Gå til hovedindhold
Version2 it for professionelle
Forsiden

Hovedmenu

  • It-nyheder
  • Blogs
  • It-job
  • It-firmaer
  • Emner
  • Opret bruger
  • Log ind
Se kommentarer (20)
Emner Løn, Hjemmearbejdsplads

CSC: Afskaf multimedieskatten nu

Multimedieskatten er et administativt helvede og bør afskaffes med det samme. Sådan lyder meldingen fra CSC, der har opgivet at lave retningslinjer lige nu, fordi forvirringen stadig er stor om reglerne.

Af Jesper Kildebogaard Torsdag, 3. december 2009 - 6:59

Det bliver et administrativt helvede at skulle holde styr på udstyr og medarbejdere, som ikke ønsker at betale multimedieskat, lyder det fra CSC, der er blandt landets største it-firmaer.

»Multimedieskatten vil give et massivt pres på en virksomheds administration. En hurtig kalkule viser, at vi skal ansætte en person fuldtids alene til at tjekke medarbejderne, hvis det skal ske nogenlunde medarbejdervenligt. Og så er vi ikke engang sikre på, at det vil være nok,« siger Nic Thielsen, direktør for HR for CSC Nordic.

Vil en medarbejder undgå at betale multimedieskat for at have firmamobiltelefon, skal arbejdsgiveren nemlig tjekke telefonlister for at sikre, at den ikke bruges privat. Dertil kommer tro-og-love-erklæringer og den tabte fleksibilitet fra medarbejderne, der holder op med at tage computeren med hjem.

»Skatten vil koste os mange penge og mange sorger. Vores udgifter ved at håndtere skatten er højere end indtægterne til staten, så det er blevet en misundelsesskat,« siger Nic Thielsen.

Nødvendigt at have en bærbar med sig

I et firma som CSC er det næsten umuligt at undgå at betale skatten, fortæller han. For eksempel har mange medarbejdere ikke en fast plads, men flytter dagligt rundt mellem projekter og lokationer. Og så er det umuligt ikke at have en bærbar computer med.

»Arbejdet her kræver, at man har en laptop. Den vil på et eller andet tidspunkt havne i bilen, og så skal man tage den med ind i hjemmet, for den har ikke godt af at ligge natten over i en bil i frostvejr,« siger HR-direktøren.

Skulle CSC til at lave en ordning, hvor medarbejderne kan aflevere deres computer og telefon hos vagten ved fyraften, ville det blive endnu mere besværligt og dyrt at håndtere, forklarer han.

Foreløbigt har firmaet ventet med at komme med retningslinjer for multimedieskatten til medarbejderne, for der sker hele tiden ændringer i reglerne.

»Det er umuligt at lave retningslinjer, når reglerne er sådan et makværk. Det er et bevægeligt mål, for der sker konstant små forbedringer, efter massivt pres fra erhvervslivet,« siger Nic Thielsen.

Han håber i stedet, at presset inden længe vil få regeringen til at droppe multimedieskatten helt.

Hidsige medarbejdere

Interessen blandt de 2.600 ansatte for, hvad multimedieskatten kommer til at betyde, er lige nu enorm.

»Hver gang vi pipper om det på intranettet, kommer der hundredevis af kommentarer og henvendelser til HR. Der er lige så mange meninger, som der er medarbejdere, men nogle er meget hidsige over skatten,« siger direktøren.

Og for de fleste vil det altså være nærmest umuligt at undgå at skulle punge ud til multimedieskat, med mindre reglerne laves om.

»Skatten er umuligt at undgå, hvis man arbejder i en moderne virksomhed. Og den rammer også mennesker, som på ingen måde har de goder, som er belægget for at indføre skatten,« siger Nic Thielsen.

Selvom det altså som CSC-ansat bliver svært at undgå skatten, er der ingen planer om at kompensere medarbejdere, som er afhængige af at tage computeren med hjem for at passe deres arbejde. Det er samme linje som andre store it-virksomheder.

»Vi holder ikke vores medarbejdere skadesløse,« lyder beskeden fra HR-direktøren.

