Chefen spænder ben for open source
»Hvis jeg skal give mit bidrag tilbage til open source, så bliver jeg nødt til at være "Zorro, nattens mester" - man er nødt til at gå under jorden.«
Det er realiteten for en anonym, amerikansk Java-programmør som er ansat i en bank. Da "Zorros" arbejdsgiver ejer alle rettigheder til hans arbejde, må den frivillige open source-produktion foregå under radaren. Det skriver The Register.
Det skaber alvorlige udfordringer for open source-miljøet, som i høj grad er afhængige af frivillige programmørers arbejdsindsats.
Topchefen for Linux-firmaet Red Hat, Jim Whitehurst, gav sidste måned udtryk for sin frustration over manglen på samarbejdsvilje fra store virksomheder, når det gælder udviklingsarbejdet med open source-projekter.
For den amerikanske opstartsvirksomhed MuleSource, som beskæftiger sig med open source SOA-teknologi, er det helt store problem kæmpe-virksomheder, der benytter firmaets produkter, men som ikke selv giver tilbage.
Ifølge direktøren for MuleSource har enkelte banker og institutioner fjernet de barrierer, som tidligere har stået i vejen for at medarbejderne kunne donere kode til firmaets open source-produkt. Men det er undtagelserne.
»De fleste store firmaer er ikke så sofistikerede, når det handler om open source,« siger han til The Register.
Kommentarer (4)
Er situationen ikke den samme i Danmark? I ophavsretsloven:
"§ 59. Ophavsretten til et edb-program, der er frembragt af en arbejdstager under udførelsen af dennes arbejde eller efter arbejdsgiverens anvisninger, overgår til arbejdsgiveren."
Hvilket vel får alt en koder frembringer til at tilhøre hans arbejdsgiver, medmindre det er noget helt urelateret og udført udenfor arbejdstid.
Det er heller ikke kun de store firmaer der gør det, der er også mange små firmaer der bruger open source projekter, hvor deres tilføjelser og rettelser aldrig kommer videre. Ikke i ond mening, man har måske bare ikke lige lyst til at release noget der blev klampet hurtigt sammen til en kunde, men i det lange løb betyder det at der er mange der laver det samme om igen og igen.
Mange programmører får jobløn, hvilket vil sige, at der ikke er en fast ramme for, hvormange timer, de skal arbejde om ugen.
I sin yderste konsekvens betyder jo, at de ikke kan opdele deres tid i arbejde og fritid, fordi de - i princippet - altid er på arbejdet.
Derudover er der en masse domænespecifik viden, der kommer af at arbejde med et område; en viden, som arbejdsgiveren betaler, men som udvikleren tager med sig i sine fritidsprojekter. Selvom der ikke går skår af arbejdsgiverens projekter, ønsker mange firmaer at have en vis styring med det.
Når det så er sagt, så forstår jeg stadig ikke, at en arbejdsgiver har et ønske om at nægte en medarbejder i at bruge fritid på at programmere open source. Det er gratis reklame, der siger, at man har dygtige folk, spændende arbejdsmiljø og stor domæneviden, hvis en medarbejder er en drivende kraft i et opensource-projekt.
Noget andet er, hvis han sidder og fusker i arbejdstiden.
Thomas
Det er klart tåbeligt hvis amerikanske ansættelseskontrakter også gør krav på hvad den ansatte laver i fritiden. Den slags mener jeg dog ikke ville ikke kunne håndhæves i Danmark.
Der hvor firmaet virkeligt scorer på det, er på kompetencesiden. Det er jo nærmest et gratis kursus i bleeding edge teknologi.
Ophavsretsloven §59 er ikke nogen hindring, som sådan, der er blot ikke den ansatte der deltager i opensource projektet men firmaet. Hvis en ansat sættes til at ændre i et stykke GPL kode, så er licensen jo klar.
Min arbejdsgiver har dog procedurer for dette, idet der skal udarbejdes en Free Open Source Software evaluering, som skal godkendes højt oppe i systemet. Det kan virke bøvlet, men er faktisk hurtigere end hvis man skal købe proprietær kode ind.
"Det er klart tåbeligt hvis amerikanske ansættelseskontrakter også gør krav på hvad den ansatte laver i fritiden. Den slags mener jeg dog ikke ville ikke kunne håndhæves i Danmark."
Jeg tror nu ikke, at det er et specifikt amerikansk problem. I Danmark kan du heller ikke bare udvikle på et hvilket som helst open source program i din fritid. Lad os bare sige, at du i dit arbejde udvikler et closed source økonomisystem. I din fritid vil du gerne udvikle på et open source økonomisystem. Det må du bare ikke (hvilket vel er rimeligt nok). PROSA har lavet en folder om sagen:
