Da vi bragte Sinclair til Danmark
En af hovedkræfterne bag små computeres populære gennembrud i Danmark, journalisten Svend Garbarsch, døde i sidste uge, 75 år gammel. Lad det være anledningen til en lille føljeton om, hvordan de første mange tusinde billige computere fandt vej til private og professionelle danskere.
Beretningen er personlig. Undertegnede - der i dag er redaktionschef i Mediehuset Ingeniøren, bl.a. for Version2 - blev med min kombination af at være nevø til Svend Garbarsch og ingeniørstuderende med computerinteresse dybt involveret i firmaet ZX-data, som fik utroligt held med at sælge britiske Sinclair computere i starten af 1980'erne.
"Hvad siger du til den her?," spurgte Svend en dag i november/december 1980 på hans kontor på Ritzaus Bureau, hvor han arbejde som videnskabsreporter. Han viste en annonce frem fra et britisk medie, en lille computer, Sinclair ZX 80: 1K ram og 4K rom, kun heltalsaritmetik. På størrelse med et A4-ark og med et TV som skærm, pris 99 pund.
Min baggrund var programmering på større RC-systemer i gymnasiet og Texas-lommeregnere, samt legestunder med en Commodore PET og nogle første kig på blandt andet regnearket Visicalc, og jeg var ikke to sekunder i tvivl om potentialet i de små computere, men havde ikke råd.
Jeg var straks vild med ZX80.
Og det var et godt tegn, mente Svend, som havde fået tilbudt agenturet ved et rent tilfælde. Han havde ringet til britten Clive Sinclair, som stod bag Sinclair ZX80, for at skrive en artikel om denne computer, men samtalen havde udviklet sig i en helt anden retning.
Tolderne: Hvad er det for en?
Den første prøvemaskine kom i julen 1980, og jeg måtte hente den på toldpostkontoret i København, hvor det tog hele den måneds opsparede pædagogiske evner at forklare tolderne, hvad ZX80-maskinen var for en, og dermed hvordan den skulle fortoldes.
Den virkede med det samme hjemme, så snart fjernsynet ramte den rigtige kanal. Når dens Z80 CPU regnede, forsvandt billedsynkroniseringen, for hardwaren var lagt ud, sådan at CPU'en enten var optaget af databehandling eller af præsentation. Der var ikke råd til et egentligt TV-kredsløb.
Hard- og software
Tastaturet var ringe og kabinettet, som mindede mig om en firkantet UFO, var grinagtigt. Men maskinen fungerede, og man kom hurtigt i gang med at programmere den.
De 4K rom rakte til en primitiv BASIC, som blev gemt pre-kompileret i ram'en. En kommando (LET, PRINT osv) kunne dermed gemmes i én byte, og derfor rakte maskinens ene K ganske langt. To kommandoer PEEK og POKE tillod, at man rodede direkte i maskinens ram, som var udlagt med et område til systemvariable og et andet område til en såkaldt display-fil.
Et tegn på skærmen lå direkte i hukommelsen, og display-filen var lagt ud, så den aldrig optog mere ram end de tegn, der skulle vises. Det vil sige, at hvis man kunne holde informationen på skærmen på et minimum, var der mere plads til program og data. Den nærliggende løsning var at forsøge at programmere, så data simpelthen lå på skærmen.
Kodning: Fint. Lagring: Øv
Maskinkode var en fornøjelse på Z80. Man lagde simpelthen kode ud i hånden, oversatte mnemonics til værdier, som blev indtastet og POKEt ind i hukommelsen. Man kaldte så programmet via USR(adresse), og (–-!–-) måske kørte det. De første programmer var selvfølgelig en minimal hex-editor og en debugger til Z80-kode. Og så rullede det ellers.
Lagringsmediet var et kassettebånd, som igen krævede CPU'ens fulde opmærksomhed, bits blev forvandlet til lyd og sendt til båndet via mic-indgangen. Tilbageload til maskinen foregik gennem hovedtelefon-udgangen, og selvfølgelig gik det ofte galt. Versionering af software og test og udvikling var et mareridt.
Men man fik virkelig lært at skrive kompakt og effektiv kode på den hårde måde.
Næsten kvalt i succes Svend Garbarsch oprettede firmaet ZX-data, fik en kassekredit, en postboks og en kassebog og bestilte de første 300 computere hjem. Hver computer - undskyld jeg mente DATAMAT, for Svend stod hårdt på, at vi skulle tale dansk - blev leveret i en lidt stor skotøjsæske med strømforsyning og manual. Vi besluttede med det samme at oversætte denne til dansk, og jeg arbejdede dag og nat på firmaets rigtige DATAMAT en Luxor ABC80, hvor tekstbehandlingsprogrammet med lidt held kunne klare et kapitel pr. fil.
De første annoncer blev indrykket "Folke-datamaten ZX80". Og så tog f*nden ved det hele. Telefoner glødede, bestillingskuponer og penge væltede ind pr. giro. Nu arbejdede jeg dag og nat med at pakke, skrive kassekladde og køre på posthuset.
Der gik kun dage, så begyndte der også at komme enkelte pakker retur med defekte computere. Fejlraten var mindst 3 procent og nogen gange 10. Vi måtte indføre check af computerne inden afsendelse for at holde kunderne glade.
Efter en måned på markedet, oversteg arbejdsbyrden langt, hvad jeg og tilkaldte hjælpere kunne magte, og vi måtte allerede flytte lageret til større lokaler og lede efter flere folk.
Læs 2. kapitel på fredag om hvordan ZX81 bankede markedstermometeret endnu højere op.
Kommentarer (19)
Jeg havde selv en af de ovenstående - dvs min far købte den omkring 1980 for en HEL månedsløn (mener jeg) for en ingeniør for en demo udgave - for han mente at det måtte være fremtiden og det skulle hans børn vide noget om (hvilket han fik ret i).
Man kunne så programmere i en simpel Basic (hmm - gad vide hvorfor jeg er fortsat i det i dag :-) ) eller indskyde en kassette med et spil - min lillebror og jeg delte så om maskinen - han spillede og jeg programmerede - det har så forfulgt til i dag, hvor han stadig spiller og jeg koder :-)
Suk - håber jeg kan være lige så visionær som min far og give mine børn et fingerpeg om fremtiden på samme måde.
-
0 -
0
Begyndelsen af 80'erne var en meget spændende periode med meget innovation i design af hjemmecomputere. Det endte kort efter introduktionen af den (ret bagudskuende) IBM PC, som fik flertallet af hjemmecomputerproducenter til at skrotte deres næstegenerationsprojekter for at lave IBM-kloner. Nogle få fortsatte med at lave deres egne designs, og selv om de fleste er bortgået med tiden, så er det i regel dem, der bringer de bedste minder frem hos os "gamle".
Sinclair's computere var (ligesom alle hans andre produkter, fra digitale armbåndsure til elbiler) forsøg på at lave tingene så billigt som muligt, så varerne kunne blive tilgængelige for folk, der ellers ikke ville have råd. Det lykkedes (mestendels) fint, men der blev lavet en del kompromisser for at holde prisen ned. Artiklen herover nævner f.eks. det forfærdelige tastatur og at CPU'en stod for skærmopdatering.
Andre samtidige producenter lavede mere solide (men også dyrere) produkter. Min egen første computer var en BBC Micro fra Acorn Computers. Den havde et fortræffeligt tastatur, og der var ikke sparet på elektronik til skærmopdatering: Modsat stort set alle samtidige hjemmecomputere, kunne hver enkelt pixels farve sættes uafhængigt af naboerne. I f.eks. C64 var skærmen opdelt i felter, og i hvert felt kunne man kun bruge to eller fire forskellige farver. Og BBC Microen havde også stereolyd og mulighed for at tilslutte floppy disk, netværk og sågar ekstra CPU'er.
-
0
-
0
Der er ikke mange der ved det, men ZX80 var ikke Sinclairs første computer.
Hans første forsøg med hjemmecomputere hed "Science of Cambridge MK/14"
http://members.aol.com/mk14emu/faq.htm
Poul-Henning
PS: Rolf: jeg tager et manillamærke med ude fra Datamuseum.dk så vi kan indlemme dig i samlingen :-)
-
0
-
0
Jeg husker det som var det igår..da jeg med Barne-fingrer pakkede min ZX-81 ud af æsken (Maskinen kostede den nætte sum af 1998 kr - af surt opsparede Avisbudsudbringningspenge) og satte den til TV'et. Da det blinkende tvbillede første gang tonede sig frem var følelsen som var det den første kæreste man havde.
-
0
-
0
Ak ja, man kan næsten ikke vente på den næste artikel om ZX-81. Jeg har stadig min ZX-81 og en masse programmer, incl. nogle jeg selv skrev til den, og faktisk solgte jeg også nogle stykker. Jeg glæder mig til næste kapitel! Og måske man skulle prøve at sætte vidunderet til i weekenden :-) Tvivler måske på om kassettebåndene stadig 'lever' og kan indlæses. Vi får se..
-
0
-
0
Suk! Bare suk!
Det var en meget venlig maskine, som satte mange i gang med edb. Utroligt mange af mine nuværende kolleger af en vis alder viser sig at have haft en ZX81 (eller en Spectrum).
For mit eget vedkommende blev det en hobby, der bagefter førte til en lang karriere med maskiner i alle størrelser (inkl. mainframes).
Suk igen!
-
0
-
0
Det er helt rigtigt. MK14 var tidligere. Jeg købte for "100" år siden et par Sinclair MK14 i byggesæt. Jeg har dem stadig - sammen med alle de andre fine maskiner - der stadig virker. Problemet er blot at kælderen efterhånden er blevet for lille...;-)
-
0
-
0
Uha..speccy'en, bademåtten og hvad man nu kaldte den for...Og "kampen" mee Vic-20 og C64 folket om hvem der havde den bedste "datamat" - DET var tider :-)
Forleden skulle jeg faktisk lige prøve en omgang "Jumping Jack" på spectrummen..men båndoptageren virkede ikke..Så nu er jeg den lykkelige ejer af en ny båndoptager (mon man også her skal bruge en skruetrækker for at justere læsehovedet ? )
PalleA
-
0
-
0
Var 17 år den gang sidst i 1980 - havde gået til elektronik i ungdomsskolen 3 år ved en fabelagtig lære ved navn Benny. Han kom så med en ZX80 som vi rodede med. Da så ZX81 kom var vi flere elever der måtte sådan en. Jeg købte den hjem fra England i byggesæt og måtte selv lodde den sammen. Det gik nu fint.