Send Tweet
Udskriv

IT-job & karriere

  • Se alle it-job
  • Importer din kompetenceprofil fra LinkedIn
Skarp C#-udvikler søges til fast stilling i spændende virksomhed i Østjylland
Udgivet 8. feb 9.17
Senior Program Manager (782394)
Udgivet 25. jan 10.30
Management Consultant
Udgivet 14. okt 2011 12.49
Java J2EE udvikler ( J2EE )
Udgivet 23. nov 2011 13.43

Kommentarer (20)

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Ivan Johansen 3. dec. 2009 - 09.22
 
En storm i et glas vand

Kan vi ikke få Ole Bech (http://www.version2.dk/artikel/13036-betal-multimedieskatten-med-glaede) til at forklare dem at det hele er en storm i et glas vand og der slet ikke er noget problem.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Christian Nobel 3. dec. 2009 - 09.36
 
Re: En storm i et glas vand

<sarcasm>
Jo CSC skal bare holde op med at klynke

Og selvfølgelig skal de bare ansætte en række kontrollører.

Og hvor vover de at stille spørgsmålstegn ved en formidabel god lov.

Og et samfund hvor der bruges mere på administration end der reelt indtjenes er jo et mønstersamfund.
</sarcasm>

/Christian

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Martin Kofoed 3. dec. 2009 - 10.45
 
Misforståelse
Skatten er umuligt at undgå, hvis man arbejder i en moderne virksomhed. Og den rammer også mennesker, som på ingen måde har de goder, som er belægget for at indføre skatten

Nej, belægget for at indføre skatten var, at der manglede finansiering for ca. 500 mio, og det hér makværk var, hvad man havde kreative evner til at komme op med. Intet andet.

Det er bare pinligt at høre en skatteminister på morgenTV binde knuder på sig selv for at rose skatten. Sig det dog, som det er! Han anvendte endda ordet "fleksibelt" et par gange, hvorefter jeg blev nødsaget til at slukke mit TV, da jeg oplevede et ukontrollabelt pres mod min drøbel nedefra.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jan Mandrup Johansen 3. dec. 2009 - 11.03
 
Re: Misforståelse

Og evt. resterende manglende finansiering klares med en dieselskat....

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Sune Skousen 3. dec. 2009 - 11.24
 
Den er regnet ud ...

Mon ikke der ved beskatning af den fiktive værdi/brug af arbejdsgiverbetalte medier, er tænkt på hvilke knibe arbejdsgiveren stilles i ?

1) Arbejdsgiveren vil gern have medabejderne til at arbejder fleksibelt og/eller gratis

2) Medabejderen har nu et godt argument for at takke nej og/eller kræve kompentation.

Resultat: Medarbejderen gives/kræver mere i løn, som jo beskattes som en løn skal beskattes - helst med topskat !

Kompensationen for at udligne det medabejderen alene betaler i medieskat vil for en topskat betaler minimum andrage 4000,- idet:

Af de fiktive 3000,- vil han/hun skulle betale ca. 1700,- kr. (1. indtægt til staten)
For at kompensere for den brutto lønnedgang, skal arbejdsgiver betale 1700/1300*3000=3923 kr

Det giver staten 2. indtægt på 1700/3000*3923=2223

Statens samlede indtægt: 1700+2223=3923,-kr.

At det kunne ske, at der var medarbejdere der tog fordel af situationen, og brugte virksomhedens behov for at beholde fleksibile medabejder og arbejdssituationer, til at forhandle sig til en endnu større kompensation, vil være ganske uhørt ...

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Niels Kristian Søe 3. dec. 2009 - 11.54
 
En ting er den private sektor ....

Den offentlige sektor skyder også sig selv i foden , da de ikke kan sige nej til at administrere statens egne regler . Omvendt giver det nye jobmuligheder i kontrolfunktionsdirektoratet for ind- og udgående telefonopkald samt nye kustoder i garderobefunktionen til indlevering og udlevering af de af arbejspladsen tilrådighed stillede mobilære arbejdsinstrumenter .
Kan det mon forholde sig sådan at multimedieskatten er udtænkt i beskæftigelsesministeriet ?

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jacob Schultz 3. dec. 2009 - 12.06
 
Jeg forstår det slet ikke...

