke komme ind på detaljer om aflønning, men i det omfang at det overhovedet har kunnet lade sig gøre at få fat i folk, som det giver mening at forhandle løn med, så har vi som udgangspunkt ligget i overkanten af IDA's lønstatistik.

Vi er med på, at gode folk er dyre, og jeg vil personligt hellere ansætte en god udvikler end to middelmådige.

Mikkel Lauritsen

Nysprog for:

'Desværre ønskede ansøgeren en løn der var over 10 % fraktilen for medarbejdere indenfor faget, opgjort uden hensyn til geografi og anciennitet.'

Jeg synes ikke rigtig, at den slags dumsmarte bemærkninger hører hjemme her - du ved intet om, hvad vi har tilbudt folk i løn. Vi gør os ingen illusioner om at være verdensmestre i rekruttering, men simple ting som at tilbyde en attraktiv løn har vi styr på.

Jens Schumacher

Bah...
De kan bare komme med på beatet.
Jeg har to gange været til job samtale i "udkants danmark" og den løn de tilbød var til grin sammenlignet med hvad man/jeg får i Århus for slet ikke at snakke om øst for sundet.

Så kan de tude alt det de vil om at leve omkostningerne er lavere men man tiltrækker altså ikke folk ved at tilbyde dem dårligere vilkår end resten af landet.

Peter Johan Bruun

Primært Java, sekundært relationelle databaser, så det er virkelig basalt. Kendskab til forretningsdomænet er selvfølgelig ikke nogen skade til, men ikke et krav.

Det krav, som endte med at sortere det største antal ansøgere fra, var, at stillingen også indebar en smule kundekontakt, så man skulle kunne tale og skrive dansk.

Til Mikkel:

Ja, det er basale krav, og du har ret: evnen til at håndtere kunder på en ordentlig facon, kan være meget svært at kombinere med de evner dygtige programmører besidder.

Tak for gode svar Mikkel. Godt at høre, at I fandt den I søgte.

Mvh. Peter

Mads Randstoft

Er det ikke også ret meget last-year/outdated teknologier?
En Java programmør får du i dag i bulk fra Indien/Kina/Ukraine/etc. (og formentlig der jobbet ryger henad)

Nu har jeg selv arbejdet som liaison mellem et team i Ukraine og et team her i Danmark og der er meget stor forskel på hvad der skal laves hvor. Det er rigtigt at meget af backend arbejdet kan flyttes, men uden et udvikler team i Danmark der kan håndtere at få udviklet det rigtige og sætte det i sammenhæng med forretningen (altså systemudvikler mere end programmør) får du intet ud af at outsource programmeringen. Det er der også mange virksomheder herhjemme der har fundet ud af.

Og så er det ikke mere forældet end at Java er udviklingssproget til verdens mest udbredte smartphone system og det næst største web system udviklingssprog.

Björn Sveinbjörnsson

iOS er ved at falde i pris. Outsourcing til Indien og Vietnam.
OSX betaler stadigvæk godt.
C++ finans er det der giver mest. Algorithmic trading (high freq.) og den slags

Sverige: Stockholm 700 - 1500 SEK. Skåne er billigere.
Norge: Nogenlunde det samme som Stockholm.
UK: London 400 - 600 pund/dag.

/björn

Kristian Sørensen

Oplevelse 1:

Software startup med ca 1 år på bagen. De er 2-3 "stiftere" og 1-2 ansatte.

De har ramt muren rent teknisk og ønsker at ansætte en der har større og dybere erfaring med programmering, arkitektur, test osv. end de selv, til at redde hele den softwaremæssige side af firmaet.

I samtalens løb finder vi ud af at jeg har nyere og dybere domæneviden indenfor firmaets kerneforretning end stifterne.

De tilbyder 35.000 kr/mnd uden pension eller andet.

Da jeg spørger om der så er mulighed for at blive medejer, fnyser de hånligt og siger: "nej så udvander vi jo vor egen ejerandel".

Oplevelse 2:

Kommer til samtale i en stor koncerns IT afdeling. De har over 100 ansatte alene indenfor software udvikling og drift af samme.

De har indkaldt mange andre. Der er kun afsat 5 min. pr. "kandidat". Da det er min tur begynder HR damen og lederen af deres driftsafdeling at tale om alle mine drifts kompetencer og hvor godt de passer til deres driftsafdeling. Jeg gør HR damen opmærksom på at ordet "drift" ikke indgår i mit CV, der alene indeholder 15 års udviklings og arkitektur opgaver.

Oplevelse 3-30:

Stemmen i telefonen: "hej, jeg ser på dit cv at du kan Java|Oracle|buh-bæh, kan du starte i morgen?"

Mig: "kan du fortælle lidt mere om hvad opgaven går ud på?"

Stemmen i telefonen: "Nej det her er alt jeg ved, men er du ledig, kan du starte i morgen?"

dut dut dut

Jacob Gorm Hansen

Den med ikke at ville afgive ejerskab i form at optioner eller aktier er typisk dansk krejlermentalitet. I udenlandske virksomheder kan man daarligt blive fri for at faa en bid, det sker helt automatisk. Danske virksomhedsejere maa fatte at de bedste folk har masser af muligheder, og at vaere naerig er den sikreste kur mod selvtaenkende ansatte.

Peter Johan Bruun

Problemet er vel at der er så mange specialiseringer indenfor IT?

@Vijay, problemet er nærmere at mange virksomhedsejere og personaleansvarlige forventer at det er svært for en Cobol programmør at sætte sig ind i Java...og omvendt.

Det problem du peger på er en fortælling, som i alt for lang tid har fået lov til at stå alene. Til sidst er det blevet til den myte der i dag fastlåser folk til deres arbejdsplads, og begrænser arbejdsgivere i deres muligheder.

Det er ikke svært for en dygtig programmør at lære et nyt sprog eller en ny platform, da de grundliggende mekanismer er de samme uanset om du bevæger dig i maven på en "zOS MVS maskine", en "Apache server", en "AS400/OS400", "Unix/Mac OS X/kbsd", eller en mobil enhed.

Det var sværere før Internettet kom i brug for alvor, for så skulle man på dyre og lange kurser. Nu skal man blot skrive tre velvalgte ord i en søgemaskine og få sekunder senere har man på stackoverflow og andre steder fundet løsningen, en god pegepind eller det undervisningsmateriale der skal til for at man kan komme videre.

I sidste ende handler det her om hvorvidt folks uddannelse har givet dem de redskaber der sætter dem i stand til at se ud over nogle få programmeringssprog......algoritme teori, syntaks notation og OO principper er universelle. Netop derfor skal man ikke oplæres i et bestemt programmeringsværktøj på sin uddannelse, men søge den brede viden og lære at være nysgerrig.

/Peter

Mads N. Vestergaard

Peter, Jeg vil give dig det langt hen af vejen, er man dygtig kan man sagtens finde en løsning, og som du skriver

Netop derfor skal man ikke oplæres i et bestemt programmeringsværktøj på sin uddannelse, men søge den brede viden og lære at være nysgerrig.

Det er bare her jeg ser en stor begrænsning.

For alle kan find een stack overflow løsning, men jeg ser desværre også rigtig mange folk, der godt kan finde ud af at copy/paste en løsning, men da de ikke er oplært i den bredde viden, og ikke hart "lært" at være nysgerrig, står de pludselig i stampe hvis den googlede stackoverflow løsning ikke virkede, eller man skal researche lidt mere for at finde 2 løsning, og kombinere dem.

Jeg ser egentlig ikke de stor problemer i at finde middelmådige programmører, til en tålelig løn, men som Mikkel Lauritzen skriver, er det mere interessant at ansatte en rigtig god, til en anstændig løn, frem for at lønne 2 middelmådige.

Jeg skal også gerne indrømme at vi ikke ødsler ud med løn kroner, til de kandidater vi har snakket med, så hellere ansætte dem til en nogenlunde løn, og siden hen kunne give dem lidt ekstra, hvis de også er det værd.

