Bliv britisk spion ved at knække en kode på nettet
160 hexidecimale talpar står listet på skærmen, uden yderligere forklaring.
For de fleste rent volapyk, men for nogle få, skarpe hjerner er der et mønster at finde i tallene. Og det er disse kryptologiske talenter, som websiden skal indfange.
Den afsender-løse webside på adressen www.canyoucrackit.co.uk er nemlig en del af en rekrutteringskampagne for Government Communications Headquarters (GCHQ), der er en del af det britiske efterretningsvæsen. Det skriver BBC.
Målet er at få fat i dem, der ikke opdager eller reagerer på klassiske jobopslag, men som har de særlige evner, der kan beskytte landet mod cyberkrig og hackere.
Selvom GCHQ har en glorværdig historie, for eksempel ved at knække den tyske Enigma-kodemaskine under 2. verdenskrig, står ansøgerne ikke i kø i disse dage. Derfor har man sat gang i alternative måder at skaffe skarpe hjerner på.
Gennemskuer man koden på websiden, bliver man ledt videre til et ansøgningsskema hos GCHQ. Her fremgår det, at kun britiske statsborgere kan søge, og at en dom for hacking vil være diskvalificerende.

Kommentarer (12)
underligt at diskvalificere alle der har dom for hacking, når de leder efter talenter?
Det er vel fint at de kun vil have folk med integritet og moral, der findes sikkert rigtig mange med talent der ikke nødvendigvis bruger det til kriminalitet.
Pr0t3ct!on#cyber_security@12*12.2011+
JA koden virker fint og er spredt overalt på nettet, så det er ikke ligefrem det der skiller fårene fra bukkene. Men det har nok heller ikke været meningen, det er nok bare tænk som viral marketing og det virker jo fint, da masser af IT-medier nu viser et gratis jobopslag for dem, så det er jo genialt, det forsvinder ikke blandt andre opslag og de skal ikke betale i dyre domme for jobannoncer.
Man kan også bare springe dirkete videre til næste side ved at benytte dette link: http://www.canyoucrackit.co.uk/soyoudidit.asp
Google ser også ud til at kunne hjælpe i denne situation til at finde den side som @Peter nævner
http://nakedsecurity.sophos.com/2011/12/02/simple-google-search-unlocks-...
Jeg havde lyst til at bit-nørde i går aftes: kom godt nok sent i seng - men det var forrygende sjovt!
Fængslende, frustrerende når man opdager at der mangler data, frydefuldt når man genkender en streng der slutter med == og ser de ønskede tegn BBBB efter dekodning - YES!
Helt uden google gik det dog ikke: x86 instruktionssættet, formatet for PNG-filers iTXt-chunks, opsætning af registre for at kalde write systemkaldet osv er ikke lige hverdagsviden for mig, men det var sjovt at grave den nødvendige viden frem. Så nu er trin 1 og 2 gennemført - så må vi se om jeg får skrevet en virtuel maskine i javascript til trin 3 en af dagene ;-)
Det kunne da være lærerigt hvis der var en der kunne beskrive hvordan Pr0t3ct!on#cyber_security@12*12.2011+ er fundet ud fra den opgivne hex kode.
Er helt enig i det Søren Thing skriver... prøv selv! Det er absolut underholdende at udfordre sig selv med sådanne opgaver som indledningsvis ser helt umulige ud. Hvis man sidder helt fast har jeg lagt et lille hint her: http://bit.ly/rsEHYy

