IT- og Telestyrelsens tvangstilbud: Betal 27.000 kroner for at stå i vores adressedatabase

Alle statslige institutioner skal betale 27.000 kroner om året for at være med i en fælles adressedatabase. ’Kunderne’ kalder ordningen, der indbringer 5 millioner kroner årligt, for absurd.

Annoncehajer, som sælger dyre annoncer til værdiløse websider og telefonbøger, er et kendt og frygtet fænomen.

Men faktisk driver staten en ordning, der ifølge mange statslige organisationer minder om den slags fupnumre.

Alle statslige institutioner med mere end fem ansatte skal nemlig hvert år betale 27.000 kroner for at stå i Den Fælles Offentlige Adressedatabase (FOA), uanset om de vil eller ej. Et cirkulære fra 2006 tvinger nemlig alle til at betale.

Det mener lederen af Statens Værksteder for Kunst, en institution under Kulturministeriet, er helt skørt.

»Set med mine øjne er det absurd. Vi er ikke interesseret i den adressedatabase. Hvis nogen vil finde vores kontaktoplysninger, kan de gøre det med en googlesøgning og ét klik,« siger Frederik Hardvendel, der driver den lille organisation med syv fuldtidsansatte og seks løsere tilknyttede medarbejdere.

Det gør han for et budget på lidt over seks millioner kroner, mens IT- og Telestyrelsen bruger 5,2 millioner kroner om året på at drive FOA-databasen.

Måtte spare rengøring væk

Og udgiften til en for ham nytteløs adressedatabase kan mærkes. Faktisk svarer de 27.000 kroner, som Statens Værksteder for Kunst skal betale for FOA hvert år, til den rengøring, som Frederik Hardvendel i år måtte skære væk for at få pengene til at række.

»Som leder af en statsorganisation er jeg forpligtet til at forvalte skattekronerne med økonomisk sund fornuft. Jeg må ikke bruge penge på noget, der ikke giver tilsvarende værdi, og det føler jeg, og mange andre i samme situation, at vi gør, når vi betaler 27.000 kroner for noget, vi ikke har brug for. Sammenlagt har jeg betalt over 100.000 kroner til FOA siden 2006, og det kan jeg slet ikke retfærdiggøre,« siger han.

Samme toner kommer fra Den Danske Filmskole, der i år også har betalt ekstra 27.000 kroner for at blive oprettet i databasen, altså 54.000 kroner i alt.

»Jeg har svært ved at forstå, at prisen skal være så høj, når jeg ser på, hvad vi modtager. Hvis nogen vil vide noget om Filmskolen, går de ind på vores hjemmeside, som vi i forvejen bruger kræfter på altid at holde opdateret,« siger Pernille Skov, administrationschef på Den Danske Filmskole.

Hun sammenligner de 27.000 kroner i årligt abonnement med en anden tjeneste, skolen betaler til, nemlig en database til håndtering af IP-adresser og DNS. Det koster Den Danske Filmskole 2.000 kroner om året, og her er kravene højere til for eksempel sikkerhed.

Version2 har talt med en række andre ledere af store og små statslige institutioner, og generelt er meldingen over hele linjen den samme: Det er svært se rimeligheden i at betale så mange penge til en adressedatabase, som de ikke selv kan se nogen fordele ved. Men langt de fleste takkede nej til at stå frem med kritikken af frygt for at fremstå som illoyale embedsmænd.

Kompleks database skal måske deles i to

Selvom nogle godt kan se ideen i fælles offentlig adressedatabase, er der ikke meget forståelse for, at det skal koste over fem millioner kroner om året at drive den.

»Vi driver selv en database her, som er mindst ligeså kompleks. Det koster os 100.000 kroner,« lyder det undrende fra Frederik Hardvendel.

Men den Fælles Offentlige Adressedatabase er langt mere kompleks, end den lige ser ud, lyder forklaringen fra IT- og Telestyrelsen, som står for at drive den.

»Databasen er ekstremt kompliceret, og den skal løbende opdateres. Og så bliver dataene ikke bare brugt i staten, men også til bogen Hof & Stat, af kommunerne og i andre sammenhænge,« siger Jimmy Kevin Pedersen, kontorchef for Borgerkommunikationskontoret hos IT- og Telestyrelsen.

Af de 5,2 millioner kroner, der bliver brugt på at drive databasen, går 2,1 millioner til it-drift, teknisk vedligehold og løbende udvikling. Det er NNIT, som står for driften.

Dermed er der 3,1 millioner kroner tilbage, som går til løn, kontorhold og afskrivning af udgiften til at udvikle systemet, som blev skræddersyet til formålet.

Alle data i FOA skal som udgangspunkt lægges ind af de 150 forskellige institutioner selv, men der er derudover afsat halvandet årsværk til at kvalitetssikre disse data og tilføje ekstra indhold.

Hvorfor kan man ikke bare google sig frem til kontaktoplysningerne i stedet for at have denne adressedatabase?

»Vi ved jo ikke, hvor opdateret en hjemmeside er, eller hvor detaljerede oplysninger er. Vi kvalitetstjekker de data, der kommer ind i systemet, og så får man et overblik på tværs med FOA,« siger Jimmy Kevin Pedersen.

Den offentlige del af databasen ligger på borger.dk, men FOA-ordningen er mere end det, man kan finde på borger.dk, forklarer han.

»Vi udstiller dele af det på borger.dk, men den primære indgangsvinkel er ministeriernes interne brug af oplysningerne, ikke at befolkningen skal have adgang til en stor, detaljeret adressedatabase,« siger Jimmy Kevin Pedersen.

At det i dag koster over fem millioner kroner at drive adressedatabasen, skyldes den model, der blev valgt fra starten i 2006, da publikationen Hof & Stat blev lagt ind under FOA-ordningen. Dermed skal databasen også rumme alskens detaljer om hver institution, med for eksempel fødeår på nøglepersoner. Den traditionsrige statslige telefonbog fylder tusind tætskrevne sider – selve produktionen af værket bliver dog ikke betalt af FOA-budgettet.

IT- og Telestyrelsen overvejer nu en ny løsning, hvor Hof & Stat-oplysninger skilles ud i en selvstændig database for at gøre driften billigere.

»Det vil reducere kompleksiteten, hvis vi får to databaser, vi så kan binde sammen. Og så overvejer vi også, om der er andre systemer, som er billigere i drift, vi kan anvende til formålet. Kravet er, at det skal kunne håndtere de komplekse relationer med organisationer, personer og hierarki,« siger kontorchefen.

At de 5,2 millioner kroner også skal bruges på de meget detaljerede oplysninger til Hof & Stat-bogen, forstår lederen af Statens Værksteder for Kunst slet ikke.

»Der står ikke noget i cirkulæret om Hof & Stat. Så hvorfor skal de bruge tid, kræfter og vores penge på noget, der ikke er lovmæssigt grundlag for?« spørger Frederik Hardvendel.

Han har aldrig hørt om de detaljerede oplysninger, man får adgang til som abonnent, og han er heller ikke imponeret over den adressedatabase, der ligger offentligt tilgængelig på borger.dk.

»Jeg har prøvet at finde min egen institution i FOA på borger.dk, og det måtte jeg opgive. Kun ved at søge efter den kunne jeg finde den, og så lå den et besynderligt sted på websiden, som jeg aldrig selv ville have fundet vej til,« lyder vurderingen.

Kommentarer (37)

Morten Saxov

Er det ikke det samme som med (DR-)Licens ? Man tvinges til at bruge penge på nogle man ikke ønsker at have noget med at gøre?

Michael Lykke

Det er et glimrende eksempel på de rigtig mange bizarre tiltag i det offentlige - 5.2 millioner kroner for noget så simpelt som en adressedatabase er direkte svineri med offentlige midler.
Databasen er unødvendig og burde ikke koste mere end få tusinde kroner at drifte og så give brugerne mulighed for selv eta opdatere oplysningerne der i. Det kan på INGEN måde forsvares at det skal koste 27.000 kr!

Det er utroligt så travlt vi har med at spare penge til højre og venstre uden at kigge på de mange mange millioner der hældes i tåbelige beslutninger som unødvendige databaser, multimedie skat der skader vores produktion, offentlige data der ikke er frit tilgængeligt så man kan få gavn af dem, dyr administration af data borgerne allerede har betalt for osv.

Michael Lykke

Brugerne skal selv opdatere oplysningerne. Men der sidder åbenbart folk og holder øje med at oplysningerne er korrekte.

Ja for når en leder fra en given organisation opdatere oplysningerne så er det godt vi har nogle andre siddende som kan garantere at han/hun nu også har skrevet det rigtige... Fordi det ved de jo bedre end lederen/organisationen selv.

Absolut bureaukrati når det er værst :)

At jeg så samtidigt tvivler på de reelt set tjekker ret meget er en helt anden sag - Jeg har mere mistanke om at det bare er en god forretning for IT og telestyrrelsen at lade de penge vælte ind i kassen...!
Og uanset om basen skal holde styr på nøglepersoner og deres fødselsdato så er det stadigvæk en MEGET simpel database der ikke bør koste mange tusinde kroner at udvikle og endnu mindre at drifte!

Det er sku skræmmende som at simple databaser altid omtales som "meget kompolekse" i det offentlige og skal have driftsomkostninger i millionklassen. I virkeligheden bør sådan en sag kunne driftes for et par tusinde kroner om året... Det er ikke noget der skal kræve store budgetter, fast ansat personale og en stører projektgruppe.... Nogle ting i livet er simple og de bør holdes på det niveau!

Ture Rønved Munter

Efter min mening lyder 5,2 mio kr for at drive en fælles adressedatabase for alle institutioner i Stat, region og kommune, som en fornuftig udgift.
Det er lidt overraskende, at så få tilsyneladende kan se, at man det i Offentlige har brug for en fælles adressedatabase. Der er jo heller ingen større private virksomheder, som forlader sig på at skulle slå op på medarbejdernes Facebook-sider for at finde deres arbejdstelefonnummer, vel? Selvfølgelig er det også muligt at slå adressen til en institution op via Google, men det virker kun, hvis det er et menneske, som skal bruge oplysningen. Til brug i interne IT-systemer kan man selvfølgelig ikke "bare" lige slå sådanne kontaktoplysninger op på nettet. Alle hjemmesider er formateret forskelligt, og det kan nogle gange være en udfordring at finde de rigtige oplysninger, selv for et menneske - hvordan skulle man kunne automatisere dette.

Selvfølgelig skal det offentlige have en fælles adressebog. Ja, den nuværende løsning er godt ikke så nem at bruge, men data er så vidt jeg husker tilgængelig til computersystemer via SOAP - det er kun til mennesker, at søge-interfacet halter lidt.

En udgift på 5,2 mio kr for at drive denne database lyder ikke af meget. Det er lige nok til holde software opdateret, el og drift af computersystemet og så 2, måske 3, ansatte i et sekretariat. For der er behov for at gennemse oplysninger, som bliver indberettet.

Ture Rønved Munter

Selvfølgelig kunne det laves så alle selv skulle indtaste oplysningerne. Det er vel basalt set også sådan det fungerer nu?! Alle institutioner skal indberette kontaktoplysningerne via nogle formularer på en hjemmeside.

Man skal for at sørge for at data er opdateret, REDUCERE antallet af steder, hvor data skal holdes opdateret. Jo flere steder ting skal opdateres, jo større er sandsynligheden for at det ikke bliver gjort.

Det er da en meget sød tanke at lave findtoilet.dk, men er sådan en side ikke mere egnet i et mobilvenligt format?
Held og lykke med siden - og med at holde kommunerne til ilden med at holde deres data opdateret :-)

Søren Koch

Enig, som enhver der har med databaser at gøre hvor mennesker selv skal indtaste data ved, så er gennemsnitspersoner utroligt kreative med hvad de kan finde på at skrive i noget så simpelt som et navnefelt!
(min til dato mest underholdende var '5 L bøtte' som svar til 'placering af kemikalieprøve' .....)

Christian Nobel

du må da gerne uddybe, hvorfor du mener, at sådan en database skulle kunne køres meget billigere end det bliver gjort nu.

Nu føler jeg ingen grund til at dosere om hvordan databaser fungerer, eller hvorledes de skal designes, men ud fra den angivne datamængde, så er det helt ude i hampen at det skal koste så meget.

Jeg opererer selv med meget større databaser, og ville være lykkelig hvis jeg kunne opnå at få bare en halvtredsindtyvende del for det.