Multimedieskatten er en tumpet misundelsesskat - så simpelt er det.

Hvis jeg tager min laptop med hjem for at arbejde hjemmefra, så skal jeg "selvfølgelig" beskattes da jeg jo kunne bruge til private formål... At jeg så ikke må installere spil og andet på min arbejds-pc, og iøvrigt har en privat pc i forvejen, er sagen uvedkommende, åbentbart. Derimod kan jeg helt skattefrit surfe privat i arbejdstiden i det omfang min arbejdsgiver tillader det... Og hvis jeg bruger min private pc til arbejdsformål kan jeg heller ikke trække det fra. Det giver jo ikke mening!

Min nabo er anlægsgartner og har ofte en lille lastbil med hjem. Bag på den er skovle og trillebør. Hvorfor skal han ikke beskattes af det "fantastiske gode", at han kan bruge trillebøren privat? (Ikke at han gør det - han har en selv)

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Nikolaj Brinch Jørgensen 3. dec. 2009 - 12.18
 
Lokationsbegrænsning af mobile enheder

Det er helt fantastisk, at en regering i så udbredt grad laver en lov der går imod al teknologisk fremskridt.

Tænk at man vil lokationsbegrænse mobile enheder, findes der en mere bagstræberisk politik (ja det gør der)! Det næste bliver vel at beskatte telefonbanking og netbank, således at kun hvis du fysisk går ned i din bank, bliver du ikke beskattet.
Email skat også beskattes, så vi begynder at bruge postdanmark...

En mobiltelefon eller en laptop, kan kun erhvervsmæssigt benyttes på den matrikel den er indkøbt til?
Er det ikke lige hele ideen/formålet med mobile enheder, at de kan bruges over det hele. Det kan de så også, men så koster det skat af at bære rundt på dem??? Genialt.

Det helt gale er at folk der har brug for fleksible arbejdstider, nu er nødt til lægge dem på arbejde (altså fysiske arbejdsplads), og kan ikke lægge dem hjemme om aftenen. Dermed kan man ikke længere prioritere at være sammen med sin familie, men er nødt til at blive på arbejde - hvordan hænger det sammen med den øvrige familiepolitik?

De skulle hellere tage at lave om på gul-pladereglerne for privat køb af køretøjer, og skrabe pengene ind der - den rabat der er der giver jo i forvejen ingen mening (relativt set i forhold til hele bil afgiftspolitikken).

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Christian Nobel 3. dec. 2009 - 12.27
 
Re: Lokationsbegrænsning af mobile enheder
Det er helt fantastisk, at en regering i så udbredt grad laver en lov der går imod al teknologisk fremskridt.

Nu er det faktisk Carsten Kochs våde drøm der er blevet ført ud i livet, bla. fordi Kolonihavepartiet (aka Socialdemokratiet-2) ikke anser åndsarbejde for rigtigt arbejde (næh vi skal have Poul Richard tilbage til stokroseidyllen på den fædrende gård.)

Og når landet så har en komplet inkompetent "videnskabsminister", hvis eneste interesse (ud over øl og fodbold) er at smøre lim på taburetten, ja så skal det gå helt galt.

Danmark som "foregangsland" min bare.

/Christian

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Nikolaj Brinch Jørgensen 3. dec. 2009 - 12.55
 
Miljømæssige lækkerier

Det er da også fantastisk for miljøet, at vi bliver nødt til at købe ekstra maskiner (en til kontoret og en til derhjemme) + 2 mobiltelefoner til hver.

Men der er jo ingen der nogensinde har sagt at politik nødvendigvis skal hænge sammen, ministerierne imellem...

Og når landet så har en komplet inkompetent "videnskabsminister", hvis eneste interesse (ud over øl og fodbold) er at smøre lim på taburetten, ja så skal det gå helt galt.

Ja han er helt kuk-kuk. Hvad gik der galt der, har han en klemme på nogen højt i partiet?

