CSC vinder trecifret millionordre hos SKAT
CSC har vundet en ordre på at levere en såkaldt debitormotor til Skat.
It-systemet, der ifølge Version2's kilder kommer til at koste et trecifret millionbeløb, er en delmængde af et endnu større it-projekt kaldet Én Skattekonto, der indgår i Skats moderniseringsplaner om at digitalisere hele skatteprocessen. Dette arbejde er netop blevet rost af den internationale udviklingsorganisation OECD i en ny rapport.
CSC vinder ordren foran IBM og Siemens, der også bød på løsningen. NNIT og KMD var prækvalificerede, men endte med ikke at byde.
Løsningen kommer til at understøtte Skats kommende inddrivelsesløsning med navnet Et Fælles Inddrivelsessystem, EFI, ligesom den kommende løsning til motorregistrering Digitalt Motor Register DMR, også bliver understøttet.
Ifølge udbudsmaterialet skal alle integrationer foregå via løst koblede services på en SOA-platform.
Debitormotoren skal blandt andet håndtere opkrævning af fordringer, ind- og udbetalinger, renteberegning, betalingsaftaler, hæftelsesforhold, modregninger, bogføring, kontooverblik, regnskab, og kontobevægelser på en måde, så Skats medarbejdere også kan bruge motoren til kundebetjening.
Kommentarer (12)
Åh nej, skal de nu igen smide eksorbitante mængder skatteborgerpenge efter simple administrationssystemer.
Sådan et system er vel stort?
Men skræmmer også mig lidt ja, at de kaster et 3 cifret millionbeløb efter det...
Alle de gange, du ikke har hørt om, fordi det netop bare virkede, og derfor ikke var en "historie".
Hvordan kan I udtale jer om, hvorvidt et 3 cifret millionbeløb er meget, uden at kende besparelsespotentialet?
Når man sætte sådanne IT-projekter i søen, så ligger der som oftest en beregning bag, der viser at investeringen kan tjenes ind igen ved de administrative besparelser systemet giver.
Benn:
Helt enig.
Jeg tror ikke folk har et begreb om, hvor mange forskellige systemer SKAT har. Qua mine forældres job har jeg lidt indblik i systemerne, og det er helt vildt, hvor kompliceret det er.
Hvis/når det kommer til at køre, så kan det kun være en forbedring - hvis de skræmmehistorier jeg har hørt står til troende altså.
Hvad der er vild vildt vildt kompliceret for mennesker som skal administrere systemet, er typisk ikke nogen kæmpe opgave at implementere.
En regel der tager 1000 linjer kode at implementere er et mareridt at arbejde med, men den kan vel implementeres af en programmør på omkring en måned, hvor langt det meste af tiden vil gå med at programmøren skal sætte sig ind i reglerne.
Hvis vi kigger på større problemer så vil der komme en grænse for hvor store blokke af regler der kan implementeres, oppe omkring hvad der tager et par mandeår er der ikke mange tilbage som kan følge med i bureaukratiet. Hvis opgaven ligger i den højde så er der brug for nogle få dygtige programmører som kan overskue problemet, og det kommer ikke til at koste i nærheden af 100.000.000 kr.
Besparelsespotentialet som Benn skriver om er sikkert stort, men det har intet at gøre med hvor meget systemet koster at implementere. Hvis en virksomhed fx kan spare 100.000 kr om året ved at give en ansat en computer, skal virksomheden så købe en computer til 100.000 kr? Eller blot en som kan hvad den ansatte skal bruge?
Jacob:
Jeg synes det er imponerende, du kan udtale dig om prisen på sådan et system, når du ikke har set udbudsmaterialet og i øvrigt ikke ved, hvor meget der skal laves.
Debitormotoren (herefter benævnt løsningen) er en integreret del af SKAT’s systemmodernisering som har til formål at effektivisere en række centrale arbejdsprocesser og give borgere og virksomheder en bedre digital service.
SKAT ønsker en løsning til håndtering af det komplette økonomiske mellemværende med alle borgere og virksomheder. Løsningen skal bl.a. forestå:
— opkrævning af fordringer,
— ind- og udbetalinger herunder fordeling i henhold til reglerne for fordeling af indbetalinger,
— renteberegning,
— håndtering af betalingsaftaler,
— hæftelsesforhold,
— modregninger,
— bogføring (kredit- og debet), hertil kontooverblik,
— regnskab,
— kontobevægelser og brugeranvendelse af disse til eksempelvis betaling og for SKATs medarbejdere til kundevejledning/betjening.
Løsning udgør en del af Én Skattekonto, som håndterer det komplette økonomiske mellemværende med hensyn til opkrævning og afregning. Til brug for Én skattekonto skal der leveres en række services til understøttelse af skærmbilleder (skærmbilleder indgår som en option).
Løsningen skal understøtte SKAT’s kommende inddrivelsesløsning (Et Fælles Inddrivelsessystem også kaldet EFI) og SKAT’s kommende løsning til motorregistrering (Digitalt Motor Register også kaldet DMR).
Løsningen skal integreres til relevante systemer i en serviceorienteret arkitektur via løst koblede services. Denne integration skal foregår via SKAT’s Infrastruktur Platform. Leverandøren skal udføre den nødvendige udvikling og konfiguration knyttet til denne integration.
SKAT’s Infrastruktur Platform spænder over en række komponenter, herunder portal og enterprise service bus. Hertil kommer en række infrastrukturservices såsom CMS, logning, overvågning og sikkerhed. Infrastruktur Platformen er baseret på en Oracle (tidligere BEA) platform. Drift og forvaltning af Infrastruktur Platformen varetages i øjeblikket af 3. part.
Det forventes, at kravene til løsningen i stor udstrækning kan opfyldes af et standardsystem.
Løsningen opdeles i delleverancer med selvstændige idriftsættelser.
Til løsningen er tilknyttet en række supplerende ydelser, herunder dokumentation, uddannelse og konvertering.
Kontrakten omfatter udvikling, vedligeholdelse og support i 2 år regnet fra overtagelsesdagen/idriftsættelse af sidste delleverance. Endvidere omfatter kontrakten også drift af løsningen indtil afslutningen af en overdragelsesperiode efter idriftsættelse af sidste delleverance.
Jeg ved at det er imponerende. Jeg bruger blot en heuristisk model som dels baserer sig på priserne for andre offentlige it-udbud sammenlignet med deres formålsstørrelse, og dels på antagelser om hvor store projekter det er muligt at udføre når man taler sammen gennem kravspecifikationer. Modellen kan selvfølgelig ikke give særligt præcise tal, men de ender så langt fra beløbet at jeg alligevel mener at kunne erklære et mismatch.
Jacob:
Medmindre du har detaljeret info om hvor meget, der rent faktisk skal udvikles/testes/supporteres mv., så synes jeg ikke, du kan drage nogle konklusioner om hvorvidt, det er dyrt.
Det er mange penge ja, men det er ikke ensbetydende med, at det er dyrt.
Så fordi skvadderhovederne holder kortene så tæt til kroppen at vi andre kun kan få et sporadisk indblik i hvad der foregår så skal de fritages for kritik?
Jeg ved godt at det er et løst grundlag, men det er det grundlag der er tilgængeligt, og hvis vi som branche nogensinde skal de for dyre og for dårlige projekter til livs må vi vise at vi også kan forudse problemerne og ikke kun pege fingre når det er gået galt.
Ja, jeg har også en fornemmelse af at projektet muligvis går i fisk, men grundlaget for den fornemmelse er for vagt til at jeg tør postulere andet end at projektet er for dyrt.