Og interfacing til andre systemer er heller ikke raket videnskab, men det fordrer at man tænker sig om før man starter spagetti programmeringen

Som jeg ser det, er der i vanlig stil tale om at man har lavet en tåbelig opbygning af et over-over kompliceret system, ude af takt med tid og generel udvikling, og uden forståelse for hvad brugerne egentlig skal levere af data.

Når Søren kommer med eksemplet på 5L bøtten, så er det ikke fordi brugeren er dum, men systemet simpelthen er for dårligt lavet, når der accepteres fritekst af den karakter på et stedet hvor indtastningsmuligheden burde være styre/guided.

Og by the end of the day, så ender regningen for denne sag (og alle de andre tåbelige it løsninger som visse firmaer lukrerer alt for meget på) hos skatteborgerne, og det forarger mig faktisk.

Søren Koch

Og hermed kommer du netop med begrundelsen for at det ikke altid kan være så billigt at drive en database. Hvis brugerne ikke skal have mulgihed for friækst i det pågældende tilfælde (og det var heller ikke mit oprindelige oplæg til design af den pågældende database/applikation), så er der noget der hele tiden skal holde listerne med 'godkendte' valgmugligheder opdateret (for den slags ændrer sig med tiden!), og det koster (i tid og dermæd løn).

Christian Nobel
Peter Binderup

@Christian.

Hvis vi snakker om en database der ikke bliver brugt til andet end blot opslag, og hvor det ikke betyder det store om servicen er oppe eller nede. Ja så er 5,2 mio en sjat.

Men er der tale om et system hvor mange andre systemer er afhængige af oppetid, hastighed og relevant og valideret data, så er prisen måske ikke så voldsom høj alligevel.

Christian Nobel
Christian Nobel

Øv man kan jo ikke redigere, så gentager lige aht læsbarhed:

Hvis vi snakker om en database der ikke bliver brugt til andet end blot opslag, og hvor det ikke betyder det store om servicen er oppe eller nede. Ja så er 5,2 mio en sjat.

Come on, du prøver at nedgøre økonomisk fornuftige løsninger til at være en gang venstrehånds hobby opgaver.

Det er altså ikke lige sådan tingene hænger sammen, men jeg ved godt at der er nogen der ser det som deres mission at få ting til at blive så dyre og komplekse som muligt - især elsker SKI leverandører at undgå alt hvad der ligner KISS tanker, for det kan de jo slet ikke score nok på.

Hvis vi igen ser på hvad det drejer sig om, så er det en database over ca 150 offentlige virksomheder, og hvor i øvrigt det meste af trafikken lige præcis er opslag.

Og "kvalitetssikring" af data fra ca 150 institutioner til 27.000 kr per institution er da et udtryk for proportionsforvrænging af karakter.

Men er der tale om et system hvor mange andre systemer er afhængige af oppetid, hastighed og relevant og valideret data, så er prisen måske ikke så voldsom høj

Prøv lige at være realist - 150 institutioner, hvor hovedparten af brugerne finder oplysningerne på andre måder.

Og det kræver altså ikke en mainframe, nitrogenkøling og 16 overliggende knastaksler at holde den slags i luften, selv om der er mange brugere og en oppetid på mindst 4 nitaller!

Peter Binderup

Som artiklen selv kommer ind på så er FOA ikke kun den information der er synlig på borger.dk, det bliver også brugt i flere interne statslige, kommunale systemer. Systemer som ikke umiddelbart er borgerrettet.

Ser man på udgifterne til hosting/IT drift som i artiklen udgør 2,1 mio, så skal jeg ikke kunne vurdere om det er meget eller lidt hvis vi tager et forventet udgangspunkt i at data skal have en høj oppetid, og være spejlet osv.. Beløbet taget i betragtning, må man vel gå ud fra at opgaven har været i licitation i konkurrence med andre leverandører? Jeg ved blot at de almindelige leverandører jeg har med at gøre ikke er blege for at tage ret høje beløb for systemer der ikke kræver ret meget...

Så går resten til administration. Igen ikke et urealistisk beløb hvis der skal betales løn, husleje, andre personale omkostninger osv.

