Danmark kan blive slaraffenland for mobilbetaling

En sms, der skal besvares, og så er indkøbet i Føtex betalt. Det er utænkeligt i Danmark i dag, men kunne sagtens lade sig gøre, hvis lovgivningen blev ændret, lyder budskabet fra teleanalytiker Torben Rune fra Netplan.

»Man har aldrig fået rigtig gang i mobilbetalinger i Danmark, mens der i en række andre lande er meget mere gang i betalinger over mobiltelefonen. For teknikken er klar, og det har den været i 3-4 år nu,« siger han.

Med mobilbetaling mener han en funktion, der kan bruges ligesom dankortet i dag, så pengene trækkes direkte fra bankkontoen, og ikke over mobilregningen.

Det er det såkaldte SIM toolkit, der kan klare de opgaver, som mobil betaling stiller. SIM toolkit er en udbygning af simkortets funktion, og gør det muligt for simkortet at afvikle kommandoer på telefonen eller tage initiativ til kommunikation med andre enheder.

Opgaven er først og fremmest at sikre, at brugeren af telefonen er den retmæssige ejer af den bankkonto, der skal trækkes penge fra, og det skulle ikke være noget problem, da teleoperatørerne har godt styr på deres kunder, mener Torben Rune.

Kommer lovgivningen på plads, forventer Torben Rune, at danskernes mobiltelefoner ville kunne bruges som Dankort i løbet af 6-12 måneder. Og på grund af dankortet, som fylder 25 i denne uge, har Danmark en rigtig god mulighed for at få en løsning på nationalt plan, som alle kan bruge.

»Hvis mobilbetaling var noget, vi ville i Danmark, står vi meget stærkt. Vi har en unik position i verden, fordi vi har dankortet. Det ville være oplagt at få en pendant til dankortet med mobilbetaling,« siger Torben Rune.

Der sker ingenting

Men trods mulighederne, har der ikke været tegn på, at bankerne, teleselskaberne eller PBS har rykket på ideen.

»Det undrer mig faktisk. Teknikken har været på plads i mindst tre år, og alligevel sker der ingenting,« siger Torben Rune.

Han ser tre grunde til, at udviklingen er gået i stå på området. Bankerne er tilfredse med et succesfuldt dankort, og ser ingen grund til at udvikle en afløser. Teleselskaberne tjener fint på de overtakserede sms'er, der bruges til mobilbetaling i dag, og er derfor heller ikke motiverede for at gøre dem overflødige. Og så har kunderne heller ikke efterspurgt muligheden i særlig høj grad.

»Den største forhindring er nok, at kunderne bare ikke tænker i de baner,« mener Torben Rune.

Sms med 25 procents gebyr

Når der i dag kan betales med en mobiltelefon, sker det som regel gennem overtakserede sms'er, der kan bruges til for eksempel at købe en ny ringetone eller spytte i kassen til en indsamling. Men kreditlovgivningen dikterer et loft på 75 kroner pr. betaling, og teleselskaberne beholder en fjerdedel af beløbet, så det har aldrig slået an bredt.

Udover mobilringetoner og lignende, bruger eksempelvis det sociale fællesskab Arto.dk overtakserede sms'er som betaling for medlemskab og ekstra services fra ungdoms-websiden.

»Teleselskaberne har været for grådige med deres gebyr på 25 procent, så det bliver stort set kun brugt til legetøj i dag. Man går ikke ned og køber en ny bil på den måde. Så skal der sendes rigtig mange sms'er, og bilen bliver en hel del dyrere,« siger Torben Rune.

Betal med mobilminutter i Bolivia En anden løsning til betaling med mobiltelefonen er for nylig taget i brug af kaffeautomat-firmaet SCM Vending i Danmark. Her er det sådan set bare en almindelig betaling via et Visakort, ligesom ved handel på nettet, men kortnummer og kontrolcifre kan tastes ind via mobiltelefon. Ulempen er dog, at pengene trækkes fra en konto, der bliver tilknyttet mobiltelefonen, og som så løbende skal fyldes op.

I udlandet har Torben Rune også oplevet helt andre koncepter, der gør det muligt at betale med mobiltelefonen. Især i ulande er betaling med mobilminutter slået igennem i stor stil.

»I for eksempel Bolivia kan alle overføre taletid til andres mobiltelefon via en sms, så der er næsten opstået en sekundær økonomi med mobilminutter som møntfod. Så kan du betale grønthandleren med mobilminutter, og hvis han så har et abonnement med en højere pris pr. minut, kan du oven i købet få lidt rabat på den måde,« fortæller Torben Rune.

Lige den løsning regner han dog ikke med vil vinde indpas i Danmark.

»I Danmark er minutpriserne ret forskellige, og så tangerer det her så meget en undergrundsøkonomi, at det nok aldrig vil blive godkendt her i landet,« siger han.