Vores løn følger dog nogenlunde prosas lønstatistik.

Omvendt har jeg heller aldrig oplevet nogle af vores kandidater nævne lønnen som en barriere, for ikke at blive ansat.

Henrik Mikael Kristensen

Jeg oplever det som utroligt vigtigt at have et netværk af folk der kender dig og kan smide en opgave videre til dig, og som har i det mindste perifært kendskab til dine kompetencer.

Alt det her med jobbanker og at sende ansøgninger rundt virker som spildt energi på misforståelser, som ovenstående, der kunne have ledt til et godt job, men tabes på gulvet i jobsamtalen, fordi man har ikke skyggen af en chance for at opbygge noget forhold med arbejdsgiveren på forhånd.

De formelle jobsamtaler jeg har været til har aldrig ført til jobs, undtagen den ene gang hvor HR personen var syg den dag. Sjovt nok.

De uformelle, hvor samtalen er "Jeg har set hvad du kan. Vi skal have lavet det her. Er det noget du gider, og hvornår kan du starte?" har altid ført til job, hvor man altså har det grundlag, at du er lidt kendt hos arbejdsgiveren.

Det er nok ikke nogen særlig ortodoks holdning at have, og man skal jo opbygge sit netværk, og holdningen duer ikke så godt for nyuddannede, men resultaterne taler for mit vedkommende for sig selv.

Jesper Frimann

@Peter Johan Bruun.

"Det er ikke svært for en dygtig programmør at lære et nyt sprog eller en ny platform, da de grundliggende mekanismer er de samme uanset om du bevæger dig i maven på en "zOS MVS maskine", en "Apache server", en "AS400/OS400", "Unix/Mac OS X/kbsd", eller en mobil enhed."

Jeg tror nu, at du skal spise lidt brød til Peter. Når man som udvikler sidder og udvikler på toppen af en høj løsning stak, så kan der altså være signifikante forskelle fra platform til platform.
Jeg har personlig set nogle grelle eksempler på hvordan 'best practise' på en løsnings stack, kan resultere i katastrofal performance på en anden.

Men sådan teoretisk er jeg da fuldkommen enig med dig. Meeen i praksis er det altså ikke altid lige til.

// Jesper

Mads Vanggaard

Gode folk er svære at finde. Når du søger folk, så kommer der altid følgende typer:
a) indere og kinesere som gerne vil arbejde i landet, men taler ikke et ord dansk,
b) folk som med ordnene "jeg er god, så du må hellere skynde dig at hyre mig" tror at de bliver hyret,
c) folk som til samtalen udtrykker holdningen at jeg er intelligent, godt nok ingen erfaring, men intelligent så jeg skal have en stor løn,
d) folk som skal søge stillinger for at få deres understøttelse - at de så ingen forudsætninger har for at tage jobbet, er ligegyldigt,
e) folk som søger fastestillinger, men kun vil være konsulenter - hvis jeg vil have en konsulent, så søgte jeg en,
f) folk, hvor det samtalen er tydeligt, at det er blot et job som skal overståes 8-16 og hjernen ligger derhjemme,
g) folk som søger i tryghed meget specifikke og veldefinerede opgaver, og har svært ved at være proaktivt, selvstænding og en team player,
h) folk hvor det er tydeligt, at de er vant til at være helt i en lille organisation og på ingen måder bekendt med, at skulle leve op til dine kollegaers kvalitetskrav,

Når du har fjernet alle disse - typisk 30-50 personer, så kommer der en eller to gode folk. Dem ansætter du så, for dem er der en god løn til.

Peter Johan Bruun

@Mads V: Så forstår jeg bedre man har svært ved at finde folk i danske virksomheder med mulighed for at dumpe på otte forskellige kriterier....til gengæld er der så åbenbart kun een årsag til at man ikke kan finde programmører i danske virksomheder: man er for kræsen.

Mads Vanggaard

Jeg vil ikke mene, at vi er for kræsen. Vi vælger dem, som vi tror vil tilføje noget til vores medarbejdere - dem som de eksisterende kan lære af, dem som kan og vil selv. Vi fravælger dem, som vi vil skulle kaste tid og energi efter for at få dem til at omfavne de holdninger til arbejdet som vi føler, at de skal have. Vi kunne have satset på dette segment af kandidater, men vi føler at vi vil "pisse på" vores eksisterende medarbejdere, hvis deres energi skal bruges på kollegaer der ikke brænder for det. Vi vil hellere outsource en opgave til et andet firma, end have problemer inden for døren - og ind til videre går det fint med den strategi.

Peter Johan Bruun

Hvilket arbejde er der så tilbage til lederne ? Læne sig tilbage og miste fordelene af at en top-performer i de rette ledelses hænder ville have betydet forskellen fra et "europamesterskab" til toppen af serie 1 ?

Peter Larsen

Vi fravælger dem, som vi vil skulle kaste tid og energi efter for at få dem til at omfavne de holdninger til arbejdet som vi føler, at de skal have. Vi kunne have satset på dette segment af kandidater, men vi føler at vi vil "pisse på" vores eksisterende medarbejdere


Jeg synes det er en lidt misantropisk holdning at rubricere folk efter selvopfunde kategorier uden at reflektere over om det eventuelt er organisationen selv som har mangler i forhold til at tiltrække motiverede ansøgere. Ønsker man at tiltrække talent, også den mere upolerede af slagsen, skal man være indstillet på at mennesker trods alt ikke en metervare som kan fås efter faste specifikationer.

Jesper Louis Andersen

Når virksomheden søger medarbejder, søger medarbejder også virksomhed. Det gør at følgende faktorer spiller ind:

Lønnen. Den ene part vil minimere, den anden maksimere.

Kompetencerne: Virksomheden vil helst have en kompetent udvikler indenfor de felter de benytter. Medarbejderen vil ikke arbejde med visse teknologier enten fordi de ikke interesserer udvikleren, eller fordi de teknologier allerede er så forældede at de ikke kan benyttes andetsteds. Gamle teknologier fordrer ikke din karriere. Dette er en af hovedproblemerne for store gamle COBOL og Java-systemer. Kompensationen vil altid være højere løn.

Arbejdsopgaverne: Er det vedligeholdelse eller ny software der skal konstrueres? Er der høj eller lav risiko? Vælger udvikleren selv teknologierne, eller er de fastsat på forhånd? Hvor åben er virksomheden overfor nye teknologier?

Miljø: Har virksomheden ry for at have et fornuftigt miljø hvor udvikling kan foregå? Er der styr på bugtracker, versionskontrol, continuous integration. Hvad satser virksomheden på; software der virker 50%, 95% eller 99% af gangene? Overarbejde, crunch og slaveri? Er softwaren noget som en medarbejder kan være stolt af at have lavet?

Produkportefølje: Hvis medarbejderen siger op, har medarbejderen så et produkt han kan tage med sig og vise til andre? Hvad er holdningen til Open Source i virksomheden? Det betyder meget at du som udvikler kan lave et godt stykke håndværk som du kan vise andre da det har en indirekte værdi for udvikleren - der ikke er penge.

Hvis en virksomhed spiller fallit på alt andet end lønnen i ovenstående, så bliver det også dyrere at hyre medarbejdere. End of Story.

Grunden til det er svært at få afsat udviklerstillinger er sådan set bare et spørgsmål om udbud og efterspørgsel. Hvis du skal have folk af en hvis kaliber, så er der så få af dem at du ikke bare kan slå en stilling op og forvente de kommer til dig. Virksomhederne er i konkurrence med hinanden på det her marked og hvis konkurrenten har et mere interessant job, så vinder konkurrenten.

Og outsourcing er ikke en fare. Ja, der er også sindsygt dygtige folk i Kina og Indien. Og i Ghana, Guatemala, Rusland og Polen. I dag kan du tage en uddannelse på nettet, hvilket åbner en masse døre. Men de ved også hvad de er værd, så regn ikke med at få 3 af dem for den samme løn som en dansk udvikler af samme kaliber.