Tine Müller

Det er da en meget sød tanke at lave findtoilet.dk, men er sådan en side ikke mere egnet i et mobilvenligt format? Held og lykke med siden - og med at holde kommunerne til ilden med at holde deres data opdateret :-)


Udtrykket "Sød tanke" bryder jeg mig ikke om. Men det er et typisk svar fra en ung fyr med tap som jo strinter hvor og når han har lyst. :-)

Tænk på folk med inkontinens og lign. sygdomme, handicappede, gravide, forældre med børn og os kvinder som jo ikke har det så nemt, som mændene, ja jeg kunne blive ved.

Hvis du havde brugt lidt tid på at undersøge projektet ville du ha' opdaget at det selvfølgelig skal på Smartphones m.m. Men folk som ikke har en sådan kan udprinte et map, som også vist i videoen.

ITST synes jo også projektet var så godt at jeg var en af ODIS-vinderne.

Desværre har jeg været uheldig med den PRO drupal-udvikler som skulle få de sidste ting på plads og det har nu varet 1 år, så svært at komme videre, men han har lovet højt og helligt at få disse ting på plads hurtigst muligt, og det må jeg jo så tro på.

Jeg har som privat person lavet dette projekt som gør det lettere for kommunerne. Det er jo det der råbes og skriges på i hele EU. Opendata Gov20 og så private der hjælper med ideer og udvikler projekter i samarbejde med kommunerne.

Ture Rønved Munter

Jeg har tjekket lidt op på mængden af borger-rettet information. Jeg ved ikke lige, hvor journalisten har fundet informationen om, at der er 150 institutioner, som indberetter til FOA. Men en sammentælling af top-level institutioner på borger.dk giver 566 (her er ambassade-repræsentationer dog muligvis talt med to gange), men i denne optælling er en institution fx et helt ministerium eller en kategori af organisationer, som fx arbejdsgiverorganisationer eller fagforeningen. Dvs at hver institution dækker en mængde af underafdelinger, hvor der på hver enkel afdeling er hægtet medarbejdere på.

Selvfølgelig taler vi ikke TB af data, men vedligeholdelse og opdatering af denne mængde information kræver stadig noget arbejde.

Ture Rønved Munter

<quote>Udtrykket "Sød tanke" bryder jeg mig ikke om. Men det er et typisk svar fra en ung fyr med tap som jo strinter hvor og når han har lyst. :-)</quote>
Yep, det var måske lidt provokerende skrevet. Men jeg er bevidst om, at jeg nok ikke er i målgruppen for siden :-)

Ideen med siden er god, og det er godt, at du blev præmieret for siden. Men som du selv skriver, så bliver det svært at tjene penge på siden. Så jeg er enig med dig i, at sådan en side ligger nok bedre hos en offentlig myndighed, som kan afsætte penge til at vedligeholde siden og holde andre myndigheder til ilden, så data bliver opdateret.

Michael Lykke

Sidst jeg så antal records, var der over 9000 enheder med 8000 adresser og 45000 personer.


Ja hold da op - Hele 55.000 records... Som det allerede er sagt flere gange i tråden så bør den mængde data ikke koste en brøkdel af den pris!

Udviklingstiden til et simpelt system der kan holde styr på adresser, telefonnumrer og en række personer tilknyttet til en organisation er absolut minimal og ikke noget der tager flere måneder. Der bliver lavet mere kompleskse systemer hver eneste dag til priser målt i tusinder af kroner og ikke millioner.
Selv hvis du tænker ind med indkøb af 4 servere og et spejlet setup så kan det driftes for langt under 100K om året.

Og hvorfor er det lige der skal sidde folk og verificere data der er indtastet af folk fra organisationen selv? De folk har vel mere styr på om det er korrekt end én tredjepart har.
Og selv hvis nogen skal kontrollere det så kan det gøres med én ansat.... Det tager vel ikke flere mennesker et helt år at tjekke så få adresser og navne?!

Faktum er at det der koster 5.2 millioner burde koste under en halv million om året! Det er bare endnu et eksempel på frås med offentlige midler og IT og telestyrrelsen siger jo ikke noget fordi de kan blive ved med at score store summer på det.

Christian Nobel

Det bliver da skønt med en masse tilbud fra V2 læsere til de næste mange udbudsrunder fra det offentlige - der er da virkelig et stort besparelsespotentiale.