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Stig Robertsen 3. dec. 2009 - 16.23
 
Multimedie skatten er alle tider

Stop klynkerriet - kæmp ikke imod, systemet har altid ret - udnyt det i stedet!
Multimedie skatten er imidlertid alle tiders fleksible motivations ordning, og allerede modregnet i andre skattelettelser, men nu kommer alt det ekstra - uden ekstra skat:
Hjemmearbejdspladsen er jo ikke nødvendigvis en ældre bærbare der bringes med hjem, og en modem eller ADSL forbindelse på 512/128kbit. Det er muligt at få en 100/100Mbit fiber ind i hjemmet. Den forbindelse indeholder også TV pakker i forskellige størrelser og video on demand – i stedet for diverse DVD ordninger på arbejdspladsen.
Sammeleverandør giver tråløs internet i hele landet - så er du på også på vej og i sommerhus.
Betalt 'fastnet' IP telefon som en del af fiber forbindelsen - i stedet for gammeldags fastnet.

Hjemme PC’en kunne også være en super spille maskine, med alt hvad dertil hører, til glæde for hele familien – inkl. storskærm og tilbehør.
Arbejds bærbar’ens ’fritids’ tilbehør kunne være mobilt bredbånd, software pakke og USB-GPS så det bliver nemt at finde vej til ferie destinationen med ny opdaterede kort.

Skatte erklæringen om at mobil telefonen kun benyttes i arbejds sammenhænge bør kasseres. Regningen betales af arbejdsgiveren, og dermed også den daglige transport der kan betales med en DSB SMS billet, parkerings afgifter og overarbejdets belønningen - biograf billetter til hele familien betales med mobilen.
Den næste firma telefon, med 10Mbit kamera og 4 gange zoom, kan erstatte det private digital kamera til hverdag og fest.

Hvem gider snart at holde avis - få fingre mm smurt ind i tryksværte for efterfølgende bære dem til genbrug. Dagens ’avis’ med udvalgte nyheder leveres over nettet direkte til mini-notebooken, alt samen betalt af arbejdsgiver – der kan selv gratis aviserne ikke konkurrere.

Rækken af multimedie goder er næsten uendelig – og jo flere der er med under denne standard skat jo bedre – både for arbejds tager og arbejds giver. Goder givet som løn forhøjelser, personale goder og belønninger for særlig indsats – uden skatten stiger.
Det er bare med at komme i gang med aftalerne, men undgå for alt i verden bruttoløns ordninger hvor du selv skal have penge op af lommen, og kun leverandørerne og skattevæsenet der scorer kassen.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Niels Kristian Søe 3. dec. 2009 - 16.38
 
Multimedieskat bliver vi ikke rige af...

Linda Overgaard har skrevet et glimrende indlæg her ..

"Hvis al den energi, der nu bruges på at tale om multi-medieskatten, i stedet blev brugt til at udvikle nye ideer, ville vi stå os bedre i konkurrencen. I stedet giver den nye skat nu hovedbrud og voldsom irritation på talrige arbejdspladser" . Læs mere her :

http://lindaovergaard.blogs.business.dk/2009/11/28/multimedieskat-bliver...

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Christian Nobel 3. dec. 2009 - 16.42
 
Re: Multimedie skatten er alle tider
Stop klynkerriet - kæmp ikke imod, systemet har altid ret - udnyt det i stedet!

Tænk jeg synes faktisk at det er positivt at mange på dette forum er kritisk over for den gang lovsjusk der er ført til torvs her.

Især i lyset af at de fleste udtaler sig om at personligt kan multimakværksskatten være en fordel for dem selv, men påpeger at skatten er dårligt politisk håndværk, et irritationsmoment osv. osv.

/Christian

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Uffe Kousgaard 3. dec. 2009 - 16.53
 
Re: Multimedie skatten er alle tider

Brok fra ende til anden. Har nogen et gennemarbejdet, alternativt forslag?

Man kan jo ikke bare give los og lade arbejdsgiveren betale for alle mulige private goder, som man så ikke beskattes af (bruttoløns-agtige ordninger). For så klynker de samme personer jo over, at der ikke er råd til alle mulige skattebetalte velfærdsgoder.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Peter Binderup 3. dec. 2009 - 17.37
 
Re: Multimedie skatten er alle tider

Problemet med multimedie skatten er ikke os nørder - vi slæber nok alligevel rundt på så meget "fryns" at 140-150,- pr md mindre fryns nok ikke er det der rykker det vilde alligevel.