Mads Vanggaard

Du vil have ret i at jeg kun gik efter poleret, hvis jeg havde skrevet en teknologi eller lignende. At vi kræver menneskelige egenskaber som lyst, at brænde for opgaven, at være proaktiv mv., er ikke at fravælge de upolerede - det er at sikre organisationens leverance evner. Bedre performance starter med bedre medarbejdere.

Peter Johan Bruun

...hmmm, det var nu heller ikke forventeligt at du besvarede mit spørgsmål.

Det jeg vil pointere er at man, som Jesper L Andersen fornemt beskriver ovenfor, behøver dygtige ledere for at få mennesker med kant til at performe optimalt. Hvis du forstod pointen i spørgsmålet har du så åbenbart valgt at negligere det.

Mads Vanggaard

Enig i at en global verden er engelsk nøgle kompetence. Problemet er at mit marked er dansk, mit forretningsdomæne er dansk, mine folk skal arbejde med danskere. Hvis jeg ekspanderer i Kina, så hyrer jeg kinesere - ikke danskere. Jeg hyrer de bedste til opgaven og ingen andre

Mads Vanggaard

Det er en vurdering Peter - jeg får mest bang for the buck hvis den energi den har løber uden for mange sværslag i retning af hvad kunderne vil have. Jeg får ikke mange ting ud at have folk som ikke har lyst til at levere det bedste. Kald det folk uden kant, jeg kalder dem de bedste.

Peter Johan Bruun

Det er en vurdering Peter - jeg får mest bang for the buck hvis den energi den har løber uden for mange sværslag i retning af hvad kunderne vil have. Jeg får ikke mange ting ud at have folk som ikke har lyst til at levere det bedste. Kald det folk uden kant, jeg kalder dem de bedste.

Jamen det er jo helt klart et valg at tage.

Mine oplevelser er dog at det i høj grad er de mennesker med den største kant, der har skabt de bedste nye produkter for de virksomheder jeg har færdedes i. Derfor kan det være livsfarligt for firmaet at frasortere netop dem i udvælgelsesprocessen...

...og så bliver det iøvrigt også drønkedeligt kun at være omgivet mennesker der altid forstår at sige de korrekte sætninger - men det er en helt anden historie.

Michael Friis

Der er næppe nogen tvivl om at der sidder mange 2. divisions programmører derude der har svært ved at finde et job.

jeg har dog indtrykket af det tit er fordi en 2. divisions virksomhed søger en superliga programmør til stillingen.

Hvis du søger job og bliver inviteret til flere samtaler så er det naturligt at du vælger det bedste job du kan få. De gode udviklere ryger til de gode virksomheder. Hvis du ikke er en "god" virksomhed men bare mangler nogen til at klatkode lidt på et gammelt støvet system så bør du ikke forvente du kan få en superliga programmør ansat.

Tag til takke med det bedste du kan få, uanset om du sidder på den ene elelr anden side af ansøgningsbordet. Lad være med at tro at dit lille webbeureu der laver copy/paste websites til lokale købmænd og cafeer kan være kræsen i sine kandidater.

Mads Vanggaard

Omgivet af mennesker som kun siger de rigtige ting? Er det overhovedet muligt i den virkelig verden? Jeg omgiver mig med folk som brænder igennem. De må hjertens gerne sige mig imod, de må bare ikke undlade at være typen som ønsker at være de bedste

Thomas Søndergaard

Tag til takke med det bedste du kan få, uanset om du sidder på den ene elelr anden side af ansøgningsbordet. Lad være med at tro at dit lille webbeureu der laver copy/paste websites til lokale købmænd og cafeer kan være kræsen i sine kandidater.

Dårligt råd. Din virksomhed bliver ikke bedre end de folk du ansætter.

Peter Johan Bruun

Omgivet af mennesker som kun siger de rigtige ting? Er det overhovedet muligt i den virkelig verden? Jeg omgiver mig med folk som brænder igennem. De må hjertens gerne sige mig imod, de må bare ikke undlade at være typen som ønsker at være de bedste

"omgivet af ....er det overhovedet muligt ?":
Det kan du bide spids på, og vær du glad for at du stiller spørgsmålet. Det er bedre at bevare sin naivitet i den sammenhæng.

"Ønsker at være blandt de bedste":
Det er blandt den mennesketype man finder "kant".

Mange af de personer vil du kunne finde i tre af dine ansættelses-samtale-dumpe-kategorier:
b) overdreven selvtillid
e) konsulenter - af den ægte slags
h) folk der er vant til at navigere uden de store bindinger

Så jeg synes ikke dit verdensbillede hænger helt perfekt sammen.

Mads Vanggaard

Nu tror jeg ikke, at jeg er i stand til at svare så du bliver tilfreds, men du misforstår. B) de må meget gerne have en god selvtillid, men du kommer ingen veje med at stille dig op som Kong Hans før du har bevist du har berettigelsen. En første sætning som denne, så kommer jeg aldrig til dit vedlagte CV. E) hvis der står i annoncen, at det er en fast stilling, så spilder du min tid og din egen ved at søge den og så til samtalen sige at du vil være konsulent. H) der findes mange kode-helte rundt omkring, som aldrig har været udfordret hvad de laver fordi de har været ene udvikler i organisationen. Hvis fyren så svarer, at han aldrig har lavet unit tests, han aldrig har fået reviewet hans kode, så har jeg en følelse af at folk kommer til at rydde op efter ham.

jeg har i dit virksomheder hvor jeg har arbejdet aldrig mødt et sted hvor alle sagde det samme. Tilgengæld har jeg været i virksomheder hvor alle var ultra skarpe. Jeg har samme tilgang.

Morten W. Jørgensen

Hej Mikkel.

Meget kort fortalt går vi især efter folk, som er skarpe og som udviser entusiasme for stillingen


Så kan du måske forklare mig hvordan I som ansætter vurderer den slags. Jeg har aldrig kunnet finde ud af hvordan man "udviser entusiasme" for en bestemt stilling. Jeg er hverken bitter, sur eller sarkastisk, men oprigtigt nysgerrig efter hvordan I vurderer den slags.

Med venlig hilsen,
Morten

Morten Andersen

@Morten: Der er altså en forskel på folk der reelt interesserer sig for indholdet i arbejdet, og så folk der primært søger stillingen for at få lønudbetalingen. Og det er en forskel der godt vil kunne mærkes i praksis. Også i en ansættelsessituation, hvis diskussionen lægges an på den rigtige måde (d.s. mindre overfladisk og mere ned i detaljerne).

Dette er nok også den egentlige grund til det er nemmere at få et job når man har ét frem for når man er fyret. I det første tilfælde, er kandidaten jo tydeligvis reelt interesseret i jobbet, da han/hun i forvejen har en indkomst. Så selvom det teoretisk er muligt den arbejdsløse er mere entusiastisk så rent statistisk er det mere sandsynligt det er tilfældet for den første.

Vil det sige, at du aldrig har oplevet (eller kan sætte dig ind i) at kandidater kan udvise forskellige niveauer af entusiasme?

Det må du da også kende blandt dine kolleger osv?

Der er dem som kommer kl. 9 og går kl. 16, passer sig selv, aldrig snakker om teknik udover arbejdet, laver det minimum de bliver bedt om. Og så er der dem der får julelys i øjnene af at tale om teknikken, er proaktive, ser forbedringsmulgheder, tydeligvis tænker over tingene i deres fritid m.m. Nørderne kaldes de ofte, selvom begrebet er noget flertydigt.

Det triste er nok at der efterhånden er så mange af 9-16 typen, at folk måske helt har glemt den entusiastiske type?!

Eskild Nielsen

Kategorierne b, c, e of f tyder på at intervieweren har tilstræbt at optræde super-arrogant, dvs væsentligt mere arrogant end han er i det daglige - med det formål at provokere ansøgerne til at sige noget dumt.

Og det ser da ud til at være lykkedes for ham.

Mikkel Lauritsen

Så kan du måske forklare mig hvordan I som ansætter vurderer den slags. Jeg har aldrig kunnet finde ud af hvordan man "udviser entusiasme" for en bestemt stilling. Jeg er hverken bitter, sur eller sarkastisk, men oprigtigt nysgerrig efter hvordan I vurderer den slags.

Det er heller ikke særligt let, og jeg har desværre ikke en skudsikker måde at gøre det på.

Det med entusiasmen er en anden måde at sige, at vi gerne vil have folk, som synes at jobbet er interessant af andre årsager end at der er en fast månedsløn knyttet til det. De fungerer bare bedre i det daglige, og der er mindre sandsynlighed for, at ens investering i oplæring går til spilde, fordi de får tilbudt en marginalt højere løn andetsteds.

Meget kort fortalt, så synes jeg, at ansøgningen bl.a. kan sige en del om entusiasmen. Hvis ansøgeren overhovedet ikke har gravet nærmere i virksomhedens baggrund eller slet ikke nævner, hvorfor han/hun synes at stillingen er interessant, er det ikke et godt tegn. Til jobsamtalen er det meget et spørgsmål om kandidatens lyst til at tegne og fortælle - det er ikke alle, som af natur stiller sig op og laver det store synge- og danseshow, men selv den mest introverte kan som regel bringes til at snakke, hvis der er tilstrækkeligt stor interesse for emnet.

Mads Vanggaard

Det koster ca. 500.000kr at ansætte den forkerte læste jeg en gang - om det er rigtigt eller ej ved jeg ikke. Jeg er ikke typen som er super arrogant, men jeg har ikke 500.000 til at beskæftige folk som ikke er gennemsyret af en ønske om at levere det bedste og at et job ikke blot tid væk fra hjemmet. Når man sidder på den anden side, så lærer man hvor mange folk skyder sig selv i foden ved at glemme at det her et ægteskab, som skal virke første gang. Et firma som Google siger nej til de fleste som søger fordi de er de forkerte. VMWare har/havde 8 interview runder med forskellige medarbejder grupper, for at sikre at den nye medarbejder passer ind. Et firma som Thoughtworks siger ja til 1 ud af 100 - successfulde virksomheder har medarbejdere som de bliver successfulde med. Hvis du ikke sælger det, at du brænder for at levere løsninger og at du er interesseret i at gøre det i stillingen som du søger, så er det svært, at se fra den anden side af bordet, hvorledes du kan blive en success personligt og for os

Kristian Sørensen

Hvorfor sammenligner så mange med ansættelsesprocedurerne i firmaer med et ry og en faglig tyngde som f.eks. google og vmware, når så få danske virksomheder er på det niveau?

En typisk dansk it ansættelse sker til it afdelingen i en finansvirksomhed eller til et konsulentfirma der laver administrative systemer til det offentlige. Det er en væsentligt anderledes job situation.

Der er ikke faglige udfordringer på google niveau, hvis der overhovedet er nogle.

Der er udfordringer med tålmodighed og raseri kontrol.

Der er udfordringer med tolerance overfor roderi og dårlig kodekvalitet.

Der er udfordringer med at ikke at måtte rette op på dårligdommene, for ikke at true magtpositioner for allerede ansatte der har forårsaget roderiet.

Der er udfordringer med tolerance overfor ansatte, fra topchef til menigmand, med høj anciennitet, der er groet fast på alle målelige parametre.

Der er udfordringer med tolerance overfor at arbejde med forældet teknik uden udsigt til at komme videre i karrieren.

Hvis man søger efter en person med maksimal faglig interesse og engagement til et job i en sådan organisation, vil intet godt komme ud af det, og det er uærligt af virksomheden at forsøge at give ansøgeren det indtryk at faglig viden og engagement vil blive værdsat i organisationen.

Christian Schmidt

Du taler heller ikke Hindu eller Kinesisk. Til gengæld taler i alle Engelsk. I en global verden skifter du virksomhedssproget og hyrer dem hvis de er gode.


Det er nok lidt lettere sagt end gjort. At tale et andet sprog internt i virksomheden end kunder og leverandører gør, er ikke uden omkostninger.

Alle her til lands har lært engelsk i skolen, men ikke alle mestrer det i en sådan grad, at de kan udtrykke sig lige så frit på engelsk som på dansk. Hvis samarbejde på tværs af nationaliteter skal fungere, er det afgørende, at alle er i stand til at kommunikere gnidningsfrit. Ellers kan det give det anledning til misforståelser eller måske endda, at folk ikke orker at snakke ting ordentligt igennem, hvilket heller ikke er uden omkostninger.

Der skal nok være tale om et større antal ansættelser, før det kan betale sig at skifte virksomhedssprog – afhængigt af hvor international virksomheden og dens kunder og leverandører er i forvejen.

Mikkel Lauritsen

Kategorierne b, c, e of f tyder på at intervieweren har tilstræbt at optræde super-arrogant, dvs væsentligt mere arrogant end han er i det daglige - med det formål at provokere ansøgerne til at sige noget dumt.

Og det ser da ud til at være lykkedes for ham.

Jeg synes ikke, at Mads fremstår specielt arrogant. Kynisk, måske, men det er nok også hensigtsmæssigt, når det drejer sig om rekruttering, og jeg kan nikke genkendende til flere af de kategorier, som han nævner.

Fx mht. e) og lignende situationer, så er det for mig en udtalt negativ ting, hvis en ansøger helt ignorerer den slags forhold i stillingsopslaget. Det er fair nok, hvis man henvender sig men egentlig gerne vil have en anden vinkel på en evt. ansættelse end den, som virksomheden har forestillet sig, men så bør man gøre opmærksom på, at man er klar over diskrepansen. Ellers ser det ud som om, at man ikke har kunnet læse og forstå opslaget, eller at man er så selvfed, at man synes, at den slags "detaljer" er ligegyldige.

Mikkel Lauritsen

Hvorfor sammenligner så mange med ansættelsesprocedurerne i firmaer med et ry og en faglig tyngde som f.eks. google og vmware, når så få danske virksomheder er på det niveau?

Måske netop fordi Google er en succesfuld virksomhed, og deres ansættelsesprocedurer er så forholdsvis velkendte? Hvis man gerne selv vil skabe en velfungerende organisation, så er det vel et udmærket udgangspunkt at kigge på noget, som tilsyneladende fungerer for andre.

En typisk dansk it ansættelse sker til it afdelingen i en finansvirksomhed eller til et konsulentfirma der laver administrative systemer til det offentlige. Det er en væsentligt anderledes job situation.

Det behøver det vel ikke at være? Okay, hvis man gerne vil beskæftige sig med massivt parallelle systemer med tusindvis af servere eller hardcore lavniveauprogrammering, så er der nok ikke det store at komme efter i en mere fodformet dansk virksomhed, men der er da ingen, som siger, at der ikke kan være nogen faglige udfordringer. Der er vel heller ingen uomgængelige grunde til, at organisationen behøver at lide af de øvrige dårligdomme, du nævner (sjusk, interne stridigheder, manglende personlig udvikling osv.)?

Hvis man søger efter en person med maksimal faglig interesse og engagement til et job i en sådan organisation, vil intet godt komme ud af det, og det er uærligt af virksomheden at forsøge at give ansøgeren det indtryk at faglig viden og engagement vil blive værdsat i organisationen.

Sikkert nok. Det er (heldigvis) ikke den slags forhold, som alle danske IT-arbejdsgivere tilbyder, og alligevel kan det være svært at skaffe kompetent arbejdskraft.

Jesper Louis Andersen

Der er ikke faglige udfordringer på google niveau, hvis der overhovedet er nogle.

Min hypotese er at mange virksomheder stadig ikke har opdaget at deres software er en central grundpille i den moderne virksomhed på lige linie med finansafdelingen. Det er ikke et supportredskab mere. Google og VMWare har begge den fordel at det produkt de udvikler er softwarecentralt, så alt andet er støttefunktioner rundt om softwaren. Men tag en vilkårlig anden virksomhed, og software er en slags støttehjul for hovedforretningen.

Det gør at virksomhederne får det svært fordi der er afdelingen indenfor virksomheden der skal afgive magt. Derfor kan det tage mange år og lang tid før virksomhederne omstiller sig.

Finn Rosenkilde Rasmussen

Nu har jeg siden juli måned 2012 søgt over 100 stillinger, men hver gang bliver jeg frasorteret pga. alder ( ca. 60 år) Urgh...
Hvorfor er der ikke nogen firmaer der ser et stort potentiale i senior programmører eller systemudviklere.
Det kan da godt være at de er en anelse dyrere, men så ansæt dem dog på en free lance kontrakt.
Jeg er selv hardcore J2EE, Java, PHP, HTML5, CSS3, JQuery web udvikler der er vant til at interface med XML gatewys, SOAP / WDSL inden for finans / pensions verdenen.
http://rosenkilde.me

Robert Larsen

[quote]
P.S. 395 kr./timme lyder som en fornærmelse, også for et halvt års gig.


Den sætning bliver du nødt til at uddybe.
[/quote]

Der er ca. 166 arbejdstimer pr. md. (31/7*37.5). 166 timer af 395 kr. er 65.570.
Det er sgu en temmelig høj månedsløn, og ja, jeg ville også se det som on fornærmelse, hvis du kom med det krav. Jeg er måske snævertsynet, men jeg kan ikke komme i tanke om en programmørstilling, som kan godtgøre den løn.

Michael Lund

som freelance:
400kr/timen svarer til (400kr/time x 7,5time/dag x 220arbejdsdage/år) / 12 måneder/år = 55000kr/måned.
Heraf skal du selv betale: Kurser, pension, sygedag og ferie. Desuden skal der være et overskud til at spare sammen til den måned eller to, der ind i mellem går mellem opgaver, ellers hvis ens opgave pludselig bliver aflyst.
Indregner man alt dette, så kan man få mere som fastansat.

Robert Larsen

Kurser? De sidste 6 år har min "uddannelse" bestået af at læse tykke bøger samt blogs og andet stof på internettet i min fritid. Bevares, nogle af bøgerne blev betalt af min arbejdsgiver. Derudover kommer man langt med Prosas kurser hvoraf de fleste er gratis. Og så er der disse: http://edudemic.com/2012/04/the-25-best-places-to-take-free-online-compu...
Der er lidt en kedelig tendens til, at hvis man ikke kan fremvise en certificering, så kan man intet. Jeg har en datamatiker i bagagen, men derefter intet, som jeg har papir på. Langt det meste, jeg kan i dag er selvlært og enten gratis eller prisen på en bog.

Sygedage? Mon ikke de fleste faktisk kunne holde til at sidde foran computeren derhjemme, selvom de var forkølet? Jeg kan ikke huske, at jeg i mine over 10 år som programmør har haft en sygedag, hvor jeg ikke arbejdede...hjemmefra.

Pension og ferie? Fair nok...dem havde jeg ikke med, men de får godt nok heller ikke mig op på hverken 55 eller 65 tusser.

Gert Madsen

Det er da meget forståeligt at firmaer ønsker at ansætte folk fra den bedste tiendedel af systemudviklere og programmører, men det er jo ikke det samme som at der ikke findes kandidater til stillingen.

Som det antydes i andre indlæg, så skal de hyrende firmaer også stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor skulle den bedste kandidat fra en given årgang søge en stilling i netop mit firma ?
Og hvis ikke man direkte kan komme med et tilfredsstillende svar, så bør man nok justere sine forventninger.

Michael Lund

Det er ikke alle firmaer der tillader freelancere at arbejde hjemmefra.
At /du/ ikke kommer på kurser eller tager til konferencer vedrører for så vidt ikke sagen. Og en uges kursus koster altså en uge uden løn + kursuspris (ca.25000) og evt. transport og hotelophold.
En måned mellem opgaver bringer lønnen ned på fra 55000 ned til 50400, hvis det kun er en måned om året.
Derudover kommer eventuelle udgifter til egen pc, udviklingsværktøjer, revisor.

Per Hansen

Pension og ferie? Fair nok...dem havde jeg ikke med, men de får godt nok heller ikke mig op på hverken 55 eller 65 tusser.


Ifølge Prosa's lønstatistik, ville jeg med 25 års erfaring, få små 62 tkr. som fastansat.

Som nævnt betaler du som freelance både kursus, ferie, sygdom, børns første sygedag, omsorgsdage m.m. ud af de 55 tkr. som du syntes er urimeligt højt.
Personligt ville jeg vælge de 62 tkr. som fastansat af de 2 muligheder.

Peter Johan Bruun

Robert Larsen skrev:

Der er ca. 166 arbejdstimer pr. md. (31/7*37.5). 166 timer af 395 kr. er 65.570.
Det er sgu en temmelig høj månedsløn, og ja, jeg ville også se det som on fornærmelse, hvis du kom med det krav. Jeg er måske snævertsynet, men jeg kan ikke komme i tanke om en programmørstilling, som kan godtgøre den løn.

Michael Lund skrev:

som freelance:
400kr/timen svarer til (400kr/time x 7,5time/dag x 220arbejdsdage/år) / 12 måneder/år = 55000kr/måned.
Heraf skal du selv betale: Kurser, pension, sygedag og ferie. Desuden skal der være et overskud til at spare sammen til den måned eller to, der ind i mellem går mellem opgaver, ellers hvis ens opgave pludselig bliver aflyst.
Indregner man alt dette, så kan man få mere som fastansat.

Hvis du som freelancer kan leve med at din situation til tider er utrolig usikker, så er der tale om en win-win situation for både kunde og freelance programmøren.

Kunden har fordelen af at kunne skalere op med kort varsel, og lige så hurtigt skalere ned, når konjunkturer og andre forhold taler for at markedet vender.

Freelance programmøren har fordel af at se mange måder at håndtere de samme udfordringer på, og derved opnå en ubetalelig indsigt i den bedste løsning på et problem. Der er frit valg for hvilke fagretninger man kan bevæge sig i, og når der ikke er opgaver, kan man arbejde på at udvikle produkter (vha. det udstyr man har købt og betalt for i sit lille enmandsfirma) der måske en dag kan blive til en guldgrube. Dertil kommer friheden til at kunne bestemme over hvilke dispositioner man tager for at løse en given opgave: sålænge kunden er tilfreds med produktet er metodevalget, næsten uanset, underordnet.

Angående økonomien:
I den periode jeg har fungeret som freelance programmør har jeg solgt timer for priser i båndet mellem 700 og 500 kr. Der har aldrig været fuld beskæftigelse hvilket jo er naturligt nok, da det er de vilkår en freelancer fungerer under.

Ser jeg på mine årsregnskaber for de seneste 5 år, så er resultatet nedslående rent økonomisk, da jeg som fastansat i de tre virksomheder jeg var ansat i 15 år, fik langt bedre vilkår økonomisk, end tilfældet har været de seneste 5 år.

Men vi er nogen stykker der fungerer bedre under mere frie vilkår, end de snævre betingelser mange arbejdspladser i danmark i dag tilbyder. Derfor findes der stadigt rigtigt mange dygtige programmører der arbejder freelance.

/Peter

Peter Johan Bruun

Men der er også forskel på 395kr/time og 500-700kr/time - og det er den forskel der gør at man har råd til at leve med den usikkerhed der er.

Jeps ! og det var helt sikkert også derfor Björn Sveinbjörnsson tog det som en fornærmelse. Robert Larsen virker mere som om han ikke har indset fordelene...og ulemperne.