Nej det er der ikke, fordi rigtig mange små leverandører som både kan udvise de rigtige priser og som har områdekompetance vælges fra så vennerne i SKI systemet kan løbe af med ordren.

Sådan ser den rigtige verden nemlig desværre ud, og vi kan som små virksomheder råbe, skrige, lave de bedste produkter, vi kunne for den sags skyld forære dem væk, men det eneste vi opnår er den våde fornemmelse på ryggen når der bliver p.... på os.

Been there, done that, got the t-shirt.

Og samfundet mister millioner hver dag på den måde.

Søren Frandsen

Jeg kender godt FOA og jeg må tilstå, at jeg er fuldstændig chokeret over, at høre at den koster så mange penge hvert år. Tillykke til NNIT for at have sikret sig så lukrativ en opgave. Prisen kan kun skyldes, at de har løst den oprindelige (og sikkert udbudte) opgave så dårligt, at de har skulle redesigne og kode systemet op fra bunden én gang til (og denne gang ikke via et udbud). Når man dertil tænker på, hvor mange alternative måder, man kunne have løst den opgave på, når man som offentlig instans oven i købet har den luksus, at man kan tvinge sine brugere til tasterne, så er det da helt vildt, at de er endt på en model til 5 mill. OM ÅRET!

Jesper Kildebogaard

Tallet 150 kommer fra IT- og Telestyrelsen. Det er (cirka) det antal institutioner, som betaler 27.000 kroner om året for at have 'abonnement'. Og nej, det giver ikke helt 5 millioner, hvis man ganger op, så der må være en ekstra bevilling oven i.

vh.

Jesper,
Version2

Jimmy Pedersen

Den Fælles Offentlige Adressedatabase, FOA giver værdi for mange offentlige myndigheder. Eksempelvis har Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri valgt at bruge FOA til på deres hjemmesider at give information om hvor man kan finde deres medarbejdere. Derved sparer ministerierne mange ressourcer i forbindelse med vedligeholdelse og opdatering af disse oplysninger og slipper for at have flere registre med de samme data
At FOA er kompleks skyldes blandt andet at FOA skal kunne rumme alle typer organisatoriske enheder og tilhørende funktionstitler i hele den offentlige sektor. Hver af de mange organisationstyper har forskellige egenskaber og karakteristika, ligesom underinddelinger i typer som f.eks. "sektion", "afdeling" og "kontor" skal fungere forskelligt i de forskellige områder (stat, region, kommuner) mht. opbygning af det organisatoriske hierarki.
FOA har indbygget generiske logiske regler for hvordan organisationerne struktureres og repræsenteres. Det sikrer, at enhederne i FOA blot skal mærkes korrekt op med myndighedstype, funktionstitel osv. hvorefter hierarki mv. får den rette struktur. Det skal lette det redaktionelle arbejde med at få data placeret og repræsenteret korrekt. Central redaktører har adgang til at redigere disse regler og skabe nye efter behov.
Opmærkning med f.eks. finanslovsformål, FORM, funktionstitler, præcis organisatorisk placering af ansatte og meget mere giver FOA (potentielt) et overblik og en indsigt i den offentlige sektor, som ikke findes andre steder. Dette kan bl.a. anvendes i BI-sammenhæng. Fremtidig opmærkning med STORM og evt. andre kan udvide mulighederne yderligere.
FOA indeholder data, som ikke skal være offentligt tilgængelige. For at sikre størst mulig redaktionel frihed til en enkelte myndighed samtidig med høj sikkerhed, er sikkerhedsmodellen (bruger/rettighed) meget finmasket, hvilket stiller krav til databasen og den logik, der håndterer data.
FOA er forberedt til at integrere med CVR's adresseregister, hvilket skal bidrage til både at lette det redaktionelle opdateringsarbejde for myndigheder og andre og øge datakvaliteten i både CVR og FOA. Integrationen er dog endnu ikke sat i drift pga. ændringer hos CVR.
FOA er tilstræbt bygget så generisk og fleksibel som muligt, blandt med fokus på integration med eksterne dataklassifikationssystemer som FORM, CVR, BBR's adresse ID'er og lignende. Dette skal sikre de bedste forudsætninger for at anvende og evt. berige FOAs data i andre sammenhænge, hvor det måtte give værdi for den offentlige sektor.
FOAs data udstilles både på websitet og via et åbent REST-interface, hvilket gør det nemt og billigt at anvende FOAs data i andre systemer. Der arbejdes på at udstille SOAP-services til sikker import og eksport af data til/fra FOA. Samlet set understøtter denne deling af FOAs store mængde data ODIS-initiativet, hvilket i sidste ende bidrager til at lette adgangen til data, nedbringe udviklings- og vedligeholdsomkostninger for andre IT-systemer og dermed understøtter det innovation og iværksætteri.