Problemet ligger derimod i den gruppe af medarbejdere, som måske ikke er så IT interesseret i deres fritid, at de fravælger det helt fordi at de ikke ser de 140,- give dem ret meget ekstra værdi i hverdagen. Desuden er der rigtig mange steder hvor ADSL/Fiber ikke er en del af den arbejdsgiver betalte "gode" der vil multimedieskatten blot være en dummebøde for den medarbejder der er så uheldig at være udstyret med en arbejds mobiltelefon eller bærbar. De personer her i den sidste gruppe vil være dem der der siger: "Fandme nej det skal den lille skoleknægt af en skatteminister fandme ikke pålægge mig - jeg afleverer lortet tilbage - giv mig en gammeldags stationær der bruger masser af strøm i stedet for".

Trumfen er jo så også at medarbejder PC ordninger nu er en joke for mange mellemindkomst familier - på min arbejdsplads vil en computer over de 3 år aftalen løber være knap 1500-2000 (da medarbejder ordningen udløser multimediestatten) dyre end et privat køb for mellemindkomst gruppen frem for at tage i Fona og betale den up front (og så ejer man jo ikke computeren gennem en medarbejder ordning - man leaser med option for frikøb - en joke....).

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Ditlev Petersen 4. dec. 2009 - 03.33
 
Alle tiders? Mere klynk!

Der er jo åbenbart en del, der SKAL have bærbart udstyr med hjem, hvis ikke de vil være arbejdsløse. Og det er jo nærmest strafbart at være arbejdsløs. Mange af dem har ikke mulighed for at tilsvindle sig forskellige high-tech goder (eller et avisabonnement!) som bruttolønsordning. DE kommer til at betale. Hjemmehjælpere er i henhold til en særlig nåde fra H.M. Pia Kjærsgaard undtaget, men undtagelsen gælder ikke f.eks. SOSU-assistenter! Så de kan tænkes i stedet at bruge tid på at rende frem og tilbage mellem hjemmet og kommunen for at aflevere deres elektroniske "lort".

For os andre, er det også sært, da vi nok stort set alle har en privat computer i forvejen. Som vi bruger til private formål. Og så virker det bizart at skulle betale 140 kr for en teoretisk mulighed for at slæbe en bærbar med hjem. For vi kommer til at betale, uanset om vi slæber noget som helst hjem, for arbejdsgiveren nægter at administrere denne tåbelige ordning. Vi får heller ikke nogen kompensation. Men mulighed for en bruttolønsbetalt avis eller fastnet (sic!) telefon. Desværre er det ikke muligt at lade et abonnement på Land og Folk gå over bruttolønnen, da den jo gik ind for mange år siden. Det kunne ellers have været klasse.

Jeg har endnu ikke fået en bærbar på arbejde, selv om det er firmapolitik, men vi sparer gerne lidt på det. Så foreløbig slipper jeg. Men derfor kan jeg da godt mene, at loven er tåbelig. Og vil opfordre til endnu mere skattespekulation og dermed koste også Staten mere, end den får ind.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Gregor Giebel 4. dec. 2009 - 12.05
 
Re: En ting er den private sektor ....
Omvendt giver det nye jobmuligheder i kontrolfunktionsdirektoratet for ind- og udgående telefonopkald samt nye kustoder i garderobefunktionen til indlevering og udlevering af de af arbejspladsen tilrådighed stillede mobilære arbejdsinstrumenter.

Jeg hører at der stadig er nogle gamle Stasi folk i Østtyskland som står uden for arbejdsmarkedet... De har sikker nyttig viden i denne sammenhang!

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Gregor Giebel 4. dec. 2009 - 12.07
 
Sander
Ja han er helt kuk-kuk. Hvad gik der galt der, har han en klemme på nogen højt i partiet?

Var han ikke en gamle skoleven eller så noget af Anders Fogh? Så kunne det jo være at han ryger i svinget i den Løkkes næste ministerrokade...

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Ditlev Petersen 4. dec. 2009 - 16.03
 
Re: En ting er den private sektor ....