Som en bi-bemærkning er de 395,-/time et Januar tilbud.

Jeg har drænet likviditeten (plus lån oveni), ved at hive et halvt år ud af kalenderen til at lære objective-c og udvikle en app der er sat til salg på app-store. Så her var der ikke tale om "sølle" 50.000,- kroners indtjening der forsvandt. De skulle så gerne komme igen senere, men netop nu er der tale om en satsning......

EDIT: Og, blot til de der ikke ved det: A-kassen/dagpenge er absolut ikke en option i dag, da firmaet skal være lukket helt eller afhændet før der kan blive tale om offentlig forsørgelse.

Peter Johan Bruun
Jesper Louis Andersen

Hvis man kan gå ledig med de kvalifikationer, så står det skidt til.

Det ser rigtigt godt ud for en bank eller lignende, hvor man har behov for netop tunge Java kompetencer med en klassisk SQL-backend. Desuden er der nok en del erfaring at hente når man har en gammel ræv i faget. Specielt i forhold til datamodelering, hvor min erfaring er at de gamle ræve klarer sig temmeligt godt.

Hvis man skal pege på en svaghed i det CV er det at det er temmeligt meget bundet op på netop 2 teknologier: Imperative Objekt-orienterede statisk typede sprog med tungt enterprise fokus og store relationelle databasesystemer. En yngre virksomhed ville nok søge kandidater der har erfaring med NoSQL, Message Buses, Storm, Ruby, Python, Javascript og lignende teknologier. Og der passer CV'et ikke ind. Kodeord som versionskontrol, CI, og lignende er heller ikke at finde, og det vil "agile" virksomheder også have. En anden ting er offentlig kode af større størrelse man kan kigge på for at finde ud af hvordan tilgangen til programmering er.

Hvis jeg skulle gøre noget ved det CV, ville jeg nok fremhæve iPhone/HTML5/Jquery noget mere fordi det er "hvad de unge vil have" i dag. Faren er at en HR-medarbejder sidder med andre stikord end Java og J2EE og så virker det CV ikke. Specielt hvis CV'et ikke har budt på noget interessant igennem længere tid i dets nuværende udformning.

Jeg tror faktisk at CV'et lidt underspiller de egentlige kompetencer.

Mads Vanggaard

Hvis jeg skulle give min vurdering, så vil jeg sige:
1) at CVet er for uoverskueligt. Det er meget tekst man skal igennem før man får et overblik af de opgaver og roller der er blevet løst. Et CV skal typisk være 2-3 sider og give meget hurtigt et overblik + nogen ekstra detaljer. Mere tid bliver der ikke brugt på et CV - detaljerne kan tages under interview. Jeg vil forslå, at du laver flere CV'er, rettet imod a) JEE udvikler, b) C# udvikler, c) forretningstung IT-udvikler opgaver.
2) Det undrer mig, at du ikke går via et bureau som er typisk stærke inden for finans branchen. Konsulent branchen er netværk, netværk, netværk, sikkerhed for at kunne reelt hænge nogen op på fejl og at man kan benytte samme leverandørstyring, kontraktstyring, mv. hvis man mangler flere folk. Så hvis du har et stærkt CV inden for finans branchen, så vælg et bureau som kan skaffe dig ind i den branche. Du tjener lidt mindre, men i det mindste skaffer du de nødvendige forbindelser til de næste opgaver.

Mikkel Lauritsen

Jeg tror faktisk at CV'et lidt underspiller de egentlige kompetencer.

Jeg er enig, baseret på min nok noget atypiske erfaring fra produktvirksomheder - altså hverken finans eller konsulent :-)

Sagt meget generelt, så er det fint nok med en lang liste af teknologier, men det er ikke det eneste, som er vigtigt. En ting er, at de som flere allerede har bemærket har det med at blive forældede, men hvis man ellers har nogen fundamentale begreber på plads (webservices, databaser osv.), så kan man også hurtigt samle nye frameworks op.
Ja, forhåndserfaring med specifikke teknologier, som en ny arbejdsgiver bruger, kan selvfølgelig give en kortere oplæringsperiode, men det er alligevel sjældent, at man som nyansat slet ikke skal sætte sig ind i nye ting.

Hvad der er vigtigere er evnen til at forstå forretningsmæssige krav og omsætte dem til velstruktureret og vedligeholdbar kode. Det er meget groft sagt ikke den store kunst at skrive kode, som spiller sammen med et eller andet givent API; det der giver værdi, er, at man sikrer at produktet er komplet.

I øvrigt kan det med en alenlang liste af teknologier også være et faresignal, som indikerer en risiko for manglende dybde. Jeg siger på ingen måde, at det gælder for Finns vedkommende, men jeg har oplevet "CV-længdefikserede" udviklere hævde ting som fx at Spring er det eneste saliggørende, og så i øvrigt ikke være i stand til at forklare hvorfor.

Peter Johan Bruun
Per Hansen

Du skriver "nødvendige forbindelser". Hvordan giver det bedre kort på hånden i forhold til at henvende sig på egen hånd ?


Langt de fleste danske virksomheder (specielt indenfor finans), har valgt at samarbejde med en håndfuld udvalgte konsulentbureaer, fremfor at skulle have kontakt til nogle hundrede freelance konsulenter direkte, og derfor er det svært at undvære dette mellemled.

Hans Schou

«P.S. 395 kr./timme lyder som en fornærmelse, også for et halvt års gig.»

Den sætning bliver du nødt til at uddybe.


395 er en årsløn på 690.000, og 57.000 pr md. Det skal så dække løn, pension, sygdom, en ledighedsperiode hvor det næste job skal findes. Er det særligt lavt sat når man bor i udkantsdanmark?

Jeg bor i kbh og får mindre som fastansat, men det er da en sammenlignelig løn med min, når usikkerhedselementerne regnes med.

Hvis en opgave så kun tager en dag, så skal timeprisen nok op i nærheden af det 3-dobbelte, da der bruges for meget udenomstid.

Peter Johan Bruun
Lasse Lorenzen

OG sammentidigt brokker du dig vel også over at der ikke findes gode IT managers? Problemet er nok det samme, svære folk er gode at få, dårlige folk kan hentes på gadehjørnet.

Peter Johan Bruun

Som udgangspunkt skær branchen væk. Du kommer som regel ikke i betragtning hvis du ikke kommer via et bureau. Det skyldes mange ting, ikke dig personlig.

Utroligt, hvis det er rigtigt at bankerne vil smide millioner væk på ikke at have en kontraktansvarlig i selskabet.

Jeg ved af erfaring at det godt kan lade sig gøre at lave kontrakt direkte, men det triggede mig at du brugte ordet "forbindelser" som i "netværkning". For jeg ville tro at bureua'er "under bordet" ville sikre sig eksklusivret, for ikke at miste indtjeningsgrundlag. Det ville være logisk set med bureauets økonomiske briller, men det giver ikke mening med kunden og konsulentens økonomiske briller, specielt ikke i det nuværende finansielle klima.

Flemming Seerup

Basalt set er der 2 muligheder:
1. skær branchen væk
2. affind dig med at benytte et bureau til denne branche
og 3. du kan være heldig at finde en mindre finans virksomhed, som ikke har krav om at du kommer via et bureau.

(at tælle til 2 kan være svært, hvis man arbejder med finans)

Pelle Söderling

Det er helt korrekt, som andre også nævner, at de store virksomheder bryder sig ikke specielt om at tegne kontrakter direkte med selvstændige freelance udviklere - de fleste foretrækker at gå igennem et bureau.

Det gælder måske især indenfor finans og forsikringsbrancherne, men generelt gider de største virksomheder i Danmark ikke lege med små selvstændige enmandsfirmaer.

