Se kommentarer (1)
Emner
It-strategi, It-arbejdsmarked
Danfoss fyrer danske it-medarbejdere og hyrer i Kina
Danfoss flytter en række it-arbejdspladser til Kina, oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.
Dermed bliver omkring 45 stillinger nedlagt på globalt plan, hvoraf de fleste skal findes i Danmark. Det er en fortsættelse af den strategi for it-området, Danfoss lancerede i 2007.
Danfoss begrunder beslutningen med, at man ønsker at skære i omkostningerne og styrke fleksibiliteten på it-området, hvor en stigende del af aktiviteterne foregår udenfor Danmark.
Medarbejderstaben i Kina udvides med 35 stillinger, og flytningen ventes at ske i løbet af resten af 2009 og i 2010.
Tillidsrepræsentanter og samarbejdsudvalg er orienterede om beslutningen. Danfoss arbejder nu for at hjælpe de berørte medarbejdere, oplyser virksomheden.