Jeg tror faktisk ikke, at STASI-pensionisterne ville gide lave den kontrol. Det er langt mere arbejde, end de var vant til.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Peter Mogensen 4. dec. 2009 - 16.34
 
Re: Multimedie skatten er alle tider
Stop klynkerriet

Den næste, der skriver "stop klynkeriet", når man ytrer sig om tåbelig lovgivning bedes venligst handling bag ordene og bestille en enkelt-billet til et sted uden politisk debat.

Er det virkelig så svært at forstå at det folk klager over er politisk makværk og ikke hvad det betyder for deres personlige bundlinie ?

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Tilføj kommentar

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Log ind herunder eller opret en bruger for at skrive kommentarer
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?

Seneste nyt

It skal spare kommunerne for 165 millioner kroner i 2012

Udgivet 9. feb 16.02Opdateret 9. feb 16.02

Adobe: Vi laver ikke Flash til Android-udgaven af Chrome

Udgivet 9. feb 15.15Opdateret 9. feb 15.15

Så oldnordisk er politiets it-miljø: Nostalgisk gensyn med 1980’erne

Udgivet 9. feb 14.22Opdateret 9. feb 15.12

EMC lægger flash-cache på PCIe-kort: 4.000 gange hurtigere end harddiske

Udgivet 9. feb 13.39Opdateret 9. feb 13.39

Egedal Kommune sparer 100.000 om året med open source-CMS

Udgivet 9. feb 12.56Opdateret 9. feb 12.56
Flere it-nyheder »
Få it-nyheder og blogs hver dag med Version2's nyhedsbrev.

Seneste debat

  1. Opdateret liste over danske iværksættere

    2 comments.
    Last update 2 timer 52 minutter
    Skrevet af Therese Hansen
  2. Stop SOPA, PIPA, ACTA, TPP og alle dem der kommer efter

    50 comments.
    Last update 7 timer 13 minutter
    Skrevet af Bjarne W. B. Petersen
  3. Derfor bliver dårlige it-projekter ikke stoppet i tide

    1 comment.
    Last update 7 timer 37 minutter
    Skrevet af Kasper Jørgensen
  4. Grotesk jobinterview i 2007: »Tag ikke jobbet, vi får alligevel aldrig Polsag til at virke«

    17 comments.
    Last update 7 timer 45 minutter
    Skrevet af Claus Waldersdorff Knudsen
  5. Så oldnordisk er politiets it-miljø: Nostalgisk gensyn med 1980’erne

    6 comments.
    Last update 7 timer 47 minutter
    Skrevet af Simon Justesen
  6. Domæne-forening: Lov om .aarhus og .cph var for tynd

    9 comments.
    Last update 8 timer 38 minutter
    Skrevet af Jarle Knudsen
  7. ACTA er i orden!

    51 comments.
    Last update 11 timer 11 minutter
    Skrevet af Jarle Knudsen
  8. It-advokat: Nu går grænsebommene ned over internettet

    10 comments.
    Last update 12 timer 57 minutter
    Skrevet af Niels Elgaard Larsen
Mere debat »

Information

  • Kontakt redaktionen
  • Job- og annoncesalg
  • Teknisk support
  • Om Version2
  • Brugerbetingelser
  • Privatlivspolitik

Aktuelle emner

  • Agil udvikling
  • Android
  • Bruttolønsordning
  • Business Intelligence
  • Cloud computing
  • Digitaliseringsstyrelsen
  • HTML5
  • Harddisk-priser
  • IE9
  • Intranet
  • It-sikkerhed
  • Kindle Fire
  • Multimedieskat
  • NemID
  • OS X Lion
  • Open source CMS
  • Projektledelse
  • Scrum
  • Sharepoint intranet
  • Storage
  • Ubuntu 11.10
  • Virtualisering
  • Windows 8
  • Windows Phone 7
  • iOS 5
  • iPhone 4S

Tjenester

  • Android-app
  • iPhone-app
  • RSS-feeds
Følg @version2dk
Få it-nyheder og blogs hver dag med Version2's nyhedsbrev.

Version2 udgives af

  • Mediehuset Ingeniøren A/S work Skelbækgade 4 1717 København V
  • Tlf. work 33265300