Det er der et par årsager til, bl.a. at virksomhederne ikke behøver at bekymre sig om kontraktforholdene fordi bureauerne er vant til at arbejde med store virksomheder og standardkontrakter, bureauerne garanterer også at der har foregået en hvis screeningprocess og CV'erne er standardiserede for alle konsulenter så de er nemt sammenlignelige og desuden er der en stor virksomhed at sagsøge hvis det kommer dertil :) Bureauerne er normalt også gode til at sikre at freelancerne er dækket ind med ansvarsforsikringer.

Der er også fordele for freelancere ved at gå igennem et bureau, bl.a. at de har gode aftaler på ansvarsforsikringerne (som godt kan koste en formue hvis man vil købe en på egen hånd), man er sikret at man får pengene til tiden (uagtet om kunden betaler til tiden) og som med alt andet skaber bureauerne også et netværk for dig som konsulent og man bliver jævnligt kontaktet omkring jobtilbud som matcher ens profil - har man først været ude for et bureau står man først i køen.

Lønnen er somregel også ok, selvom der er en mellemmand der skal have et cut af kagen - std. løn er normalt 5-600 kr/timen (ex. moms) for langvarige opgaver (6 mnd+) og kan være noget mere for kortvarige opgaver, det er self. også en forhandlingsprocess - ligger man inde med specielle ekspertisekompetencer kan lønnen også sagtens forhandles op i et helt andet niveau.

Min erfaring som konsulent er at det kan være svært på egen hånd at forhandle lønnen højere op end ved at gå igennem et bureau, specielt fordi det ofte vil være mindre virksomheder man vil forhandle med i den forbindelse og somregel er det de store virksomheder der er lidt mere ligeglade med hvad det koster hvis de skal bruge kompetencerne.

Jeg vil ikke gøre reklame for nogle af de bureauer jeg selv anvender her, men hvis man er interesseret er I velkomne til at sende mig en PM så skal jeg gerne smide et par links (hvis dette altså overhovedet er muligt her på v2?)

Peter Johan Bruun

@Pelle: det var en flot salgstale.

For at slå ned på et punkt: Når jeg ser i de kontraktforslag jeg har liggende, så holder de dig ikke skadesfri hvis der rejses erstatningsansvar. Og man er forpligtiget til at erstatte alt hvis det er på baggrund af "fejl, forsømmelser, mangelfuld levering af ydelser eller kontraktbrud". Så jeg er ikke overbevist om at det er en god grund til at vælge et konsulentbureau.

For det andet vil jeg stadig mene at mange af de ting du nævner, sagtens kan udføres af kunden selv eller konsulenten, hvorved der frigives midler der kan benyttes til andre formål.

Det er klart at hvis et konsulentbureau udfylder sin rolle godt og ikke er for dyre, så kan de blive attraktive som en dygtig mellemhandler, men det stiller store krav at udfylde den rolle.

Min bekymring gik dog ikke så meget på om om bureau'erne har en berettigelse, men mere om man ved hjælp af underhåndsaftaler havde lukket freelance konsulenten ude af konkurrencen og derved afskåret dem fra fortjenester de ville kunne opnå bedre på egen hånd.

Per Hansen

om man ved hjælp af underhåndsaftaler havde lukket freelance konsulenten ude


Hej Peter,
Lyder altså mest som om du ser spøgelser :)
Firmaerne vælger typisk bureauer for at undgå ekstra administration ved at skulle håndtere flere hundrede freelance konsulenter, men kan nøjes med at spørge 3-4 bureauer om folk der matcher det de søger.
De har for det meste nogle rammeaftaler med bureauerne, så de ikke skal forhandle ret meget med den enkelte konsulent.

Jeg tvivler på at virksomhederne ville benytte bureauerne, hvis det ikke var en gevinst for dem.
Men jeg ville ikke starte på en konspirationsteori, om at nogle onde virksomheder har udelukket freelance konsulenterne :)

De virksomheder hvor jeg har været direkte igennem, har skåret bureauerne væk, for at spare penge, og jeg har der fået mindre timepris og dårligere vilkår, end gennem de bureauer jeg har benyttet de sidste 10 år. (man skal også vælge sine bureauer med omhu).

Pelle Söderling

Det var skam ikke ment som en salgstale, jeg har ingen personlig interesse i at du eller andre skal benytte sig af et bureau.
Jeg har prøvet at være ude både på egen hånd (hvilket jeg faktisk er pt. da jeg fik et godt tilbud via mit netværk) og via bureauer som står for det hele og det var ment som en hjælp til andre der står i en lign. situation som jeg har stået i og overvejer at gå via et bureau - og ja mine erfaringer med dem er faktisk overvejende positive.

Ofte er der jo tale om specialkompetencer vi konsulenter ligger inde med og det kan være svært at have et stort nok netværk til selv at dække sig ind hele året (eller ihvertfald det meste) - her kan et bureau hjælpe i de perioder hvor man ikke selv er istand til at finde noget.

Og ja du er erstatningsansvarlig, men bureauerne har som sagt gode aftaler med forsikringsselskaberne og kan klare en ansvarsforsikring for dig til en nærmest ligegyldig pris (hvis du har prøvet selv at forhandle med forsikringsselskaberne om en sådan forsikring ved du sikkert at de enten forlanger uhyrlige priser for at tegne en ansvarsforsikring i millionklassen når du arbejder med softwareløsninger eller simpelthen pure nægter at forsikre den slags).
'
Du skal vælge et bureau hvis du:
1) har svært ved at finde kunder nok selv
2) gerne vil arbejde for de største virksomheder i Danmark
3) gerne vil have økonomisk sikring (langt fra alle kunder er lige gode til at betale til tiden..)
4) er en enmandsvirksomhed der hæfter personligt for erstatningsansvar og har brug for en billig måde at forsikre sig juridisk på

Hvis du mener du er istand til at klare det på egen hånd som konsulent, så er det self. fedt, men jeg kan forstå på dit januar-tilbud at det kniber - så min anbefaling vil være at tage fat i et af disse bureauer. Hvorfor arbejde på tilbud til 400 kr/t hvis du via et bureau nemt kan komme ud til 5-600 kr/t - tilmed med økonomisk sikring for at du får pengene til tiden hver måned?

Peter Johan Bruun

Hej Peter,
Lyder altså mest som om du ser spøgelser :)
Firmaerne vælger typisk bureauer for at undgå ekstra administration ved at skulle håndtere flere hundrede freelance konsulenter, ...

Jeg spurgte blot, oprindeligt, Mads Vangaard hvad ordet "forbindelser" dækkede over, og straks mener du at jeg ser spøgelser :)....nu ser jeg da først spøgelser !

Tesen om de hundrede konsulenter igennem eet bureau holder iøvrigt ikke i virkeligheden. Mange af stederne jeg har opholdt mig har der typisk været minimum seks konsulentbureauer i gang på samme tid og knapt 20 konsulenter fordelt over alle seks eller flere konsulent bureauer.

Per Hansen

gerne vil have økonomisk sikring


De fleste kontrakter er idag indrettet således, at man først får penge efter at kunden har betalt bureauet.
Det er dog ikke en ond handling for at snyde konsulenten, men for at man skal have en "risiko" ved situationen, hvilket er et af de punkter hvor SKAT vurderer om man er ægte selvstænding, eller om det er for at snyde SKAT.

Derudover har flere af de store bureauer forsikringer, hvor du automatisk er dækket mht. ansvarsforsikringen.

Per Hansen

Tesen om de hundrede konsulenter igennem eet bureau holder iøvrigt ikke


Nu tænkte jeg på situationer, hvor virksomheden ønsker at hyre en eller flere konsulenter.
Det er lettere at spørge 3-4 bureauer hvad de har der matcher hvad de søger, og som de kan stå inde for af dygtige konsulenter, fremfor selv at skulle vedligeholde en CV database med konsulenter, og finde ud af hvem der egentlig er ledig p.t.

Om man ønsker at benytte bureauer eller ej, er ens eget frie valg, men hvis du vil arbejde for finansbranchen, bliver det MEGET svært at undgå dem.