Basic og assembler blev så de nye sprog.
Da Spectrum kom købte vi den - tastaturet var bedre men maskinen blev hurtigt flyttet til en anden kasse for at få et bedre tastatur og så kunne vi også lettere komme til ROM'en.
Den skiftede vi ud med en PROM hvor vi lagede vores egne små stumper kode ind på de friepladser så maskinen fik flere funktioner.
Bl.a. satte vi en ekstra knap på maskinen, som kunne stoppe det kørende programmet og lede videre til nooget kode der kunne dumpe hele hukommelsen til en fil på det 5 1/4" 720kb diskettedrev vi også havde fået bygget sammen, så kunne man på et andet tidspunkt loade tilbage igen, og fortsætte igen. Det kunne både bruges til almindelige programmer, f.eks. regnearket med budgette i men også til de spil der tog lang tid at loade fra kassettebånd.
Jeg byggede også flere stykker hardware der kunne styres via en i/o port der blev sat bag på maskinen.
Al den progrmmering gjorde senere at jeg til eksamen fik topkarakter i assemblerprogrammering på teknikum, på trods af jeg sad og sov i timerne.
Begge maskiner står begge i kasser i værkstedet og for et par år siden kunne Spectrumen stadig køre.
Glæder mig også til at høre mere om historien.
MVH Niels
-
0
-
0
Det er helt rigtigt. MK14 var tidligere. Jeg købte for "100" år siden et par Sinclair MK14 i byggesæt. Jeg har dem stadig - sammen med alle de andre fine maskiner - der stadig virker. Problemet er blot at kælderen efterhånden er blevet for lille...;-)
Til dig og andre:
Inden i smider noget ud må I meget gerne kontakte bestyrelsen@datamuseum.dk for at høre om de vil overtage jeres "gamle skrammel".
Vi har allerede en samling der fylder over 1000m^2 og målet er at få bygget et egentligt computer-museum i Danmark.
Jeg ved positivt at vi ikke har en MK14 i samlingen.
Poul-Henning
-
0
-
0
Hvor gammelt er gammelt ?
Jeg leger selv med tanken om et museum og har en hel del som dog ikke er så gammelt.
-
0
-
0
Hvor gammelt er gammelt ?
De er egentlig ikke alderen så meget som det historiske aspekt.
Med andre ord, nej, vi har nok ikke brug for en gennemsnitlig PC, med mindre der knytter sig en helt særlig historie til den, på den anden side, er en Science of Cambridge MK14 så speciel at den er historisk i sig selv.
Men send os en email, spørg hellere en gang for meget end en gang for lidt.
Poul-Henning
-
0
-
0
Det var tider. Jeg har stadig min gamle spectrum, men ved ikke om den stadig virker.
Husker tydeligt den jul jeg fik den, og hvordan jeg med spænding indlæste et af de medfølgende spil fra bånd. De blev dog hurtigt kedlige, og jeg måtte igang med at kode mine egne. Jeg er idag datalog....
Jeg har også en Sinclair QL liggende. Desværre mangler både strømforsyning og diskettedrev, men controleren sidder i.
De står stadig for mig som nogle fantastiske maskiner.
Jeg kan ikke huske, at jeg siden har oplevet samme begrejstring, som da jeg havde kodet mit første program på spectrum'en.
-
0
-
0
Prøv lige at checke nyhedsgruppen dk.marked.privat.edb - der er en der vil sælge en OSBORNE "bærbar" fra 1981 - måske han kan overtales til at donere den til datamuseumet istf.
-
0
-
0
Jeg kiggede langt efter færdige computere i den tid, men havde pga. studier ikke rigtig råd, men måtte nøjes med RC computeren på seminariet. Efter seminarietiden tog jeg en uddannelse som programmør, og blev ansat hos Commodore. Kort efter kom Commodore 64 på banen, og den var også med engelsk manual. Den måtte jeg oversætte til dansk og tilføje nogle ting, som stammede tilbage til Commodore Pet. Den var vildt avancetret, og blev - som måske bekendt - solgt i over 1 mio. eksemplarer. Her kom spilcomputeren for alvor ind i billedet :-) med uforlignelig lyd og grafik.
-
0
-
0
Men hverken C64 eller Spectrum kunne selvfølgelig slå BBC-Micro'en. :-)
-
0
-
0
Hvor er det rart at se, at noget så ubetydeligt som 25 år ikke har formindsket de gamle religionskrige det mindste ;-)
Henrik "Sinclair 4evar" Schmidt
-
0
-
0
Tilføj kommentar