Det er klart når mange formål skal opfyldes samtidig bliver det komplekst. Som jeg nævner i artiklen undersøger vi i øjeblikket hvordan den kan indrettes bedre, og dermed i sidste ende bliver billigere at vedligeholde og udvikle.

Michael Lykke

Ingen betvilver at der er værdi i at have en fælles base af den art kørende, men uanset hvor høj eller lav værdien af den service er så skal det stadigvæk ikke koste 5.2 millioner.

Det du beskriver er stadigvæk at betragte som en forholdsvis lille opgave for en del af os der læser og kommentere på Version2, som til dagligt sidder med lignende og størrer opgaver. Opgaver som vi formår at løse til en LANGT lavere pris og kan drifte for en brækdel af det budget der er opsat.

Men jeg havde heller ikke forventet at du på nogen måde ville forholde dig realistisk til omkostningerne eller kritisk til processen omkring det - Det ville da i så fald være en af de første gange det er sket for folk der har direkte gavn af pengene.

En fælles database er glimrende idé og kan bruges til mange formål, men det er en forholdsvis simpel opgave du ville kunne få løst for 10% af den årlige omkostning. Og det er det samme billede vi ser ved næsten alle offentlige IT projekter og i sidste ende er det jeg og alle andre borgere der betaler regningen for det unødvendige frås!
Gode solide IT løsninger koster ofte ikke millioner af kroner at få udført og selv store projekter behøver på ingen måde at ende i priser på halve og hele milliarder!

Stop det fråseri i en fart!

Erik Haahr

Har offentlige myndigheder ikke et HR-system med de samme oplysninger?

Det lyder unægtelig som om offentlige myndigheder bliver tvunget til at dobbelt-registrere oplysninger i redundante systemer og oven i købet betale for at få lov til at udføre uproduktivt arbejde - Det er da ineffektivt, spild af penge og en unødig fejlkilde.

Ikke så sært, at den offentlige sektor vokser ukontrollabelt...

Det fremgår at de data myndighederne indtaster bliver verificeret. Hvordan ved man om data bliver opdateret korrekt? Hvis en person, der er registreret i FOA forlader sit job og bliver erstattet af en anden, men myndigheden "glemmer" at registrere det i FOA, så er der jo ingen nye data, der skal verificeres. De tilgængelige data er bare ikke korrekte!

Hvis så systemet var lavet som et automatiseret udtræk fra eksisterende systemer (a la en data warehouse løsning) for at sikre at ingen fortrolige/personfølsomme oplysninger fejlagtigt blev udstillet - så var det måske OK. Det ville da eliminere verifikationsindsatsen som åbenbart er den dyre del af driften. Det ville ligeledes eliminere dobbelt registreringen og den uproduktive tid, der medgår til det. Og fremfor alt vil det være væsentligt billigere i drift.

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

JobfinderJob i it-branchen

TDC skifter koncernchef efter faldende mobilomsætning

Jesper Stein Sandal Mobil og tele 14. aug 2015

Nyeste job

KurserStyrk dine evner med et kursus

Ledelse af virksomhedsarkitektur

Hvornår: 2017-01-23 Hvor: Østjylland Pris: kr. 18000.00

Træd i karakter som projektejer/styregruppedeltager

Hvornår: 2015-09-23 Hvor: Storkøbenhavn Pris: kr. 6400.00

Projektledelse

Hvornår: 2015-10-06 Hvor: Fyn Pris: kr. 18400.00

Introduction to Power BI

Hvornår: Hvor: Østjylland Pris: kr. Efter aftale

Diploma in Engineering Business Administration (EBA)

Hvornår: Hvor: Efter aftale Pris: kr. Efter aftale