Peter Johan Bruun

Hvis du mener du er istand til at klare det på egen hånd som konsulent, så er det self. fedt, men jeg kan forstå på dit januar-tilbud at det kniber - så min anbefaling vil være at tage fat i et af disse bureauer. Hvorfor arbejde på tilbud til 400 kr/t hvis du via et bureau nemt kan komme ud til 5-600 kr/t - tilmed med økonomisk sikring for at du får pengene til tiden hver måned?

Jeg forstår ikke den med den økonomiske sikring. Hvordan kan det være mere sikkert at der kommer en mellemmand ind over ? Jeg vil mene at hvis du entrerer med et top-100 firma at de er velkonsoliderede. Det argument køber jeg heller ikke.

Så er der det med timeprisen:

De 395,- var ment som en provokation til artiklen, og tilbuddet gælder Januar måned ud (det ser iøvrigt ud som der er nogen der benytter sig af tilbuddet).

Men forklar mig så en anden ting: mange konsulentbureauer er i dag igang med at tilbyde offshoring til langt lavere priser end 5-600,- kr./time, som kundens pris.

Hvordan forholder du dig som konsulent til at samme bureau der har solgt dig til een kunde, på samme tid går ud og underbyder din pris med andre ressourcer til den samme kunde ?

Jeg ville skynde mig at overveje et modsvar.

Per Hansen

Jeg forstår ikke den med den økonomiske sikring


Tidligere (og formentlig for nogle bureauer stadig), var det normalt at man fik sin faktura betalt af bureauet, uanset om og hvornår kunden betalte.
Det er selvfølgelig en mindre risiko om kunden betaler med top 100 virksomhederne, men tidspunktet kan sagtens variere.

Du må uddybe det med at underbyde. Det kan jeg ikke se sammenhængen i.

Pelle Söderling

Jeg skal ikke kunne sige hvordan det er alle steder, men det bureau jeg har benyttet mig af på det seneste har stillet økonomisk sikring for at jeg fik mine penge hver måned, uagtet om kunden har betalt eller ej. Der er tale om et af de største konsulenthuse for freelancere herhjemme. Min makker er ude for dem pt. og jeg kan afsløre at det stadig gør sig gældende.

Når jeg har været ude i top-10 virksomheder, så har jeg oplevet at alle konsulenter er kommet samme sted fra som mig - men hvis du har formået at komme ud på egen hånd er der jo nok tale om nogle af de virksomheder som shopper mere rundt. Det er selvfølgelig svært at opleve dette hvis ikke man er udsendt igennem et bureau.

Ang. offshoring er dette ikke noget jeg har oplevet, men det er heller ikke relevant.
De opgaver jeg er ude på igennem bureauet er altid onsite hvor man indgår som en del af et team og ofte arbejder tæt sammen med ledelsen - offshoring giver ikke mening i denne forbindelse, det er kun relevant for selvstændige projekter hvor der ikke er brug for man kommer indenfor i virksomheden og er altså en hel anden type konsulentarbejde (oftest dårligere betalt er min erfaring, måske især fordi man netop hurtigt kommer til at konkurrere med outsourcing til lavtløns-lande).

Som en anden også nævner skal man vælge de bureauer man ønsker at engagere sig med med omhu (og ja det giver mening at benytte sig af flere hvis man vil være sikker på der altid er opgaver), nogle er gode - andre er knap så gode.

Peter Johan Bruun

Ang. offshoring er dette ikke noget jeg har oplevet, men det er heller ikke relevant.
De opgaver jeg er ude på igennem bureauet er altid onsite hvor man indgår som en del af et team og ofte arbejder tæt sammen med ledelsen - offshoring giver ikke mening i denne forbindelse, det er kun relevant for selvstændige projekter hvor der ikke er brug for man kommer indenfor i virksomheden og er altså en hel anden type konsulentarbejde (oftest dårligere betalt er min erfaring, måske især fordi man netop hurtigt kommer til at konkurrere med outsourcing til lavtløns-lande).

Her er et område hvor vi to hurtigt kan blive enige, men de der sidder andetsteds udlægger den slags på en helt anden måde, hvilket bl.a. Danfoss historierne fra de seneste to dage viser med al ønskelig tydelighed.

Jeg tror ikke det er konsulent bureauer der har været igang der, men jeg har kendskab til andre steder hvor det er foregået på den måde, med bureau'ers mellemkomst. Så jeg er på vagt overfor den slags, da det i sidste ende devaluerer freelance konsulenter herhjemme.

Når det ikke længere er så nemt at komme igennem med den slags salgstaler i bestyrelseslokalerne vil jeg være at finde blandt konsulent bureau'erne igen, men for nu er jeg ude på egen hånd - og så er man lidt sensibel overfor ordet "forbindelser" !

Mvh. Peter

Peter Johan Bruun
Per Hansen

Jeg kan godt se selvimodsigelsen, og de forsikringer bliver formentlig også ændret til at de tilbyder at man kan købe dem billigt gennem et forsikringsselskab på et tidspunkt, så snart SKAT kan finde på at bruge de som argument til at man er fastansat. Det skal nok komme.

Pelle Söderling

jeg argumenterer heller ikke for at man ikke skal gå ud på egen hånd, det er jeg som sagt selv pt :)

Jeg opponerede blot lidt imod at se bureauerne som et "fordyrende mellemled" for jeg oplever at pånær ved esktraordinære tilbud, så er de istand til at forhandle den samme pris hjem, som jeg selv er istand til på egen hånd - så reelt er det oftest win-win :)

Peter Johan Bruun
Lasse Offt

For to år siden skiftede jeg fra et .net udvikler job til et andet. Inden for 1 måned stod jeg med 3 jobs jeg kunne sige ja til. Jeg valgte det ene af de 3. Jeg havde på det tidspunkt ca 2-3 års professionel erfaring med .net, sql osv

Peter Johan Bruun

For to år siden skiftede jeg fra et .net udvikler job til et andet. Inden for 1 måned stod jeg med 3 jobs jeg kunne sige ja til. Jeg valgte det ene af de 3. Jeg havde på det tidspunkt ca 2-3 års professionel erfaring med .net, sql osv

Jeg er lige fyldt 26 og får 37.000 brutto.. jeg kan ikke se hvad problemet er??

Hej Lasse

Problemet er, at der går folk rundt som eksempelvist Finn Rasmussen og mangler noget at lave (http://finnrasmussen.dk/cv/), samtidigt med at større virksomheder bliver ved med at beklage sig over at de ikke kan finde de kompetencer de leder efter.

Løsningen på problemet er en anden sag, og nok ikke så ligetil som man kunne ønske. Hvilket denne debat har løftet en flig af.

/Peter

Finn Rosenkilde Rasmussen

Jubii, 60 år og yes, yes ... der er faktisk et firma der har tilbudt mig en kontrakt som fastansat, så nu ser det hele lidt lysere ud. Og tak til alle jer, der har skrevet kommentarer om mit CV.
Jeg skal nok få CV opdateret senere.
Og konsulent branchen har det stadig ret skidt inden for Java.

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

JobfinderJob i it-branchen

TDC skifter koncernchef efter faldende mobilomsætning

Jesper Stein Sandal Mobil og tele 14. aug 2015

Nyeste job

KurserStyrk dine evner med et kursus

SharePoint Dashboards kursus med PerformancePoint Service

Hvornår: 2015-11-04 Hvor: Storkøbenhavn Pris: kr. 7000.00

C# kursus udvidet

Hvornår: 2015-12-17 Hvor: Storkøbenhavn Pris: kr. 6800.00

Diplomuddannelse i ældrearbejde

Hvornår: Hvor: Efter aftale Pris: kr. Efter aftale

It-projektledelse

Hvornår: 2016-02-01 Hvor: Østjylland Pris: kr. 18000.00

Adobe InDesign course Experienced (conducted in English)

Hvornår: 2015-12-09 Hvor: Storkøbenhavn Pris: kr. 5900.00